Hornslet Bio / Kom-Bi | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 26.07.2024 |
 kom•bis fine filmlogoHornslet Bio / Kom-Bi Nyvej 3 Åbnet 3. april 1951 I 1951 erstatter en ny biograf på Nyvej den gamle på Tingvej (med adresse på Byvej), som er vokset ud af hjørneejendommen med sin berømte bagerforretning. Her har Gustav Feldballe Petersen gennem tretten år optrådt i rollen som biografdirektør. Kringlerne har han netop solgt videre og mister i denne tid ulykkeligvis også sin hustru. Den nye bygning suppleres med en tobaksforretning, som direktøren herefter passer i dagtimerne. Hvor bagermestre iført biografkasket dog var sjældnere, har det i årtier været pudseløjerligt at se cigarnydere lege med brandfarlige film. Se bare nogle få kilometer mod nordøst til Mørke, men det var såmænd også en cigarfabrikant, der i sin tid havde ladet Hornslet Biografteater opføre i 1918, før det gik i kage. Med 294 magelige, polstrede stole i forskellige farver bliver det muligt for langt flere biografgæster at fortabe sig i biografeventyrene og med 1950’erne som et fantastisk biografårti med indtil flere rekordår et velvalgt tidspunkt at vokse sig større. Som arkitekt for nybyggeriet er valgt Holger Pind, som altid er garant for den ypperste kvalitet. Tre måneder forinden har han præsenteret århusianerne for Palads Teatret og den nye Hornslet Bio minder da også om denne i mindre format, som man noterer sig. Salens vægge stråler tilsvarende i friske farver over træpanelerne, ligesom også forhallen er ramt af en farveeksplosion. Maskinerne i operatørrummet leveres af Københavnsk Kinematograffabrik, der samtidig opstiller et supplerende lysbilledapparat til skolebrug. På gavlen mod gaden projektørbelyses meterhøje BIO-bogstaver ved aftentide fra den 3. april, hvor ”Mosekongen” med Poul Reichhardt og Tova Maës er åbningsprogram. Efter ”En værre bangebuks” med Bob Hope og Lucille Ball er løbet henover lærredet den 16. september samme år har to tyve haft travlt. Via et delvist åbent vindue på herretoilettet kravler de ind og får brudt døren op til kontoret, hvor kassebeholdningen lettes med 7.000 kroner, hvilket var noget af en kæmpegevinst for de to kumpaner, som dog ikke lod sig nøje. Også købmand Skipper tappes for cigaretter, mens en cottoncoat forsvinder fra private gemakker. Nye maskiner til CinemaScope støder til nogle år senere, hvor det ikke bliver nødvendigt at reducere i antallet af siddepladser, da Pind havde tænkt langsigtet. I 1962 vises ”Hornslet-filmen” om byens historie til overordentlig stor succes. Efter Gustav Feldballe Petersens død i januar 1970 overtager datteren midlertidigt ledelsen, indtil Bio bortforpagtes til blikkenslagermester og landpostbud Karsten Sørensen, som får bevillingen overdraget i marts. Blikkenslagerforretningen skiller Sørensen sig af med fire år senere, men posten skal stadig ud i dagtimerne, hvor biografen så fint kan passes om aftenen sammen med fru Karen. Bagermesterens tre børn ejer fortsat Hornslet Bio i fællesskab, men tilbyder allerede i 1977 at sælge til Rosenholm Kommune, der tygger på det et års tid, før man slår til i november 1978 – ikke fordi Sørensen har valgt at trække sig, men fordi ’kommunen mener at kunne udnytte biografen bedre, end dens nuværende forpagter har mulighed for’. Man ansætter på et lidt besynderligt grundlag biografens kun 19-årige operatør og elektrikerlærling Erik Skou Pedersen til at stå for driften for foreløbig fire måneder fra 1. januar, hvor sandheden lå begravet deri, at kommunen ved at bygge biografen om til kulturhus forventer at spare 380.000 kroner i forhold til at skulle ombygge Hornslet Skoles gamle gymnastiksal til de formål, biografen nu kan benyttes til, hvor overtagelsen af biografen ’blot’ står i en halv million kroner. Man er ikke mere sikker på sin teenager end, at man netop henter en af sælgerne, den gamle direktørsøn Edvin Feldballe Petersen fra Aarhus Kommunes Regina m.fl. til at lægge repertoiret, hvor ellers også Per Rusholt fra Brædstrup og Tørring har tilbudt sin assistance. Efter et par ugers utilsigtet lukning, hvor man ganske enkelt bare ikke har formået at få lagt program i tide, genåbnes den 16. januar 1979 med ”Olsen-Banden ser rødt”. 150 gæster har tydeligvis savnet biografen og lægger vejen forbi den første aften, hvilket er flere, end man efterhånden var vant til. Aftenens forestilling er dog også familievenligt rykket en halv time frem til kl. 19.30 og der vil fortsat blive spillet seks dage om ugen. Planen er allerede fra start, at kommunen som sådan ikke skal stå for driften; det skal i stedet en selvstændig styrelsesgruppe på fem til syv medlemmer, hvoraf to udpeges af kommunen. Resten kunne så være interesserede pædagoger eller repræsentanter for ældreforsorgen o. lign. gerne med interesse indenfor teater, som kommunen påtænker at satse på med minimum én månedlig forestilling foruden biografen skal fungere med både børne-, skole- og pensionistbio. Om så det almindelige biografvirke blev reduceret til blot et par dage om ugen, betød åbenbart mindre. For teaterforestillinger er det nødvendigt at opføre en ny scene, tilføje ekstra belysning og løsne de forreste rækker, så de kan fjernes, når større arrangementer kræver mere plads, hvor tanken er at opføre en ’mobil’ sceneudvidelse. Ved udgangen af april lukker Bio som planlagt for at gennemgå den større ombygning, hvor salen påføres brandsikre vægpaneller og lydisolering med ny maling på loft og vægge samt tæpper og bedre belysning, mens der luges ud i rækkerne til fremover 213 pladser uden, den større scene dog kommer på plads i denne ombæring. Lærredet er til gengæld nyt og det samme er et fuldautomatisk fremvisningsapparat til 105.000 kroner. Facaden moderniseres tilsvarende med nyt indgangsparti op mod genåbningen, der trækker meget længere ud end forventet med ’hyggestue’ i den gamle cigarforretning, som nu dekoreres med seks billeder af kunstneren Aage Sloth Carlsen, født og opvokset her i Hornslet. Først den 28. januar 1980 slås dørene op igen, hvor Hornslet Bio herefter præsenterer sig tvetydigt i versaler som KOM-BI (KOMunal-BIograf), hvor det dog trods kombineret virke som regel lykkes at opretholde biografdriften fem dage om ugen. Første film er Herbert Ross’ ”Mig og Bogart” med Woody Allen. I forbindelse med forandringerne er John Rosendorf blevet ansat som ny biografleder i november 1979. Han var året forinden en del af trekløveret, som i Aarhus åbnede den nu legendariske Øst for Paradis. Her træder Ole Bjørn Christensen fra Dronningborg Bio i hans sted, men fortsætter også i Paradisgade som daglig leder et par år endnu, før han i 1983 rejser til Mozambique, hvorefter det så bliver Ole Bjørn Christensen, der pr. 1. januar 1983 står som repertoireansvarlig i Hornslet, mens Asger Poulsen i november har overtaget styringen af biografen efter Kirsten Bek. Begge er ansat i skolevæsenet. Under Rosendorf er gennemsnitsbesøget steget til i gennemsnit 50 pr. forestilling, hvilket er en fordobling i forhold til tidligere ikke mindre imponerende af, at repertoiret er drejet i en mere kvalitetsbevidst retning og faktisk samler større publikum end de tidligere knaldfilm, der fyldte mere end rigeligt på plakaten. Det pæne besøg betyder samtidig, at det bliver så som så med de øvrige kulturaktiviteter, hvilket skaber nogen furore i amatørteaterkredse, men kommunens kulturudvalg holder sig i baggrunden, da det overordnet går fint nok. Fra 2. juledag 1980 begynder man tilmed at vise to film pr. aften med forestillinger således både kl. 19 og 21. I 1985 gøres endnu et nyt tiltag, da billetpriserne sættes ned fra 22 til 12 kroner, hvilket får næsten tre gange så mange mennesker i biografen, hvor en nedgang til efterhånden 30 gæster i gennemsnit pr. forestilling omtrent som før 1979 nu er steget til 90, mens kommunen samtidig kan reducere sit årligt driftstilskud til det halve nemlig 100.000 kroner mod før 200.000 kroner. Altså en win-win situation, selvom filmene ikke just kommer hurtigere til byen med den billige billetpris. Strategien er samtidig farlig, da publikum vænnes til og snart daler besøget igen betragteligt. Det kommunale greb om biografen betyder, at den selvstændige styregruppe har noget svært ved at tage beslutninger på egen hånd og således kan man eksempelvis ikke få midler fra Anlægsfonden eller søge andre om støtte til forbedringer, hvor særligt foyer- og toiletområderne trænger til forbedringer. I 1988 ændres biografgangen, hvor Foreningen Kom-Bi kommer til at stå for driften og repertoiret fra august. Første film som rent foreningsdrevet biograf bliver Bille Augusts uhyre populære ”Pelle Erobreren”, hvor publikum valfarter til fra nær og fjern selv ni måneder efter danmarkspremieren. I starten tilbygges en lille café, der åbner i oktober 1988. Niels Peter Poulsen tiltræder som daglig leder og fortsætter indtil maj 1995, hvor han ganske pludseligt forlader posten. Biografen er frem til dette år løbende renoveret med nye tæpper og stole, hvor sidstnævnte alene står i 400.000 kroner. Torben Jølnæs bliver efter Poulsen fra august 1995 en af biografens centrale skikkelser, der for alvor bringer Kom-Bi frem i spotlightet efter, han har været med til at fremme Biffen i Odder på samme facon efter dennes fortid som privatdrevet Fotorama. Han tager siden en tilsvarende tørn hvad angår Biografen i Hadsten. I 1998 noteres et hidtil rekordår i nyere tid med 32.385 solgte billetter, hvor bl.a. Nils Malmros’ ”Barbara” året forinden var den bedst sælgende med 1.866 solgte billetter, så kulturpåvirkningen er ikke gået henover folks hoveder. Filmaftener suppleres med Mad-og-Film arrangementer, stjernestunder, maratonforestillinger og sodavandsdiscotek for de unge, der ikke helt lades i stikken. Børnebio, skole- og ældrebio fungerer også endnu. I 2000 ombygges Kom-Bi gevaldigt for syv millioner kroner til kulturhus med et helt nyt forhus og dermed topmoderne facade, der samtidig rummer en ny sal 2 med 55 pladser øverst henover et udvidet caféområde med køkken og elevator til begge sale foruden to nye filmmaskiner og tilsvarende moderne lydanlæg. Den store sal åbner midt under ombygningsrodet med danmarkspremiere 7. juli på Tom Cruise i netop ”Mission: Impossible 2”, hvilket man fandt meget rammende. For at få økonomien til at hænge sammen må Kom-Bi optage lån i Aarhus Amts udviklingsfond for at dække omtrent 40% af udgifterne. Den senere afdragsordning er længe en klemme på biografen trods fortsat kommunale tilskud for at sikre et bredt udbud af ikke bare film men også andre kulturelle aktiviteter. I denne forbindelse indrettes i sommeren 2005 nye faciliteter for musikere og optrædende omme bagved, ligesom den oprindelige sal udstyres med et både bredere og højere lærred. Som gevinst bliver Kom-Bi opgraderet fra C- til B-Biograf, hvilket betyder, at filmene kommer hurtigere til Hornslet endda som nævnt jævnligt til danmarkspremiere. Af disse var der allerede i 2000 hele tolv, hvor Kom-Bi fortsat sælger 32.000 billetter, hvilket endda er 3.000 mindre end året forinden (bl.a. med Susanne Biers ”Den eneste ene”), men lukkeperioden skal naturligvis tages i betragtning. Børnefilm er med danske ”Hjælp! Jeg er en fisk” og amerikanske ”Toy Story 2” topscorer i biografens første år med to sale. I 2010 indkøbes digitalt udstyr til 3D film på kombineret egenfinansiering med bidrag fra fonde samt kommunalt tilskud. Med en pris på næsten 1,1 millioner kroner en ordentlig udskrivning men nødvendig, idet publikum det seneste halve år i stor stil har søgt mod Randers og Aarhus, hvor James Camerons ”Avatar” vises digitalt. Hornslets indtræden i den digitale tidsalder markeres 8. juli med premiere på ”Shrek den lykkelige”, seriens fjerde og netop i 3D med stemmer af Mike Meyers og Eddie Murphy. I 2012 kan Kom-Bi notere sig sin vel nok største succes nogensinde med Anne-Grethe Bjarup Riis’ ”Hvidsten gruppen”. I august 2013 fejrer Kom-Bi 25-års jubilæum med bobler og forpremiere på den nye film om Simon Spies og Mogens Glistrup i skikkelse af Pilou Asbæk og Nicolas Bro samt nedsatte priser på både billetter, slik, popcorn og børnevenlig sodavand henover weekenden fra 23. august. Fra 2010 giver Syddjurs Kommune, som fortsat ejer af bygningen, mellem 300-350.000 i årligt tilskud til Kom-Bi for at sikre biografen og et voksende antal kulturaktiviteter. Ved køb af to nabogrunde udvikles Kom-Bi til et endnu mere samlende kulturknudepunkt. Sal 1 får udskiftet alle sæder og rummer nu 145 pladser. I 2021 opgraderes biografens tekniske udstyr ved monteringen af to nye Christie CP4415 RGB-laser projektorer generation 4 model med 4K opløsning og begge sales lærreder udskiftes. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Hornslet Biografteater (1918) | Hornslet Biografteater / Hornslet Biograf (1929) | |
 • Gå til Hornslet Bio / Kom-Bi | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 07-09-2024 |