Kosmorama, Viborg | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 28.09.2024 |
 Kosmorama Viborg - åbningsprogrammet 29. oktober 1906Kosmorama Sct. Mathiasgade 78 Åbnet 29. oktober 1906 Lukket (brand) 25. oktober 1920 Genopført bygning: Åbnet 1. marts 1921 Lukket 4. marts 1933 I januar 1899 når ’Edisons levende billeder’ til Viborg som en på én og samme tid ’enorm succes’ og ’sensationel nyhed’ i hvert fald her på egnen. Man nøjes til de første forestillinger ikke kun med de stumme film, men må lægge øren til både koncert, sang og oplæsning. Snart kan folk slet ikke få nok – af filmene – med jævnlige programmer rundt om i byens store sale. Omkring 1905 lægger stormen sig og hvor eksempelvis Silkeborg mod syd går til makronerne i foråret 1906, får Viborg endnu kun besøg af omrejsende selskaber, som nærmest lader til præsenterer sine film større rundt om i oplandet, hvor langt fra alle landboere endnu har stiftet bekendtskab med denne opfindelse, biografen, der herhjemme er på vej ind i sit andet årti. Også Randers mod øst har fået en af slagsen. Her åbner et Kosmorama allerede den 1. november 1905, sådan som også Aarhus er beriget med et biografteater bærende dette navn. For begge disse og mange andre står Constantin Philipsen, der i København har åbnet landets første af slagsen og det bliver også ham, der får patent på Viborg. Historien er den samme, man kan læse andre steder mere eller mindre overdrevet, at en storskrydende hr. Philipsen iført jakkesæt og hvide handsker tropper op hos entreprenante, lokale forretningsmænd erklærende sig udrustet med en bunke bevillinger til biografdrift rundt om i større byer. Han mangler hvert sted blot det rette lokale. Den første bemærkning til nævnte fremtræden anser vi som højst plausibel med godt kendskab til den gode hr. Philipsen, men det med bevillinger i hobetal en gevaldig overdrivelse i hvert fald fra benævnte herres side, for i hvert eneste tilfælde måtte der smøres godt og grundigt. Det kunne være enten borgmesteren, politimesteren eller dem begge, der endda måske sammen med det ganske byråd måtte under en lille behandling, så de kunne indse det fordelagtige for byen og sandsynligvis også dem selv ved, at Philipsens Kosmorama måtte blive det aldeles lyksaliggørende element, når det kom til disse forjættende, bevægelige billeder. På forhånd udbasuneres det, at der således mandag den 29. oktober, hvor Silkeborg allerede er oppe på tre biografer, nu langt om længe vil åbne et Kosmorama i Gl. Klub, hvor der eftermiddag kl. 17 og aften kl. 20.15, 21 og 21.40 vil blive vist et interessant og afvekslende program af en halv times varighed. Søndage spilles hver time fra kl. 16 til 22.30 og på lørdage gives landboforestillinger kl. 13, 14 og 15. Efter kort tid udvides også hverdagsprogrammet til daglige forestillinger hver time som regel fra kl. 18. Henvisningen til Gl. Klub angår Viborg Klub, der i 1849-50 opførte bygningen på Sct. Mathiasgade overfor Latinerhaven med indgang syv trin op på østsiden mod Sortebrødre Kirkestræde. I tilknytning opførtes i 1862 en stor festsal, som blev indviet med bal den 6. oktober i forbindelse med kongens fødselsdag, som klubben altid fejrede, i dette tilfælde Frederik den syvende. Enkelte små baghuse strækker sig bag en gårdsplads adskilt af mur til gaden over mod hjørnet, hvor haven på den modsatte side støder op til Kompagnistræde. Viborg Klub var selvfølgelig for det bedre borgerskab, men i senere år kan folk fra almindelige kår aflægge visit, da der indrettes café og konditori i kælderen. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Kosmorama Viborg i 1906 med salen tv.Også i klubbens festsal er der vist levende billeder, men i 1906 bliver stedet til permanent Kosmorama med 280 pladser på bænkerækker her indvendigt malet op i blå farver. Et lille maskinrum placeres midt i den brede tværgang inde i hovedbygningen med hul i muren til salen foran og der gøres virkelig noget ud af det. Hvor Philipsens øvrige biografer indrettes relativt beskedent i butikslokaler med kønt dekorerede vinduer, troner Kosmorama her i byen med enorme, sorte bogstaver malet og formet som sit annoncelogo på de hvide mure langs alle bygningens sider med tavle både til venstre og højre for indgangsdøren oplyst af lamper, der bekendtgør ugens program, som i begyndelsen skiftes hver mandag. Endnu benyttes hverken farvestrålende filmplakater, som vi kender dem eller billeder som blikfang, men langs hele Mathiasgade ses kosmoramatavler med opklæbet plakat for de aktuelle titler. Premiereforestillingerne forløb fint under livligt bifald fra det store antal gæster, men strømmen af et ordinært biografpublikum gennem den fornemme palæbygning bestemt ikke modtaget lige godt af alle. Husets øvrige beboere på etagens side ud mod gaden og foroven måtte for at entrere betræde samme dørtrin og kunne nemt støde ind i både godtfolk og køtere samt smådrenge, der tigger penge til en kosmoramabillet. Efter nogle måneder averterer Kosmorama med, at hunde ikke må medtages og på et tidspunkt reduceres billetprisen for børn fra 15 til 10 øre. I foråret 1907 indrettes ikke bare ét men to nye biografteatre i byen og tilkomsten af disse forbundet med den sædvanlige nærmest sindsoprivende spænding og et rænkespil, der ikke ses bedre udfoldet oppe på billedvæggen. Ikke særligt forundrende har borgmester Johan Christoffer Tolderlund i første omgang nægtet bevilling til dem begge. Det drejer sig allerførst om jernvare- og automobilfabrikant Julius Theodor Brems, der efter afslag sidst i 1906 straks tager kontakt til den anløbne justitsminister Peter Adler Alberti, der på helt forunderlig vis udstikker en tilladelse udenom de lokale instanser. Herefter har borgmesteren så sporenstregs på eget initiativ tildelt en god bekendt en helt tredje bevilling, nemlig læderhandler Meier, der straks videreudlejer et egnet lokale i St. Sct. Mikkelsgade til fotograf Rask fra Kjellerup, hvor Biograf-Teatret således åbner som lyn og torden bare fire uger senere den 8. april. Det sker i kølvandet på en helt anden skandalesag i byen, der står i forbindelse med Meiers nedrivning af en gammel hjørnebygning ved siden af på hjørnet her til Sct. Mathiasgade i øvrigt, hvor skelettet endnu står tilbage, da man herinde finder rester af en gammel klosterbygning, museumsfolk ikke underligt fatter kolossal interesse for – men når ikke at gøre tilstrækkelige indsigelser, før et nyt hjørnehus står færdig. | |
 Kosmorama med illustreret annonce i april 1908Da Brems’ biograf samtidig er klar i fabrikantens nyopførte ejendom på hjørnet af Mathiasport og Gravene, skal indretningen godkendes af bygningskommissionen, men borgmesteren nægter at sammenkalde til møde og den underdrejede direktør må personligt kontakte to medlemmer uafhængigt for at opnå den lovpligtige tilladelse. Da det sker, vælger Tolderlund på eget initiativ at nedlægge politiforbud den 1. maj mod, at lokalet kan tages i brug. To måneder senere tager Justitsministeriet direkte kontakt og lader politimesteren vide, at der intet er til hinder for, at byens andet biografteater, som altså nu står til at blive det tredje, både kan og skal have lov til at åbne sine døre. Det var så prologen og første akt. Tredje akt fortæller yderligere om Biograf-Teatret, men det har naturligvis sin egen historie. Det får biografen i midten sandelig også – gennem et langt mellemspil, der til syvende og sidst rent faktisk munder ud i Fotorama – i en helt fjerde bygning. Ind imellem kommer så affæren som refereret fra selveste Højesteret helt fremme i februar 1913, hvor det oprindeligt tænkte Fotorama i stedet er endt som Kinografen, der allerede for længst er lukket igen. Sagen er anlagt af Brems mod ingen ringere end selveste Thomas Sørensen Hermansen, den tidligere Fotorama-direktør i Aarhus. Kontrakten har de indgået for ti år til 2.500 kroner årligt, at Hermansen skal drive dette nye Fotorama i Gravene, men da Hermansen besigtiger lokalerne, fremstår de ifølge ham i en sådan forfatning og indretning, at han må frasige sig aftalen, idet fabrikanten jo heller ikke har fået bevillingen i orden og er tydeligvis heller ikke selv interesseret i at få noget klinket. Parolen var i denne tid altid at tage brug af færdige biograflokaler og andres bevillinger. At der så hverken endnu heller var tag på huset eller vinduer i de øverste etager og stilladser omkring det hele, mente fabrikanten på sin side var af mindre betydning. I de to forudgående retsinstanser har Hermansen trukket det korte strå og det gør han også i Højesteret med omtrent en halvering af den krævede godtgørelsessum, idet Brems dog havde fået lokalet udlejet til anden side – et år forsinket som biograf og herefter midlertidige forretninger inden salens skrånende gulvkonstruktion måtte forandres for stedse. Men så alligevel med renters rente… | |
 Kosmorama Viborg med ny indgang i januar 1913 gennem nyopført tilbygning i palæets modsatte endeNøjagtig på samme tid, hvor Højesteret hører parterne, er Kosmorama i færd med at gøre sine hoser grønnere hos det etablerede borgerskab ved at etablere en helt ny indgang omkring den vestlige ende af bygningen fremfor som hidtil at benytte hovedindgangen på østsiden og der er penge nok at bygge for. De forgangne år har været forrygende med masser af engagement, tekniske landevindinger og mindre solid konkurrence, som de respektive konkurrenter lægger yderligere spalteplads til i omtalen af disse, hvor Kosmorama konstant er mere end blot et mulehår foran. Til at lede Kosmorama har Philipsen i sin tid hyret den ganske unge møbelpolstrer Edvard Michelsen, som han har fundet i forbindelse med sit foretagende i Randers, men akkurat efter at være blevet sin sidste konkurrent kvit i juni 1909 sælger Philipsen til et konsortium bestående af købmand Vilhelm Koefoed, landsretssagfører Bjarne Johnsen og kaptajn V. Blichfeldt, der bliver bevillingshaver. Med forsat ledelsesansvar fungerer Michelsen også som operatør fra tid til anden, det tager en flittig ung mand ikke så nøje. Som nørrebrodreng fra København havde han set sine første film i Københavns Panorama tilbage i 1896 og trods uddannelse i anden retning altid haft filmene som sin store drøm. Philipsen havde tilmed lovet ham Kosmorama, når han fik skrabet penge nok sammen, men den unge direktør kigger sig nu omkring efter andre indtægtskilder. Udover en viktualieforretning i Mogensgade starter han således Kinografen i Bjerringbro, der kun virker om søndagen, hvor det alligevel er fridag på kontoret i Viborg. Arbejdet med den nye indgang påbegyndes i december 1912 gennem muren ind mod gården, hvor der her åbnes op for en ny bygning opført af brædder beklædt med bølgeblik på sider og tag strækkende sig langs palæet med en meters fri passage frem mod det eksisterende venterum, der her foran i tilbygningen et tilsvarende antal trin op bliver en rummelig forhal, mens vestibulen foran ud mod gaden indrettes med billetkontor skråt på tværs i hver side ved trappen op til hall’en, hvor drenge antages til at sælge programmer, ligesom der nu findes garderobe, to toiletter og sidenhen chokoladekiosk. På samme facon kan man ved at rive husets gavl omkring salens bagstykke ned tre måneder senere udvide denne ind i den tidligere mellemgang, hvilket giver en gevinst på 45 sæder og således rummer Kosmorama fremover 325 pladser. Salen, skal man samtidig huske på, er 50 år gammel og temmelig uheldigt indrettet i forhold til noget så banalt som ventilation, når varmen trænger sig på, mens der om vinteren er så koldt som på Nordpolen. Det skal hjælpe gevaldigt med en ny kakkelovn og to piberør som skorsten på hver side af lærredet. Ved samme lejlighed males rummet op i lyse farver, hvor salen akkurat forud har fremtonet knaldrød, men hvor den første til- og frakobling af indgangspartierne kan klares uden lukkedage, kræver det en uge sidst i april og ditto først i maj at udvide salen. | |
 Kosmorama Viborg med ny indgang i januar 1913 på gadestykket ud mod det lille anlægI 1914 er der igen en konkurrent i byen endda en af de farligere, hvor det er lykkedes at behage Fotorama så tilstrækkeligt, at dettes nye konsortium endelig kridter skoene i Viborg. Selskabet åbner sin nye biograf den 27. juli – og har til at drive den allieret sig med Edvard Michelsen. Hotel Phønix – beliggende på samme gade – syntes i sin tid inspireret af de kosmoramatavler, man nu har foran sin port. Dette hotel havde i sig selv en stor teatersal ombygget fra stald i 1843 benyttet til fremvisning af levende billeder helt fremme i 1905 kort før salens nedrivning. Det er så ikke denne, der bliver til Fotorama og ej heller Preislers Hotel få meter væk på samme strækning, men direktøren for samme, der i november 1913 har kontakt med det århusianske selskab om at benytte et udstillingslokale som biografteater. Fotorama ender dog med at placeret ovre på den anden side af gaden endnu tættere ved i nr. 66. Fredag den 22. oktober 1915 indtræffer mystiske sager, da filmprogrammet udebliver. Kaptajn Blichfeldt er ude i kantonnement og dermed handlingslammet, så fru Augusta må tage affære, efter hverken morgen- eller middagstoget mod sædvane har bragt de forventede titler til byen. Hun kontakter straks distributøren, der fra København meddeler, at man to dage forinden har modtaget telegram, hvori ordren blev annulleret. Det overdrages politiet at undersøge, hvem der måtte have afsendt det falske telegram i håb om, at synderen får et års straffearbejde. Og fik man så ingen film at se i Kosmorama om aftenen? Jo, såmænd. ”Eksprestog 9.53” når at ankomme i sidste sekund og publikum så opspændt af hele affæren, at der selvfølgelig er stuvende fuldt hus til den italienske detektivfilm, der bærer denne titel. En uge senere kommer også det aflyste program på plakaten tilsat tre ekstranumre som bragende god tillægsreklame. I september 1918 bekendtgøres det, at salen skal udvides yderligere nu ved i den modsatte ende at bygge længere ud i gården bagved, sådan som Fotorama allerede er forlænget tidligere på året. Da den spanske syge lukker biograferne to måneder fra den 28. oktober, benyttes tiden ganske praktisk på ombygningen, hvor salen samtidig vil få indlagt varme gennem et nyt fyrrum i kælderen, så der kan opretholdes behagelige temperaturer i vintermånederne. ’Naturligvis er der truffet ekstra forholdsregler overfor enhver brandfare, ligesom adgangen og udgangen er gjort overordentlig bekvem’, lød det i forbindelse med ombygningen tilbage i 1913. Noget er i denne omgang glippet, skal det snart vise sig, om end et tiltag foranlediget af Blichfeldt i lykkelig forening med Fotorama-Michelsen i 1916 har skabt en opfindelse, der faktisk tages patent på, nemlig en beskyttelse af den brandfarlige nitratfilm, der simpelt forklaret består af to blikæsker til indkapsling af filmen under forevisningen. | |
 Kosmorama genåbner udvidet til 423 pladser den 2. januar 1919Genåbningen finder sted den 2. januar 1919 med Olaf Fønns i ”Dommens dag” også kaldet ”Tigeren”, hvor Kosmorama nu ganske nøjagtigt er på størrelse med Palæteatret i Horsens og dermed en af provinsens største biografer. Nogle beretter nu om knap 500 pladser, mens andre noterer sig endnu flere. Overdrivelse sælger altid godt, for med 98 ekstra stole var der helt præcist 423. Udover forbedret udsyn bagtil med ny stoleopsætning er der også opsat flere lamper. Fra den nye, tilbagetrukne scene gives ledsagende koncert på violin og klaver, som Fotorama også benytter det, men på de vildeste aftener spiller et helt regimentsorkester som optakt til programmet. Den 20. oktober er der intet mindre end verdenspremiere i Viborg sammen med World Cinema i København samt Oslo og Stockholm på ”Jefthas datter” instrueret af Robert Dinesen produceret i Sverige. Et år senere, mandag den 25. oktober 1920, sættes en af det forgangne års mest populære øvrige svenske titler på plakaten i Viborg for anden gang, nemlig Mauritz Stillers ”Den blodrøde blomst”, men det bliver kun til denne ene aften. ’En anden blodrød blomst, svært isprængt af gult, foldede sig ud over teatret og koketterede med sin pragt overfor den runde fulde maane, som netop tonede frem bag Søndre sogns kirkes taarn.’ Så lyrisk formuleredes det i Viborg Stifts Folkeblad onsdag den 27. oktober, at Kosmorama var gået op i flammer aftenen forinden blot en times tid før, forestillingen skulle begynde. Branden opdages øjeblikkeligt, hvorved en større redningsaktion iværksættes for at sikre indboet fra bygningens tre lejligheder, men den store mængde træ i salens gulv og loft brænder så forrygende. Kosmoramas nye flygel når at blive bragt i sikkerhed, hvilket bl.a. fjorten raske spejderdrenge er behjælpelige med til stor ros og erkendtlighed for indsatsen, der også omfatter den hastige rømning af forhuset. Brandfolkene kommer hurtigt tilstede, men først efter 45 minutter arriverer sprøjten kl. 19.30, der først afgiver vand så sent som kl. 20, hvor taget allerede er styrtet ned over salen. Ilden har da spredt sig i hele bygningen og lod sig ikke længere begrænse. En stor del af redningsaktionen går derfor også på at sikre naboejendommene. | |
 Kosmorama - sidste program den 25. oktober før brandI avisen beskrives det på samme tid stærkt fascinerende, levende og uhyggeligt detaljeret, hvorledes man forinden fra salens udgangsdøre langs østsiden før varme og røg blev for ulidelig, kunne se ilden danse henover bænkerækkerne fra operatørrummet frem mod billedskiven og videre op ad væggene ’brede og mægtige, hastigt fortærende’, mens en flod af ild strømmede ned langs midtergangen. Da loftets træbjælker én efter en knækkede sammen som tændstikker flammede bålet ’rasende, knitrende og fløjtende.’ Da slukningsarbejdet er tilendebragt findes intet tilbage af Kosmorama andet end dele af salens murværk og operatørrummet, der netop var blevet omsluttet af en tyk betonkappe og man kunne derfor hurtigt afgøre, at det ikke var her, ilden var opstået. En arbejdsmand med beboelse netop i kælderen havde kort forinden uden at tage nærmere notits bemærket en usædvanlig varme fra fyrrummet og sagen forekom derfor åbenlys. I resten af huset er tagetagen udbrændt og stueetagen (svarende halvt om halvt til første sal) stærkt hærget af ilden men konstruktionen herudover intakt med forhusets kælderetage uskadt i forhold til flammerne men sejlende i vand. Man priser sig lykkelig for, at branden dog startede så tidligt, at publikum endnu ikke havde indfundet sig i salen, hvor man frygtede, en katastrofe ellers kunne være indtrådt med den hast, ilden havde forplantet sig. At det havde været et fascinerende skue i al sin gru, står tydeligt, da en pyroman aldeles tryllebundet antænder brand i nærheden. Efter at være blevet pågrebet forklarer han aldrig at have set noget så smukt som dette og ville nu fremkalde et lignende syn. Der kastes herefter grundigt blik på alle de trækonstruktioner, der har ligget til grund for byggeriet. Blichfeldt konstaterer, at bygningen i sin helhed er assureret for 140.000 kroner, men så alligevel ikke tilstrækkeligt i forhold til Kosmorama og direktør Magnus Petersen, der indtil bare få måneder forinden har drevet føromtalte palæteater i Horsens. Han har akkurat overtaget forpagtningen på vegne af konsortiet, hvor kaptajnen for sin part året forinden i forbindelse med den nye grænsedragning har overtaget en tysk biograf i Sønderborg. Denne er på samme facon udvidet til 443 pladser og bliver tilsvarende drevet på forpagtning, hvor det endnu er tilladt, dernede under navnet Kino-Palæet. Petersen troede for sin part, konsortiet havde styr på løsøret, hvilket medfører en del røgudvikling også i avisspalterne. Sagen afgøres nogenlunde fredsommeligt i Landsretten fremme i februar. Blichfeldt havde straks taget fat på at finde et midlertidigt lokale til Kosmorama, men stødte på forskellig modstand, som det noteres. Teatersalen var med andre ord endnu ikke til fals – det være sig det nye Viborg Teater fra 1909 ovre i Gravene. Planen er naturligvis straks at genopføre biografen, så Kosmorama kan komme i gang igen hurtigst muligt. Midt under genoprejsningen er kaptajnen så pludselig død akkurat nytårsdag, men Augusta Blichfeldt indgår overenskomst med Petersen om den fremtidige drift og Kosmorama genopstår i nærmest tro kopi af det forrige baseret på de samme tegninger. Blot er der nu endnu højere til loftet (for en sådan forandring var allerede forud på tegnebrættet) og i stedet for træbjælker og blik opføres også det nye indgangsparti af mursten og tegl, hvor eneste forandring synes at være, at facaden fremtræder med trekantet top, hvor den før var rundbuet, som moden nu svigter. Desuden er foyeren udvidet endnu længere tilbage med en lille sal langs den store ude i højre side i gården som ekstra forhal med tre indgangsdøre herfra. | |
 Kosmorama åbner genopført 1. marts 1921 med Jomfruen fra StambulSom genåbningsprogram den 1. marts 1921 vises ”Jomfruen fra Stambul” med Priscilla Dean. Et højdepunkt nås fremme i juli, hvor Filmselskabet Hafnia på vegne af turistforeningen har optaget en film om ”Viborg paa kryds og tværs”, der får premiere mandag den 25. juli de første dage i dobbeltprogram med Theda Bara ”I den dødes navn” til stor interesse for byens borgere, selvom pressen lader til at være ganske uimponeret. Langt mere omtalt blev fund af gamle, brandfarlige strimler nede i Fotoramas kælder mange årtier senere foruden alskens spændende filmprogrammer, som Michelsen i sin tid havde taget med sig. Fire år senere føres driften tilbage på aktieselskabets hænder, da den nye direktør, tidligere bagermester Jens P. Christian Wolff (født Volf) overtager ledelsen fra april 1925, mens enkefru Blichfeldt fremover vil tage ophold i København og herfra udvælge de film, der skal fremføres i Kosmorama. I dagene op til holdes lukket nogle dage på grund af forskellige renoveringer, bl.a. installeres nye maskiner. Fruen har allerede forlods været et smut i hovedstaden for at mødes med distributørerne, hvor der særligt har været gevinst hos Paramount, som var et af de første amerikanske selskaber, der etablerede sig med eget kontor i Danmark. Fra bjergets top kommer Cecil B. DeMilles tidlige filmatisering af ”De ti bud”, som netop er en forrygende succes i Kino-Palæet, hvis navn ironisk nok går hen og bliver Kosmoramas nemesis nogle år senere, da det finder vej her til byen nærmere bestemt Viborg Teater. Dette var på eget initiativ hoppet med på filmbølgen og havde startet Kino allerede i julen 1921 dengang med driften udliciteret hos Kinografen i København. Før buddene har ”Karavanen” med J. Warren Kerrigan lagt sig imellem, en ligeledes populær titel fra samme selskab. Spilletiderne er nu som regel hver aften kl. 19 og 21 samt søndag kl. 16.30. Indvendigt fremtræder salen med blå vægge og frise mellem hvidmalede, græske søjler og ved bænkerækkerne er der opsat fodlister nok særligt for at undgå slid, men nogen fandt glæde i en fodskammel. Det store venteværelse langs salens højre side er forskønnet, mens udgangsdørene mod venstre er reetableret, så man ikke længere som i de foregående år skal ind og ud af dørene til de to foyerområder. Denne forandring naturligvis især fordi der nu gives de to aftenforestillinger, men omvendt må så garderoben være sløjfet eller kun de færreste benytter den. Ungerne nede foran gør i hvert fald ikke. Fra at spille bare to aftener om ugen var Kino – genopstået på teatrets egne hænder med sit forlængede navn i 1927 – pludselig begyndt at vise film så godt som hver eneste aften og lod helt besynderligt til at klare sig bedre end sine konkurrenter måske ene og alene fordi stedet også var større. Kosmorama opgiver kampen allerede et år senere den 8. oktober 1928 efter sidste visning af Marie Prevost i ”Det er ham, jeg vil giftes med”, hvorefter den arkitektonisk smukke bygning lå øde hen, som man noterede sig. Også husets fine overlæge residerende i herskabslejligheden øverst fraflytter, men der tilfalder fortsat aktieselskabet enkelte indtægter fra kælderen, der i disse år er indrettet som viktualieforretning (her ligger i dag Latinerly). Der tales allerede nu om at omdanne stedet til et kombineret varietéteater med restauration og biograf, men direktør Wolff, der sammen med sin familie har købt aktiemajoriteten af enkefru Blichfeldt, forsikrer, at Kosmorama kan genåbnes under ny ledelse, så snart nogen viser sig interesseret. | |
 Kosmorama i 1921På en tvangsauktion i april 1929 sælges bygningen for langt mindre, end Wolff kort forinden har erhvervet den for. Direktøren har nu genoptaget sit gamle hverv og slået sig ned som bagermester i Aarhus og vil intet længere have med A/S Kosmorama at gøre. Det vil imidlertid fru Blichfeldt gerne i en forandret selskabskonstruktion, for i storbyen har hun gjort nye bekendtskaber. Først og fremmest har hun giftet sig med bankdirektør Søren Møller og taget sig et nyt efternavn. Dernæst har hun mødt den forhenværende direktør for Victoria Teatret, C.C. Christensen, som efter denne biografs ufrivillige lukning har fundet vej ind i Metropolteatret, som han lige så hurtigt gerne fandt en vej ud af igen over til Røde Mølle. Hermed går den brolagte vej delvist tilbage til Viborg for fru Augusta Møllers vedkommende finansieret af den nye hr. bankdirektør, der i øvrigt er fra Holstebro med Christensens 24-årige søn med på rejsen som kommende biografdirektør. Kosmoramaejendommen vil blive fuldstændig restaureret fra top til tå og få indlagt centralvarme overalt, lyder det. Også maskineriet skal udskiftes, så det bliver det mest moderne – her i stumfilmens sidste jubelår, hvor malingen er godt på vej til at krakelere. Der planlægges genåbning i august, men det trækker lidt ud. Ved et byrådsmøde konstaterer man, at der forinden var noget med gamle afgifter, som ikke var betalt rettidigt og man nærer heller ikke just noget brændende ønske om atter tre biografteatre i strid med hinanden om publikums gunst. På den anden side var Kosmorama jo byens ældste og man havde heller intet at anføre mod den nye mand, der qua sin far lader til at være habil med udmærket uddannelse indenfor branchen og således godkendes Carl Johan Jess Røssel Christensen som leder. Efter en stor reception dagen forinden genåbnes Kosmorama for offentligheden onsdag den 4. september 1929. Det sker også denne gang amerikansk med Fox-filmen ”Kaptajn Lash”, der har Victor McLaglen i titelrollen. Filmene ledsages af orkestermusik dirigeret af kapelmester Amtoft også han fra København, hvis engagementer skulle være kendt under betegnelsen ’Byens bedste Kino-Musikkorps’ bestående af ham selv og en trio. Filmen er ganske ny, for blot 14 dage siden har den haft premiere i Carlton-Teatret, skriver annoncen, selvom der dog var gået tre uger. Der var i den retning intet nyt under solen, film der i premierebiograferne har spillet fx syv dage blev i Viborg ofte præsenteret som kæmpefilmen, der har spillet flere uger i premiereteatret osv. ’En fryd for øjet’ fremstår det atter moderniserede Kosmorama ifølge pressen. | |
 Kosmorama Viborg th. fra 1913 her med identisk nyopført indgangsparti fra 1921Til ”Klokkeren fra Notre Dame” med Lon Chaney leder kapelmester Amtoft for sidste gang slagets gang fra scenen søndag den 2. marts 1930, for nu skal Kosmorama overgå til tonefilmsteater, sådan som Kino-Palæet er sprunget ud nogle uger forinden, mens Fotorama en tid fortsætter stum. Hos konkurrenten spilles ”Den syngende nar”, hvor Al Jolson synger Sonny Boy til stor begejstring. I Kosmorama bliver det ”Fox Follies”, der som allerførste tonefilm i landet ifølge Jess Christensen har solgt 300.000 i København billetter. Det var med vanlig sans for overdrivelse omtrent 100.000 mere end i virkeligheden, hvor Roxy endte på omkring 175.000, mens Jolson-filmen i Colosseum var set af 180.000. Dertil kunne så lægges en bid ekstra i andre biografer ugerne derpå, men hvorom alting er… Nordisk Tonefilm forestår installationen til reduceret pris mod at tage det gamle apparatur i bytte. Men det slutter slet ikke her. I annoncerne skrives frejdigt, at filmen forevises på det mest moderne talefilmsmaskineri og dermed ikke grammofonplader. Som overskrift: ’Første gang i Viborg. Eneste teater i Midtjylland. 100% talefilm.’ Teksten var bestemt til at misforstå – det var nemlig også meningen – og i Kino-Palæet farer direktøren i flint også over en lignende artikel i Viborg Amts Socialdemokrat, hvor ’Unge Christensen’ omtaler konkurrentens anlæg som et almindeligt grammofonapparat. ’Selvfølgelig byder Kino-Palæet ikke sit store kritiske og kultiverede publikum den haan at udgive et almindeligt grammofonapparat for et moderne tale og toneanlæg.’ Faktisk er det et maskineri fra Western Electric – hundedyrt men teknisk væsentlig mere driftssikkert end det danske. Den kære revyfilm, der i sin lange titel med udspring året forinden egentlig bar titlen ”Fox Movietone Follies 1929” blev flot modtaget. Viborg Folkeblad skriver med indgydt håb, at ’nu mangler vi kun farverne paa filmen! Men en dag kommer vel ogsaa den opfindelse.’ Det tilføjes, at et fornemt program til formedelst 25 øre kan erhverves af en gallaklædt boy i forhallen. I februar 1931 spidser det til igen. Jess Christensen forklarer i denne omgang, at man er nødt til at forlænge pragtværket ”Under Paris’ tage” med Albert Préjean i tre dage på grund af publikums store interesse for filmen. På samme facon forsinkes dermed det store sensationsnummer ”Kvindesmerte – kvindeglæde”, en oplysningsfilm om kvinders fødselstrængsler med nærbilleder, som pressen undrer sig over, hvordan i al verden man overhovedet har filmet. Historier om denne og lignende lægefilm kan der også læses om andre steder i landet, bl.a. Panoptikon i København, men her i Viborg med den krølle på halen, at man ovre i Kino-Palæet til selvsamme film i de væsentligste passager skruer op for ventilationsanlægget ’naar filmen stiger i virkning’ for på den måde at undgå besvimelser blandt publikum. | |
 Kosmorama Viborg 1921 efter ombygning til restaurant i 1934Sagen var nemlig den, at konkurrenten også havde fået lovning på at vise filmen, der trods alt dog kun distribueredes af et lille dansk selskab, men i Viborg Teater har man fat i den lange ende og kan starte først og i et antal dage er filmen på plakaten i begge biografer samtidig. Det var dårligt set i byen siden ”Løvejagten på Elleore” flere årtier forinden. Som gevinst kunne man i Kosmorama endda overvære to film på én billets pris, da der til den sene forestilling bydes på den tyske ”Storm over Mont Blanc”, der nok så interessant har den senere så berømte Leni Riefenstahl i hovedrollen, før hun blev kendt som Hitlers propagandafotograf og instruktør. Storm er der fortsat i Kosmorama, der fejrer sin tiårs fødselsdag i nye klæder med at programsætte Gustav Fröhlich i ”Den store teaterbrand” et par uger senere. ’Handlingen er underholdende og afvekslende’, skrives det i avisen og ’til sidst ser man en udmærket fremstillet teaterbrand’. Dog næppe så flot og dramatisk fremstillet, som den byen selv havde instrueret… Bare en uge senere dør nu bankdirektør Møller i en alder af blot 53 år og fru Augusta er atter enkefrue. I løbet af det næste år gøres de sidste krampagtige forsøg på at foretage nyskabelser, der kan gavne billetsalget. Som en af flere ”Farlige mænd” kommer Bela Lugosi til byen i hvert fald oppe på lærredet i april som erstatning for Lil Dagover i den tyske ”Leg ikke med kærligheden”, som skulle være blevet ødelagt i operatørrummet. Tonefilmsapparatet sejler sin egen sø med en ubetalt regning, der ender i Landsretten, hvor Kosmorama uden selv at troppe op dømmes til at betale de resterende godt 5.000 kroner, man skylder. Det sker fortsat ikke – i stedet bruges penge på at indrette den store ventesal til et ’Sweitzer Panorama’ med svimlende malerier og lokker alle aldre, hvortil der ydermere gives adgang uden biografbillet. Børn kan samle kuponer, hvilket i tidligere tider var populær lokkemad, der også benyttedes til eksempelvis Disney-hæfter. I filmens store mellemakt (altså pausen) er der gæsteoptræden ved forskellige solister, der skiftevist synger eller optræder med komiske numre. Forklaringen er ifølge Kosmorama, at det ikke er muligt at få folk til at gå i biograf til film alene! Efter at have serviceret med denne tillægsydelse gennem et par måneder ender sagen oppe i byrådet, hvorfra det bl.a. lyder, at ’jeg tror, det er ganske ulovligt med en saadan optræden.’ Og så var det også slut med dét. | |
 Kosmorama Viborgs indgang som Palæ i 1950 (lokalhistorisk-arkiv)Ak, gamle Kosmorama med sin gevaldige historie er ude på et skråplan og søndag den 4. marts 1933 lukkes dørene atter. Om fredagen har ”Den hvide hævner” haft premiere, en western med John Wayne såmænd i selskab med ”Den uartige Askepot”, der produceret i England interesserer særligt ved at have danske Else Andersen – nu Winna Winifried – i den kvindelige hovedrolle. Endnu en såkaldt ’hændelse’ i operatørrummet om mandagen skal ifølge annoncerne de kommende dage være årsag til, at der nu er lukket – og denne gang for stedse hvad angår film. Man kunne nemt foranlediges til at tro, stygge folk fra Nordisk Tonefilm har været forbi og plukket sit inventar ud, men det lader dog ikke til at være tilfældet. Fremme i juni forsøger Kosmorama atter at få forlænget sin bevilling, men modtager afslag med begrundelse i, at denne ikke har været udnyttet den senere tid. I august afholdes atter tvangsauktion på ejendommen, der denne gang sælges for et endnu lavere beløb. Et efterspil ventes også i forhold til Nordisk Tonefilm, hvis maskineri var indgået i handlen, der munder ud i, at møbelfabrikant Holger Marthinsen og farver Nedergaard også får afslag på at genåbne Kosmorama fremme i december Bygningerne sælges herefter til hotelejer Johannes Nissen, som i efteråret 1934 omdanner biografen til restaurant under navnet Palæ, der skal stråle i neonlys fra facaden med dans, koncert og optræden på den eksisterende scene. Nu må man godt. Renæssancen finder sted den 20. november, hvor lokalerne er bragt i en parisisk stemning. Man møder nu vestibulen og foyeren malet i gule farver forenet af guld- og sølvlister beklædt med sølvglinsende tapet øverst, mens den store sal fremstår relativt uforandret i forhold til indretning. Her er prosceniet strålende i bronze med smukt scenetæppe og gardiner holdt i dybblå kongefløjl med en balustrade afstemt efter både pilastre og gardiner. Schweizersalen er ligesom den store nu indrettet med parketgulv. | |
 Råskitse for Kosmorama-Palæ i 1952 hvor man ser eksisterende bygninger og skraveret for fremtidigt byggeriStedet bliver en kæmpesucces. 2. juledag er der premiere på et nyt artistprogram, hvor kapelmester Amtoft vender tilbage i vante omgivelser. Allerede i 1947 ansøges om tilladelse til at rive hele komplekset udenom ned for i stedet at opføre en ejendom i tre etager med nyt mellemhus og større sal med 415 pladser på tværs længere omme bag hovedbygningen, når tiderne er gunstige. På dette tidspunkt ejes bygningerne af Viborg Borger og Haandværkerforening, V.B. & H.F. Der går endnu seks år, før den i forhold til genopbygningen kun 32 år gamle del af palæet styrter i grus i marts 1953 med kæmpefest sidste dag forinden. Hovedbygningens restauration i kælderen og øverste etage holdes åbne under ombygningen. Det væsentlig mere moderne byggeri står klar til indvielse i januar 1954 herefter kilende sig op ad og ind i den gamle klubbygning nu fra begge sider. Også den nye restaurant både åbner og lukker igen. Her findes i dag indgang til Viborg Sportsdans, kiropraktor o.a. Palæ-navnet optræder fortsat på et vindue og en lille plade på den gamle bygning, der i dag fremstår hhv. afdæmpet lyserød og hvid, men her findes ingen spor af Kosmorama. Den gamle trappe op til datidens entré blev på grund af sammenstyrtningsfare allerede for snart hundrede år bygget om, her er der nu ti trin op. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
 • Gå til Kosmorama, Viborg | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 03-10-2024 |