| | Cinema 2000, Tivoliland, Aalborg Omnivision's Cinema 180 | Tilbage til forsiden
| Skrevet og fotograferet af: Thomas Hauerslev | Dato: 26.11.2017 | Cinema 180 Tivoliland 9000 Aalborg
Ca 1980 - 1994
Cinema 180 / Cinema 2000 var en mobil biograf til markedspladser og tivolier. Det var filmsystemet Cinema 180 fra Omni Films International, et Amerikansk firma i Florida, som forlystelsesparkerne havde installeret. Forlystelsen bestod i, at publikum, der stod op, så nogle ca 10 minutter lange 70mm kortfilm, der var sat sammen af scener med flyvemaskiner, hurtige racerbiler, der kørte ned af smalle bjergveje og lignende. Alle filmene var optaget med super korte brændevidder og illusionen var perfekt. Når man stod inde i biografen havde man virkelig fornemmelesen af at være det selv. Det var ganske fornøjeligt at opleve. Filmene er optaget på 65mm film og vist i 70mm med 6-kanals stereo på store domelærreder. Varigheden af de enkelte film er sjældent mere end 10 minutter. Publikum står op, og kikker på det store lærred hvor brandbiler, jernbaner og rutchebaner, får dem til at føle, at de befinder sig midt i handlingen.
En fortæller beretter på tysk hvad der foregår. Prisen i 1990 er 20 kr for ca 13 minutters film. Installeret ca 1980. Nedtaget med udgangen af 1994 sæsonen. En af de film der blev vist i 1990 var "Captain of Thrills". I 1991 vises en med titlen "Cavalcade of Thrills". | Læs mere her:
Historien om 70mm Film i Danmark
Showscan, Cinema 180, Pik-A-Movie, Motion Master
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | Ballentyne Pro 35/70 konsolmaskine uden optisk tonehoved og med filmbane der er buet modsat normalt. Lampehuset type ORC Orcon II V4500 er udstyret med vandret 4000W xenon. Kolben kører på 130A og 65 Volt. Max 140A er der skrevet på lampehuset. Tonehovedet er Cinemeccanicas 6-kanals hoved.
Lærredet holdes på plads af et vakum i lokalet. Det var møgbeskidt. Akustikken var elendig. Lyden kom fra 3 ElektroVoice højttalere.
Operatøren oplyste at han var blevet oplært dagen før åbningen og fik 43 kr i timen. Det forklarer hvorfor han ikke kunne spole tilbage og ikke lægge filmen i ramme. Billedflytteren blev brugt meget flittigt. 3 forestillinger/time ca 8 gange om dagen i ca 5 måneder. Kopien er ekstremt slidt da den formodentlig også kørte hele sidste sæson.
Selve betjeningssiden på maskinen er så beskidt af olie og magnetlydpulver fra filmen at man efter en enkelt ilægning bliver nødt til at vaske sig. Olien bliver ikke skiftet særligt ofte på denne maskine. Filmmaterialet er 70mm polyesterfilm med 6 kanal stereo hvilket er meget hårdt for maskinen at køre. På denne maskine er malteserværket så slidt at transportøren står og "vrikker" ganske hurtigt op og ned. Resultatet på lærredet er slående. Hele billedet, der er ret stort, hopper op og ned. Meget ringe billed- og lydkvalitet fra denne opstilling. Objektivet er en 21mm (0,83inch) fra ISCO.
• Gå til Cinema 2000, Tivoli. København • Gå til Cinema 2000, Tivoli Friheden, Aarhus • Gå til Cinema 180, Dyrehavsbakken
Se også
• Gå til SHOWSCAN i Græsted • Gå til Ripley's Motion Master | | | | | | | | | | | | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Showscan, Cinema 180, Pik-A-Movie, Motion Master | | | | Gå: tilbage - op Opdateret fredag, 06 december 2024 09:19:01 | | |