| |
Kosmorama, Viborg |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
28.09.2024 |
Kosmorama
Viborg - åbningsprogrammet 29. oktober 1906
Kosmorama
Sct. Mathiasgade 78
Åbnet 29. oktober 1906
Lukket (brand) 25. oktober 1920
Genopført bygning:
Åbnet 1. marts 1921
Lukket 4. marts 1933
I januar 1899 når ’Edisons levende billeder’ til Viborg som en på én
og samme tid ’enorm succes’ og ’sensationel nyhed’ i hvert
fald her på egnen. Man nøjes til de første forestillinger ikke kun med
de stumme film, men må lægge øren til både koncert, sang og oplæsning.
Snart kan folk slet ikke få nok – af filmene – med jævnlige programmer
rundt om i byens store sale. Omkring 1905 lægger stormen sig og hvor
eksempelvis
Silkeborg mod syd går til makronerne i
foråret 1906, får Viborg endnu kun besøg af omrejsende selskaber, som
nærmest lader til præsenterer sine film større rundt om i oplandet, hvor
langt fra alle landboere endnu har stiftet bekendtskab med denne
opfindelse, biografen, der herhjemme er på vej ind i sit andet årti.
Også Randers mod øst har fået en af slagsen. Her åbner et
Kosmorama allerede den 1.
november 1905, sådan som også Aarhus er beriget med et
biografteater bærende
dette navn. For begge disse og mange andre står
Constantin Philipsen, der
i København har åbnet
landets første af slagsen og det bliver også ham, der får patent på
Viborg. Historien er den samme, man kan læse andre steder mere eller
mindre overdrevet, at en storskrydende hr. Philipsen iført jakkesæt og
hvide handsker tropper op hos entreprenante, lokale forretningsmænd
erklærende sig udrustet med en bunke bevillinger til biografdrift rundt
om i større byer. Han mangler hvert sted blot det rette lokale.
Den første bemærkning til nævnte fremtræden anser vi som højst plausibel
med godt kendskab til den gode hr. Philipsen, men det med bevillinger i
hobetal en gevaldig overdrivelse i hvert fald fra benævnte herres side,
for i hvert eneste tilfælde måtte der smøres godt og grundigt. Det kunne
være enten borgmesteren, politimesteren eller dem begge, der endda måske
sammen med det ganske byråd måtte under en lille behandling, så de kunne
indse det fordelagtige for byen og sandsynligvis også dem selv ved, at
Philipsens Kosmorama måtte blive det aldeles lyksaliggørende element,
når det kom til disse forjættende, bevægelige billeder.
På forhånd udbasuneres det, at der således mandag den 29. oktober, hvor
Silkeborg allerede er oppe på tre biografer, nu langt om længe vil åbne
et Kosmorama i Gl. Klub,
hvor der eftermiddag kl. 17 og aften kl. 20.15, 21 og 21.40 vil blive
vist et interessant og afvekslende program af en halv times varighed.
Søndage spilles hver time fra kl. 16 til 22.30 og på lørdage gives
landboforestillinger kl. 13, 14 og 15. Efter kort tid udvides også
hverdagsprogrammet til daglige forestillinger hver time som regel fra
kl. 18.
Henvisningen til Gl. Klub angår Viborg Klub, der i 1849-50 opførte
bygningen på Sct. Mathiasgade overfor Latinerhaven med indgang syv trin
op på østsiden mod Sortebrødre Kirkestræde. I tilknytning opførtes i
1862 en stor festsal, som blev indviet med bal den 6. oktober i
forbindelse med kongens fødselsdag, som klubben altid fejrede, i dette
tilfælde Frederik den syvende. Enkelte små baghuse strækker sig bag en
gårdsplads adskilt af mur til gaden over mod hjørnet, hvor haven på den
modsatte side støder op til Kompagnistræde. Viborg Klub var selvfølgelig
for det bedre borgerskab, men i senere år kan folk fra almindelige kår
aflægge visit, da der indrettes café og konditori i kælderen.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Kosmorama
Viborg i 1906 med salen tv.
Også i klubbens festsal er der vist levende billeder, men i 1906 bliver
stedet til permanent Kosmorama med 280 pladser på bænkerækker her
indvendigt malet op i blå farver. Et lille maskinrum placeres midt i den
brede tværgang inde i hovedbygningen med hul i muren til salen foran og
der gøres virkelig noget ud af det. Hvor Philipsens øvrige biografer
indrettes relativt beskedent i butikslokaler med kønt dekorerede
vinduer, troner Kosmorama her i byen med enorme, sorte bogstaver malet
og formet som sit annoncelogo på de hvide mure langs alle bygningens
sider med tavle både til venstre og højre for indgangsdøren oplyst af
lamper, der bekendtgør ugens program, som i begyndelsen skiftes hver
mandag. Endnu benyttes hverken farvestrålende filmplakater, som vi
kender dem eller billeder som blikfang, men langs hele Mathiasgade ses
kosmoramatavler med opklæbet plakat for de aktuelle titler.
Premiereforestillingerne forløb fint under livligt bifald fra det store
antal gæster, men strømmen af et ordinært biografpublikum gennem den
fornemme palæbygning bestemt ikke modtaget lige godt af alle. Husets
øvrige beboere på etagens side ud mod gaden og foroven måtte for at
entrere betræde samme dørtrin og kunne nemt støde ind i både godtfolk og
køtere samt smådrenge, der tigger penge til en kosmoramabillet. Efter
nogle måneder averterer Kosmorama med, at hunde ikke må medtages og på
et tidspunkt reduceres billetprisen for børn fra 15 til 10 øre.
I foråret 1907 indrettes ikke bare
ét men
to nye biografteatre i
byen og tilkomsten af disse forbundet med den sædvanlige nærmest
sindsoprivende spænding og et rænkespil, der ikke ses bedre udfoldet
oppe på billedvæggen. Ikke særligt forundrende har borgmester Johan
Christoffer Tolderlund i første omgang nægtet bevilling til dem begge.
Det drejer sig allerførst om jernvare- og automobilfabrikant Julius
Theodor Brems, der efter afslag sidst i 1906 straks tager kontakt til
den anløbne justitsminister Peter Adler Alberti, der på helt forunderlig
vis udstikker en tilladelse udenom de lokale instanser. Herefter har
borgmesteren så sporenstregs på eget initiativ tildelt en god bekendt en
helt tredje bevilling, nemlig læderhandler Meier, der straks
videreudlejer et egnet lokale i St. Sct. Mikkelsgade til fotograf Rask
fra Kjellerup, hvor
Biograf-Teatret således åbner som lyn og torden bare fire uger
senere den 8. april. Det sker i kølvandet på en helt anden skandalesag i
byen, der står i forbindelse med Meiers nedrivning af en gammel
hjørnebygning ved siden af på hjørnet her til Sct. Mathiasgade i øvrigt,
hvor skelettet endnu står tilbage, da man herinde finder rester af en
gammel klosterbygning, museumsfolk ikke underligt fatter kolossal
interesse for – men når ikke at gøre tilstrækkelige indsigelser, før et
nyt hjørnehus står færdig.
|
|
Kosmorama
med illustreret annonce i april 1908
Da Brems’ biograf samtidig er klar i fabrikantens nyopførte ejendom på
hjørnet af Mathiasport og Gravene, skal indretningen godkendes af
bygningskommissionen, men borgmesteren nægter at sammenkalde til møde og
den underdrejede direktør må personligt kontakte to medlemmer uafhængigt
for at opnå den lovpligtige tilladelse. Da det sker, vælger Tolderlund
på eget initiativ at nedlægge politiforbud den 1. maj mod, at lokalet
kan tages i brug. To måneder senere tager Justitsministeriet direkte
kontakt og lader politimesteren vide, at der intet er til hinder for, at
byens andet biografteater, som altså nu står til at blive det tredje,
både kan og skal have lov til at åbne sine døre.
Det var så prologen og første akt. Tredje akt fortæller yderligere om
Biograf-Teatret, men det har naturligvis sin egen historie. Det får
biografen i midten sandelig også – gennem et langt mellemspil, der til
syvende og sidst rent faktisk munder ud i Fotorama – i en helt
fjerde bygning. Ind imellem kommer så affæren som refereret fra selveste
Højesteret helt fremme i februar 1913, hvor det oprindeligt tænkte
Fotorama i stedet er endt som
Kinografen, der allerede for længst er lukket igen.
Sagen er anlagt af Brems mod ingen ringere end selveste Thomas Sørensen
Hermansen, den tidligere
Fotorama-direktør i Aarhus. Kontrakten har de indgået for ti år
til 2.500 kroner årligt, at Hermansen skal drive dette nye Fotorama i
Gravene, men da Hermansen besigtiger lokalerne, fremstår de ifølge ham i
en sådan forfatning og indretning, at han må frasige sig aftalen, idet
fabrikanten jo heller ikke har fået bevillingen i orden og er tydeligvis
heller ikke selv interesseret i at få noget klinket. Parolen var i denne
tid altid at tage brug af færdige biograflokaler og andres bevillinger.
At der så hverken endnu heller var tag på huset eller vinduer i de
øverste etager og stilladser omkring det hele, mente fabrikanten på sin
side var af mindre betydning. I de to forudgående retsinstanser har
Hermansen trukket det korte strå og det gør han også i Højesteret med
omtrent en halvering af den krævede godtgørelsessum, idet Brems dog
havde fået lokalet udlejet til anden side – et år forsinket som biograf
og herefter midlertidige forretninger inden salens skrånende
gulvkonstruktion måtte forandres for stedse. Men så alligevel med
renters rente…
|
|
Kosmorama
Viborg med ny indgang i januar 1913 gennem nyopført tilbygning i palæets
modsatte ende
Nøjagtig på samme tid, hvor Højesteret hører parterne, er Kosmorama i
færd med at gøre sine hoser grønnere hos det etablerede borgerskab ved
at etablere en helt ny indgang omkring den vestlige ende af bygningen
fremfor som hidtil at benytte hovedindgangen på østsiden og der er penge
nok at bygge for. De forgangne år har været forrygende med masser af
engagement, tekniske landevindinger og mindre solid konkurrence, som de
respektive konkurrenter lægger yderligere spalteplads til i omtalen af
disse, hvor Kosmorama konstant er mere end blot et mulehår foran.
Til at lede Kosmorama har Philipsen i sin tid hyret den ganske unge
møbelpolstrer Edvard Michelsen, som han har fundet i forbindelse med sit
foretagende i Randers,
men akkurat efter at være blevet sin sidste konkurrent kvit i juni 1909
sælger Philipsen til et konsortium bestående af købmand Vilhelm Koefoed,
landsretssagfører Bjarne Johnsen og kaptajn V. Blichfeldt, der bliver
bevillingshaver. Med forsat ledelsesansvar fungerer Michelsen også som
operatør fra tid til anden, det tager en flittig ung mand ikke så nøje.
Som nørrebrodreng fra København havde han set sine første film i
Københavns
Panorama
tilbage i 1896 og trods uddannelse i anden retning altid haft filmene
som sin store drøm. Philipsen havde tilmed lovet ham Kosmorama, når han
fik skrabet penge nok sammen, men den unge direktør kigger sig nu
omkring efter andre indtægtskilder. Udover en viktualieforretning i
Mogensgade overtager han således
Kinografen i Bjerringbro, der kun virker om søndagen, hvor det
alligevel er fridag på kontoret i Viborg.
Arbejdet med den nye indgang påbegyndes i december 1912 gennem muren ind
mod gården, hvor der her åbnes op for en ny bygning opført af brædder
beklædt med bølgeblik på sider og tag strækkende sig langs palæet med en
meters fri passage frem mod det eksisterende venterum, der her foran i
tilbygningen et tilsvarende antal trin op bliver en rummelig forhal,
mens vestibulen foran ud mod gaden indrettes med billetkontor skråt på
tværs i hver side ved trappen op til hall’en, hvor drenge antages til at
sælge programmer, ligesom der nu findes garderobe, to toiletter og
sidenhen chokoladekiosk.
På samme facon kan man ved at rive husets gavl omkring salens bagstykke
ned tre måneder senere udvide denne ind i den tidligere mellemgang,
hvilket giver en gevinst på 45 sæder og således rummer Kosmorama
fremover 325 pladser. Salen, skal man samtidig huske på, er 50 år gammel
og temmelig uheldigt indrettet i forhold til noget så banalt som
ventilation, når varmen trænger sig på, mens der om vinteren er så koldt
som på Nordpolen. Det skal hjælpe gevaldigt med en ny kakkelovn og to
piberør som skorsten på hver side af lærredet. Ved samme lejlighed males
rummet op i lyse farver, hvor salen akkurat forud har fremtonet
knaldrød, men hvor den første til- og frakobling af indgangspartierne
kan klares uden lukkedage, kræver det en uge sidst i april og ditto
først i maj at udvide salen.
|
|
Kosmorama
Viborg med ny indgang i januar 1913 på gadestykket ud mod det lille
anlæg
I 1914 er der igen en konkurrent i byen endda en af de farligere, hvor
det er lykkedes at behage Fotorama så tilstrækkeligt, at dettes nye
konsortium endelig kridter skoene i Viborg. Selskabet åbner sin
nye biograf den 27. juli
– og har til at drive den allieret sig med Edvard Michelsen. Hotel
Phønix – beliggende på samme gade – syntes i sin tid inspireret af de
kosmoramatavler, man nu har foran sin port. Dette hotel havde i sig selv
en stor teatersal ombygget fra stald i 1843 benyttet til fremvisning af
levende billeder helt fremme i 1905 kort før salens nedrivning. Det er
så ikke denne, der bliver til Fotorama og ej heller Preislers Hotel få
meter væk på samme strækning, men direktøren for samme, der i november
1913 har kontakt med det århusianske selskab om at benytte et
udstillingslokale som biografteater. Fotorama ender dog med at placeret
ovre på den anden side af gaden endnu tættere ved i nr. 66.
Fredag den 22. oktober 1915 indtræffer mystiske sager, da filmprogrammet
udebliver. Kaptajn Blichfeldt er ude i kantonnement og dermed
handlingslammet, så fru Augusta må tage affære, efter hverken morgen-
eller middagstoget mod sædvane har bragt de forventede titler til byen.
Hun kontakter straks distributøren, der fra København meddeler, at man
to dage forinden har modtaget telegram, hvori ordren blev annulleret.
Det overdrages politiet at undersøge, hvem der måtte have afsendt det
falske telegram i håb om, at synderen får et års straffearbejde. Og fik
man så ingen film at se i Kosmorama om aftenen? Jo, såmænd. ”Eksprestog
9.53” når at ankomme i sidste sekund og publikum så opspændt af hele
affæren, at der selvfølgelig er stuvende fuldt hus til den italienske
detektivfilm, der bærer denne titel. En uge senere kommer også det
aflyste program på plakaten tilsat tre ekstranumre som bragende god
tillægsreklame.
I september 1918 bekendtgøres det, at salen skal udvides yderligere nu
ved i den modsatte ende at bygge længere ud i gården bagved, sådan som
Fotorama allerede er forlænget tidligere på året. Da den spanske syge
lukker biograferne to måneder fra den 28. oktober, benyttes tiden ganske
praktisk på ombygningen, hvor salen samtidig vil få indlagt varme gennem
et nyt fyrrum i kælderen, så der kan opretholdes behagelige temperaturer
i vintermånederne. ’Naturligvis er der truffet ekstra forholdsregler
overfor enhver brandfare, ligesom adgangen og udgangen er gjort
overordentlig bekvem’, lød det i forbindelse med ombygningen tilbage
i 1913. Noget er i denne omgang glippet, skal det snart vise sig, om end
et tiltag foranlediget af Blichfeldt i lykkelig forening med
Fotorama-Michelsen i 1916 har skabt en opfindelse, der faktisk tages
patent på, nemlig en beskyttelse af den brandfarlige nitratfilm, der
simpelt forklaret består af to blikæsker til indkapsling af filmen under
forevisningen.
|
|
Kosmorama
genåbner udvidet til 423 pladser den 2. januar 1919
Genåbningen finder sted den 2. januar 1919 med Olaf Fønns i ”Dommens
dag” også kaldet ”Tigeren”, hvor Kosmorama nu ganske nøjagtigt er på
størrelse med Palæteatret
i Horsens og dermed en af provinsens største biografer. Nogle beretter
nu om knap 500 pladser, mens andre noterer sig endnu flere. Overdrivelse
sælger altid godt, for med 98 ekstra stole var der helt præcist 423.
Udover forbedret udsyn bagtil med ny stoleopsætning er der også opsat
flere lamper. Fra den nye, tilbagetrukne scene gives ledsagende koncert
på violin og klaver, som Fotorama også benytter det, men på de vildeste
aftener spiller et helt regimentsorkester som optakt til programmet. Den
20. oktober er der intet mindre end verdenspremiere i Viborg sammen med
World Cinema i København
samt Oslo og Stockholm på ”Jefthas datter” instrueret af Robert Dinesen
produceret i Sverige.
Et år senere, mandag den 25. oktober 1920, sættes en af det forgangne
års mest populære øvrige svenske titler på plakaten i Viborg for anden
gang, nemlig Mauritz Stillers ”Den blodrøde blomst”, men det bliver kun
til denne ene aften. ’En anden blodrød blomst, svært isprængt af
gult, foldede sig ud over teatret og koketterede med sin pragt overfor
den runde fulde maane, som netop tonede frem bag Søndre sogns kirkes
taarn.’
Så lyrisk formuleredes det i Viborg Stifts Folkeblad onsdag den 27.
oktober, at Kosmorama var gået op i flammer aftenen forinden blot en
times tid før, forestillingen skulle begynde. Branden opdages
øjeblikkeligt, hvorved en større redningsaktion iværksættes for at sikre
indboet fra bygningens tre lejligheder, men den store mængde træ i
salens gulv og loft brænder så forrygende. Kosmoramas nye flygel når at
blive bragt i sikkerhed, hvilket bl.a. fjorten raske spejderdrenge er
behjælpelige med til stor ros og erkendtlighed for indsatsen, der også
omfatter den hastige rømning af forhuset. Brandfolkene kommer hurtigt
tilstede, men først efter 45 minutter arriverer sprøjten kl. 19.30, der
først afgiver vand så sent som kl. 20, hvor taget allerede er styrtet
ned over salen. Ilden har da spredt sig i hele bygningen og lod sig ikke
længere begrænse. En stor del af redningsaktionen går derfor også på at
sikre naboejendommene.
|
|
Kosmorama
- sidste program den 25. oktober før brand
I avisen beskrives det på samme tid stærkt fascinerende, levende og
uhyggeligt detaljeret, hvorledes man forinden fra salens udgangsdøre
langs østsiden før varme og røg blev for ulidelig, kunne se ilden danse
henover bænkerækkerne fra operatørrummet frem mod billedskiven og videre
op ad væggene ’brede og mægtige, hastigt fortærende’, mens en
flod af ild strømmede ned langs midtergangen. Da loftets træbjælker én
efter en knækkede sammen som tændstikker flammede bålet ’rasende,
knitrende og fløjtende.’
Da slukningsarbejdet er tilendebragt findes intet tilbage af Kosmorama
andet end dele af salens murværk og operatørrummet, der netop var blevet
omsluttet af en tyk betonkappe og man kunne derfor hurtigt afgøre, at
det ikke var her, ilden var opstået. En arbejdsmand med beboelse netop i
kælderen havde kort forinden uden at tage nærmere notits bemærket en
usædvanlig varme fra fyrrummet og sagen forekom derfor åbenlys. I resten
af huset er tagetagen udbrændt og stueetagen (svarende halvt om halvt
til første sal) stærkt hærget af ilden men konstruktionen herudover
intakt med forhusets kælderetage uskadt i forhold til flammerne men
sejlende i vand. Man priser sig lykkelig for, at branden dog startede så
tidligt, at publikum endnu ikke havde indfundet sig i salen, hvor man
frygtede, en katastrofe ellers kunne være indtrådt med den hast, ilden
havde forplantet sig. At det havde været et fascinerende skue i al sin
gru, står tydeligt, da en pyroman aldeles tryllebundet antænder brand i
nærheden. Efter at være blevet pågrebet forklarer han aldrig at have set
noget så smukt som dette og ville nu fremkalde et lignende syn.
Der kastes herefter grundigt blik på alle de trækonstruktioner, der har
ligget til grund for byggeriet. Blichfeldt konstaterer, at bygningen i
sin helhed er assureret for 140.000 kroner, men så alligevel ikke
tilstrækkeligt i forhold til Kosmorama og direktør Magnus Petersen, der
indtil bare få måneder forinden har drevet føromtalte palæteater i
Horsens. Han har akkurat overtaget forpagtningen på vegne af konsortiet,
hvor kaptajnen for sin part året forinden i forbindelse med den nye
grænsedragning har overtaget en
tysk biograf i Sønderborg. Denne er på samme facon udvidet til
443 pladser og bliver tilsvarende drevet på forpagtning, hvor det endnu
er tilladt, dernede under navnet
Kino-Palæet. Petersen troede for sin part, konsortiet havde styr
på løsøret, hvilket medfører en del røgudvikling også i avisspalterne.
Sagen afgøres nogenlunde fredsommeligt i Landsretten fremme i februar.
Blichfeldt havde straks taget fat på at finde et midlertidigt lokale til
Kosmorama, men stødte på forskellig modstand, som det noteres.
Teatersalen var med andre ord endnu ikke til fals – det være sig det nye
Viborg Teater fra 1909 ovre i Gravene. Planen er naturligvis straks at
genopføre biografen, så Kosmorama kan komme i gang igen hurtigst muligt.
Midt under genoprejsningen er kaptajnen så pludselig død akkurat
nytårsdag, men Augusta Blichfeldt indgår overenskomst med Petersen om
den fremtidige drift og Kosmorama genopstår i nærmest tro kopi af det
forrige baseret på de samme tegninger. Blot er der nu endnu højere til
loftet (for en sådan forandring var allerede forud på tegnebrættet) og i
stedet for træbjælker og blik opføres også det nye indgangsparti af
mursten og tegl, hvor eneste forandring synes at være, at facaden
fremtræder med trekantet top, hvor den før var rundbuet, som moden nu
svigter. Desuden er foyeren udvidet endnu længere tilbage med en lille
sal langs den store ude i højre side i gården som ekstra forhal med tre
indgangsdøre herfra.
|
|
Kosmorama
åbner genopført 1. marts 1921 med Jomfruen fra Stambul
Som genåbningsprogram den 1. marts 1921 vises ”Jomfruen fra Stambul” med
Priscilla Dean. Et højdepunkt nås fremme i juli, hvor Filmselskabet
Hafnia på vegne af turistforeningen har optaget en film om ”Viborg paa
kryds og tværs”, der får premiere mandag den 25. juli de første dage i
dobbeltprogram med Theda Bara ”I den dødes navn” til stor interesse for
byens borgere, selvom pressen lader til at være ganske uimponeret. Langt
mere omtalt blev fund af gamle, brandfarlige strimler nede i Fotoramas
kælder mange årtier senere foruden alskens spændende filmprogrammer, som
Michelsen i sin tid havde taget med sig.
Fire år senere føres driften tilbage på aktieselskabets hænder, da den
nye direktør, tidligere bagermester Jens P. Christian Wolff (født Volf)
overtager ledelsen fra april 1925, mens enkefru Blichfeldt fremover vil
tage ophold i København og herfra udvælge de film, der skal fremføres i
Kosmorama. I dagene op til holdes lukket nogle dage på grund af
forskellige renoveringer, bl.a. installeres nye maskiner. Fruen har
allerede forlods været et smut i hovedstaden for at mødes med
distributørerne, hvor der særligt har været gevinst hos Paramount, som
var et af de første amerikanske selskaber, der etablerede sig med eget
kontor i Danmark. Fra bjergets top kommer Cecil B. DeMilles tidlige
filmatisering af ”De ti bud”, som netop er en forrygende succes i
Kino-Palæet, hvis navn
ironisk nok går hen og bliver Kosmoramas nemesis nogle år senere, da det
finder vej her til byen nærmere bestemt Viborg Teater. Dette var på eget
initiativ hoppet med på filmbølgen og havde startet
Kino allerede i julen
1921 dengang med driften udliciteret hos
Kinografen i København.
Før buddene har ”Karavanen” med J. Warren Kerrigan lagt sig imellem, en
ligeledes populær titel fra samme selskab. Spilletiderne er nu som regel
hver aften kl. 19 og 21 samt søndag kl. 16.30. Indvendigt fremtræder
salen med blå vægge og frise mellem hvidmalede, græske søjler og ved
bænkerækkerne er der opsat fodlister nok særligt for at undgå slid, men
nogen fandt glæde i en fodskammel. Det store venteværelse langs salens
højre side er forskønnet, mens udgangsdørene mod venstre er reetableret,
så man ikke længere som i de foregående år skal ind og ud af dørene til
de to foyerområder. Denne forandring naturligvis især fordi der nu gives
de to aftenforestillinger, men omvendt må så garderoben være sløjfet
eller kun de færreste benytter den. Ungerne nede foran gør i hvert fald
ikke.
Fra at spille bare to aftener om ugen var Kino – genopstået på teatrets
egne hænder med sit forlængede navn i 1927 – pludselig begyndt at vise
film så godt som hver eneste aften og lod helt besynderligt til at klare
sig bedre end sine konkurrenter måske ene og alene fordi stedet også var
større. Kosmorama opgiver kampen allerede et år senere den 8. oktober
1928 efter sidste visning af Marie Prevost i ”Det er ham, jeg vil giftes
med”, hvorefter den arkitektonisk smukke bygning lå øde hen, som man
noterede sig. Også husets fine overlæge residerende i
herskabslejligheden øverst fraflytter, men der tilfalder fortsat
aktieselskabet enkelte indtægter fra kælderen, der i disse år er
indrettet som viktualieforretning (her ligger i dag Latinerly). Der
tales allerede nu om at omdanne stedet til et kombineret varietéteater
med restauration og biograf, men direktør Wolff, der sammen med sin
familie har købt aktiemajoriteten af enkefru Blichfeldt, forsikrer, at
Kosmorama kan genåbnes under ny ledelse, så snart nogen viser sig
interesseret.
|
|
Kosmorama
i 1921
På en tvangsauktion i april 1929 sælges bygningen for langt mindre, end
Wolff kort forinden har erhvervet den for. Direktøren har nu genoptaget
sit gamle hverv og slået sig ned som bagermester i Aarhus og vil intet
længere have med A/S Kosmorama at gøre. Det vil imidlertid fru
Blichfeldt gerne i en forandret selskabskonstruktion, for i storbyen har
hun gjort nye bekendtskaber. Først og fremmest har hun giftet sig med
bankdirektør Søren Møller og taget sig et nyt efternavn. Dernæst har hun
mødt den forhenværende direktør for
Victoria Teatret, C.C.
Christensen, som efter denne biografs ufrivillige lukning har fundet vej
ind i Metropolteatret,
som han lige så hurtigt gerne fandt en vej ud af igen over til
Røde Mølle. Hermed går
den brolagte vej delvist tilbage til Viborg for fru Augusta Møllers
vedkommende finansieret af den nye hr. bankdirektør, der i øvrigt er fra
Holstebro med Christensens 24-årige søn med på rejsen som kommende
biografdirektør.
Kosmoramaejendommen vil blive fuldstændig restaureret fra top til tå og
få indlagt centralvarme overalt, lyder det. Også maskineriet skal
udskiftes, så det bliver det mest moderne – her i stumfilmens sidste
jubelår, hvor malingen er godt på vej til at krakelere. Der planlægges
genåbning i august, men det trækker lidt ud. Ved et byrådsmøde
konstaterer man, at der forinden var noget med gamle afgifter, som ikke
var betalt rettidigt og man nærer heller ikke just noget brændende ønske
om atter tre biografteatre i strid med hinanden om publikums gunst. På
den anden side var Kosmorama jo byens ældste og man havde heller intet
at anføre mod den nye mand, der qua sin far lader til at være habil med
udmærket uddannelse indenfor branchen og således godkendes Carl Johan
Jess Røssel Christensen som leder.
Efter en stor reception dagen forinden genåbnes Kosmorama for
offentligheden onsdag den 4. september 1929. Det sker også denne gang
amerikansk med Fox-filmen ”Kaptajn Lash”, der har Victor McLaglen i
titelrollen. Filmene ledsages af orkestermusik dirigeret af kapelmester
Amtoft også han fra København, hvis engagementer skulle være kendt under
betegnelsen ’Byens bedste Kino-Musikkorps’ bestående af ham selv
og en trio. Filmen er ganske ny, for blot 14 dage siden har den haft
premiere i Carlton-Teatret,
skriver annoncen, selvom der dog var gået tre uger. Der var i den
retning intet nyt under solen, film der i premierebiograferne har
spillet fx syv dage blev i Viborg ofte præsenteret som kæmpefilmen, der
har spillet flere uger i premiereteatret osv. ’En fryd for øjet’
fremstår det atter moderniserede Kosmorama ifølge pressen.
|
|
Kosmorama
Viborg th. fra 1913 her med identisk nyopført indgangsparti fra 1921
Til ”Klokkeren fra Notre Dame” med Lon Chaney leder kapelmester Amtoft
for sidste gang slagets gang fra scenen søndag den 2. marts 1930, for nu
skal Kosmorama overgå til tonefilmsteater, sådan som Kino-Palæet er
sprunget ud nogle uger forinden, mens Fotorama en tid fortsætter stum.
Hos konkurrenten spilles ”Den syngende nar”, hvor Al Jolson synger Sonny
Boy til stor begejstring. I Kosmorama bliver det ”Fox Follies”, der som
allerførste tonefilm i landet ifølge Jess Christensen har solgt 300.000
i København billetter. Det var med vanlig sans for overdrivelse omtrent
100.000 mere end i virkeligheden, hvor
Roxy endte på omkring
175.000, mens Jolson-filmen i
Colosseum var set af 180.000. Dertil kunne så lægges en bid
ekstra i andre biografer ugerne derpå, men hvorom alting er… Nordisk
Tonefilm forestår installationen til reduceret pris mod at tage det
gamle apparatur i bytte.
Men det slutter slet ikke her. I annoncerne skrives frejdigt, at filmen
forevises på det mest moderne talefilmsmaskineri og dermed ikke
grammofonplader. Som overskrift: ’Første gang i Viborg. Eneste teater
i Midtjylland. 100% talefilm.’ Teksten var bestemt til at misforstå
– det var nemlig også meningen – og i Kino-Palæet farer direktøren i
flint også over en lignende artikel i Viborg Amts Socialdemokrat, hvor
’Unge Christensen’ omtaler konkurrentens anlæg som et almindeligt
grammofonapparat. ’Selvfølgelig byder Kino-Palæet ikke sit store
kritiske og kultiverede publikum den haan at udgive et almindeligt
grammofonapparat for et moderne tale og toneanlæg.’ Faktisk er det
et maskineri fra Western Electric – hundedyrt men teknisk væsentlig mere
driftssikkert end det danske.
Den kære revyfilm, der i sin lange titel med udspring året forinden
egentlig bar titlen ”Fox Movietone Follies 1929” blev flot modtaget.
Viborg Folkeblad skriver med indgydt håb, at ’nu mangler vi kun
farverne paa filmen! Men en dag kommer vel ogsaa den opfindelse.’
Det tilføjes, at et fornemt program til formedelst 25 øre kan erhverves
af en gallaklædt boy i forhallen.
I februar 1931 spidser det til igen. Jess Christensen forklarer i denne
omgang, at man er nødt til at forlænge pragtværket ”Under Paris’ tage”
med Albert Préjean i tre dage på grund af publikums store interesse for
filmen. På samme facon forsinkes dermed det store sensationsnummer
”Kvindesmerte – kvindeglæde”, en oplysningsfilm om kvinders
fødselstrængsler med nærbilleder, som pressen undrer sig over, hvordan i
al verden man overhovedet har filmet. Historier om denne og lignende
lægefilm kan der også læses om andre steder i landet, bl.a.
Panoptikon i København,
men her i Viborg med den krølle på halen, at man ovre i Kino-Palæet til
selvsamme film i de væsentligste passager skruer op for
ventilationsanlægget ’naar
filmen stiger i virkning’ for på den måde at undgå besvimelser
blandt publikum.
|
|
Kosmorama
Viborg 1921 efter ombygning til restaurant i 1934
Sagen var nemlig den, at konkurrenten også havde fået lovning på at vise
filmen, der trods alt dog kun distribueredes af et lille dansk selskab,
men i Viborg Teater har man fat i den lange ende og kan starte først og
i et antal dage er filmen på plakaten i begge biografer samtidig. Det
var dårligt set i byen siden ”Løvejagten på Elleore” flere årtier
forinden. Som gevinst kunne man i Kosmorama endda overvære to film på én
billets pris, da der til den sene forestilling bydes på den tyske ”Storm
over Mont Blanc”, der nok så interessant har den senere så berømte Leni
Riefenstahl i hovedrollen, før hun blev kendt som Hitlers
propagandafotograf og instruktør.
Storm er der fortsat i Kosmorama, der fejrer sin tiårs fødselsdag i nye
klæder med at programsætte Gustav Fröhlich i ”Den store teaterbrand” et
par uger senere. ’Handlingen er underholdende og afvekslende’,
skrives det i avisen og ’til sidst ser man en udmærket fremstillet
teaterbrand’. Dog næppe så flot og dramatisk fremstillet, som den
byen selv havde instrueret… Bare en uge senere dør nu bankdirektør
Møller i en alder af blot 53 år og fru Augusta er atter enkefrue.
I løbet af det næste år gøres de sidste krampagtige forsøg på at
foretage nyskabelser, der kan gavne billetsalget. Som en af flere
”Farlige mænd” kommer Bela Lugosi til byen i hvert fald oppe på lærredet
i april som erstatning for Lil Dagover i den tyske ”Leg ikke med
kærligheden”, som skulle være blevet ødelagt i operatørrummet.
Tonefilmsapparatet sejler sin egen sø med en ubetalt regning, der ender
i Landsretten, hvor Kosmorama uden selv at troppe op dømmes til at
betale de resterende godt 5.000 kroner, man skylder. Det sker fortsat
ikke – i stedet bruges penge på at indrette den store ventesal til et
’Sweitzer Panorama’ med svimlende malerier og lokker alle aldre, hvortil
der ydermere gives adgang uden biografbillet. Børn kan samle kuponer,
hvilket i tidligere tider var populær lokkemad, der også benyttedes til
eksempelvis Disney-hæfter. I filmens store mellemakt (altså pausen) er
der gæsteoptræden ved forskellige solister, der skiftevist synger eller
optræder med komiske numre. Forklaringen er ifølge Kosmorama, at det
ikke er muligt at få folk til at gå i biograf til film alene! Efter at
have serviceret med denne tillægsydelse gennem et par måneder ender
sagen oppe i byrådet, hvorfra det bl.a. lyder, at ’jeg tror, det er
ganske ulovligt med en saadan optræden.’ Og så var det også slut med
dét.
|
|
Kosmorama
Viborgs indgang som Palæ i 1950 (lokalhistorisk-arkiv)
Ak, gamle Kosmorama med sin gevaldige historie er ude på et skråplan og
søndag den 4. marts 1933 lukkes dørene atter. Om fredagen har ”Den hvide
hævner” haft premiere, en western med John Wayne såmænd i selskab med
”Den uartige Askepot”, der produceret i England interesserer særligt ved
at have danske Else Andersen – nu Winna Winifried – i den kvindelige
hovedrolle. Endnu en såkaldt ’hændelse’ i operatørrummet om mandagen
skal ifølge annoncerne de kommende dage være årsag til, at der nu er
lukket – og denne gang for stedse hvad angår film. Man kunne nemt
foranlediges til at tro, stygge folk fra Nordisk Tonefilm har været
forbi og plukket sit inventar ud, men det lader dog ikke til at være
tilfældet.
Fremme i juni forsøger Kosmorama atter at få forlænget sin bevilling,
men modtager afslag med begrundelse i, at denne ikke har været udnyttet
den senere tid. I august afholdes atter tvangsauktion på ejendommen, der
denne gang sælges for et endnu lavere beløb. Et efterspil ventes også i
forhold til Nordisk Tonefilm, hvis maskineri var indgået i handlen, der
munder ud i, at møbelfabrikant Holger Marthinsen og farver Nedergaard
også får afslag på at genåbne Kosmorama fremme i december
Bygningerne sælges herefter til hotelejer Johannes Nissen, som i
efteråret 1934 omdanner biografen til restaurant under navnet Palæ, der
skal stråle i neonlys fra facaden med dans, koncert og optræden på den
eksisterende scene. Nu må man godt. Renæssancen finder sted den 20.
november, hvor lokalerne er bragt i en parisisk stemning. Man møder nu
vestibulen og foyeren malet i gule farver forenet af guld- og sølvlister
beklædt med sølvglinsende tapet øverst, mens den store sal fremstår
relativt uforandret i forhold til indretning. Her er prosceniet
strålende i bronze med smukt scenetæppe og gardiner holdt i dybblå
kongefløjl med en balustrade afstemt efter både pilastre og gardiner.
Schweizersalen er ligesom den store nu indrettet med parketgulv.
|
|
Råskitse
for Kosmorama-Palæ i 1952 hvor man ser eksisterende bygninger og
skraveret for fremtidigt byggeri
Stedet bliver en kæmpesucces. 2. juledag er der premiere på et nyt
artistprogram, hvor kapelmester Amtoft vender tilbage i vante
omgivelser. Allerede i 1947 ansøges om tilladelse til at rive hele
komplekset udenom ned for i stedet at opføre en ejendom i tre etager med
nyt mellemhus og større sal med 415 pladser på tværs længere omme bag
hovedbygningen, når tiderne er gunstige. På dette tidspunkt ejes
bygningerne af Viborg Borger og Haandværkerforening, V.B. & H.F.
Der går endnu seks år, før den i forhold til genopbygningen kun 32 år
gamle del af palæet styrter i grus i marts 1953 med kæmpefest sidste dag
forinden. Hovedbygningens restauration i kælderen og øverste etage
holdes åbne under ombygningen. Det væsentlig mere moderne byggeri står
klar til indvielse i januar 1954 herefter kilende sig op ad og ind i den
gamle klubbygning nu fra begge sider. Også den nye restaurant både åbner
og lukker igen. Her findes i dag indgang til Viborg Sportsdans,
kiropraktor o.a. Palæ-navnet optræder fortsat på et vindue og en lille
plade på den gamle bygning, der i dag fremstår hhv. afdæmpet lyserød og
hvid, men her findes ingen spor af Kosmorama. Den gamle trappe op til
datidens entré blev på grund af sammenstyrtningsfare allerede for snart
hundrede år bygget om, her er der nu ti trin op.
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Biograf-Teatret /
Gynthersens Biograf-Teater / Biografen |
Kinografen |
Fotorama |
Viborg Teaters Kino /
Kino-Palæet |
Bio 1-2 |
Biografcenter Fotorama
/ Nordisk Film Biografer Viborg |
|
|
|
|
|
|
• Gå til Kosmorama,
Viborg |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
08-01-2025 |
|
|