| |
Palads Teatret (1950) /
Metropol (2005) / Nordisk Film Biografer Trøjborg, Århus | Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk | Dato:
02.05.2024 |
Nordisk
Film Biografer Trøjborg, lørdag den 22. juli 2022. Foto: Thomas
Hauerslev
Palads Teatret / Metropol / Nordisk Film Biografer Trøjborg
Tordenskjoldsgade 21
Åbnet 26. december 1950
Efter at være blevet præsenteret for byens spidser seks dage forinden,
åbner Morten Korch-filmen ”Mosekongen” 2. juledag 1950 Palads Teatret i
Trøjborg nord for Aarhus centrum med fhv. redaktør og konservativ
rådmand Oluf Emil Nielsen som direktør og bevillingshaver. Indtil for
nylig har han ledet Gutenberghus Reklamefilms århusianske afdeling og
bliver tillige formand for turistforeningen (som i 1938 havde fundet på
det med Smilets By) og er stærkt interesseret i idræt, som han siden
begunstiger med en fond skabt af teatrets overskud.
• Gå til galleri Nordisk Film Biografer
Trøjborg, Århus, 22.07.2023
Den røde murstensbygning i fem etager med mørkpoleret marmorfacade op
til 2. sals højde, hvor en afdeling af det århusianske folkebibliotek
får til huse, rummer i stuen til højre Aarhus Privatbank i øvrigt med
bokslokaler under biografens indgangsparti, hvor en baldakin med
neonskilt rager ud over fortovet med indirekte belysning herunder. På
hver side strækker fire billedskabe sig frem mod forhallens glasdøre.
Med sine 800 pladser er Palads Teatret de næste fem år provinsens
næststørste, kun overgået af Regina-Teatret opført tilbage i 1920.
Paladset er dog intet at kimse ad, for arkitektens navn er
Holger Pind,
landets ubetinget dygtigste af sin slags.
Planerne for opførslen af Palads Teatret var allerede vedtaget i 1947 og
tilladelsen til byggeriet udstukket i 1948. Et par af de første
tegninger angiver en sal med 620 pladser i terrasseform tilføjet en
balkon med 188, men Pind vælger af praktiske hensyn som hidtil at bygge
i bredden fremfor i højden, så der i hans vanlige terrassestil bliver
plads til samme antal gæster. Resultatet er så enestående, at man helt
fra Amerika i 1952 opnår udmærkelse som den første udenfor USA, der
modtager ’The Annual Merrit Award’ uddelt af ’Theatre Catalog’ på vegne
af ’The Motion Picture Theatre Industry” tildelt en særligt fremragende
indrettet biograf, her hvad angår prisen for år 1951. Prisen kommer som
en plade, der påtænkes indmuret i væggen. Det var, som Biograf-Bladet
skrev, ’en stor ære og udmærkelse’. Hvad Palads og Pind formår så meget
bedre end mange andre, er at forene publikumskomfort med fuldstændig
ideelle, tekniske kvaliteter særligt hvad angår stort billedfelt og
enestående lydgengivelse. Han har på dette tidspunkt allerede tegnet
over 50 danske biografer.
|
Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle
filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er
Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70
|
Panacolor
Dimension 150
|
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
David
Crocketts drenge i Palads-Teatret 2. april 1956 (AarhusArkivet.dk; fotograf
Børge Andre Venge)
I forhallen mødes man i stil med facaden af et mørkt-beige mønstret
mosaikgulv af samme, polerede marmor og en række yderligere, indirekte
belyste udhængsskabe og moderne lysstoftør fra et akustisk dæmpet loft
inddelt i felter. Billetkontoret i teaktræ strækker sig langs venstre
side med tre udsalgssteder. Herfra fører et parti døre op til selve
foyeren med indbygget chokoladekiosk umiddelbart til højre, mens et
blomstervindue til venstre flankeres af to vægmalerier af Jørgen Glud i
olie med Hamlet som symbol på den dramatiske kunst, mens det andet
forestiller en junglepige, måske Tarzans Jane som tilsvarende symbol på
den lettere underholdning. Væggene er her beklædt med nøddetræ, mens
gulvet er dækket af hhv. blå og grå gummifliser og loftet monteret med
elfenbensfarvede akustikplader. I modsatte ende af vægmalerierne findes
et ur i ætset glas med de tolv måneders himmeltegn som tal, hvilket kan
ses som en lille hilsen til det gamle
Folketeaters oprindelige urværk på
hjørnet af Bruunsgade og Hallssti. I foyeren findes desuden en række
yderst behagelige, marineblå hvilesofaer. Det er, som anerkendelsen også
indikerer, et yderst elegant rum.
Fra foyeren fører en bred trappe op midt i salen med ydervægge og loft i
jernbeton dækket af indvendige trærammer opsat i skrånende, forskudte
sektioner for at undgå parallelle flader med træpaneler i bunden bestemt
ikke ulig udtrykket i hovedstadens enorme
Saga. Omkring opgangen er der
akkurat foran terrassen helt særlige afsnit med parvise, ualmindeligt
bløde sofapladser forbeholdt ’elskende par’. Gulvet er dækket af
rustfarvede tæpper, mens stolene fremstår venetianerrødt. Fortæppet er
pastelblåt, mens prosceniets overbue træder dramatisk frem i en glorie
af indirekte lys, som det begejstret lyder. Langs side- og bagvæg er
opsat særlige lysarmaturer af messing, der i champagnefarvet glas er
formet som smukke blomster. Det hypermoderne operatørrum er udstyret med
to Westrex filmmaskiner fra Western Electric, som sammen med
salsindretningen står i 200.000 kroner, mens hele byggeriet beløber sig
til 1,5 millioner.
Palads Teatret får oceaner af premierer i tidens løb og heriblandt en
lang række danmarkspremierer også som eneste sted i landet. Af disse får
”Den maskerede pirat” med Louis Hayward fra Teatrenes Films Kontor
premiere den 20. juni 1952 og et år senere 18. maj 1953 ”Under Roms sol”
fra Palladium, så det er store selskaber, der afprøver det århusianske
Palads før hovedstaden og de fleste lader til at ta’ fat. Således kommer
også ”Kaptajnens paradis” med Alec Guinness op fire måneder senere,
hvilket er tre måneder før den får succes i
selskabets
biograf på Vesterbrogade. Det går med andre ord vældig godt ude i Trøjborg og
særligt Palladium holder fast med stribevis af danske og udenlandske
premieretitler. Sidst i april 1954 installeres et ni meter bredt og let
buet lærred til
widescreen og
scope, men først det efterfølgende år kan
maskineriet klare det sidste, da Palads Teatret som første sted i
provinsen to dage forsinket i forhold til København giver Jules
Verne-eventyret ”En verdensomsejling under havet” i Walt
Disney-indpakning århuspremiere den 3. oktober.
|
|
Direktør
Oluf Nielsen vel tilrette i Palads-Teatrets hvilesofa september 1952 (AarhusArkivet.dk,
fotograf Børge Andre Venge)
Det er et helt igennem alsidigt repertoire, Nielsen præsentere for sit
store publikum. ”Mosekongen” fra ASA havde allerede banet vejen for
stribevis af danske succes- og kvalitetstitler hvoraf i flæng nævnes
Sagas ”Den gamle mølle på Mols” og ”Fra den gamle købmandsgård” samt
Bent Christensens ”Harry og kammertjeneren” foruden alvorligere sager
som Carl Th. Dreyers ”Ordet”. Når det kommer til den bredere,
amerikanske underholdning er Palads også altid god for en gang ”Borte
med blæsten” og det er her, man første gang oplever Elvis Presley på det
hvide lærred, når det hele skal være lidt mere løssluppent.
I november 1964 fejres gæst nr. 50.000 med blomster til Erik Ballings
”Sommer i Tyrol”, der naturligvis til fotografens glæde viser sig at
være en køn ung dame. I 1969 udskiftes filmapparaterne med nye Victoria
8 maskiner, men på Palads Teatrets 20 års fødselsdag den 26. december
1970 dør Oluf Emil Nielsen 72 år gammel. Nogle år forinden havde han
overvundet svær sygdom og været delvist fraværende gennem længere tid,
hvor det i stedet er inspektør Ellen Kristiansen, der leder biografen,
som hun har været ansat ved lige siden åbningen først som billetdame,
siden bogholderske. Hun overtager midlertidigt driften og får rent
faktisk bevillingen efter indstilling fra byrådet i maj 1971.
Den 30. august er der danmarkspremiere på fire raske cowboys i ”Guld til
præriens skrappe drenge”. Da filmen skulle optages, lejer Merry Film
heste i Brabrand og i anledning af premieren afholdes nu wild west show
i Tordenskjoldsgade umiddelbart før første aftenforestilling, hvor fire
cowboys til hest tager opstilling ude foran Palads. Frk. Kristiansen
kunne imidlertid slet ikke selv grave guld frem af sin
bevillingsgevinst, men leverer den allerede i november tilbage til
Kulturministeriet, da hun hverken kunne blive enig med distributørerne
om filmleje eller bygningens ejer om husleje.
Palmesøndag den 26. marts 1972 spiller Palads Teatret sin sidste
forestilling, men så heldigvis… torsdag den 13. april sikrer
Provinsbanken sig på et aktionærmøde aktiemajoriteten i
ejendomsselskabet og dermed retten til at udleje og dermed genåbne
Palads. Der pågår allerede forhandling med Mogens Steen ’Hold Kæft’
Kruse fra København, som midt i bevillingssystemets dødskramper får
bevillingen overdraget nærmest øjeblikkeligt.
Pudsigt er det i denne forbindelse, at Kruses far var bankbestyrer i
selvsamme afdeling, mens nu 27-årige Mogens Steen mange år forinden
lærte at køre film netop her, før han fik et mere indgående kendskab til
branchen gennem Peter Emil Refns
Camera-biograf på Sdr. Boulevard i
København, hvor han sideløbende arbejdede som operatør, billetsælger og
kontrollør, mens han havde en loppetjans som værnepligtig på Høvelte
Kaserne mere end det omvendte gjorde sig gældende. Siden var han
udstationeret tre år i Los Angeles for ØK med salg af skinker og
’Danish’ på frost behageligt tæt på Hollywood for øvrigt, men var endt i
Sydafrika, da det fra hjemmefronten lød, at Palads-bevillingen var
ledig, hvilket blev enden på otte år i ØK. Betydningen af flere smarte
sammenfald og konklusionen heraf drager man nok selv.
|
|
Slagsmål
i vente i Palads-Teatret 13. april 1962 (AarhusArkivet.dk, fotograf Børge
Andre Venge)
Samme efterår bliver han pr. 1. september – nu alt kan lade sig gøre –
tilmed direktør for Cameras filmudlejning, alt imens planerne for den
påtvungne og gennemgribende ombygning er faldet på plads akkurat sidst i
juni. Moderniseringen resulterer i 655 nye stole med byens bedste
benplads (110 cm), nyt forstærkeranlæg, fortæppe og lærred. Det står i
en halv million kroner på teatrets regning, mens ejendomsselskabet af
egen lomme har bekostet maling af hele hytten samt nye tæpper og
linoleumsgulv og Kruse får endda som den første i byen spiritusbevilling
til sin nye bar. Cameras titler kommer naturligvis op i Palads, som alle
dage herefter tegner sig for et solidt repertoire af et ofte kunstnerisk
tilsnit med lidt bredere appel, selvom billetkassen sommetider har brug
for et skud klassisk folkekomedie.
Kruse genåbner torsdag den 14. september (blot tre dage efter
genåbningen af et moderniseret
Kosmorama) med en film, der givetvis har
stået hans hjerte nært, Ken Russells musical ”Boyfriend”. Og for blot at
aflive eventuelle bange anelser om Kruses væsen, så bestod hans ’hold
kæft’ i en smart reklamekampagne om at undgå knitrende slikposer i en
folder med biografgængerens ’ti bud’ i reference også til fordums
kæmpebolcher som mangen småfolk gennem årene har gumlet i sig.
Den gode Kruse får siden rigeligt at gøre med også at binde biograffolk
sammen på tværs af landet og kunne faktisk godt åbne munden, når det
gjaldt. En af hans øvrige idéer strækker sig videre end det end et
tidligere Camera-samarbejde (Søllested-projektet) mellem mindre
landbiografer om udbredelsen af ’svære’ film til nu at gælde samarbejde
større provinsbiografer imellem om indkøb og distribution af mindst tre
store film årligt, der således som minimum kan komme rundt mellem 30
deltagende biografer – heriblandt også byens Regina. Der kommer ikke
alverden ud af anstrengelserne i denne tidlige fase – først sidst i
årtiet slår nogle biografer sig sammen, men så glipper det omvendt med
afsætning ovre i København.
Direktøren tager i efteråret fat på en lørdagskavalkade bestående af
danske klassikere, sådan som Camera også har haft succes. Således vises
i ’originalformat’ ”Præsten i Vejlby”, ”Odds 777”, ”Bolettes brudefærd”,
”Vredens dag” og ”Otte akkorder” men også absolut mere løsslupne
strimler som den nyere ”Støvsugerbanden” fra 1963, der dog holdt sig til
at være sort/hvid. I februar 1973 gøres et tilsvarende forsøg nu med
serie ældre Ingmar Bergman-film lørdag kl. 16, som endda gentages søndag
kl. 22, hvorfor de ordinære aftenforestillinger ligger en time
tidligere, end man traditionelt kendte det, nemlig kl. 18 og 20.
Begyndende med ”Sommernattens smil” og mesterværker som ”Ved vejs ende”
og ”Skammen” som den nyeste fra 1968 bliver det en gevaldig succes, men
da Kruse i sommeren planlægger en fortsættelse i efteråret med de næste
i rækken, der distribueres af Nordisk Film, får han afslag, idet
Bergmans nyeste ”Hvisken og råb” var afsat til premiere i
Biografen i
Aarhus-Hallen og for øvrigt handlede Nordisk ellers helst gerne med
Regina, der var på vej med sin nye balkonsal.
Kruse indrykker annonce i Stiftstidende, hvor han for det første
beklager, at der ikke kommer flere Bergman-film og beskylder for det
næste Biografens direktør Poul E. Pedersen for at misbruge sin
dobbeltstilling som biografdirektør og filmudlejningsdirektør for United
Artists. ’Som ung biografdirektør ser jeg hver dag, at de gamle
sammenspiste i branchen får det, de skal have. Så må vi andre tage
smulerne, der bliver tilovers.’ Biografdirektørerne i midtbyen talte om
ham i krogene som ’gadedrengen fra Trøjborg’, der ikke ville holde
længe, men i første hele regnskabsår kan Kruse notere 185.000 solgte
billetter og det var ikke noget, distributørerne var sene om at bemærke.
Uvenskab biografdirektørerne imellem var da heller ikke just noget nyt
fænomen, sådan som man allerede kunne se helt tilbage i 1906 mellem
Fotorama og
Kosmorama, før der i årtier rådede monopoltilstande, men nu
var det atter brudt ud i lys lue. Uvenskabet består faktisk i årtier –
efter Poul Pedersen kommer sønnen Kim til – og først midt i 1990’erne er
der tale om ægte forbrødring. Pedersen senior havde ellers efter nogen
tid været imødekommende og talt om en fuldstændig sammenkøring med
fælles administration biograferne imellem. Altså nøjagtig mage til det,
Skaarup i sin tid havde fundet på og folkene efter ham holdt kørende 50
år forinden i Regina. Ikke mange år senere ses Kruse både i roller
indenfor Dansk Biografteater Forening og Filmbranchens samarbejds- og
idéudvalg, ligesom han i en årrække bliver sekretariatsleder for
Filmudlejerforeningen. Han evnede det hele.
|
|
Palads
Teatret efter ombygningen i 1972
Egentlig var der film nok at tage af i 1973 – af 238 århuspremierer
(incl. større repremierer) kommer 70 af dem op i forstæderne
Brabrand,
Højbjerg og
Aabyhøj. Årets største i Palads blev ”Mig og mafiaen” med
Dirch Passer – og repremieren på Cecil B. DeMilles ”De ti bud” med
Charlton Heston og Yul Brynner ganske apropos... Året efter er Esben
Høilund Carlsens krimi ”Nitten røde roser” en af de mest vellidte og den
gode danske film bliver på sigt et særkende for Palads mere end det er
kartoffelwesterns og andet fra den gryde, der pryder det store lærred.
Kruse har fortsat rigeligt at se til, da han sidst i april 1976 hyres af
Lademann som fungerende direktør for bogforlagets nyerhvervede biografer
vest for Storebælt. Det sker på bekostning af et tilsvarende men mere
beskedent job som tiltænkt bestyrer af Saga
1+2, der åbner i december
lovlig tæt på, nemlig i Trøjborgcentret, men Kruses disposition viser
sig fornuftig og Saga kommer med sin programlægning ikke til at udgøre
den store fare. Denne lægges til en begyndelse i stedet ind under
Betzer-familien, der på dette tidspunkt har
Park Teatret i Risskov og
Royal Cinema i midtbyen, som fra start delvist blev drevet af den i
forhold til Kruse to år yngre Mogens Betzer, der lejer nogle måneder med
Saga, før han får nok. Lademann-kæden får selv et kort liv men dog
(også) to år, hvorfor Kruse allerede i maj 1978 personligt arver
Kinopalæet i Randers, som han driver frem til marts 1981, hvor han
sælger til sin inspektør for at koncentrere sig om sin nye stilling som
filmdistributør denne gang hos Europa Film og Dansk-Svensk Film. Også
dette eventyr bliver kortvarigt, men så har han da heldigvis fortsat sit
dejlige Palads.
Allerede i december 1977 installeres 4-kanals magnetlyd i forbindelse
med premieren på George Lucas’ ”Stjernekrigen” 2. juledag. Da ”Imperiet
slår igen” tre år senere 15. august 1980, er denne nu tilmed i
Dolby
Stereo. Akkurat inden da har Robert Bentons ”Kramer mod Kramer” med
Meryl Streep og Dustin Hoffman holdt sig på plakaten lige fra den 7.
marts til rumeventyret begynder. Fem måneder ude i Trøjborg og så end
ikke en dansk folkekomedie… det var aldrig set før og behovet for et
antal sale yderligere var evident. Det var ikke Kruse, der mærkede meget
til den herskende biografkrise rundt om. Tværtom har han fortsat
rigeligt at se til udover sit Palads, men nu er også han ved at rage
uklar med Provinsbanken. Allerede gennem et par år har han forsøgt at
forhandle sig frem til en aftale om at omdanne den store sal til tre for
med fornyet kampgejst at rejse sig mod Kim Pedersen, der i juli 1978 som
blot 20-årig har overtaget
Biografen efter sin far.
Folketeatret som
Biocenter er på dette tidspunkt i dyb krise,
Kosmorama har det ikke for
godt og Aarhus Scala ved at lukke. Kun ovre hos de
royale lader Betzer
senior til at more sig kongeligt, mens også dronning
Regina stønner.
I sommeren 1982 lykkes det endelig at bygge om til tre sale på 317 og 2
x 116 pladser på hver side i de bagvedliggende terrasseafsnit. Samme
operatørrum betjener nu alle sale. Åbningen af de to nye markeres med
danmarkspremiere på Jean-Jacques Annauds ”Kampen om ilden” den 13.
august i den ene og Walter Hills ”Manøvre med døden” i den anden, mens
den store sal puster lidt ud. Snart bliver en ny Hoffman atter en
forrygende succes for Palads, denne gang ”Tootsie” fremme i marts 1983,
mens Rumle Hammerichs samtidige ”Otto er et næsehorn” holder sig på
plakaten i henved et år. Den ’gode’ børnefilm i Palads tager generelt
over fra Regina, der opgiver ævred. I stedet følger eksempelvis ”Ronja
Røverdatter” efter Astrid Lindgrens roman med månedsvis af spilletid
knap et par år senere. Palads er helt siden 1980’erne aftager af det
mere kunstnerisk anlagte repertoire fra Warner-Metronome, som passer
glimrende til upmarket-profilen her i nordbyen, mens også Columbia-Fox
kommer til. Foyerområderne fremstår i mørkere og grønne farver men
ellers uforandret.
I 1984 forsøger man at tegne en sal 4 med 51 pladser placeret under sal
3, men projektet lykkes ikke. Den 10. oktober 1986 kommer så nr. 4 og 5
til verden med hhv. 60 og 47 pladser i to mindre heldige størrelser som
indskudt plateau oppe i loftet under sal 1 foran de oprindelige sal 2 og
3 indrettet med bittesmå lærreder som sal 3 og 4. Et par piller og nye
trapper ude i hver side gør det herefter af med de eksklusive
sofaarrangementer i den store, der fremover rummer 305 (siden 283)
pladser, men bevarer fire af de gamle, fine lamper. Sal 2 består
uforandret med 116 pladser, mens sal 3 skifter nummer til 5 udvidet mod
venstre til 164 pladser, idet operatørrummet for sal 1 flyttes op mellem
de nye ’loftsbiografer’. Arkitekt Kurt Jacobsen forestår ombygningen for
3,5 millioner kroner.
Genåbningen finder sted den 10. oktober 1986, hvilket er tre måneder
efter Mogens Steen Kruse nu også har fået Royal Cinema ind under sine
vinger efter forhåndsaftale med Edvard Betzer, der da var klar til at
lade sig pensionere. Direktøren råder således over ti sale med Palads
som det største biografkompleks i byen med i alt 692 sæder og ”Valhalla”
som det absolutte hovednummer i børnenes forestående efterårsferie. Bare
en uge senere genåbner Kim Pedersen Folketeatret gennemrenoveret med
totalt 630 stole fordelt på fire sale, hvilket sammen med Biografen
bringer hans antal op på otte. I 1988 er
Palads – ligesom tilsvarende
Palads i København – byens første med fast EDB-billetsalg.
I september 1989 averterer Kruse efter byens største løgnhals i
forbindelse med premieren på Terry Gilliams halvtossede film om baron
von Münchhausen. Ej så tosset var heller forinden hans idé med
gregoriansk kirkesang og klostervin i forbindelse med midnatspremiere på
Jean-Jacques Annauds ”Rosens navn”, der blev noget af et sleeperhit. Det
samme kommer også til at gøre sig gældende for en film som Peter Weirs
”Døde poeters klub” i januar 1990, hvor der nogle måneder forinden havde
været fest og ballade i døgndrift ude som inde i forbindelse med Tim
Burtons genoplivning af ”Batman”.
Der var rift om de gode film. Øst for
Paradis har udvidet til fire sale
og frygtelig interesseret i en del af det repertoire, de
kvalitetsbevidste herrer Kruse & Pedersen begge synes så glimrende om.
Sidstnævnte sikrer sig nu den af alle filmelskere så berigende ”Mine
aftener i Paradis” fra Nordisk, som i København fik premiere i
Grand,
men her siden altså programsat på Skt. Knuds Torv både til Kruses og
ikke mindst Øst for Paradis’ store fortrydelse. Tingene forandrer sig
noget omkring årsskiftet 1990-91, da Royal Cinema nu lukker sine fem
sale for at blive kasino, hvor Kruse ved den lejlighed vinder sig en
gevaldig pose penge, han som farvel og tak kan tage med sig ud under
armen. Royals repertoire fordeles mellem de resterende, hvor der også
falder lunser af til Paradisgade. Alle er glade.
|
|
Palads-Teatret
under opførelse i juni 1950 (AarhusArkivet.dk, fotograf Ib Hansen)
Ved udgangen af 1990 fejrer Palads-Teatret samtidig sit 40 års jubilæum
med nyt lydanlæg i form af Dolby-SR og i juni 1992 bruger Kruse en
million på 343 nye, franske Quinette-stole fordelt på fire ud af de fem
sale. De to terrassebiografer får lagt nyt gulv og afstanden mellem
rækkerne forbedres overalt. Kruse lover ved samme lejlighed, at han står
forrest i køen, når forbedringerne udi lyd snart også omfatter Dolby
Digital Sound her i Danmark. Det præsenteres første gang netop samtidig
i USA i forbindelse med premieren på ”Batman vender tilbage”. I første
omgang er der 26. juni danmarkspremiere på ”Dødbringende våben 3”, som
bliver den hidtil mest indbringende i serien med Mel Gibson og Danny
Glover. En i øvrigt nu lidt atypisk Palads-film, men Royal er jo som
bekendt blevet en spillebule. Ved siden af kunne Kruse i øvrigt godt
tænke at åbne en rigtig café, hvis Privatbanken, der nu har fusioneret
og blevet til Den Danske Bank, på et tidspunkt har tænkt sig at flytte,
men må for nuværende nøjes med at modernisere den eksisterende.
I forbindelse med 40-års jubilæet to år forinden havde Stifts-Tidende
moret sig med at gennemgå biografens historie i stort og småt. Herfra
lød anekdoter om noget så ellers gravalvorligt som bombetrusler. Mange
år forinden men ikke så forfærdelig længe efter krigen havde en
skrivelse i Stiftstidende dengang henvendt Oluf Nielsen proklameret, at
’Hvis De ikke får 67-Petersen fjernet inden mandag og får en ordentlig
film på programmet, vil hytten blive sprængt i luften – hilsen
Tju-bang’. Det refererede sidst i september 1952 til den da ellers så
nydelige Lily Broberg, der åbenbart nu i alt for mange uger havde givet
den i rollen som rekrut. Hvad pågældende syntes om hele
”Soldaterkammerater”-serien, der også kom op i Palads siden, melder
historien ikke noget om. Det forlød dog dengang, at Nielsen havde taget
truslen helt roligt. Filmen fortsatte i hvert fald ufortrødent.
Fremme i oktober 1994 sprænger til gengæld en bombe af de helt store, da
de to kamphaner, Kruse og Pedersen, til manges forbløffelse slår
pjalterne sammen og danner Biografkompagniet I/S, der samler
biografkomplekserne pr. 1. januar 1995. I avisen påpeger Kruse lidt
senere, at ’ærkefjender’ dog er for stærkt et ord. ’Vi har ikke plejet
så megen omgang med hinanden, at vi har haft mulighed for at blive
uvenner. Men der har slet og ret været en professionel jalousi imellem
os.’ Andre i branchen er dog af den opfattelse, at det nye kompagniskab
er at betragte ’mere overraskende end Israels fredsaftale med PLO.’
Af dette samarbejde mellem Biografen, Folketeatret og Palads udspringer
i 1996 CineCity omkring Biografens tidligere rammer på Skt. Knuds Torv,
hvor gamle planer om en kæmpefoyer under den store sal rent faktisk
bliver til virkelighed foruden en række yderligere forbedringer, der
bestemt også indbefatter digital lyd med knald på. Kompagniskabet er dog
ikke kommet i stand som ren forbrødring. Der lå også tanker bag om at
holde et vist selskab fra København, der var ved at vise tænder,
udenfor.
Det lykkes kun for så vidt gælde frem til november 1999. Da overtager
Nordisk Film Biografer Biografkompagniets tre komplekser og har således
ikke blot et Palads på Axeltorv i København men også et Palads i landets
næststørste by. Indvendigt klædes den gamle chokoladekiosk af til
skindet og erstattes af en ny, afslappet café i lysere farver. Sal 1
renoveres i 2001 med 211 nye stole og året derpå renoveres de øvrige.
Facaden forandres flere gange de efterfølgende år – men beholder sin
baldakin.
Af højst besynderlige årsager vælger man i oktober 2005 at omdøbe Palads
til Metropol på samme måde som
Astoria i Aalborg, ligesom det gælder for
Palladium på Vesterbrogade, hvor en navneforandring dog var påtvunget.
Navnet havde biografkæden første gang taget i brug ved åbningen af
Metropol Biograferne i det nye banegårdscenter i Odense ti år forinden,
men ensrettede siden selskabets nye multiplexer rundt om i landet til
BioCity, mens biograferne med ’kunstnerisk appeal’ fremme i 2005 da i
stedet overtog Metropol.
Dagmar i København blev undtaget, da man
dårligt kunne have to fungerende metropoler akkurat ved siden af
hinanden.
Det forhindrer så ikke den vægelsindede isbjørn i at tage en endnu mere
uforståelig beslutning atter ni år senere, da nu samtlige
provinsbiografer i 2014 ganske enkelt omdøbes ’Nordisk Film Biografer’
tilsat det respektive bynavn, hvilket en stund skaber total forvirring
her i byen. Biografen på Skt. Knuds Torv – i sin nye skikkelse fra 1996
– bliver til ’Nordisk Film Biografer Aarhus C’, mens Trøjborg påklistres
det gamle Palads. Til højre omdannes banken det efterfølgende år til
butik.
Trøjborg indeholder år 2024 hhv. 207, 124, 98, 39 og 29 pladser med 4K +
5.1 Digital lyd i sal 1 og 2K samt 5.1 i de øvrige. Indvendigt er
foyeren shinet op bl.a. med ny café men meget ligner endnu sig selv.
Rigtig meget sig selv endda. Herligt skumle folk i dekorationsafdelingen
har spillet ledelsen længere oppe i systemet et puds og pyntet overalt
med de gamle biografskilte og ikke Metropol men altså Palads-Teatret. De
ved det nu nok godt, deroppe. Udvendigt sidder baldakinen der endnu –
denne indbydende gestus har biografen ikke længere tilfælles med ret
mange her i kongeriget Danmark, men således genkender man udefra en
rigtig biografklassiker – også den takker vi for!
• Gå til Galleri: Nordisk Film Biografer
Trøjborg, Århus, 22.07.2023
|
|
Tegninger
|
|
Palads
Teatrets foyer 1950
|
|
Palads-Teatret
med 800 pladser
|
|
Palads
1-2-3 i oktober 1982
|
|
Palads
1-2-3-4-5 i 1986 med de to nye sale som hhv. 3 og 4 i tidlig tegning angivet
med 50 pladser hver
|
|
Palads
1-2-3 foyerplan 1982
|
|
David
Crocketts drenge i Palads-Teatret 2. april 1956 (AarhusArkivet.dk; fotograf
Børge Andre Venge)
|
|
Palads
1-2-3-4-5 i længdesnit (tegning 1985) |
|
Palads
sal 1 i 2001 med 211 nye stole
|
|
Biografdetaljer 2011
|
|
Metropol
2006. Foto:
NFB
Fem nyrenoverede sale og foyer med
hyggelig café.
Metropol er Trøjborgs lokale biograf og århusianernes hyggelige sted at
se kvalitetsfilm, der alle år været hjørnestenen i biografens program.
Metropol har fem sale med aircondition, de nyeste teknik, god benplads,
kraftig hældning på stolerækkerne så alle har frit udsyn og væg-til-væg
lærreder.
Men Metropol tilbyder ikke kun filmoplevelser. I den hyggelige cafe er
det altid muligt at få lidt vådt til ganen, hvad enten man er til kaffe,
te, sodavand, vin eller øl.
| |
Metropol
2006. Foto:
NFB
Billetpriser:
Forestillinger før kl. 18:00: 65 kr.
Forestillinger fra kl. 18:00: 75 kr.
Senior Bio: kr.65.
Børnebillet (under 12 år) og Seniorbillet (fra 65 år) - hele dagen: 55
kr. Studierabat på kr. 15,- alle ugens dage mod forevisning af gyldigt
studiekort.
Børne, studie- og seniorbilletter kan ikke kombineres med andre
rabatformer. Ved helaftensfilm tillægges alle billettyper 20 kr./stk.
70 13 12 11 (billetreservation)
Åbningstider:
Metropol Århus åbner alle ugens dage kl. 15.00
| |
Metropol
2006. Foto:
NFB
|
|
Biograf |
Plads |
Lærred |
Teknik |
Noter |
Bio 1 |
207 |
9 m x 3,8 m |
SR.D |
Teleslynge
Handicapadgang
Der er ekstra benplads på række 8 |
Bio 2 |
98 |
6,2 m x 2,4 m |
SR.D |
|
Bio 3 |
39 |
3,8 m x 1,8 m |
SR.D |
|
Bio 4 |
29 |
4,2 m x 2 m |
SR.D |
|
Bio 5 |
124 |
7 m x 3.1 m |
SR.D |
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
Nordisk Film's Biografer
|
|
• Gå til
Nordisk Film Biografer Trøjborg, Århus
• Gå til Galleri
Nordisk
Film Biografer Trøjborg, Århus |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 08 januar 2025 11:33:47 |
|
|