| |
Kino-Palæet / Kino, Horsens
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet
af: Thomas Hauerslev |
Dato:
01.09.2024 |
Kino-Palæet
facade. Foto: 19. oktober 2003, Thomas Hauerslev
Kino-Palæet / Kino
Borgergade 11
Åbnet 20. september 1927
Lukket 25. august 1985
I 1921 genåbnede Kinografen i Kattesund efter 7½ års lukkepause som
Phønix-Teatret, men fem år senere beslutter bevillingshaveren,
Byggeselskabet Fremad rodfæstet i gamle afholdsloger, at en helt ny
biograf skal opføres for at stille sig bedre i forhold til konkurrencen
fra Palæteatret og nu man dog er blevet et byggeselskab af navn...
Således opføres det, der efter grublerier ender med at blive til
Kino-Palæet med Christian Fussing, der også har opført det nye Horsens
Teater, som arkitekt og garant for et filmtempel, der gerne måtte stå
mål med sit københavnske
forbillede udi elegance foruden øvrige
arkitektoniske perler rundt om i provinsen. I ugeavis står der rent
faktisk ’Kino-Palæet?’ i annoncerne, før gamle Phønix helt skydes ned.
Der er skelet lidt til højre, for ved siden af ligger nu Odd-Fellow
Palæet, efter logen nogle år forinden har solgt sit tidligere domicil på
Torvet, hvor byens første Kosmorama var placeret, før det indrettede sig
ved siden af som nævnte palæteater opført af samme arkitekt, der også
har tegnet Odd-Fellows nye kæmpepalæ her i Borgerade 13. Også derfor
måtte Kino-Palæet naturligvis tage sig intet mindre end majestætisk ud.
Også konsortiet fra Torvet er såmænd med i opstarten, men i hvilket
omfang og med hvilken fordelingsnøgle af indtægterne står dog noget hen
i det uvisse.
Pantefoged Marius Jonassen er i alle tilfælde primus motor og direktør
for det nye etablissement, der åbner for almenvellet tirsdag den 20.
september 1927 og flittigst af alle viser de danske titler fra Nordisk
Films Kompagni. Kino-Palæet bliver faktisk i familien gennem samtlige
år, hvilket vil sige 57. Første titel er dog fransk med handlingen
placeret i Polen sidst i 1700-tallet, ”Skakspilleren” med Pierre
Blanchar, en lang film på ni kvarter, som derfor kun forevises kl. 20.
Det vil sige, på præsentationsaftenen dagen forinden – den anden
særforestilling – varede filmen kun otte kvarter, altså to timer, for
operatøren kom til at springe et akt over. Nu var gæsterne imidlertid
mest spændt på, hvad der fulgte bagefter det være sig indholdet i
glassene, som man nu fik i hænderne hurtigere end forventet. Inter er så
galt… på premieredagen klappede det hele – også publikum!
|
Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle
filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er
Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70
|
Panacolor
Dimension 150
|
Sensurround
High-Impact
biografdesign
Kino var den femte
biograf i Jylland med
Todd-AO
|
Åbningsannonce
for det usikre Kino Palæet
Billetsalg sker fra to billetluger i venstre side af vestibulen foran
den meget store foyer, hvorfra der er indgang til salen, mens en bred
trappe fører op til balkonen, hvor 163 af de i alt 495 pladser er
placeret. Kun få stolerækker nede foran lærredet beregnet til børnene
kan ikke forudbestilles og man undgår derfor den gevaldige trængsel, der
endnu hersker i arbejdernes gamle
Biograf ovre i Kasernegården. Også på
balkonen er der indrettet en større foyer elegant udstyret med både
tæpper, spejle og kurvemøbler, sådan som man mere behersket også ser det
i Palæteatret.
Salen er dekoreret i velafstemte, douce farver ’som øjnene med velbehag
kan hvile paa i mellemakterne efter saa længe at have stirret på den
hvide billedtavle.’ Et fortæppe benyttes endnu ikke. ’Ogsaa den smukke
og elegante belysning er nøje afpasset herefter’. Såvel lamper og
lampetter er specielt designet af billedhugger Th. Strøm fra København.
Der er udgang til gården i venstre side og herigennem via port i
forhuset til gaden. Til højre ligger en slikforretning. Operatørrummet
er forsynet med de nyeste maskiner på området – endnu er der ikke tale
om tonefilm. Hvor Fønix-Teatret indtil sidste aften var voldsomt
bebrejdet sit miserable, musikalske akkompagnement, er det en helt anden
sag i Kino-Palæet, hvor sangere byder ind hos den antagede trio her de
sidste år før tonefilmen giver anledning til hurtige forandringer øverst
oppe under taget.
|
|
Phønix-Teatret,
der blev til Kino-Palæet - foyer og grundplan 1927
I 1928 overtager Jonassen også kortvarigt driften af Biografen i
Søndergade på vegne af Arbejdernes Fællesorganisation mod at garantere
denne en årlig profit på minimum 500 kroner.
Det var i stumfilmens sidste år ikke længere som i starten af 1910’erne,
men billedet skal snart ændre sig. ”Hotel Kokosnød” med de herlige Marx
Brothers vises på nyt tonefilmsudstyr installeret af danske Petersen &
Poulsen 2. juledag 1929 samme dag, hvor også
Palæteatret indvier sit nye
anlæg fra det amerikanske Western Electric. I foråret 1930 har
Kino-Palæet samme problem som Palæteatret, at adgangsforholdene til
operatørrummet ikke er sikret efter nyeste forskrifter på området,
hvilket der er kommet fokus på efter overgangen til tonefilm. Fra
balkonfoyeren er der trappe op til operatørrummet, men som ekstraløsning
anbringes en jernstige fra operatørrummet henover taget, som dårligt
egner sig til andet end flugtrute.
|
|
Phønix-Teatret,
der blev til Kino-Palæet - balkon 1927
Da bevillingssystemet har kigget tilstrækkelig vredt på Horsens, må alle
bide i det sure æble og gå hvert til sit. Således fortsætter Jonassen
som direktør af Kino-Palæet på egen hånd og i 1935 smides også
københavnerne på porten, da Zeiss-Ikon opstiller to nye, enorme Ernemann
VII maskiner, der indvies 1. februar. Tyskerne er selv med til at få
maskineriet stillet på plads og begejstringen enorm ved den kraftigt
forbedrede lyd. Udover fremragende billedkvalitet noteres der at være
tale om et fremtidsanlæg, der både brandsikkert også er automatisk
forstået på den måde, at hvis filmen eksempelvis knækker, tændes lyset
samtidig i salen. Som første program på tyske apparater ses Loretta
Young på engelsk i ”Bulldog Drummonds sidste bedrift”.
|
|
Premiere
22.10.1962. Premiere på Todd-AO. Med 70mm demonstrationsfilm:
”Forfilmen, der gik fire år på Tre Falke Bio”. Horsens Folkeblad
19.10.1962
I 1938 forbedres akustikken med ny vægbeklædning og arkitekt Poul E.
Jacobsen er også med i 1940, hvor der i juli ansøges om tilladelse til
at opføre en brandfri halvtagsbygning til opbevaring af filmruller
emballeret i træfiberkasser. Det sker her under krigen som fjernlager
for et københavnsk filmselskab, så forsyningsgraden er forsikret bedst
muligt rundt om i landet, ligesom også andre større provinsbiografer
stiller sikrede lokaler til rådighed.
I 1941 flyttes billetkontoret over til højre side og fravrister
slikforretningen nogle hylder, mens der i stedet indrettes nye toiletter
i det gamle billetkontor med indgang fra foyeren. Arkitekt
Holger Pind
forestår desuden i 1943 en ombygning af salen med atter ny brandsikker
beklædning på loft og vægge.
Sønnen Orla S. Jonassen overtager i marts 1944 bevillingen efter sin
fars død og nøjes herefter oftest at benytte Kino som navn. Junior er
udlært som operatør i det københavnske
Odeon tilbage i 1934 efter
forinden at have kørt film på horsensegnen siden 1929 for Rejsefilmen,
der drives af Palæteatrets første direktør, Magnus Petersen. De kender
alle hinanden godt her i byen. Han har siden assisteret sin far som
inspektør og den seneste tid forestået hele den daglige ledelse, da
faderen også har bestredet andet job indenfor brancheorganisationen. Nu
køber Orla Jonassen hele bygningen sammen med sine fire søstre. Som
eneste forandring udover navnet opsætter han et portræt af sin far, som
han ’skylder alt’.
Danmarkspremierer i større antal finder efterhånden vej til Horsens. Både på
danske film men også mange andre fordelt rundt om i byens biografer. I Kino
ses eksempelvis som eneste sted i landet Mickey Rooney som ”En yankee i
Eton” i maj 1947 og i september 1949 ”Jeftys bar” med Ida Lupino og Richard
Widmark, som senere blev genindspillet og udsendt også i Danmark under
originaltitlen ”Road House” denne gang med Patrick Swayze. Op gennem
1950’erne bliver de helt nye film kun endnu flere i antal og igen adskillige
bemærkelsesværdige ses i Kino Horsens før andre steder som fx Marx Brothers-komedien
”Ballade i butikken”.
I september 1953 inviterer Jonassen unge, lokale kunstnere til at
udstille i ’Gallerie Kino’ og åbner herefter med mellemrum foyeren op
for nye kunstnere. I oktober 1954 får Kino widescreen, hvor
”Hvedebrødsdage op hjul” med Lucille Ball bliver første program.
Forandringen kræver et nyt og større lærred samt nye objekter til
forevisningsapparaterne. Et år senere kan Kino også vise film i
CinemaScope og har herefter 462 pladser.
I juli 1957 falder en kvinde på et trin oppe på balkonen og går til
politiet, da rækkerne ikke er belyst ved gangen, sådan som nye regler
for indretning af biografteatre fra 1938 foreskriver. Da Kino imidlertid
er opført elleve år forinden på et regelsæt fra 1910 og der ikke siden
har været en ombygning af tilskuerpladserne af betydning, frikendes
biografen for ansvar i denne forbindelse.
|
|
Kino
reklamerer for "Oklahoma!" i Todd-AO i Horsens Folkeblad 18. november 1962
Nordisk Kinoteknik A/S har installeret Delrama anamorphotiske
spejlsystemer og 4-sporet stereofonisk magnetlyd, hvor Kino genåbner på
sin 35-års fødselsdag onsdag den 19. september 1962 som den sjette
biograf i Jylland med
Todd-AO og et nu 9 x 4 meter bredt lærred. I ugen
op til ombetrækkes de stole, der ikke allerede er udskiftet løbende
gennem de seneste tre år. Desuden skiftes fortæppet og salen får en gang
maling. Nye Fedi XI/TN-maskiner fra Italien er opstillet her til Otto
Premingers ”Porgy og Bess” med Sidney Poitier, hvor
fødselsdagspublikummet modtager små blomsterbuketter. Efter
’negeroperaen’, som den blev forhåndsreklameret, følger ”Can Can” den
22. oktober med ”The Miracle of Todd-AO” som ’fantastisk ekstranummer’.
Herefter følger i rask tempo ”South Pacific”, ”Oklahoma”, ”Cleopatra” og
”Ben-Hur”. En tredje maskine model Phillips FP6 indkøbes i 1964 til
afvikling af reklamerne.
I 1965 arranger Jonassen atter en større kunstudstilling i foyeren og
inviterer både Jørgen Ingmann og Daimi til at synge og spille som
folkekære gæstekunstnere i tiden for blot at nævne nogle få. De sidste
tiltag er stærkt glædelige for Jonassen, efter affæren med Todd-AO har
skuffet ham fælt. Særligt Walter Langs ”Can Can” med Shirley MacLaine,
Frank Sinatra og Maurice Chevalier, som direktøren ellers holdt meget
af, var en eklatant fiasko og hele investeringen på 140.000 kroner i
stereofonisk lyd, erklærer han som sin største fejlinvestering.
Da pornografien gives fri er det naturligt at spørge rundt i byen,
hvordan biografdirektørerne stiller sig til dette og i hvor høj grad
repertoiret vil blive forandret. I den store
Kino i Skanderborg ser man
annoncer lokke med plads til 500 gæster og skumle shows ved nattetide
angiveligt også her for at veje op på gyngerne og karrusellerne, men
Jonassen garanterer, at det bestemt ikke er noget for Kino i Horsens.
’Jeg har svært ved at se, at film med blandt andet pornografisk indhold
tjener en mission. Disse ting hører privatlivet til.’ Tværtom forsøger
han sidst i 1969 at stable en art-cinema på benene og ansøger om
særskilt bevilling til en ekstra sal i foyeren på første sal med 80
pladser, men den gives ham ikke. Det er endnu kun i Odense, man har fået
en sådan tilladelse til
Camera 2.
Midnatsforestillinger var et andet sted at tjene penge, men fra
september 1971 går direktørerne fælles om kun at give
midnatsforestilling ét af stederne fredag aften, for ikke at konkurrere
om det samme publikum. Hvad angår den frække afdeling, må Jonassen have
taget sig et nyt standpunkt. Direktøren undskylder sig bl.a. med også at
være blevet så frygteligt skuffet over de danske film, der efterhånden
fandtes på markedet og i særdeleshed Tom Hedegaards ”Affæren i Mølleby”
sidst i 1976, som ellers var produceret af Nordisk Film. Så hellere slå
det moralske pendul fra og skovle penge ind på ”Alpe-sex i
Venusbjergene” – fra Nordisk Film såmænd, men Gunnar Obel har han også i
telefonen for at bestille en gang ”Skolepige-sex for viderekomne” både
kl. 19 og 21.
I 1985 er rullen tæt på at løbe ud og direktøren beslutter sig i en
alder af 78 for at lukke ved årets udgang, hvor der udover ham selv kun
er en billetsælger tilbage på lønningslisten. Modsat dengang for mange
år siden, er ingen af hans egne tre sønner interesseret i at overtage
butikken. Lukningen sker allerede sidst i august, hvor Erik Ballings
”Midt om natten” som repremiere bliver sidste program den 25. august.
Filmen har allerede året forinden lukket indtil flere øvrige biografer
rundt om i Jylland. I store biografer med kun én sal er det svært at
gøre sig gældende. Palæteatret bygger balkonsalen om til Palæ 2, men
distributørerne premieresætter i stigende grad nye film ude i
ABC Biograferne, hvis unge direktør måtte være på bedre bølgelængde med ikke
blot publikum men også udlejernes yngre filmansættere og filmene kommer
fortsat ikke ud i et overvældende stort antal kopier.
Teater-Bio fra
1941 havde også givet fortabt nogle år forinden.
Fedi-maskinerne fik sammen med en genfunden film om Horsens Gasværk nyt
hjem på Horsens Industrimuseum i december 1986, efter kinobygningen er
solgt til Dansk Konsum Invest for 950.000 kroner og herefter Almindelig
Brand, men henstår så tom gennem flere år ryddet også for det gamle
billetkontor, der ligeledes kom på museum.
I december 1987 giver byrådet grønt lys til, at der kan indrettes
cafébiograf i det gamle kinopalæ, men projektet skrinlægges efter
særligt borgmesteren – modsat gamle dage – flasher med røde
advarselsflag, måske fordi han selv har andre idéer. Biografsalen rives
i stedet ned sammen med bagvedliggende garager i juni 1990 og bliver til
parkeringsplads, sådan som kommunen har ønsket sig, mens forhuset
gennemgår en restaurering bl.a. med nyt tag.
Oprindelig ville man have bygget huset sammen med en ny karré, men
Almindelig Brand lejer i stedet ud til forretningsbrug. De bliver i
sandhed mangeartede og farvede med indgangs- og vinduespartier i
forskellige, spraglede nuancer alt efter nedslag i kalenderen, men
fremstår heldigvis kun smukkere med årene, hvor huset efterhånden syner
så kønt som i gamle dage. Operatørrummet henstår selv oppe i det nye
årtusinde tomt kun med radiator og tilmuret væg, hvor der engang var
projektionshuller ud til salen. I starten af 1990’erne fandtes
udhængsskabene endnu i vestibulen under den enorme portindgang, men også
disse er alle for længst væk.
|
|
Biografen
er nedrevet. Børnene til højre og venstre illustrerer udstrækningen af
den gl. biograf. Foto: 19. oktober 2003, Thomas Hauerslev
I begyndelsen indrettes et pænere galleri, men fra 2006 og frem til 2011
huser det gamle kinopalæ designgruppen Phønix med tøj og nips, der
bragte et historisk vingesus tilbage til Kattesund. Herefter er der
nydelig poolbar fra 2015 efterfulgt af kommunal ’teknologi-café’ med
robotudstillinger og virtual reality, før lokalerne atter forandrer sig
tilbage til det helt mondæne med et lysere udtryk efter nænsom
istandsættelse. Den indhuggede skulptur øverst mellem dørene ind til den
gamle sal består ligesom de markante døre og de blyindfattede ruder på
førstesalen ud mod gaden, mens toiletterne heroppe delvist omdannet til
tekøkken har det oprindelige terrazzogulv bevaret.
I oktober 2022 åbner en ny Bio Vinbar (selvfølgelig!) med egen import af
biodynamiske vine (med andre ord økologiske) og servering af spansk
tapas.
|
|
Fedi maskinerne i 1975. Foto: Per
Hauberg
Direktør
Jonassen (27-44)
Orla Jonassen (44-83)
70mm Maskiner
Fedi XI/TN
Billet telefon
Horsens 1228 (49-55)
2 12 28 (58-64)
62 12 28 (68-69)
05 62 12 28 (78-83)
Pladser
500 (49-59)
493 (63-69)
470 (78-79)
417 (82-83)
|
|
Fedi maskinerne i 1975. Foto: Per Hauberg
|
|
Det
gamle operatørrum. Foto: 19. oktober 2003, Thomas Hauerslev |
|
Det
gamle operatørrum. Foto: 19. oktober 2003, Thomas Hauerslev |
|
Galleriejer
Claus Wichtrup. Foto: 19. oktober 2003, Thomas Hauerslev
|
|
Udsnit
af foyeren i stuen.
Foto: 19. oktober 2003, Thomas Hauerslev |
|
Udsnit
af foyeren på balkonen som den bruges idag - som galleri.
Foto: 19. oktober 2003, Thomas Hauerslev |
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
Udstillingens Biograf-Teater | Kosmorama |
Arbejdernes Biograf / Biografen | Royal-Biograf |
Kinografen / Phønix-Teatret |
Palæteatret | Teater-Bio
/ Bio | Det Nye ABC
Teater / ABC Biograferne |
Teater-Biograferne | Megascope |
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Kino-Palæet / Kino, Horsens |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 08 januar 2025 11:33:56 |
|
|