Kino-Palæet / Kino, Horsens | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: Thomas Hauerslev | Dato: 01.09.2024 |
.jpg) Kino-Palæet facade. Foto: 19. oktober 2003, Thomas HauerslevKino-Palæet / Kino Borgergade 11 Åbnet 20. september 1927 Lukket 25. august 1985 I 1921 genåbnede Kinografen i Kattesund efter 7½ års lukkepause som Phønix-Teatret, men fem år senere beslutter bevillingshaveren, Byggeselskabet Fremad rodfæstet i gamle afholdsloger, at en helt ny biograf skal opføres for at stille sig bedre i forhold til konkurrencen fra Palæteatret og nu man dog er blevet et byggeselskab af navn... Således opføres det, der efter grublerier ender med at blive til Kino-Palæet med Christian Fussing, der også har opført det nye Horsens Teater, som arkitekt og garant for et filmtempel, der gerne måtte stå mål med sit københavnske forbillede udi elegance foruden øvrige arkitektoniske perler rundt om i provinsen. I ugeavis står der rent faktisk ’Kino-Palæet?’ i annoncerne, før gamle Phønix helt skydes ned. Der er skelet lidt til højre, for ved siden af ligger nu Odd-Fellow Palæet, efter logen nogle år forinden har solgt sit tidligere domicil på Torvet, hvor byens første Kosmorama var placeret, før det indrettede sig ved siden af som nævnte palæteater opført af samme arkitekt, der også har tegnet Odd-Fellows nye kæmpepalæ her i Borgerade 13. Også derfor måtte Kino-Palæet naturligvis tage sig intet mindre end majestætisk ud. Også konsortiet fra Torvet er såmænd med i opstarten, men i hvilket omfang og med hvilken fordelingsnøgle af indtægterne står dog noget hen i det uvisse. Pantefoged Marius Jonassen er i alle tilfælde primus motor og direktør for det nye etablissement, der åbner for almenvellet tirsdag den 20. september 1927 og flittigst af alle viser de danske titler fra Nordisk Films Kompagni. Kino-Palæet bliver faktisk i familien gennem samtlige år, hvilket vil sige 57. Første titel er dog fransk med handlingen placeret i Polen sidst i 1700-tallet, ”Skakspilleren” med Pierre Blanchar, en lang film på ni kvarter, som derfor kun forevises kl. 20. Det vil sige, på præsentationsaftenen dagen forinden – den anden særforestilling – varede filmen kun otte kvarter, altså to timer, for operatøren kom til at springe et akt over. Nu var gæsterne imidlertid mest spændt på, hvad der fulgte bagefter det være sig indholdet i glassene, som man nu fik i hænderne hurtigere end forventet. Inter er så galt… på premieredagen klappede det hele – også publikum! | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign Kino var den femte biograf i Jylland med Todd-AO |
 Åbningsannonce for det usikre Kino PalæetBilletsalg sker fra to billetluger i venstre side af vestibulen foran den meget store foyer, hvorfra der er indgang til salen, mens en bred trappe fører op til balkonen, hvor 163 af de i alt 495 pladser er placeret. Kun få stolerækker nede foran lærredet beregnet til børnene kan ikke forudbestilles og man undgår derfor den gevaldige trængsel, der endnu hersker i arbejdernes gamle Biograf ovre i Kasernegården. Også på balkonen er der indrettet en større foyer elegant udstyret med både tæpper, spejle og kurvemøbler, sådan som man mere behersket også ser det i Palæteatret. Salen er dekoreret i velafstemte, douce farver ’som øjnene med velbehag kan hvile paa i mellemakterne efter saa længe at have stirret på den hvide billedtavle.’ Et fortæppe benyttes endnu ikke. ’Ogsaa den smukke og elegante belysning er nøje afpasset herefter’. Såvel lamper og lampetter er specielt designet af billedhugger Th. Strøm fra København. Der er udgang til gården i venstre side og herigennem via port i forhuset til gaden. Til højre ligger en slikforretning. Operatørrummet er forsynet med de nyeste maskiner på området – endnu er der ikke tale om tonefilm. Hvor Fønix-Teatret indtil sidste aften var voldsomt bebrejdet sit miserable, musikalske akkompagnement, er det en helt anden sag i Kino-Palæet, hvor sangere byder ind hos den antagede trio her de sidste år før tonefilmen giver anledning til hurtige forandringer øverst oppe under taget. | |
 Phønix-Teatret, der blev til Kino-Palæet - foyer og grundplan 1927I 1928 overtager Jonassen også kortvarigt driften af Biografen i Søndergade på vegne af Arbejdernes Fællesorganisation mod at garantere denne en årlig profit på minimum 500 kroner. Det var i stumfilmens sidste år ikke længere som i starten af 1910’erne, men billedet skal snart ændre sig. ”Hotel Kokosnød” med de herlige Marx Brothers vises på nyt tonefilmsudstyr installeret af danske Petersen & Poulsen 2. juledag 1929 samme dag, hvor også Palæteatret indvier sit nye anlæg fra det amerikanske Western Electric. I foråret 1930 har Kino-Palæet samme problem som Palæteatret, at adgangsforholdene til operatørrummet ikke er sikret efter nyeste forskrifter på området, hvilket der er kommet fokus på efter overgangen til tonefilm. Fra balkonfoyeren er der trappe op til operatørrummet, men som ekstraløsning anbringes en jernstige fra operatørrummet henover taget, som dårligt egner sig til andet end flugtrute. | |
 Phønix-Teatret, der blev til Kino-Palæet - balkon 1927Da bevillingssystemet har kigget tilstrækkelig vredt på Horsens, må alle bide i det sure æble og gå hvert til sit. Således fortsætter Jonassen som direktør af Kino-Palæet på egen hånd og i 1935 smides også københavnerne på porten, da Zeiss-Ikon opstiller to nye, enorme Ernemann VII maskiner, der indvies 1. februar. Tyskerne er selv med til at få maskineriet stillet på plads og begejstringen enorm ved den kraftigt forbedrede lyd. Udover fremragende billedkvalitet noteres der at være tale om et fremtidsanlæg, der både brandsikkert også er automatisk forstået på den måde, at hvis filmen eksempelvis knækker, tændes lyset samtidig i salen. Som første program på tyske apparater ses Loretta Young på engelsk i ”Bulldog Drummonds sidste bedrift”. | |
 Premiere 22.10.1962. Premiere på Todd-AO. Med 70mm demonstrationsfilm: ”Forfilmen, der gik fire år på Tre Falke Bio”. Horsens Folkeblad 19.10.1962I 1938 forbedres akustikken med ny vægbeklædning og arkitekt Poul E. Jacobsen er også med i 1940, hvor der i juli ansøges om tilladelse til at opføre en brandfri halvtagsbygning til opbevaring af filmruller emballeret i træfiberkasser. Det sker her under krigen som fjernlager for et københavnsk filmselskab, så forsyningsgraden er forsikret bedst muligt rundt om i landet, ligesom også andre større provinsbiografer stiller sikrede lokaler til rådighed. I 1941 flyttes billetkontoret over til højre side og fravrister slikforretningen nogle hylder, mens der i stedet indrettes nye toiletter i det gamle billetkontor med indgang fra foyeren. Arkitekt Holger Pind forestår desuden i 1943 en ombygning af salen med atter ny brandsikker beklædning på loft og vægge. Sønnen Orla S. Jonassen overtager i marts 1944 bevillingen efter sin fars død og nøjes herefter oftest at benytte Kino som navn. Junior er udlært som operatør i det københavnske Odeon tilbage i 1934 efter forinden at have kørt film på horsensegnen siden 1929 for Rejsefilmen, der drives af Palæteatrets første direktør, Magnus Petersen. De kender alle hinanden godt her i byen. Han har siden assisteret sin far som inspektør og den seneste tid forestået hele den daglige ledelse, da faderen også har bestredet andet job indenfor brancheorganisationen. Nu køber Orla Jonassen hele bygningen sammen med sine fire søstre. Som eneste forandring udover navnet opsætter han et portræt af sin far, som han ’skylder alt’. Danmarkspremierer i større antal finder efterhånden vej til Horsens. Både på danske film men også mange andre fordelt rundt om i byens biografer. I Kino ses eksempelvis som eneste sted i landet Mickey Rooney som ”En yankee i Eton” i maj 1947 og i september 1949 ”Jeftys bar” med Ida Lupino og Richard Widmark, som senere blev genindspillet og udsendt også i Danmark under originaltitlen ”Road House” denne gang med Patrick Swayze. Op gennem 1950’erne bliver de helt nye film kun endnu flere i antal og igen adskillige bemærkelsesværdige ses i Kino Horsens før andre steder som fx Marx Brothers-komedien ”Ballade i butikken”. I september 1953 inviterer Jonassen unge, lokale kunstnere til at udstille i ’Gallerie Kino’ og åbner herefter med mellemrum foyeren op for nye kunstnere. I oktober 1954 får Kino widescreen, hvor ”Hvedebrødsdage op hjul” med Lucille Ball bliver første program. Forandringen kræver et nyt og større lærred samt nye objekter til forevisningsapparaterne. Et år senere kan Kino også vise film i CinemaScope og har herefter 462 pladser. I juli 1957 falder en kvinde på et trin oppe på balkonen og går til politiet, da rækkerne ikke er belyst ved gangen, sådan som nye regler for indretning af biografteatre fra 1938 foreskriver. Da Kino imidlertid er opført elleve år forinden på et regelsæt fra 1910 og der ikke siden har været en ombygning af tilskuerpladserne af betydning, frikendes biografen for ansvar i denne forbindelse. | |
 Kino reklamerer for "Oklahoma!" i Todd-AO i Horsens Folkeblad 18. november 1962Nordisk Kinoteknik A/S har installeret Delrama anamorphotiske spejlsystemer og 4-sporet stereofonisk magnetlyd, hvor Kino genåbner på sin 35-års fødselsdag onsdag den 19. september 1962 som den sjette biograf i Jylland med Todd-AO og et nu 9 x 4 meter bredt lærred. I ugen op til ombetrækkes de stole, der ikke allerede er udskiftet løbende gennem de seneste tre år. Desuden skiftes fortæppet og salen får en gang maling. Nye Fedi XI/TN-maskiner fra Italien er opstillet her til Otto Premingers ”Porgy og Bess” med Sidney Poitier, hvor fødselsdagspublikummet modtager små blomsterbuketter. Efter ’negeroperaen’, som den blev forhåndsreklameret, følger ”Can Can” den 22. oktober med ”The Miracle of Todd-AO” som ’fantastisk ekstranummer’. Herefter følger i rask tempo ”South Pacific”, ”Oklahoma”, ”Cleopatra” og ”Ben-Hur”. En tredje maskine model Phillips FP6 indkøbes i 1964 til afvikling af reklamerne. I 1965 arranger Jonassen atter en større kunstudstilling i foyeren og inviterer både Jørgen Ingmann og Daimi til at synge og spille som folkekære gæstekunstnere i tiden for blot at nævne nogle få. De sidste tiltag er stærkt glædelige for Jonassen, efter affæren med Todd-AO har skuffet ham fælt. Særligt Walter Langs ”Can Can” med Shirley MacLaine, Frank Sinatra og Maurice Chevalier, som direktøren ellers holdt meget af, var en eklatant fiasko og hele investeringen på 140.000 kroner i stereofonisk lyd, erklærer han som sin største fejlinvestering. Da pornografien gives fri er det naturligt at spørge rundt i byen, hvordan biografdirektørerne stiller sig til dette og i hvor høj grad repertoiret vil blive forandret. I den store Kino i Skanderborg ser man annoncer lokke med plads til 500 gæster og skumle shows ved nattetide angiveligt også her for at veje op på gyngerne og karrusellerne, men Jonassen garanterer, at det bestemt ikke er noget for Kino i Horsens. ’Jeg har svært ved at se, at film med blandt andet pornografisk indhold tjener en mission. Disse ting hører privatlivet til.’ Tværtom forsøger han sidst i 1969 at stable en art-cinema på benene og ansøger om særskilt bevilling til en ekstra sal i foyeren på første sal med 80 pladser, men den gives ham ikke. Det er endnu kun i Odense, man har fået en sådan tilladelse til Camera 2. Midnatsforestillinger var et andet sted at tjene penge, men fra september 1971 går direktørerne fælles om kun at give midnatsforestilling ét af stederne fredag aften, for ikke at konkurrere om det samme publikum. Hvad angår den frække afdeling, må Jonassen have taget sig et nyt standpunkt. Direktøren undskylder sig bl.a. med også at være blevet så frygteligt skuffet over de danske film, der efterhånden fandtes på markedet og i særdeleshed Tom Hedegaards ”Affæren i Mølleby” sidst i 1976, som ellers var produceret af Nordisk Film. Så hellere slå det moralske pendul fra og skovle penge ind på ”Alpe-sex i Venusbjergene” – fra Nordisk Film såmænd, men Gunnar Obel har han også i telefonen for at bestille en gang ”Skolepige-sex for viderekomne” både kl. 19 og 21. I 1985 er rullen tæt på at løbe ud og direktøren beslutter sig i en alder af 78 for at lukke ved årets udgang, hvor der udover ham selv kun er en billetsælger tilbage på lønningslisten. Modsat dengang for mange år siden, er ingen af hans egne tre sønner interesseret i at overtage butikken. Lukningen sker allerede sidst i august, hvor Erik Ballings ”Midt om natten” som repremiere bliver sidste program den 25. august. Filmen har allerede året forinden lukket indtil flere øvrige biografer rundt om i Jylland. I store biografer med kun én sal er det svært at gøre sig gældende. Palæteatret bygger balkonsalen om til Palæ 2, men distributørerne premieresætter i stigende grad nye film ude i ABC Biograferne, hvis unge direktør måtte være på bedre bølgelængde med ikke blot publikum men også udlejernes yngre filmansættere og filmene kommer fortsat ikke ud i et overvældende stort antal kopier. Teater-Bio fra 1941 havde også givet fortabt nogle år forinden. Fedi-maskinerne fik sammen med en genfunden film om Horsens Gasværk nyt hjem på Horsens Industrimuseum i december 1986, efter kinobygningen er solgt til Dansk Konsum Invest for 950.000 kroner og herefter Almindelig Brand, men henstår så tom gennem flere år ryddet også for det gamle billetkontor, der ligeledes kom på museum. I december 1987 giver byrådet grønt lys til, at der kan indrettes cafébiograf i det gamle kinopalæ, men projektet skrinlægges efter særligt borgmesteren – modsat gamle dage – flasher med røde advarselsflag, måske fordi han selv har andre idéer. Biografsalen rives i stedet ned sammen med bagvedliggende garager i juni 1990 og bliver til parkeringsplads, sådan som kommunen har ønsket sig, mens forhuset gennemgår en restaurering bl.a. med nyt tag. Oprindelig ville man have bygget huset sammen med en ny karré, men Almindelig Brand lejer i stedet ud til forretningsbrug. De bliver i sandhed mangeartede og farvede med indgangs- og vinduespartier i forskellige, spraglede nuancer alt efter nedslag i kalenderen, men fremstår heldigvis kun smukkere med årene, hvor huset efterhånden syner så kønt som i gamle dage. Operatørrummet henstår selv oppe i det nye årtusinde tomt kun med radiator og tilmuret væg, hvor der engang var projektionshuller ud til salen. I starten af 1990’erne fandtes udhængsskabene endnu i vestibulen under den enorme portindgang, men også disse er alle for længst væk. | |
.jpg) Biografen er nedrevet. Børnene til højre og venstre illustrerer udstrækningen af den gl. biograf. Foto: 19. oktober 2003, Thomas HauerslevI begyndelsen indrettes et pænere galleri, men fra 2006 og frem til 2011 huser det gamle kinopalæ designgruppen Phønix med tøj og nips, der bragte et historisk vingesus tilbage til Kattesund. Herefter er der nydelig poolbar fra 2015 efterfulgt af kommunal ’teknologi-café’ med robotudstillinger og virtual reality, før lokalerne atter forandrer sig tilbage til det helt mondæne med et lysere udtryk efter nænsom istandsættelse. Den indhuggede skulptur øverst mellem dørene ind til den gamle sal består ligesom de markante døre og de blyindfattede ruder på førstesalen ud mod gaden, mens toiletterne heroppe delvist omdannet til tekøkken har det oprindelige terrazzogulv bevaret. I oktober 2022 åbner en ny Bio Vinbar (selvfølgelig!) med egen import af biodynamiske vine (med andre ord økologiske) og servering af spansk tapas. | |
| |
 Fedi maskinerne i 1975. Foto: Per Hauberg | |
.jpg) Det gamle operatørrum. Foto: 19. oktober 2003, Thomas Hauerslev | |
.jpg) Det gamle operatørrum. Foto: 19. oktober 2003, Thomas Hauerslev | |
.jpg) Galleriejer Claus Wichtrup. Foto: 19. oktober 2003, Thomas Hauerslev | |
.jpg) Udsnit af foyeren i stuen. Foto: 19. oktober 2003, Thomas Hauerslev | |
.jpg) Udsnit af foyeren på balkonen som den bruges idag - som galleri. Foto: 19. oktober 2003, Thomas Hauerslev | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Udstillingens Biograf-Teater | Kosmorama | Arbejdernes Biograf / Biografen | Royal-Biograf | Kinografen / Phønix-Teatret | Palæteatret | Teater-Bio / Bio | Det Nye ABC Teater / ABC Biograferne | Teater-Biograferne | Megascope | | |
 • Gå til Kino-Palæet / Kino, Horsens | |
| Gå: tilbage - op Opdateret søndag, 20 oktober 2024 12:06:43 |
Fedi maskinerne i 1975. Foto: Per Hauberg