Kino-Teatret (1926) / Kosmorama (1954), Esbjerg |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 30.06.2023 |
 Biografen
bagved, og Kino-Teatret alias Kosmorama foran i Kongensgade fra
september 1971. Foto: Esbjerg ByarkivKino-Teatret (1926) / Kosmorama (1954) Kongensgade 49 Åbnet 25. september 1926 Lukket 31. august 1986 Kino-Teatret åbner den 25. september 1926 med en ny og stor sal i gården bag Kongensgade 49 som erstatning for Biografen fra 1907, der hidtil har vist film i en ældre bygning bagved på tværs af den nye sal. Den gamle biograf bliver liggende og benyttes nu som værksted ligesom før 1907, mens en senere opført forhal skal rives ned for at give plads til den nye sal, som slet ikke er helt færdig, da Kino-Teatret åbner sine døre. Man skulle nødig gå glip af mere indtjening end højst nødvendigt og helt bizart kan man nøjes med at holde lukket en uge, hvor foyeren med billetsalg til den gamle sal rives ned og den nye sal nu kan fuldendes i længden. • Gå til galleri "Kosmorama" 18.07.2023 Man lægger for en sikkerheds skyld blødt ud med nogle små annoncer for Fyrtårnet & Bivognen i ”Ulvejægerne”, der dog naturligvis trækker stuvende fuldt hus på de kun 225 pladser, man indtil videre har fået sat op, selvom filmen er en genoptagelse. Operatørrummet bagved over det ombyggede mellemhus foran den nye sal er klar til de nye tider og har det allerførste af sin slags i Danmark på plads, en model Krupp Ernemann. I starten er der fortsat indgang fra gården nu helt oppe foran gennem et ældre trappeparti, først senere etableres en smal indgangsportal direkte fra gaden mellem to butikker med nyt billetkontor umiddelbart foran indgangen til foyeren gennem tælleapparat. Ude fra gaden lyser Kino-skilt med tiden i neon. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Kosmorama
i Kongensgade 18. juli 2023. Foto: Thomas HauerslevKino-Teatret gør med sine fuldtallige 413 pladser tilnærmelser til Phønix Teatret, der dog forbliver byens største nogen tid endnu. En af byens førende forretningsmand, entreprenør Mathias Andersen har opført og driver den nye biograf på Kunstforeningens bevilling. Han har tidligere været med til at opføre biografen Det Ny Teater, som ånder ham i nakken seks år senere. Fredag den 22. oktober 1926 der danmarkspremiere på det svenske lystspil ”Forandring fryder” om hustru-bytte som gave til den nye biograf, der nu stort set er helt færdig, efter arbejderne har været i gang i døgndrift. Filmen kommer ligesom Fy & Bi fra Filmcentralen (Palladium), der giver Kino-Teatret stribevis af danmarkspremierer gennem årene på danske film og en hel del udenlandske. Således ses alene i 1927 amerikanske titler som ”Min dronning” med Conrad Nagel, ”Tre piger i Monte Carlo” med Lew Cody, Marion Davies som ”Tina fra Holland” (sammen med Rådhusteatret i Randers), ligesom der er premierefilm fra Fotorama-selskabet. Julepremieren i 1928 på ”Skibsdrengen” med Jackie Coogan kendt fra ”Chaplins plejebarn” var en af de helt store succeser. |
|
 Biografen
i Kongensgade, helt ny sal i 1926 som bliver til Kino-TeatretKino-Teatret får installeret dansk tonefilmsanlæg fra Petersen & Poulsen i 1930 samtidig med Kosmorama, hvor Bebe Daniels ses i ”Rio Rita” som første program den 2. juni. Kosmorama vedbliver at være Palladiums foretrukne biograf, selvom de udenlandske film efterhånden placeres andre steder, da det oprindelig svensk-danske selskab selv agerer distributør, fremfor som hidtil at benytte det amerikanske filmselskab MGM som mellemled. Dette havde fremme i julen 1931 givet Kino-Teatret fornøjelsen af ”Gøg og Gokke i spjældet” – indspillet af Stan Laurel og Oliver Hardy på tysk! Filmen var samtidig optaget i en amerikansk version, som under titlen ”Ballade bag tremmerne” fik premiere fremme i 1957 siden også kendt som ”Gøg og Gokke i brummen”. 2. juledag benyttes fortsat flittigt til førsteopførsler, i 1933 eksempelvis ”Københavnere” med Christian Arhoff og Ib Schønberg, men nye regler havde året forinden gjort det svært for Kunstforeningen og Andersen at beholde bevillingen på grund af videreudlejnings-forholdet. I 1929 var man fortsat udmærket klar over, at der blev kanaliseret penge rundt under bordet ’på en hemmelig overenskomst’ og visse byrådsmedlemmer stemte for, at bevillingen i stedet skulle tilfalde byens tekniske skole, hvad der dog ikke kunne samles flertal for. Da man i byrådet nu finder anledning til at skille sig af med Det Ny Teater, hvortil Arbejderhøjskolen har bevilling, får denne i 1932 i stedet bevillingen til Kino-Teatret, hvis nye ledelse herfra udgøres af bogholder Harald Wolthers, men Andersen kan fortsat tjene penge på ejerskabet. I sommeren 1939 renoveres salen i lyse farver, mens filmmaskinerne udskiftes. De havde fungeret upåklageligt de første år, men som næsten alle steder rundt om i landet, lod det til at være med begrænset holdbarhed. Wolthers for sin part fortsætter med at afstemme teatrets regnskabsbøger, da han i april 1939 har overladt den daglige drift til landstingsmand Julius Albert Andersen, som under krigen på cykel påkører en Falck-vogn i stærkt beruset tilstand, hvilket mildest talt ikke er alt for heldigt. Han beholder da også kun med nød og næppe direktørposten. |
|
 Kosmoramas
foyer i Kongensgade maj 1961Trods fænomenale tal under krigen og efter har Kino-Teatret mindre succes med nogle danmarkspremierer i 1946 fra Atlantic Film, der har fået fingre i en forfærdelig stor bunke finske og franske titler, som selskabet har morderlig svært ved at afsætte i København. Et par af dem finder vej hertil og således får ”Løjtnant Sirkka” med Ansa Ikonen premiere den 27. juni 1946. Det danske publikum var nogenlunde bekendt med hende som ”Forsfarerens brud”, der havde solgt udmærket før krigen, men den nye film vil ingen se. Det går meget bedre med den franske ”Sømænd på landlov” et år senere, selvom filmen får så mange smæk af lokalpressen, at man tror, det er løgn. Ingen af filmene får efterfølgende premiere i København, selvom den sidste vises vidt og bredt rundt om i landet. Kommunen har allerede i 1950 fået en biografbevilling til byens nordlige del ved rundkørslen omkring Strandby Plads, hvor Strand Bio kommer til men først otte år senere. Mange forventede, bevillingen kunne komme til anvendelse, da Arbejderhøjskolen i 1952 fik lov at opføre Esa Bio, som åbner i november 1953, men i byrådet vælger man ganske overraskende i første omgang helt at give afkald på et potentielt guldæg. Igen lyder højlydte diskussioner mellem de venstreorienterede fløje i byrådet, der som altid ’vil det sociale’ og de højreorienterede, der med sit nuværende flertal taler for private kapitalkræfter, mens ’biografdrift ikke er et kommunalt anliggende’ og havde luret noget i den retning for Kino-Teatrets fremtid. |
|
 Kosmorama
i Kongensgade 1962 med ekstra nødudgangLøsningen bliver denne gang – for atter er det kompromisernes tid i Esbjerg – at Kosmorama flytter herover og modvilligt opgiver deres sal fremfor at udvide. Sidste danmarkspremiere under det gamle navn bliver westerndramaet ”Dødstrommerne” med Stephen McNally den 27. april 1953, mens sidste forestilling finder sted fredag den 20. november. Herefter slukkes neonlyset over indgangsportalen – for en tid, mens lyset nu funkler fra Esa Bio under sin langt større baldakin ovre på den anden side længere nede ad gaden. Diskussionerne forstummer slet ikke, men fortsætter langt ind i det nye år, hvor fru Kirstine Marie Sørensen som direktør for Kosmorama gør sit ypperste for at gøre sit nye lokale til et af byens bedste ved til en begyndelse at foretage en mindre renovering af salen, hvor der flyttes lidt rundt på stolene, hvoraf nogle udskiftes med de bedste fra det gamle Kosmorama. Den nye sal har herefter 398 pladser, hvor også operatørrummet har fået nyt udstyr ved det kun få år gamle apparatur fra den tidligere placering. Aktieselskabet Esahøj (ESbjerg ArbejderHØJskole) har endnu lejemålet, men da der i bygningernes ejerforhold er sammenfaldende interesser, kommer man hurtigt overens omkring prisen. Premierefilm trænger sig i stigende grad på, efterhånden som populære titler gentagne gange viser sit værd. Genåbningen i de nye rammer finder sted den 4. februar 1954 med Esbjerg-premiere på Morten Korch-filmen ”Fløjtespilleren” med Poul Reichhardt. Knap to måneder senere opsættes nyt panoramalærred til widescreen. Den første danmarkspremiere i Kosmoramas nu helt topmoderne omgivelser bliver en aldeles overset omgang svensk lystspils-romantik med ”Farbror Sven” den 5. april 1954. Kosmorama har dog generelt så megen fornøjelse af de svenske løjer, at også ”Et par kønne detektiver” med Åke Söderblom og Ingrid Thulin finder vej til premiere. Særligt ASA-selskabets svenske film kommer oftest til landet i bytte for at afsætte de danske lystspil til den anden side af Øresund og af disse nyder Kosmorama op gennem 1950’erne kolossal succes, men man kommer til at dele dem med Esa. Det udløser masser af ”Far til fire”, ”Arvingen” som premiere i julen 1954 og ”Altid ballade” med Sigrid Horne-Rasmussen i julen 1955 et par måneder efter København. Med alle de danske film bliver der først plads til CinemaScope efter ”Det var på Rundetårn” med Ove Sprogøe og Dirch Passer er udspillet i februar 1956. Kosmorama lever med tiden også højt på Saga-titler fra Teatrenes Films-Kontor (T.F.K.), hvor der bl.a. er danmarkspremiere på ”Een pige og 39 sømænd” med Birgit Sadolin den 12. november 1965 – to uger før Saga i København. Nordisk Film handler man fortsat også med og aftager ligesom i det forrige Kosmorama flere af selskabets mindre titler som danmarkspremiere også efter direktricens død i februar 1957. Dette år genoptages by-slagsmålet udi det verbale, da Poul Aasted Sørensen opnår selvstændig bevilling til biografen fra november, efter han i et årti har drevet Kosmorama i Sønderborg og fået kæmpesucces med denne – netop en kommunalt ejet biograf – og i øvrigt Sønderjyllands da største overhovedet. I den mellemliggende periode var Kosmorama drevet af fru Sørensens søn, Theodor Strandiger, der hidtil havde fungeret som forretningsfører. I 1962 gennemgår Kosmorama atter en modernisering fra top til tå. |
|
 Kosmorama
Esbjerg projekt 1982 nu med fire saleTrods altid ballade forbliver Aasted Sørensen direktør for Kosmorama i resten af biografens levetid. Danmarkspremierer er der mange af, endnu en julesucces af de helt store er den tyske ”Det blæser fra Dødningefjeld” i 1960, en hjemstavnsfilm i den klassiske tradition. Udover film fra ASA og Nordisk har Warner været indenfor, men også Criterion som her med den tyske samt Gefion og Regina Film benytter Kosmorama som premierebiograf selv på halvstore titler. Særligt i 1960’erne men også et godt stykke op i 1970’erne er der fremdeles stribevis af tyske titler på premiererepertoiret, hvor ikke mindst Regina bliver svært begejstret for Kosmorama, da ”En sømand i St. Pauli” den 17. januar 1964 i løbet af ti dages spilletid giver en belægning på 83%. Sømandsfilm var der altid masser af publikum til i Esbjerg, men man skulle nu heller ikke kimse ad en films potentiale med både Jayne Mansfield og teenageidolet Freddy Quinn på plakaten. Året efter holder Regina i maj danmarkspremiere i Kosmorama med ”Skandale på pigeskolen” denne gang med Gitte Hænning og Peter Alexander og kassen var atter fyldt med skejser. St. Pauli trækker også, hvor Obel Films ”Politistation St. Pauli” havde præsteret forbavsende godt et par måneder forinden. Den allerførste Django-film på dansk jord, Obel Films ”Django, vestens skrappeste mand” med Anthony Steffen får danmarkspremiere her den 16. juni 1967 og fremme i 1970’erne er fortsat især Obel storleverandør. Det gælder også af den allersidste danmarkspremiere på egen hånd 2. juledag 1984 i uniform af ”Politiets frækkeste pige”, en da otte år gammel sag nede fra støvlelandet, der faktisk præsterer udmærket. Før denne har Kosmorama fortsat taget del i de fleste Obel-premierer på danske film med ”Rend mig i traditionerne” efter Leif Panduro den 17. september 1979 som den ubetinget største succes. Der er tyndet ud i stolene, der med bedre benplads ender på 339. |
|
 Kosmorama
1 2 med projektion fra gammelt operatørrumDe gode resultater endnu sidst i 1970’erne betyder naturligvis, det kommer på at tale at bygge biografen om til mindre sale, sådan som det også sker mange andre steder for at udnytte kapaciteten bedre. Kosmorama har ingen balkon, så i første omgang projekteres to nye sale i nogle kontorer på første sal i forhuset ud mod gaden i stil med det, der senere sker for Carlton på Vesterbrogade i København (hvor man endda havde en balkon). Dernæst gik planen ud på at spare penge ved helt at nedlægge den oprindelige sal, før også denne i endnu et projekt skitseredes til selv at kunne rumme to sale med projektion fra det oprindelige operatørrum henover den bagerste med indgang til dem begge fra foyeren i stuen. Dernæst summede man over alle fire sale som Kosmorama 1-4, før Aasted Sørensen valgte den forrige løsning med to sale i den oprindelige. Således bygges i forsommeren 1983 om med fremover hhv. 205 og 92 pladser og kun en yderst beskeden sædereduktion, da projektionen over sal 2 til sal 1 vil foregå over denne fra det oprindelige operatørrum. Den nye sal 1 genåbnes mandag den 4. juli med danmarkspremiere på Charles Bronson ”I sidste sekund”, mens sal 2 er klar fire dage senere til ungdomsfilmen ”Varme piger og frække drenge”. |
|
 Kosmorama
Esbjerg i 1983Kosmorama ender med at lukke den 31. august 1986, hvor sidste program byder på to danske film, ”Den ubetænksomme elsker” med Dick Kaysø og Susse Wold i ”Den kroniske uskyld”. Den sidste er fra året forinden, den første er fire år gammel og begge har været vist i byen forud. Herefter går Poul Aasted Sørensen på pension og der er planlagt lukkepause på en måneds tid eller to. Sørensen har solgt til tømrerhandler Peter Villemoes, der leder efter en ny forpagter, men der genåbnes aldrig. Esa Bio, som i 1982 var blevet til Teater Bio, var lukket tre måneder forinden og genåbner heller ikke. Stolene sælges til Cafe Biografen, der åbner i Finsensgade i juli 1987. Biografen stod tom de efterfølgende år, før der i 1991 udføres etageadskillelse, hvor huset bygges om til Merlin-butik og siden Kaufmann, som fortsat ligger der i dag. |
|
 Kosmorama
Esbjerg i det tidligere Kino-Teatret i 1970'erne |
|
 Kosmorama
Esbjerg i urealiseret plan fra 1980 med ny sal 1 og 2 på forhusets
første sal mens den gamle skulle lukkes |
|
 Kosmorama
i Kino-Teatret nu som Merlin |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
 • Gå til Kino-Teatret (1926) / Kosmorama (1954) |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret 01-01-2024 |
|