| |
Kino Teatret / Kino, Skanderborg |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk. Kinotekniske detaljer:
Thomas Hauerslev |
Dato:
01.09.2024 |
Kino
Teatret i 1950.
Kino Teatret / Kino
Mindet 7
Åbnet 5. november 1950
Lukket 1. maj 1988
Allerede i januar 1946 foreligger de første tegninger til et større
nybyggeri på Niels Ebbesens Minde omkring hjørnet af Adelgade og Nørregade
med beboelse og forretninger. Hertil kommer så en aldeles moderne
storbiograf med fru Anna Jørgensen som direktør og bevillingshaver. Hun har
de seneste år drevet byens Kosmorama efter sin mands død i 1945, hvor det
allerede i 1943 var pålagt enten at modernisere den eksisterende biograf
eller bygge en ny.
Jørgensen har valgt det sidste og Kino-Teatret, som navnet bliver, placeres
derfor her i ’Mindet’ – nærmere bestemt nr. 7. For byggeriet står
biografarkitekternes troldmand,
Holger Pind, der har tryllet 497 stole frem
incl. 16 sofapladser i den terrasseopdelte sal, der fremstår kraftigt hævet
bagtil med indgang midt i rummet og salen strækkende sig ud i gården.
Indretningen noteres at være meget lig Pinds tilsvarende nye
Palads Teater i
Aarhus, der efter længere tids forberedelse åbner 2. juledag.
Fra billetkassen i vindfanget træder man ind i en todelt foyer, hvor der for
enden til venstre er sandblæst glasvæg med harlekinmotiv omkranset af
elektriske pærer og hvilesofa under vinduet ud mod gaden samt
blomsterdekorerede vægge i både foyer og på billetkontorets tapet, mens også
levende planter smyger sig rundt om i resten af lokalet fra sandstenskrukker
og en enlig kobberpotte. Det er alt sammen meget nydeligt og man forbavses
over, at det hele kun har kostet 400.000 kroner at opføre og indrette. Men
nu var det jo en troldmand, der var hyret til opgaven.
Til at fejre indvielsen er der fløjet en danmarkspremiere til byen i form af
den meget usædvanlige ”Pip og kvidder”, der samler et stort familiepublikum,
hvor skuespillerne er fugle delvist iklædt mennesketøj i ministørrelse,
ligesom det hele blev filmet i en miniatureudgave af en by, hvilket alt
sammen var blevet belønnet med en helt særlig Oscarstatuette.
Lyden kommer fra et B&O anlæg, som naturligvis er sidste nye skrig, mens
filmmaskinerne er af det italienske mærke Prevost leveret af Nordisk
Kinoteknik. I 1957 installeres lærred til
CinemaScope, hvorved prosceniet
forandres med bredere fortæppe i blå velour. Ved et tidligt kig i
krystalkuglen har Pind undgået, at der i denne forbindelse må ofres
siddepladser. Filmmaskinerne udskiftes til Gaumont Kalee 21, hvor første
film i bredformat bliver ”En verdensomsejling under havet” med Kirk Douglas
og James Mason.
Da Kino fejrer sine første ti år, sker det i uniform af ”Soldaterkammerater
på vagt” med Bolle-å (det være sig Ole Dixon) og Dorthe (Kollo), der begge
spreder ekstra humør ved personligt at troppe op, hvor fru Jørgensen
glædesstrålende noterer sig, at godt 1,2 millioner gæster hidtil er
marcheret ind gennem dørene på den nye adresse.
I 1963 fejrer Kino Teatret endnu en danmarkspremiere 31. marts på ”Zorro –
indianernes overmand” med Clayton Moore iklædt den ikoniske maske. I august
1968 går Anna Jørgensen på pension, hvor Kino købes af Regnar Westenholtz,
der de seneste tre år har drevet
Malling Bio. Repertoiret udvides med mange
flere film på plakaten fordelt over atten ugentlige forestillinger. Der
skabes samtidig en filmklub for voksne med seriøse artfilm på programmet,
men disse får det svært og ophører allerede halvandet år senere.
|
Læs
mere her:
Vises "i
Sensurround", Epokegørende ny teknik, En ny dimension til film
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle
filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er
Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70
|
Panacolor
Dimension 150
|
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Kino
Teatret nu som Kino 1-2
Westenholtz føler sig omvendt sikker på succes med det pompøse og storladne
og investerer derfor i marts 1970 i maskiner, der kan vise
Todd-AO, altså
70mm-film på nyt Victoria 8-anlæg fra Cinemeccanica med stereomagnettone og
C/65 forstærkere. Der indkøbes samtidig et nyt, let buet lærred på 4 x 11
meter, som efter vin og småkager i foyeren indvies onsdag den 3. juni, hvor
Barbra Streisand er ”Funny Girl”. Biograf-Bladet skrev om det nye anlæg, at
det ’får publikum til at føle sig lydmæssigt midt i begivenhederne’. Filmen
er på plakaten i syv dage.
Temmelig morsomt mener Westenholtz i samme forbindelse, at han må have en
eller anden for kompensation, nu han tager denne gevaldige chance med en
anskaffelsessum lydende på astronomiske 200.000 kroner. Han vil derfor
supplere akkurat 70mm-filmene, når disse kun er kortere helaftensfilm, med
en ekstraforestilling kl. 22 og disse skal altså være af den frække slags,
nu hvor pornografien er sluppet fri. Måske ikke ligefrem den hårdeste type i
begyndelsen men i hvert fald noget uartigt. Således rundes den sjove aften
af kl. 22 med ”Jeg – et sexdyr”.
Efter disse følger i storformat ”West Side Story” samt ”Krakatoa - Øst for
Java” i september (parret med ”Et sexdyr i Texas), ”Chitty Chitty Bang Bang”
i oktober (her undtagelsesvist skudt sammen med ”7 Winchester til et
blodbad” som knaldperle til dessert) foruden ”Ben-Hur” senere samme måned,
”Disse prægtige mænd i deres flyvende maskiner” (med styrepinden rettet frem
mod ”Et sexdyr i lejr 7”) i november samt ”SOS Nordpolen” op til jul, hvor
direktøren holdt sig i skindet og nøjedes med pebernødder i ”Nøddebo
præstegård” om eftermiddagen kl. 16.
|
|
I 1971 fortsætter det storladent med ”Bibelen” i januar” efterfulgt mere
lystigt af ”My Fair Lady” i februar, ”Borte med blæsten” i marts, ”Når
guldfeberen raser” i maj (med plads til en omgang ”Sex i København”, der
ikke lagde fingre imellem), ”Grand Prix” i september samt både ”Kellys
helte” og ”Panserslaget ved Ardennerne” i oktober krydret med skumle sager
helt uden titel. Herefter springer vi over ”Spartacus” i marts 1972 frem til
”The Sound of Music” i august, hvor der bagefter er fuld knald på ”Agent
006” og nej, der ikke trykket forkert på tasterne. De sene programmer er
blevet så skumle, at disse slet ikke længere er film i ordinær distribution,
men i mange tilfælde er der tale om titler ’made in Denmark’. I oktober ses
agtværdigt ”Ørneborgen”, før det med ”Dr. Zivago” i november 1973 løjer af.
Da Regnar Westenholtz dør i 1975 blot 43 år gammel, overtager fru Lis
driften, før hun i juli 1976 sælger Kino til mejeritekniker Niels Peter
Nikolajsen fra Videbæk med overtagelse 1. november. En af hans første
gerninger bliver at genoplive det lødige repertoire, men ser det samtidig
formålstjenesteligt at dele salen op i tre enheder, så den store kan spille
de brede sællerter, mens to mindre kan krydre repertoiret med andre fine
sager. Før Nikolajsen gør alvor af sine planer, sælger han Kino til Hans
Peder Rasmussen og fru Kirsten, der uden biograferfaring overtager driften i
januar 1979. De går på med krum hals.
|
|
Kino
1-2-3 fra stoletavlen ved lukningen hvor selve salenes opbygning skal
tages med et gran salt
Fra maj spilles allerede kl. 10 lørdag formiddag og ved udgangen af juni
slutter sidste forestilling ikke før et godt stykke inde i juli. Lørdag den
30. juni bliver nemlig den russiske ”Krig og fred” i to dele på i alt 6½
time vist i 70mm-versionen, hvor de forinden begge i Skanderborg har været
vist hver for sig på 35mm, den første tilbage i september 1968.
Forestillingen starter kl. 19, hvor to operatører knokler løs med de mange
spoler. I pauserne sælges russisk rødvin og vodka til den store guldmedalje.
Det forlød, at salget ’var over forventning’. Arrangementet, der først
sluttede kl. to om natten, trak folk til fra hele Danmark, mens en enkelt
gæst angiveligt kom så langt som fra Norge for at opleve værket. I alt 130
gæster så filmen til ende, hvis ikke nogen var faldet i trance undervejs
efter at have forlystet sig over evne i baren.
I efteråret går det løs med ombygningen, der betyder en opdeling af
terrassen. Dette efterlader den 3. december 73 stk. af de gamle
terrassestole i sal 2 til venstre, mens sal 1 foran beholder 210 af de
bedste blandt resten. Som første film i Kino 1-2 ses atter en version af
”Nøddebo Præstegård” på plakaten nu i selskab med Kris Kristofferson i
kæmpehittet ”Convoy”.
Sal 3 venter Rasmussen hele to år med at åbne, da han er lidt i bekneb i
forhold til økonomien og i det hele taget nødt til at supplere indtægterne
med andet arbejde. Først i november 1981 installeres en serie polstrede
lænestole i luksusklassen, der var indkøbt til en københavnsk biograf.
Således åbner efternøleren med 64 pladser den 17. november 1981, hvor Kino
får plads til Solbjørg Højfeldt i ”Slingrevalsen” efter flere ugers udsolgte
huse på ”Olsen-bandens sidste bedrifter” og ”Rekrut Benjamin” med Goldie
Hawn. I 1983 installeres let brugte stole i sal 1 og 2 fra
Kinopalæet i
Viborg, mens sal 3 beholder 46 af de eksisterende, hvor rækkeopstillingen
forandres betragteligt omme bagved, hvilket reducerer sal 2 til 57 pladser,
mens sal 1 i ny indpakning rummer 191.
Den 11. juni 1984 ses for første gang i mange år atter en danmarkspremiere i
Kino, denne gang mindre mindeværdigt ”Skolepiger gi’r sexundervisning” fra
Tyskland, der ved sin amerikanske premiere hed ”Hot Times at Copenhagen
High”, der dog overhovedet ikke var af den slags, som var på plakaten i maj
1971. Den 28. november 1986 er der atter premiere nu henover store dele af
det danske land, hvor Jarl Friis-Mikkelsen og Ole Stephensen gi’r den gas på
lærredet for anden gang i ”Yes, det er far”. Hans Peder Rasmussen har plaget
producenten Regner Grasten om en ekstra kopi og fået den mod at betale
udgiften (og en bid til), hvorved der skal sælges 2.000 billetter for, at
det løber rundt. At det formentlig kan svare sig, skal ses i lyset af, at
den forrige ”Op på fars hat” på plakaten tre uger efter sin danmarkspremiere
året forinden i 1985 havde solgt intet mindre end 4.500 billetter i
Skanderborg.
Ulykkeligvis er film som disse enlige svaler i det større filmlandskab og så
har man slet ikke skelet til filmkunsten. Den er Rasmussen ellers fortsat
nok så begejstret for. En af hans første vingesus havde været ”Jonathan
Livingston Havmåge” en januarforkølet søndag eftermiddag og det bliver også
den, han vælger at runde eventyret af med, da sidste punktum sættes den 1.
maj 1988. I biografens historiske lys må det siges at være endog særdeles
pudsigt, da også Kino Teatrets allerførste film jo havde haft fugle på
rollelisten. Direktøren havde vel enten fint styr på historien eller også
findes der mere mellem himmel og jord end de vingeklædte.
Lukningen var betinget af et kraftigt fald i omsætningen og fordi, han det
seneste år har fungeret som filmchef for den danske afdeling af Junomedia,
et udlejningsselskab, som allerede var gået ned igen efter blot et halvt år
med sin biografdistribution. Kino har samtidig oparbejdet en gæld på knap
1,5 millioner kroner og er allerede sat til salg, da direktøren rejser til
København for at varetage sit nye job.
|
|
Kino
foyer nu som lejligheder
Reklamefotograf Nils Arrestrup Røddik er interesseret i at overtage, sådan
som han med nogenlunde pæn succes kortvarigt har lejet sig ind i
Vest Teatret i Brabrand i
1984, men kun tilbudt Rasmussen en rund million, hvor direktøren omvendt
forlanger hele 1,7. Det var tilsvarende glippet for ham også i
Horsens året forinden at
indrette artbiograf i dennes gamle
Kino-bygning. Først oppe i
Fjerritslev får
han succes.
I marts 1989 åbner et squashcenter i den store sal, hvor det allerede
før lukningen er på tale, at luksuseventyret eventuelt kan fortsætte i
sal 3, men sådan skal det ikke gå. En af 35mm-maskinerne, muligvis den
nyeste Victoria 9, sælges til
Klaptræet i København, hvor den kun får et kort liv, mens de to
andre ender andetsteds på Sjælland. Stolene fra disse fandt vej til
Værløse Bio, mens de høje ryglæn allerede fejrer åbningen af
Gråbrødrebiografen
i Odense i efteråret 1988. Også Rasmussen selv ender på Fyn, hvor han
overtager
Assens Bio.
Squashcentret lukker i første omgang i 1995 efter konkurs, hvorefter
andre flytter hurtigt ind og ud. I januar 1999 rives det meste af
kinobygningen ned til fordel for et gårdmiljø, mens foyeren og det
bagerste stykke af terrassen, der sammen med operatørrummet ragede ind i
stuehuset, bliver omdannet til beboelse. På dette tidspunkt er der igen
kommet biograf i byen, da Park Bio året
forinden er åbnet i det nye kulturhus på Parkvej.
Direktør
Anna Jørgensen (54-69)
Regnar Westenholz (69- )
Niels Nikolajsen (78-79)
Hans Peder Rasmussen (80-85)
70mm Maskiner
Victoria 8
Billet telefon
Skanderborg 384 (54-64)
06 52 03 84 (78-83)
Siddepladser
500 (54-64)
497 (78-79)
200 (82-83)
210 ( -88)
|
|
En kommentar
Lars Jakobsen,
26. november 2010
| |
Indgangen til biografen lige under altanen. Fotograferet den 19.
oktober 2003 af Thomas Hauerslev
Jeg kendte biografen og Hans Peter ganske
godt og har boet mange år i Skanderborg.
Bygningen er IKKE nedrevet. Indgangen til biografen er i bygningen til
venstre i billedet - den kan lige ses på billedet lige under altanen. Da
biografen lukkede var jeg interesseret i at overtage den og blev den
tilbudt for 1 kr. !!!
Nej, den nye bygning var førhen en bilforhandler - der var en stor
glasfacade med biler. Hele biografen lå inde i bygningen ved siden af -
altså den der med indgangen.
Længere til venstre - udenfor billedet - var ventesalen hvor der var en
stor flot rude med en filmstrimmel og en tyr på! Jeg ville have hentet
ruden da biografen blev brækket ned - men en eller anden havde syntes
den var så grim at den skulle smadres. Så da jeg ville hente den - var
den knust! I øvrigt mener jeg at det var i 1986 den lukkede - men er
ikke helt sikker...
Og så var Skanderborg bio også premierebiograf for den danske film -
"Op på fars hat" - biografen var den første til at vise filmen i
Danmark. I dag er filmen en lidt kedelig og pjattet affære fra 80'erne -
men dengang var det ret sjovt. Hans Peter blev derefter ansat hos et
videoselskab i Norge - der solgte Vhs-film i Norden. Men det er ret
spændende det du interessere dig for
Mange hyggelige hilsner
|
|
Sensurround
Niels Nikolajsen,
06.01.2011
|
|
Omtrent 1976-77, spillede vi
"Slaget om
Midway" i
Sensurround, i 35mm CS. Jeg husker vi
modtog såvel film som Sensurround anlæget fra
Park Risskov.
Se også Kino, Ejby
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Kosmorama (1906) |
Kosmorama (1907) |
Kosmorama (1908) |
Park Bio / Biografen Kulturhuset / Biografen
|
|
|
|
|
|
• Gå til Kino
Teatret / Kino, Skanderborg |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 08 januar 2025 11:34:05 |
|
|