| |
Folketeatret (1918), Århus |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
24.03.2024 |
Folketeatret
på Banegaardsgade i 1920 (postkort)
Folketeatret (1918)
Banegaardsgade 43
Åbnet 4. maj 1918
Lukket 25. september 1921
Lørdag den 4. maj 1918 kl. 18 åbner Folket(h)eatret på Banegaardsgade
ved siden af Det Ny Teater, som er lukket fire dage forinden. Det er
ejerskabet bag A/S Biograf-Teatret
Frederiksbjerg, som oprindelig holdt
til på hjørnet af Bruunsgade og Jægergaardsvej, der er flyttet for anden
gang og atter med et navn, der i forhold til København læner sig op ad
den levende scene, mens også Odense har et
folketeater med optræden på
de skrå brædder samt langt senere i historien også biograf dér.
Bevillingen til Folketeatret tilhører delvist Arbejdernes
Fællesorganisation, men drift og investering er i hænderne på Fotorama,
som driver egen biograf for Aarhus Theater samt det nye
Kosmorama fra
1912 på Store Torv.
Bevillingen til Det Ny Teater har man forud delt med en postmester fra
Skanderborg og hvorfor en fagorganisation nu skulle have en bid af kagen,
lød der sommeren forinden stærke kritiske røster fra især Stifts-Tidende:
’I alt fald har det biografteater, nemlig det i Banegaardsgade, hvori
organisationen hidtil har været økonomisk interesseret, gjort sig
bemærket ved – tilsyneladende med forkærlighed, at fremføre de mest
fordærvelige af alle i Aarhus fremkomne film.’
I samme artikel noteres det, at Fotoramas monopol i byen ikke stiller
situationen bedre. Selskabet bestemmer i praksis fuldstændig, hvad
århusianerne kan og må se rundt om på byens lærreder og kun tillade
andre filmselskaber at komme ind på markedet her i Danmarks næststørste
by ved at diktere filmlejebetingelserne. Løsningen, mener avisen, kan
være den helt naturlige, at man i praksis tildeler Fotorama den længe
ønskede, selvstændige bevilling, mens det for de andres vedkommende
derefter skal være bevillingshaveren selv, der også forestår driften. At
det ikke skete, var i sin tid lagt til last for indehaveren af byens
første Kosmorama. Det havde alt sammen været til nærmest evig diskussion,
men så i 1919 får Fotorama rent faktisk endelig den bevilling, der
munder ud i Regina-Teatret.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Folketeatret
på Banegaardsgade for enden af den nye bro over banegraven i september
1921 (public domain)
Folketeatrets sal i 1918 er som sådan slet ikke ny, for det er Hotel
Kronprinsens koncertsal fra 1902, som nu for 65.000 kroner er totalt
bygget om og udvidet med balkon langs tre sider til fremover at rumme
549 gæster og bliver dermed fx næsten dobbelt så stor som det nye
Kosmorama fra 1912 på Store Torv. Lærredet er i sig selv flere gange
større end i det gamle og bagtil skråner gulvet under alle de nye,
magelige stole. Det Ny Teater var oprindelig bygget til i 1909 som
varietéteater, men fungerede som biograf fra 1910. Dette er nu dømt til
nedrivning på grund af en gennemgribende forandring af vejnettet, hvor
den nye Park Allé skal føres ned til krydset ved Banegaardsgade med
Bruunsgade i forlængelse af alléen over en helt ny og væsentlig bredere
bro, hvorved hele området i øvrigt må hæves med op til fem meter.
Indgangen til Folketeatret sker fra den tidligere hotelentré.
I forhold til koncertsalen og i særdeleshed Det Ny Teater er der i
Folketeatret væsentlig forbedrede forhold med udvidet garderobe og nye
toiletter. Som noget nyt passerer man gennem tælleapparat fra vestibulen
ind til den nye og særdeles rummelige foyer. Som åbningsprogram mindes
man den allerede et år forinden afdøde skuespiller Valdemar Psilander,
som havde efterladt sig en lang række film produceret hos Nordisk Films
Kompagni, der endnu ikke var kommet op i biograferne. Det er Fotorama,
der står for distributionen og således får Folketeatret nu
danmarkspremiere på ”Hans store chance”, som først får premiere i
København et år senere. Foruden hovedprogrammet, ledsaget af et
tremandsorkester, vises ’pragtfulde optagelser’ med ”Partier fra
Randbøldal” samt en munter film som ekstranummer, tegnefilmen ”Buster
Brown og hans hund”, der efter et par dage udskiftes med ”Terrys
teselskab”. Der er forestilling hver time, søndag allerede fra kl. 16.
Også fremover er det de bredere underholdningsfilm, der fylder op på
Folketeatrets store lærred. Det Ny Teater havde ikke haft ry for at
tiltrække det bedste borgerskab og det nye biografteater i rækken lod
også til at kæmpe med visse udfordringer fortsat delvist selvbestaltet
på grund af repertoiret. Eksempelvis var der på et tidspunkt en grimmere
affære med en personage, der fra et tilflugtssted oppe på den rummelige
balkon i stedet for at koncentrere sig om filmen havde købt billet alene
for at more sig med at kaste noget smørlignende udover publikum nede på
gulvet. Man troede selvfølgelig, det var en flok skarnsknægte, men det
var en velvoksen herre, der afsløredes i at have noget underligt gulligt
stads på hænderne og kanske hverken syntes om Folketeatret eller Otto
Mønsteds margarine.
|
|
Folketeatret
i Banegaardsgade - åbningsannonce 4. maj 1918
Nok var Det Ny Teatret røget sig en tur, men Fotorama havde ikke haft
det fuldstændige overblik over fremskridtet. Planerne for hele området
var omfattende; Aarhus skulle på sige have en helt ny banegård også her
nr. 3 i rækken, så man kunne måle sig med den tilsvarende tredje
hovedbanegård i København, der var åbnet i 1911, hvor i øvrigt det
første Palads
Teater blev indrettet i den da lukkede banegård nr. 2.
Således får Folketeatret en skæbne noget nær dette, blot med endnu
kortere virke. Allerede i 1919 bliver det eksproprieret til en pris
fastsat i november lydende på 325.000 kroner, hvilket så heldigvis var
mere end, hvad man både havde givet for bygningen de blot to år forinden
og efterfølgende spenderet på ombygning og udvidelse.
En skam var det nu med det fine biografteater, der strålede som et helt
adelspalæ i sin hvide maling. Det får dog lov at holde ved frem til
søndag den 25. september 1921, hvor der rundes af i form af det temmelig
populære jalousidrama ”Rovfuglen” med Gladys Brockwell. Publikum
inviteres til at tage behørig afsked med det smukke teaterrum. Fotorama
har endnu ikke fundet frem til en adresse for et nybyggeri, da man har
haft så rigeligt at gøre med at få Regina-Teatret op at stå. Som en
ganske besparende foranstaltning nøjes man med at flytte over i
varietéteatret Kasino, som direktør Skaarup havde handlet med også forud
og nu tilmed investeret i.
Teaterdirektøren var med på spøgen angående et kombineret film- og
varietéarrangement, sådan som man såmænd allerede havde benyttet det på
stedet i filmens spæde barndom, men det gik hen og blev en eklatant
fiasko. Ikke mindst for Arbejdernes Fællesorganisation, der fik
reduceret sin bevillingsindtægt til nærmest ingenting. For dem kunne det
slet ikke gå for hurtigt med at komme videre, men akkurat over til
Frederiksbjerg kunne man ikke komme akkurat nu, da den nye, længere og
bredere bro henover banen netop var ved at blive opført. Historien og
det videre forløb forfølges ovre i Kasino frem til
folketeater nr. 3 i rækken, der to år senere i 1923 netop skyder op på banegårdsgravens
modsatte side til højre set fra det gamle folketeater kun få meter foran
det oprindelige, frederiksbjergske
biografteater. Atter 80 år senere kan
man hilse på CinemaxX umiddelbart forinden til venstre.
Efter filmmaskineriet er flyttet over til Kasino i september 1921, går
det stærkt med nedrivningen. To uger senere er man rask i gang; det hele
skal være væk allerede 15. november. Fremme i 1929 åbner den nye
banegård hævet over den tidligere nu med sporene nedenunder (som i
København), mens både Det Ny Teater og Folketeatret er dækket af jord,
fortov og asfalt.
|
|
Folketeatret
- sidste program i Banegaardsgade 25. september 1921
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn,
Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø,
Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Folketeatret
(1923), Århus
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Folketeatret (1918), Århus |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
08-01-2025 |
|
|