Biografen, Esbjerg |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 30.06.2023 |
 Biografen
Esbjerg 15. december 1907Biografen Kongensgade 49 Åbnet 15. december 1907 Lukket 19. september 1926 Allerede i december 1906 får urmager og cykelhandler Jørgen Ingvar Jørgensen tilladelse til at indrette biografteater på sin store matrikel i Kongensgade, hvor han i sin ejendom opført i 1893 ud mod Kongensgade siden 1896 har drevet forretning, som løbende har udvidet sortimentet med fotografiske apparater og tilsvarende artikler. Inde i gården er der også bødkerforretning og røgeri samt et ældre baghus med værksted i to etager, hvor en række af Jørgensens cykler stod parkeret. Det er dette, der bliver indrettet med biograf under et sænket loft med etageadskillelsen fjernet. En monopolaftale indgået af politimesteren med byens første biograf, Kosmorama, er delvist blevet underkendt og således får Jørgensen tilladelse til også at indrette et teater for levende billeder, som rigtig nok bliver det eksisterende overlegent. Direktør Holm på Jærnbanehotellet havde allerede en sal, der var omdannet til Biografteatret, men han giver op allerede i juni 1907 efter mindre end tre måneder. Der var ellers udstedt særlig tilladelse, idet hotellet havde vist film forud. Den nye sal bag Kongensgade tager sig ganske flot ud med 197 pladser og venteværelse foran. ’Lysmaskinen’, som den benævnes, er placeret på loftet over foyeren. Jørgensen har taget kontakt til amerikanske forhandlere om at få leveret maskineriet herovre fra. Indgangen sker gennem en åben passage ind mod gården og her i venstre side nu en overdækket gang ind mod salsbygningen med billetkontoret placeret ude foran. Biografen står færdig i flere uger uden at kunne komme i drift; ikke på grund af den oprindelige monopolklausul men fordi Jørgensen ikke kan blive enig med elektricitetsværket om elforsyningen. Søndag den 15. december 1907 går det endelig løs kl. 16 med et 30 minutter langt program bestående af ”Fabrikation af jernbaneskinner”, ”En udflugt i Steiermark”, ”Den uudtømmelige tønde”, ”Korsikanerbandittens datter” og ”Den forheksede lænestol”. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Biografen
i Kongensgade 1906Mærkelige forhold gør sig gældende i januar 1911, hvor Jørgensen får forbud mod at lade filmene ledsage af oplæsning. Forbuddet motiveres ved, at de levende billeder med recitation påfører de rejsende skuespillerstaber en konkurrence, som de bør være foruden. ’Man skal høre meget før ørerne falder af, og nu har vi hørt det med’, som Vestjyllands Social-Demokrat syrligt bemærker. Tosserierne ophæves snart igen, men ikke før man også har været gennem en udmattende debat omkring censurbestemmelserne, der endnu blev varetaget af politimesteren fremfor kyndige folk med pædagogisk indsigt. Som strafforanstaltning blev det fra 30. marts forbudt for børn at gå i biografen uden følgeskab med voksne, indtil almindelige landsækkende censurforanstaltninger træder i kraft i 1913. I 1911 har Jørgensen solgt cykelforretningen og året derpå også urene for at koncentrere sig om biografen, ligesom han i 1912 involverer sig kortvarigt i filmproduktion, der efter et uheldigt udfald hurtigt indstilles. Den sidste, omfattende dokumentaroptagelser om togulykken i Bramming den 26. juli 1913, blev helt bogstaveligt brændt på et bål i gården efter en særvisning, hvor selv direktøren havde fundet den usømmelig. Den nåede inden da at blive vist i både Ribe og Bramminges Kosmorama, sidstnævnte ejet af selveste fotografen bag optagelserne og der fandtes i øvrigt flere kopier. Inden da havde ”Katte-Baronessen” optaget lokalt haft danmarkspremiere her på Kongensgade den 28. oktober 1912 og før denne ”Dødssejleren” og ”Gud råder”. I 1913 moderniseres Biografen med nyt billetsalg og forhal nu placeret i gårdens højre side, hvor et af de mindre baghuse er blevet ofret. Herefter er der indgang til salen fra den modsatte side nede ved lærredet. Salen lod i øvrigt ikke til at blive forandret, mens den gamle, overdækkede indgangspassage nu benyttedes som cykelskur. |
|
 Biografen
i Konensgade-1906 placering langt inde i gårdenI sommeren 1916 overtager Ingvar Jørgensen Biorama på Østerbrogade i København og fortsætter på sigt sine biografeventyr i hovedstaden. De første måneder ses han dog fortsat jævnligt i Esbjerg, da han nu forpagter biografen på den selvsamme bevilling, politimesteren sporenstregs har tildelt Esbjerg Kunstforening mod at Jørgensen betaler denne 2.000 årligt for at udnytte deres gevinst, hvilket skaber en hel del kvababbelse, idet beløbet svarede til den afgift, Jørgensen forud betalte kommunen, mens kunstforeningen helt slap for at svare afgift. Ordningen var dengang ikke forbudt. Et år senere vedtages det, at i hvert fald en del af de indgående penge skal lægges til side til en fond for en kommende museumsbygning samt indkøb af billeder til en offentlig malerisamling, så noget fik man igen, måtte man forstå og oprøret forstummede. Som kompromis udstedes desuden en biografbevilling ekstra og i 1918 atter en. Byens socialdemokrater, som politimesteren angiveligt tilhørte, havde man oprindelig ikke hørt meget fra, da netop de var stillet en biograf i udsigt. Det endte i første omgang med at blive Hotel Spangsberg, der fik lov at benytte sin teatersal som biograf fra november 1916, men efterfølgende tildeles socialdemokraterne biografbevilling, som efter partiets bestemmelser vil komme Arbejderhøjskolen til gode, der dermed blev sidestillet med kunstforeningen. Således kommer filmtemplet Det Ny Teater til verden et år senere, i december 1917. Jørgensen har allerede sidst på efteråret 1916 solgt Biografen til fhv. gasværksejer Mathias Andersen, der nu agerer mellemmand i rollen som forpagter mod at betale hele 3.000 kroner. Heraf modtager Kunstforeningen fortsat kun de 2.000, så hvor den sidste tusse finder hen, grundes der over. Direktør Andersen bliver samtidig medejer af et nystiftet konsortium, der driver fiskeri, men dette har nu ikke noget med Biografen at gøre. Til gengæld involverer han sig fremme i 1918 i Det Ny Teater, så rænkespillets tid er slet ikke forbi i Esbjerg. Til en begyndelse gøder han vandene i Biografen, der i februar 1917 viser film gratis for byens arbejdsløse, noget også Kosmorama var særlig flink til. Sidst på måneden er begge byens biografer nødt til at spare på strømmen og indskrænker driften til mellem 20 og 22 på hverdage, mens der fortsat spilles løs på søndage fra kl. 16. Andre byer som Haderslev – dengang syd for grænsen – var langt hårdere ramt, selvom man senere på året må indskrænke yderligere til en tid blot at vise film fire dage om ugen. Årets helt store succes er Holger-Madsens ”Pax Æterna” – ”Den evige fred”, der både genoptages og prolongeres i november, hvor filmens tekster fremsiges af en operasanger akkompagneret af piano, violin og orgel, så det gamle recitationsforbud er tydeligvis forduftet. Biografen er fortsat en forrygende succes også for Andersen. Så forrygende, at der fremme i 1926 opføres en helt ny biografsal i gårdens højre side på langs foran den gamle lagerbygning. Andersens nye biograf åbner som Kino-Teatret den 25. september 1926 men i to etaper, for man skulle sandelig ikke holde lukket mere end højst nødvendigt. Sidste forestilling i den gamle sal finder sted den 19. september med ”Hans spanske flamme” instrueret af King Vidor. Først herefter nedrives den relativt nyopførte forhal, så den nye sal kan gøres helt færdig, men den gamle biograf bliver stående og benyttes nu som værkstedsbygning mange år frem. I 1970’erne er bygningen forladt og i kraftigt forfald, da den sidst i årtiet rives ned og erstattes af gård og parkeringspladser. |
|
 Biografen
i Kongensgade 1913 med ny forhal |
|
 Biografen
i værkstedsbygningen bagerst - i højre side af gården kommer i 1926
Kino-Teatret - Kosmorama |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
 • Gå til Biografen |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret 01-01-2024 |
|