Kosmorama (1905), Århus | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 24.03.2024 |
 Kosmorama åbningsprogram 16. april 1905Kosmorama (1905) Guldsmedgade 9 Åbnet 16. april 1905 Lukket 30. september 1912 På Frederiksgade kan man henover flere dage i november 1896 opleve Edisons Fonograf gengive levende billeder ved hjælp af en ’kinetofon’, men et år senere gives i oktober 1897 nu på Hotel Dagmar ved hjørnet af Guldsmedgade og Tangen ved Lille Torv ’ægte kinematografiske billeder’, hvor det i Stifts-Tidende med stor henrykkelse forklares, at ’kinematografen er et lille apparat, der sender legemsstore, ’levende’ billeder frem paa et udspændt lærred.’ Salen er temmelig stor og har forud i 1895 været benyttet af Berlins Kaiser-Panorama til udstilling af kæmpebilleder. Det anbefales stærkt at se den morsomme virkning, når folk går snart hurtigt, snart langsomt og ligeså, når døre åbnes og lukkes, tog kommer kørende og andre helt almindelige dagligdagsfunktioner. Et halvt år senere er teknikken yderligere forbedret, da der i påsken 1898 er premiere på Kinoptikon i Haandværkerforeningens store sal på Paradisgade 3, som bliver den flittigst benyttede adresse for filmprogrammer i den spæde barndom. De nye, levende billeder er, som Jyllandsposten forklarer, ’Edisons nyeste kombination af optik, mekanik og fotografi, hvorved det er blevet muligt at fremstille billeder af livet i bevægelse, saasom jærnbanetog i fart, folkeliv paa gaden, ridende, kjørende, dansende, alt som levende.’ Endvidere vises i programmet også ’en betydelig og udsøgt samling fine lysbilleder.’ Programmet hentet fra Kjøbenhavns Panorama vises henover tre uger til op mod tre daglige forestillinger. Haandværkerforeningens sal deler spændende historie med det nuværende Øst for Paradis, som uddybes i kapitlerne om Paradisgade 9, mens det daværende Hotel Dagmar blev revet ned allerede omkring 1903 på grund af vejudvidelse. Omkring 1900 er visningerne gået hen og blevet relativt hyppige rundt om og finder nu også sted fx i Polyhymnia på Kannikegade og Forsamlingsbygningen på Østergade med ”The American Wargraph” – ’saa livagtig, at man næppe tror sine egne øjne’ – siden gentaget i nyt program ovre hos håndværkerforeningen. Desuden vises film på Kasino i Rosenkrantzgade, hvor bl.a. populære programmer fra Cirkus Varieté i København bliver et tilsvarende hyppigt tilbagevendende indslag i Aarhus’ helt nye varietéteater, der senere kortvarigt er i funktion som fast biograf. Andre visninger har fundet sted hos Frelsens Hær på Nørregade og selv Handels- og Kontoristforeningen lægger flere gange både før og siden lokale til. Fra 1900 kan man for første gang se film på Aarhus Ny Theater skråt overfor det gamle i Polyhymnia og i maj 1901 vises de første film optaget i byen på den store træpavillon Vennelyst foruden samme sted ved fotograf Hermansen i april 1906 akkurat før han åbner sit Fotorama. | Læs mere her: Folketeatret, Århus Park Teatret, Risskov Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Kosmorama på hjørnet af Guldsmedgade og Klostergade (public domain)Omkring 1904 er der tyndet lidt ud i engagementerne rundt om, men dette efterår har Constantin Philipsen i september indrettet, hvad han kalder et Kosmorama på Østergade i København, som har helliget sig de levende billeder som eneste beskæftigelse. Naturligvis bliver det landets næststørste by, der kommer til at slå dørene op for det næste af sin slags. Den planlagte indvielse lørdag den 15. april 1905 må dog udskydes til søndag, da maskineriet gør knuder og således kommer Philipsens nye kollega Ole Olsen ham i forkøbet ovre i hovedstaden, hvor Biografteatret er åbnet selvsamme lørdag. Kasino har i øvrigt været flittig lige til det sidste med nye film i varietéprogrammet gennem hele marts og viser også film længe efter Kosmoramas åbning. Her på Guldsmedgade er hovedattraktionen en flok røvere, der overfalder og plyndrer et tog i Mexico. Iført jakkesæt og høj hat tager Philipsen personligt imod og letter publikums lommer for enten 25 eller 50 øre for en reserveret plads, hvilket ikke er småpenge i 1905. Det var dog ikke ukendt, at man tidligere måtte af med op mod en krone for et da til gengæld noget længere program. Der gives sædvanligvis forestilling hver hele time med start mellem 16 og 21 på hverdage samt fra kl. 14 til 22 på søn- og helligdage og løjerne varer godt en halv times tid. Salen er med sine 140 pladser ikke enormt stor, men noteres værende både smuk og hyggeligt indrettet med tre udgange til gaden og to i reserve. Røverfilmen fandt man åndeløst spændende, mens øvrige scenerier fra Barcelona benævntes som værende dejlige og der var masser af sjov at hente i en strimmel om at få ild på komfuret ved hjælp af petroleum. Klavermusik ledsager nede foran lærredet. Kosmorama er placeret i en helt nyopførte fireetages bygning med indgang akkurat på hjørnet af Guldsmedgade og Klostergade, hvor de tiltænkte butiksvinduer på begge sider er fyldt med billeder og plakater. Philipsen er en snedig forretningsmand, som efter starten i København på sigt lader andre om at drive sine etablissementer, der skyder op som paddehatte rundt om i landet. Sommetider bliver de straks solgt videre, andre gange er det en lejer, der mod behørig og betydelig afgift får lov at agere biografdirektør. I atter andre situationer er det Nordisk Musikforlag, der agerer udadtil med Philipsen i en væsentlig birolle som pengemand. Her i Aarhus bliver det Niels Edvard ’le Tort’, en tryllekunstner og berejst gøgler, født i Trørød og nu bosat i Charlottenlund nord for København med det borgerlige navn Jacobsen, der fra juli 1905 dagligt udover en kontantsum på 8.000 kroner som minimum frem til maj 1906 afregner 200 kroner til Philipsen på ugentlig basis. Kosmorama står på dette tidspunkt ofte halvtomt, så han skal lægge alle kræfter i at trylle et større publikum frem og forpligter sig samtidig til at aftage Kosmoramas franske strimler fra Pathé Frères. Trods alle disse udfordringer står han efter blot et år med et overskud på fænomenale 35.000 kroner, så en ægte magiker, var han altså. En svimlende sum solidt plantet i foret efter hundredevis af udsolgte huse og utallige ekstraforestillinger, thi politimesteren indtil videre har nægtet alle andre biograflystne at få en fod indenfor i Aarhus med den motivering, at ’man ikke havde moralsk ret til at paaføre ejeren af det nuværende Kosmorama konkurrence.’ | |
 Kosmorama på hjørnet af Guldsmedgade og Klostergade i 1906. Public domain, fotograf Thomas S. Hermansen.’Et underligt standpunkt for en aarhusiansk embedsmand at indtage overfor en københavnsk forretningsmand’, mener Demokraten, der er af den overbevisning, at byen sagtens kan bære tre kosmoramaer, hvilket tilmed vil afstedkomme en forbedring i forhold til alle de ’tarvelige billeder’, som ifølge denne avis glider henover lærredet. En købmand var gået videre op i systemet til justitsminister Alberti, der holdt med politimesteren, ’at man selvfølgelig ikke kunne give tilladelse til flere’ – det kunne den anløbne minister dog godt et år senere i det langt mindre Skive. Nu i april 1906 er det medlemmer af bestyrelsen for Aarhus Theater, der ønsker at indrette biograf i teatercaféen på første sal eller restaurationen i venstre side af bygningen og man stiller sig lidt mere åben. Samtidig er lokalfotograf Thomas Sørensen Hermansen på vej med en række lokale filmoptagelser. Måneden forinden har han startet Dansk Kine foto Film-Industri og forenet med teatret opstår nu Fotorama, som slår dørene op for et betalende publikum på Bispetorvet den 1. juli. Et par uger senere i april får også isenkræmmer Peter Ehrenreich bevilling til at oprette biografteater i bydelen Frederiksbjerg syd for banegraven i sin ejendom på hjørnet af Bruunsgade og Jægergaardsvej. Dette åbner den 11. november. Fortsat referer Amtstidende gladeligt til Kosmorama som ’Det lille teater i Guldsmedgade’ og fokus er afgjort skærpet, hvor man en tid har startet ny forestilling hver halve time, men halter ofte efter ved at vise de samme programmer, der allerede har kørt i Fotorama. Frem mod jul 1905 havde man vist ”Hønen med guldæggene”, ’en smule naiv, men som følge deraf lige til at gaa i børnene’, som Demokraten dengang noterede sig. Dansen om guldkalven var vitterlig en vanskelig og følsom sag. Tolv måneder senere er hele bygningskomplekset til salg for intet mindre end 435.000 kroner og le Tort, altså Jacobsen, regner skam med at kunne udrede pengene, men tingene er ved at smuldre for ham. I København har han samtidig overtaget Biografteatret på Vimmelskaftet, som Olsen endnu har bevilling til og Jacobsen kommer således galt afsted, da Olsen mister denne i oktober 1907, mens et agentur på salg for Storbritannien af levende billeder fra det nystiftede Nordisk Films Kompagni, han selv har været med i bestyrelsen for, løber ud i sandet. Da isbjørnen, der nu har etableret sig i Valby, samme efterår tilmed nøjes at handle med Hermansens Fotorama udvidet med Frederiksberg Biograf-Theater, er Jacobsen tvunget til at finde andre forsyningskilder. | |
 Kosmorama afslutningsprogram på GuldsmedgadeDet lader da også til, at i hvert fald nogen blandt publikum er begyndt at finde de sammensatte programmer lovlig trælse – både her i Kosmorama, Fotorama ’og lignende anstalter’. ’Lad os tage det sidste program i Kosmorama’ lyder det fra en læser og tidligere så ivrig biografgænger i Jyllandsposten sidst i november: ”Faarene klippes”… ’meget ordentligt selvom det for os danske er en begivenhed, der ikke sætter fantasien i særlig voldsom bevægelse. ’Saa var der en troldmand, hvor der pludselig optræder ret tarvelige danserinder paa de mærkeligste steder. Naa men lad gaa, det kan maaske glæde børnene. Men så kom der noget, der hed Kvindelune. For det første var den paagjældende dame paa ingen maade saa dejlig, at man kunde tænke sig, at en bademester skulle blive saa sterbens verliebt ved det første syn af hende. En bademester ved de store badesteder maa yderligere antages at have en forfinet smag, og den paagjældende saa ud som en ølfed, tysk, meget jævn, ikke helt ung pige.’ I 1910 er det Kinografens danske og udenlandske titler, der fylder op i Kosmorama og det skorter fortsat på originaliteten for også Kinografen finder det belejligt at plagiere Fotoramas produktioner, ligesom Nordisk Film har yndet. Jacobsen tyr i 1911 endda til at genoptage populære Fotorama-titler, som han godt kan få, når de er udspillet på Bispetorvet, men i foråret 1912 støder han panden mod en mur, da byrådet med ny politimester i spidsen vil have direktøren bosat i byen. En lille lejlighed var ikke tilstrækkeligt og nu havde han tilmed taget fast ophold i London, forlød det. Egentlig havde han vist blot forsøgt at tjene en god skilling på børsspekulation derovre. Det forgangne år er hans skatteindbetalinger dog faldet med 80% i forhold til rekordåret 1907, selvom et overskud for Kosmorama i 1911 lød på 30.000 kroner. Nu har andre også fingrene langt nede i kagedåsen, for hvad værre er, mener man, har Jacobsen allieret sig med et konsortium fra Horsens, der herefter ejer halvdelen og i praksis driver butikken. Han var ikke bedre stillet af, at det var daværende justitsminister Alberti, der personligt og trods modstand havde forlænget hans bevilling til Aarhus-kosmoramaet mod, at han dengang frivilligt afstod Biografteatret i København. Da ’udlændingen le Tort’ ikke vil flytte hjem og denne gang står uden hjælp fra de højere magter, også han var gået til, udløber engagementet definitivt pr. 1. oktober 1912. Demokraten finder det nu synd for ’den al tid uheldige Le Tort’ og lufter i øvrigt tanker om urent trav, mens en forbavsende alvidende læser under signaturen ’observatør’ i Amtstidende påpeger, at Jacobsen nu er blevet uretmæssigt kuppet hele to gange. Kosmoramas nye bevillingsindehaver, købmand Mikael Johansen vil omvendt hellere end gerne flytte – væk fra det gamle butikshjørne – men også han allierer sig ufortrødent med et dog ’lokalt aktieselskab’ om et nyt og væsentlig større Kosmorama på Store Torv. Ejeren af bygningen på Guldsmedgade klager herefter også sin nød til justitsministeriet over afgørelsen i håb om en ekstrabevilling, idet kosmoramaet i sig selv trækker folk til husets øvrige forretninger og kaster godt med penge af sig, men her er der fortsat ingen hjælp at hente. Længe må Aarhus nøjes med sine tre biografer, selvom byen sagtens kunne bære flere. Mange er fortørnet over at organisationer, der støtter gode formål, rask væk tilsidesættes. Omvendt må Johansen som pris for bevillingsgevinsten slippe et par procent af sin omsætning til velgørenhedsarbejde. Hvem det lokale aktieselskab var..? Det var såmænd konkurrenten Fotorama! Sidste program mandag den 30. september har været på plakaten i fire dage med forestillinger uafbrudt fra kl. 16 til 23 og består af en række helt korte film, hvor man frem til da som regel har haft mindst én større hovedattraktion på plakaten. Det nye Kosmorama starter i øvrigt op på samme facon og overtager også en del af personalet, bl.a. den nuværende inspektør. I de sidste dage sælges ud af de gamle bænkerækker med klapsæder ’passende til forsamlingshuse ell. lign.’ Biografpublikummet var allerede (lidt) bedre vant. Forskellige butikker flytter ind i det gamle Kosmorama på Guldsmedgade, som i 2. verdenskrigs sidste måneder rammes af et voldsomt angreb med brandbomber natten til den 22. februar 1945. Det var en schalburgtageaktion begået af Petersgruppen orkestreret alene med hensigt at sprede skræk og rædsel i befolkningen. Flere mennesker omkommer i flammerne, da de ikke når at redde sig ud. Ruinen både af denne og flere øvrige hærgede bygninger på gaden bliver stående længe efter og rives først ned så sent som i 1960. Siden da er man herefter gået ind i Føtex på hjørnet, hvor der engang var Kosmorama. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
 • Gå til Kosmorama (1905), Århus | |
| Gå: tilbage - op Opdateret onsdag, 27 marts 2024 08:55:58 |