| |
Øst
for Paradis, Århus |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
02.05.2024 |
Øst
for Paradis den 22.07.2023. Foto: Thomas Hauerslev
Øst for Paradis
Paradisgade 9
Åbnet 28. november 1978
Filmisk kommer man ikke nærmere Paradis end her i Paradisgade, hvor en
lille kunstbiograf på gadens østside slår dørene op den 28. november
1978 naturligvis som Øst for Paradis. Elia Kazans filmklassiker fra 1955
efter John Stenbecks roman, bedst kendt som James Deans debutfilm, er
selvfølgelig tilsvarende udvalgt som åbningsfilm. Her på Paradisgade
starter nu et biograf- og filmeventyr af de helt store, men forud går
faktisk en umådelig begivenhedsrig historie akkurat omkring denne
bygning. Vi forsøger kun at skrabe i lakken for ikke helt at tage fokus
fra de senere, så betydningsfulde kapitler i biografens historie, der
fremme i 2024 byder på syv sale og det, der således er gået hen og
blevet provinsens største og væsentligste kunstbiograf.
• Gå til Galleri:
Øst for Paradis, Århus,
22.07.2023
Historien starter alt sammen med kun én sal og slet ikke omme bag
Paradisgade 5 men akkurat ved siden af til venstre i nr. 3 mange år
tidligere. Her lå frem til krigsårene, nærmere bestemt 1944, Aarhus
Haandværkerforenings kæmpestore sal fra 1868 med 450 pladser incl.
balkon tegnet af arkitekt og Kgl. bygningsinspektør Vilhelm Theodor
Walther. Netop denne viser som en af de første i byen film i påsken 1898
under betegnelsen Kinoptikon. Der fandtes endnu ikke egentlige, faste
biografer i Danmark og slet ikke i provinsen, hvor korte, sammensatte
strimler blev forevist af omrejsende aktører, sommetider små
kompagniskaber, der havde etableret sig med et eller flere simple
fremvisningsapparater drejet ved håndkraft. Den enorme sal på
Paradisgade er placeret henover foreningens restaurant og rager således
godt op i gadebilledet. Det bliver byens flittigst benyttede lokale for
levende billeder i filmens barndom.
Fremme i 1920 forsøger håndværkerforeningen at opnå fast
biografbevilling men uden held, idet A/S
Fotorama (i starten solidt
plantet med ejerkredsmedlemmer placeret i byrådet) har opnået monopol
allerede i 1912, men herom kan der læses så rigeligt i byens øvrige
biografkapitler. Kæmpesalen støder fra 1897 direkte op til en nyopført,
tværgående bygning i gule mursten bagved med direkte passage imellem,
hvor håndværkerforeningen får en sal yderligere til rådighed i den
modsatte ende også denne placeret oppe på første etage. Atter i 1941
forsøger man at få biografbevilling på stedet og der udfærdiges tegning
til en helt ny teatersal, der alternativt også kan fungere som biograf
nogle dage om ugen med omkring 550 pladser og kæmpefoyer nedenunder
strækkende sig hele vejen fra Paradisgade ud mod den parallelle
Borggade.
Paradisgade var i øvrigt anlagt i 1861 som nyt vejstykke i gamle haver
mellem Nørregade og Studsgade og i 1867 navngivet efter gården Gamle
Paradis på sidstnævnte. Projektet bliver ikke til noget – heller ikke
selvom den gamle sal og restaurationen er røget i luften efter det
voldsomme schalburgtageangreb i december 1944, som på ulykkeligste vis
koster en servitrice livet. Også restaurationen oppe ved Aarhus-Hallen
bombesprænges i øvrigt. Biografen på hjørnet af Nørregade og Norsgade
overvejer på daværende tidspunkt at flytte til Paradisgade enten her
eller oppe på hjørnet, men den gamle sal og restaurant rives ned og
erstattes af et helt andet byggeri.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Ole
Bjørn Christensen og fru Nete, Øst
for Paradis den 22.07.2023. Foto: Thomas Hauerslev
Tilbage står sidefløjen omme bag håndværkerforeningens røde asylbygning
(i sin tid beregnet for enker eller enlige ældre håndværkere).
Paradisgade nr. 7 benyttes historisk set om begge ejendomme alt efter
nedslag på tidslinjen, udvendigt ligner de sig selv her mange årtier
senere. Omme bagved var den tilbageblevne indrettet til laugsal med
egetræsmøbler, trægulv og mørke paneler med relieffer samt tapeter
henover på væggene med loftet som hidtil inddelt i kasser, hvorfra der
hænger en række nydelige lysekroner.
Salen er som gættet den samme, der indrettes til Øst for Paradis med
mange tiloversblevne fællestræk i forhold til de mange år forinden, hvor
den i forhold til inventar blev pakket ned midt i 1950’erne og flyttet
til Klostergade for siden at genopstå i Den Gamle By. Så interessant
forekommer rummet, at museumsdetektiver i forbindelse med
genindretningen derovre i 2008 lusker sig adgang helt ned under
gulvbelægningen og ind bag panelerne i Paradisgade for at hitte ud af,
hvordan gulvet og farverne på væggene helt nøjagtigt tog sig ud dengang.
Paradisgade 9 var i sin tid primært benyttet til kontorer og som
bibliotek, men der blev også spillet en pot billard i den lille sal. Da
håndværkerforeningen flyttede til Klostergade i 1952, blev stedet
overtaget af en restauratør nu med fint selskabslokale til sin
disposition foruden gamle pulterkamre og værelser helt øverst. Fremme i
1978 når vi så frem til det springende punkt, da der nu skal være
biograf med 117 pladser tømret sammen af Øst for Paradis’ (tre) venner,
mens Aarhus Billardsalon, der har opsat Bally-spilleautomater og
indrettet Domino Disk-klub (siden Gizmo), fortsætter sit virke rundt om
i huset. Salens tre vinduer i hver side blændes indvendigt af med
tæpper, mens operatørrummet placeres bagtil, hvor der har været scene
med adgang fra den gamle bagtrappe, hvortil der også skabes nødudgang
fra salen, som desuden har direkte udgang mod hovedtrappen op fra
venstre og indgang fra siden ud mod gården. Foran skabes i midten og mod
venstre skabes et lyst og åbent miljø med billetsalg og bar samt nye
toiletter.
Indretningen koster 475.000 kroner, heraf er de 90.000 hentet fra de
respektive herrers opsparingskonti. Bag paradiset står John Rosendorf,
Flemming W. Larsen og Uffe Sloth Andersen, der har det tilfælles, at de
både kan lide film og værtshuse, hvor de haft at gøre med ’Æsken’ i
Anholtsgade og så må det i parentes tilføjes, at der såmænd allerede
gennem ti-elleve år har eksisteret en helt anden biograf i gaden – nu
atter et skridt mod højre i nr. 11 – nemlig en pornobiograf med 30
pladser startet som undergrundsbiograf før repertoiret overhovedet var
lovliggjort i 1969, angiveligt Danmarks første af sin slags. Lokalerne
er først anført som godkendt af myndighederne i april 1973. Den skulle
egentlig være lukket i 2015, ligesom alle de københavnske er bukket
under, men eksisterer utroligt nok endnu.
|
|
Øst
for Paradis den 22.07.2023. Foto: Thomas Hauerslev
Allerede omkring åbningen er paradisets næste sal under opstandelse. Den
indrettes med 50 pladser i et lagerrum, der tidligere har været benyttet
til servering og åbner lidt forsinket i december 1979. I sommeren 1980
får biografen besøg af en allerede særdeles kyndig direktør fra
Dronningborg Bio i Randers, Ole Bjørn Christensen, der nu træder ind i
ledelsen, mens Rosendorf og Larsen i stedet træder ud. Sloth Andersen
fortsætter som direktør sammen med Christensen, der i sin tid havde
været formand for Aarhus Studenternes Filmklub, før han gik skridtet
videre – i første omgang ved i 1975 at starte filmimport under navnet
Kyklop Film, hvor han på et tidspunkt allierer sig med det navnkundige
Dan-Ina Film om at forestå distributionen. Hans første var
favoritfilmen, Akira Kurosawas ”Rødskæg” med Toshirô Mifune, der da fik
danmarkspremiere ti år forsinket og elleve i forhold til Aarhus, hvor
den i oktober 1976 kom på plakaten i
Regina II. I oktober 1983 er den
også på plakaten her i Øst for Paradis.
I januar 1982 har biografen nu overtaget 340 kvadratmeter i stueetagen,
hvor bygningens forud største restaurationslokale nedlægges til fordel
for to nye sale med hhv. 68 og 38 pladser. Der etableres i stedet en
mindre spiserestaurant Back Stage i kombination med Cafe Casablanca –
siden er det udelukkende Café Paradis, der pryder facaden. Biografen er
ved at tage magten, men det er kun så hyggeligt. Den lokale
filminstruktør Nils Malmros er hurtigt blevet svært begejstret for det
nye initiativ, han får som sin yndlingsbiograf (trods stærke bånd til
Biografen, der viser alle hans film) og bliver siden en af paradisets
ivrigste engle som medlem af den senere støtteforening. I julen 1987 er
det dog Bille August, der sikrer ikke bare
Folketeatret fyldt sal men
sandelig også Paradis, hvor ”Pelle Erobreren” udover kl. 16 om aftenen
spiller i hele to med samme kopi ved forskudt start, hhv. 19.15 og
21.10. Allerstørst bliver dog et halvt år senere ”Bagdad Cafe”, en
beskeden ’wild west’ film fra Tyskland, der spiller i ikke bare ugevis
og ikke bare månedsvis men årevis.
Kyklopen havde i sin tid trukket sig i baggrunden, men der spejdes
fortsat efter muligheder for at udvikle biografen og sikre et både
solidt og stabilt repertoire i en tid, hvor der virkelig er krig på
kniven om de bedste titler (hvad salgstal angår) til de mange sale både
her i Aarhus men sandelig også København og provinsbyerne med regulære
artfilms-biografer. Omkring 1990 er nye distributører kommet til med
fokus på netop denne niche, bl.a. Angel men især Gloria, som de næste år
sikrer Øst for Paradis stribevis af glimrende titler foruden naturligvis
fortsat Grand Teatrets Camera Film, der blandt mange øvrige godbider
også præsenterer Theodoros Angelopoulos’ græske ”Odysseus’ blik” for
århusianerne her i Paradisgade, hvor selskabet forud ofte har været
flinkest ved Mogens Steen Kruse i Palads – han var jo også tidligere
direktør for Cameras Filmudlejning og ærgret sig gul og grøn ved at have
takket nej for en tur til Bagdad. I januar 1991 lukker Kruses
Royal på
Bispegade med fem sale og dét forandrer situationen for stedse. Da har
Ole Bjørn Christensen allerede selv fået appetit på mere og genoplivet
filmkæmpen nu med flere øjne rettet mod kvalitet, da Øst for Paradis
starter filmdistribution under eget navn.
|
|
Øst
for Paradis den 22.07.2023. Foto: Thomas Hauerslev
Første titel bliver i oktober 1991 ”Riff-raff” af mesterinstruktøren Ken
Loach, som bliver en habil succes. Det er i øvrigt den første fra hans
hånd i et helt årti, der får dansk premiere, efter år forinden at have
gjort sig bemærket med ”Stakkels ko”, ”Kes” og ”Family Life”. Herefter
får næsten samtlige Loachs bedrifter danmarkspremiere, hvoraf dog kun
enkelte distribueres fra Aarhus, men alle vises i Paradisgade og
hovedparten samler godt publikum. Blikket rettes herefter mod andre dele
af verden særligt udenfor de engelsktalende områder. Op gennem 1990’erne
hentes langt flest dog blot akkurat syd for grænsen og netop herfra
kommer også paradisets allerstørste succes nogensinde i 2003 med Daniel
Brühl i Wolfgang Beckers tyske ”Good Bye Lenin!”, der på landsplan
bliver set af 120.000.
1990’erne havde overordnet set ikke været et godt årti hverken for
biografer eller landets distributører og længe overvejer man, hvordan
fremtiden skal tegne sig på Paradisgade, mens andre kræfter med kommunal
velsignelse har en masse gode og mindre gode idéer om ny art-biograf
andetsteds i byen. Øst for Paradis er sammen med Palads på
Tordenskjoldsgade nu de eneste, der stringent viser kvalitet efter
artfilm-definitionen fraregnet Slagtehus 3 i Mejlgade, som er at
betragte som filmklub på linje med århusstudenterne, der stiftet tilbage
i 1953 siden 1968 havde holdt til i et ganske betragteligt auditorium på
Matematisk Institut i Ny Munkegade udstyret med 35mm (og her gennem
årene forevist stribevis af ganske betydelige titler strækkende helt
tilbage fra stumfilmstiden). Efterhånden som paradiset byder på en bred
vifte af faktisk samtlige vigtige, tilgængelige titler på kunstneriske
niveau, er behovet for filmene i studenterklubben – hvoraf mange i
tidligere tider aldrig havde haft århuspremiere – faldet så drastisk, at
medlemstallet tilsvarende var droppet fra omkring 5.000 i Ole Bjørn
Christensens dage til blot 1.000 her 25 år senere.
I 1998 er der begået en række tegninger, der præsenterer en stribe helt
nye sale indenfor husets rammer på Paradisgade med den største placeret
bagved og man genkender sig overraskende 1941. Tre år senere kan man i
april 2001 imidlertid læse en artikel i Stifts-Tidende om planer for et
nyt kulturelt kraftværk, hvor Øst for Paradis da skal flyttes ned til
nye lokaler på havnen, hvor Midtkraft havde ligget som hjørnesten for
Filmby Århus. Her skulle 4-5 nye sale give plads til samlet 650 gæster
ad gangen og filmbyen desuden bestå af en ny provinsafdeling for DR-TV
foruden Filminstituttet vil flytte sit filmhus hertil fra Mejlgade.
Direktionen bag Øst for Paradis var ikke selv nær så begejstret ved
tanken. Herfra havde der også allerede et årti forinden lydt et nej tak
til en ellers velmenende Kim Pedersen, der tilbød at indskyde penge
svarende til en halvpart i Øst for Paradis men ellers lade de nuværende
ejere fortsætte med frie hænder svarende til, hvad der forinden var
foregået i København mellem andre parter i relation til Grand Teatret.
|
|
Øst
for Paradis den 22.07.2023. Foto: Thomas Hauerslev
De næste år bliver ikke nemmere og på et tidspunkt er biografen ganske
enkelt lukningstruet, da kommunen sidst i 2003 ikke har afsat ekstra
støttepenge i en kommende kulturhandlingsplan. De ender dog med at finde
200.000 kroner i et ekstraordinært driftstilskud på baggrund af den
øgede konkurrence med tilkomsten af
CinemaxX i oktober. En
støtteforening går nu sammen om at danne Paradisets Engle og får på
rekordtid i 2006 indsamlet 700.000 kroner i folkeaktier til en
renovering på gode, gamle Paradisgade. Herefter bidrager Det Danske
Filminstitut og Århus Kommune med hver 350.000 kroner efter at have
opgivet sine højtflyvende biografplaner og lader filmbyen på den nye
havnefront om at udvikle sig i andre retninger.
I 2007 overtager Line Daugbjerg Christensen biografens daglige ledelse
og bliver ny direktør i Paradis snart suppleret af storesøster Ditte,
der som arkitektuddannet udover at styre ombygningsplanerne sikkert i
havn – på Paradisgade – altovervejende tager sig af filmdistributionen
begge dele sekunderet af far-Bjørn. Også Uffe tager fortsat i 2024 et
nap med i en af yndlingsbeskæftigelserne, oversættelsen af
filmimporterne.
I november 2012 er en gevaldig udvidelse næsten fuldt ud tilendebragt,
da Øst for Paradis åbner tre nye sale i kælderen foruden ny foyer og
café i stuen, der skal samle virket her i husets hjerte, da salene E, F
og G åbner med hhv. 35, 29 og 20 pladser, mens 1-4, der allerede
tidligere havde fået bogstaverne A-D, i dag rummer hhv. 101, 41, 54 og
31 stole, bredere og bedre end de oprindelige. Omkring samme tidspunkt
udskiftes kinomaskinerne af det gamle kvalitetsmærke Bauer U4C ad hoc
til de nye, digitale fremvisere. Den oprindelige fra 1978 gik allerede
på pension midt i 1990’erne og udstillet i foyeren. Før og efter
forestilling er caféens udvalg af kolde og varme drikke og sødt tilbehør
bestemt ikke at kimse ad. Så mange lækkerier tilbydes, at folk kommer
ind fra gaden alene for at blive tilfredsstillet i maven, hvis ikke
øjnene lader sig lokke af de allestedsnærværende filmplakater og
brochurer.
Ved ombygningen skabes desuden i bagbygningen et åbent rum med kraftigt
udvidet foyerplads fra plateauet over stuen med bord til udtjente
plakater og andet fornøjeligt ned ad en smukt snoet trappe mod et stort
vindue ud mod gården. Til venstre, indenfor foran den rå murstensvæg på
illuderet filmlærred, bader Anita Ekberg midt i Trevifontænen fra
Federico Fellinis klassiker ”La Dolce Vita” eller ”Det søde liv” som den
oprindelig lød på dansk og som tyske Bauer naturligvis har projiceret
for mange begejstrede århusianerne ved gentagne lejligheder og må man
nødvendigvis også nævne Guiseppe Tornatores evigt grønne ”Mine aftener i
Paradis”, som dog oprindelig havde forvildet sig over i Biografen på
Skt. Knuds Torv dengang i 1990. Det nye kælderareal giver udover lys
omkring borde og stole med hyggelige lamper henover også fra 2015 plads
til ekstra toiletter. Rundt om i husets kroge finder man herlige spor af
gamle dage fra træudskæringer over vinduer til bogreoler med læsestof
fra filmens verden og meget andet godt lige fra dengang i 1970’erne,
hvilket i sig selv kalder på et heldagsbesøg.
I 2023 yder A.P. Møller Fonden to millioner kroner til udskiftning af
det digitale udstyr ud af en samlet pris på 3,5 millioner, hvor englene
forsøger at skæppe til. Dem er der nu 2.500 af. I 2024 er Øst for
Paradis mere end nogensinde før en smuk og stilfuld cafébiograf ulig
nogen anden.
|
|
|
|
Tegninger
|
|
Paradisgade
i 1978 stueplan
|
|
Øst
for Paradis i 1978
|
|
Øst
for Paradis i 1978
|
|
Øst
for Paradis med 117 pladser i 1978
|
|
Øst
for Paradis med to sale i 1980
|
|
Øst
for Paradis med tre nye kældersale samt ekstra foyer, Ekberg og
toiletter
|
|
Urealiseret
plan fra 1998 om fremtidens Øst for Paradis, salen bagved frembringer
minder om 1941
|
|
|
|
|
|
Haandværkerforeningen, 1941
|
|
Haandværkerforeningens
store sal i Paradisgade 1897 (public domain)
|
|
Haandværkerforeningens
bygning i Paradisgade 1941 med projekteret kæmpebiograf og 'velkendt'
senere Paradissal
|
|
Paradisgade,
1941 plan mellemhus med teatersal (evt. bio) og laugsalen (ØFP sal A her
vendt om)
|
|
Paradisgade,
1941 plan mellemhus med teatersal samt foran stuediesal og festsal (laugsalen)
her stueetagen
|
|
Paradisgade,
1941 plan mellemhus med teatersal samt studiesal foran laugsalen
|
|
Haandværkerforeningens
store sal 2. december 1944 set fra gården (AarhusArkivet.dk)
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn,
Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø,
Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
|
|
• Gå til galleri: Øst For Paradis, Århus
• Gå til Øst for
Paradis, Århus |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
08-01-2025 |
|
|