Raadhus-Teatret, Randers | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.12.2024 |
 Raadhus-Teatrets åbningsprogram 3. oktober 1918Raadhus-Teatret, Randers Rådhustorvet 4 Åbnet 3. oktober 1918 Lukket 8. maj 1983 Efter et noget uskønt forløb, der betød lukningen af Phønix-Teatret ved udgangen af marts 1917, overdrages den ledige bevilling af byfoged Brendstrup i januar 1918 til overpolitibetjent J.A. Severinsen. Han tager ved samme lejlighed straks sin afsked for sammen med et nystiftet interessentskab at gå sammen om at indrette en flot biograf på det nye rådhustorv ved siden af Handelsbankens bastante hjørnebygning, der stod færdig i marts 1907. Den næsten lige så store ejendom til højre havde i sig selv huset Handelsbanken siden indvielsen i september 1876 i bygningens opførelsesår med beboelse på etagerne ovenover. Da banken flytter ud, fyldes stuen ud med forskellige forretninger, men den venstre, der som den største rager lidt ud i gården, skal nu blive til biografens indgang og foyer. Formand for konsortiet er bogtrykker N.K. Nielsen, der snart køber de andre ud og bliver eneejer, mens Severinsen først dør i december 1928. Siden 1911 har han haft trykkeri under Forsamlingsbygningen ’Jylland’, men udover bevillingshaveren består selskabet af materialistforhandler C. Blaaberg, grosserer Nicolaj Knoth og slagtermester Johannes Henningsen. Torveejendommen erhverves for 165.000 kroner for længere bagved at opføre salen til det, der skal blive til Raadhus-Teatret strækkende sig skrånende helt op til Provstegade i ambition om at skabe det absolut smukkeste biografteater i provinsen. Allerede i april 1918 har arkitekt J.A. Posselt og Simonsen tegnet den ti meter høje sal, der indrettes med centralvarme, som fordeler sig via underjordiske kanaler med 425 pladser på gulvet samt en balkon der i en elegant, rund bue nærmest lader til at svæve frit i rummet med plads til yderligere 116 gæster, hvor de fine stole heroppe er betrukket med musegråt fløjl. Væggene fremstår i en douche, lilla farve smykket med overdådige gobeliner, der inddelt i felter af hvide pyntesøjler skildrer nogle forrygende jagtoptrin. På gulvet findes løbere overalt, ligesom et smukt fortæppe dækker det hvide lærred, hvor der herunder gives en yderligere panoramaforestilling i udsmykning. Øverst fra loftet hænger flotte lysekroner. Indtil Palads Teatret åbner i Odense fem år senere er det nok vitterlig landets smukkeste biografsal. Maskinrummet er placeret for enden af foyeren, hvor en elegant, bred trappe i venstre side fører op til den fornemme balkon, mens indgang til gulv, garderobe og gård findes ude til højre. Fra gaden mødes man af en rundbuet baldakin med rødligt glas og gylden indskrift, som i lysskær skinner ned mod fliserne og i sig selv større end den biograf, man tydeligvis gerne vil dupere, nemlig Palæ-Teatret i Horsens fra 1916, hvilket med de 541 sæder også lykkes. Øvrige lighedspunkter omfatter et kæmpestort spejl for enden af foyeren samt hvilebænke i hver side af forhallen, der til højre rummer chokoladekiosk. Skal man træde af på naturens vegne, må man som i Horsens en tur i gården, hvor det lille hus i Randers dog befinder sig i en ældre ejendom op mod Provstegade. Udgang fra salen kan både ske gennem gården med portpassage til torvet i forhusets højre side samt mod Provstegade her gennem dør til venstre for prosceniet. Første program torsdag den 3. oktober er samme fine affære, som i København har åbnet det nye Palads i København tilbage i januar, nemlig Victor Sjöströms over to timer lange ”Bjerg-Ejvind og hans hustru”, som er årets helt store, kunstneriske succes rundt om i provinsen. I Randers er filmen på plakaten i otte dage, hvor der noteres udsolgt hver eneste aften. Til balkonprisen på om aftenen to kroner er der gratis garderobe inkluderet. ’Fra alle sider hørte man beundrende og anerkendende udtalelser om det elegante lokale, hvor publikum har alle betingelser for at befinde sig vel’. Så stor en triumf er det, at en noget kortere film, der var sat til at afløse om mandagen i stedet blot vises kl. 17 og 18. Billetter kan telefonbestilles forud hver dag mellem kl. 14 og 16. Det brugte man nemlig også i Horsens. Allerede i 1920 er der danmarkspremiere i Raadhus-Teatret på ”Peggy fra Virginia” med Marguerite Clark. Fra sidst i årtiet ses efterhånden mange førsteopførsler og facaden prydes med enorme reklamer, der i tre partier strækker sig op langs vinduerne til 2. sals højde, hvor titlen funkler. ”Rio Rita” med Bebe Daniels indvier den 23. januar 1930 Raadhus-Teatrets nye tonefilmsanlæg fra Western Electric, som er et dyrt amerikansk selskab at handle med. Her i teatret lader man dog til at være begejstret for samarbejdet, idet udstyret jævnligt udskiftes med nyt fra samme leverandør i årene der følger, sådan som det også gjorde sig gældende for bl.a. Kosmorama i Kolding. Også filmen spiller som første tonefilm i Kolding tre uger senere. Andre beretter gerne, at Kosmo-Palæet er først med tonefilm og det er for så vidt rigtigt. Derovre har de danske pionerer Petersen & Poulsen allerede ladet deres prøveanlæg opstille helt tilbage i juni 1929, hvor man til stumfilmene i hele den mellemliggende periode kunne se en enkelt strimmel med lyd, men begge er samtidige, når det kommer til fuldt udviklet udstyr, hvor konkurrenten har installeret Petersen & Poulsens mere fyldestgørende tonefilmsanlæg. Ti år for sent i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse af 1928 om indretningen af biografteatre i forhold til nyeste sikkerhedsforanstaltninger, foretages i 1938 en storstilet ombygning af hele teatret både ude og inde, hvor der lukkes midt i juni for en langvarig ombygning. Ikke mindst er det påkrævet at etablere et nyt operatørrum indhyllet af jernbeton med separat adgang helt op over balkonen, der i sig selv udvides, hvorved buen forsvinder. Nedenunder brydes gulvet op og sænkes yderligere ned mod lærredet, mens et nyt varmeanlæg blæser varm luft direkte ind under stolene. Et nyt logeafsnit med 32 pladser strækker sig ind i det gamle maskinrum, hvor de to bagerste rækker er sofaer. Herudover opstilles rækkerne amfiteatralsk med i alt 396 pladser på gulvet, mens balkonen har oppet sig til 140 og man kan dermed holde 536 stole. Disse er endda en smule bredere og samtlige polstrede med større afstand til prosceniet, hvor lærredet nu måler 3,6 x 4,7 meter med hele to projektørbelyste fortæpper i forskellig farve. Udsmykningen under prosceniet erstattes af stuk og på siderne forsvinder de kønne billeder og søjlerne for at gøre dem helt glatte nu indirekte belyst i mørkerød farve, mens bagvæggen beklædes med dekorationer af metal. Der er fortsat udgang til gården, hvor det gamle das er nedlagt, ligesom garderoben er blevet det, for her at indrette moderne toiletter. Ud mod torvet er facaden blevet dobbelt så bred ved at inddrage den tidligere blomsterforretning til højre, hvor et nyt billetkontor i Palladium-stil med tre kasser placeres i midten bag et åbent vindfang med ny neonbelyst baldakin, meterhøje bogstaver og et helt centralt placeret kæmpe ur foruden store filmplakater og yderligere billedskabe i siderne. Indvendigt pynter en række udstillingsmontre og ny chokolade- og iskiosk placeret mod venstre før indsnævringen sammen med blomsterarrangementer, mens alle gulve har fået pålagt gulvtæpper. Balkontrappen består i al sin vælde, men ellers er der ikke meget tilbage af den gamle stil. Raadhus-Teatret er gået hen og blevet hypermoderne. Genåbningen finder sted den 1. september, en ’Palladium’-titel, naturligvis, med Deanna Durbin distribueret af Universal. Der er ikke installeret nyt tonefilmsanlæg til lejligheden her i 1938, men akustikken så meget bedre, at det fornemmes nyt, rent og klart. Året efter sker der dog også en vis udskiftning af maskineriet og atter i september 1950, hvis nyeste model på markedet af samme slags som hidtil kun i provinsen er installeret i netop Koldings Kosmorama, hvor det supersmarte består i, at operatøren ved blot at trykke på en knap kan skifte fra den ene maskine til den anden. Danmarkspremierer på danske titler begynder at fylde godt i Raadhus-Teatret. I flæng kan nævnes både Arne Weels ”Tante Cramers testamente” i september 1941 og Svend Methlings ”Familien Gelinde” tre år senere i september 1944. Tyskerne har også noget at skulle have sagt, da danmarkspremieren på ASA-filmen ”Affæren Birte” må udskydes en uge, idet en let affære med Georg Alexander fra UFA endnu samler så stort publikum i World Cinema, at den ikke kan tages af plakaten i København og så må også provinsen jo bare pænt vente her i januar 1945. Efter krigen stiger antallet af premierer også på udenlandske film. Mange har man endda helt alene før alle andre. Med forberedelse til widescreen allerede i 1953 sker ombringelsen til bredere tider først for alvor ved tilkomsten af CinemaScope fra 30. maj 1955, hvorefter 523 kan tage plads i Raadhus-Teatrets magelige sæder, hvor lærredet nu fylder otte meter i længden. To stereofoniske lydsystemer er installeret, nemlig både magnetisk og Perspecta lyd. Det sidste ’er indstillet på en sådan måde, at lyden fra et enkelt optisk tonespor kan dirigeres gennem en speciel kontrolforstærker, en såkaldt integrator, der automatisk fordeler den til tre forskellige højttalergrupper bag lærredet i henhold til handlingsbilledets forløb, hvorved den perspektivistiske virkning fremkommer.’ Den magnetiske lyd er indspillet på en magnetisk belægning efter samme princip som bånd. Lyden fra hver højttaler kommer fra hvert sit tonespor på filmen med samme effekt, når lydgengivelsen bevæger sig henover lærredet. Ligesom hidtil benyttes firmaet Western Electric til de to nye apparater i operatørrummet. I juli 1958 forlænges Nielsens bevilling med ny bogtrykker i huset godkendt som biografens officielle leder, nemlig barnebarnet Jørn Maltha-Rasmussen med datteren Vera som inspektør, mens Nielsen og fru Fanny trækker sig tilbage fra spotlightet. Sammen driver familien fortsat trykkeri ved siden af. Efter direktør Nielsens død i marts 1965 bliver det, som traditionen foreskriver, datteren, der i august får bevillingen ført over til sig, men hun er ved at være noget bekymret. Den temmelig kreative kommune har nemlig forfærdelige planer, som ved ændret vejføring kan betyde nedrivning af biografen, sådan som også Skanse-Bio er i fare udenfor byens midte. Her ender det til sidst galt efter biografen dog var lukket alligevel, men på Rådhustorvet kan man ånde lettet op. Byforandringsplanerne angives som årsag til, hvorfor der aldrig blev installeret Todd-AO. Sidst i 1960’erne er Nordisk Film leverandør af teatrets største kassesucceser, der især tæller ”Slå først Frede” og ”Olsen-banden”-filmene op gennem 1970’erne, hvor også de frække sengekantsfilm støder til. Danske hyggespil gider publikum ikke rigtig længere, der skal mere action på lærredet, noterer direktricen sig. ’Sex-filmene er jo paa mode i øjeblikket, og jeg må sige, at jeg ikke kan lide dem. En film som ”Jeg – en kvinde” var jeg noget betænkelig ved, og den blev heller ikke spillet helt ud. Jeg har endnu ikke sagt nej til en film, fordi den var for skrap…’ Se, det var jo svar til både gården og gaden. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Midt i 1971 udskiftes de mest slidte stole med 294 nye til fortsat i alt 522 pladser. Fremme i august 1979 godkendes tegninger, der i store planer betyder, at balkonen bliver til en selvstændig sal ved at forlænge den et stykke ud over den eksisterende med nyt lærred uden ellers at forandre hverken stoleopsætning eller operatørrum. I stedet etableres et nyt til sal I i stuen akkurat, hvor det også lå dengang for mange år siden. Maskinen er af italiensk fabrikat og installationen af det såkaldte non-rewind system også kendt som tallerkensystemet, hvor filmene ikke skal spoles tilbage. Maskinen er automatisk og nem at betjene, hvorved samme operatør med lethed kan manøvrere begge etager eventuelt ved let forskudt spilletid. Slots-Bio og Slots-Mini har det allerede. Samtidig friskes biografen op med maling og nye gulvtæpper overalt. Herefter er der 366 stole i den store og 129 i sal II, der åbner den 21. september. Som man kan se, benytter fruen gerne romertal, mens annoncerer præsenterer stedet som Raadhus Teatret 1+2. I februar 1981 sætter Vera Maltha-Rasmussen Raadhus-Teatret til salg og når sammen med sønnen en sidste danmarkspremiere på Christopher Reeve og Gene Hackman i ”Superman på nye eventyr”. Den 1. april overtages biografen midt under en omfattende avisstrejke af tandlæge Inger Kruse Andersen og hendes mand, bankfuldmægtig Leif Bugge, der har været med i ledelsen af byens filmklub i Kino-Palæet, som nu tænkes flyttet herover lørdag eftermiddage. Avisstrejken betyder, at en lang række premierer udskydes. Kunstnerisk begejstret begynder Bugge at vise artfilm i den lille på helt ordinære aftenforestillinger, hvilket publikum ikke helt rækker til, sådan som der forinden heller ikke har været tilstrækkelig opbakning til en tilsvarende entusiasme ude i Dronningborg Bio. Der går kun to år, før det sidst i februar 1983 forlyder, at Raadhus-Teatret vil lukke førstkommende søndag, da det har vist sig umuligt at opretholde en rentabel forretning. Beslutningen blev taget lovlig hurtigt og i et vist omfang også fortrudt, for blandt filmleverandørerne havde man dog fast både UIP og Nordisk Film. ’Der kommer ingen større film før til efteråret og vi har altså ikke likviditet til at vente så længe’, lyder forklaringen. Omsætningen er faldet drastisk de seneste måneder, hvor der ifølge direktørens udsagn sommetider er spillet for bare tre-fire mennesker. Den tidligere biografkonge Gunnar Obel får nys om det, men har dårligt fået slikket sine sår efter konkurs to år forinden med Alexandra i København. Han genåbner ved ekstrem hurtig handling efter bare én dag sågar med Jørn Maltha-Rasmussen tilbage som daglig leder, men har åbenbart kun sine egne film at trække på. Der lægges ud med Sylvia Kristel i ”Drengestreger efter skoletid” parret med Franco Nero i en ældre Django-western. Allerede to måneder senere annonceres lukning søndag den 8. maj, hvor der på plakaten fortsat kun er to titler fra egen udlejning. Denne sidste gang endnu en repremiere her på den israelske ungdomsfilm ”Ska’ det være os to?” i sal 2, mens den italienske gyser ”Woodoo – rædslernes hotel” er et nyt men alt andet lige endnu tristere sidste syn i den engang så fine sal 1. Mellem januar og marts 1984 bygges biografen om til forretning for Tøj & Sko med lager nede bagved, hvor loftet er forsænket bag balkonsalen. Operatørrummet til sal 1, enkelte søjler og den brede trappe rives ned, mens gulvet flades ud. Tøjforretningen lukker sidst i 2012 og erstattes af en forretning med fest- og hobbyartikler, der lukker knap ti år senere ved udgangen af oktober 2022. Mod provstegade står gavlen endnu som dengang i 1918 med vinduer og udgangsdør. Balkonsalen forblev uberørt helt frem til 1995, hvor den sammen med operatørrummet indrettes som lydstudie. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
 • Gå til Raadhus-Teatret, Randers | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 15-11-2024 |