| |
Aalborg Bioscope-Teater / Biograf-Teatret |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
11.12.2024 |
Aalborg
Bioscope-Teater i 1907 th. på Østeraagade (public domain)
Aalborg Bioscope-Teater / Biograf-Teatret
Østeraagade 14
Åbnet 21. december 1906
Lukket 21. december 1920
Købmand og løjtnant Julius Nielsen er handelsmand med virke gennem årene
i forskellige danske provinsbyer, da han i efteråret 1906 som den fjerde
får bevilling til at indrette biograf i Aalborg. Ligesom sin femte
kollega i branchen, direktør Beier for varietéteatret Apollo, der
teoretisk set står udenfor men alligevel viser masser af film, har også
Nielsen allieret sig med et udenlandsk filmagentur. Dette skal i
forlængelse af åbningsprogrammet ”En flodhestejagt” på en forestående
reje gennem det mørkeste Afrika hjembringe en lang række optagelser til
Nielsens Bioscope-Teater. I januar planlægger han en forretningsrejse
til Bryssel (Bruxelles) for at besegle aftalen.
På de kanter benytter man også Bioscope som navn for biografteatre, men
herhjemme bliver navnet en eksklusivitet, der kun nogle år forinden er
brudt af et par udenlandske rejsebiografer på gæstevisit. Repertoiret
her på adressen skal udelukkende bestå af opdragende og belærende
billedserier, naturskildringer og deslige. Direktøren udtaler samtidig
skarp fordømmelse over de mange opstyltede og konstruerede handlingsfilm
fra de større firmaer. Til en begyndelse har Nielsen erhvervet sig en
række strimler optaget rundt om i Danmark, ugen derpå går rejsen et smut
forbi alperne helt til Indien.
Det er uomtvisteligt byens hidtil bedste biograflokale indrettet
særdeles praktisk i blikkenslager Frederiksens ejendom, der udvendigt
pyntes gevaldigt op med store filmplakater ophængt på lærred. En af de
første bliver flænset straks efter åbningen, men i alle år reklameres på
den hvide mur. Blikkenslageren har sit forretningshus fra 1893 i tre
etager til højre op mod hjørnerundingen, hvor Kongensgade (i dag Lille
Kongensgade) løber ned mod havnen på den anden side parallelt med
Østeraagade populært blot kaldet Østeraa. Imellem en ældre bygning i to
etager med udsalg af maskiner til mejeribrug – et par ejendomme foran en
kæmpe tagreklame for Korsør Margarine – ligger en lukket gård, som mures
op for at udvide salen herind. Indgang sker med billetsalg i et vindfang
længst til venstre i mejeri-maskinhuset med en mindre foyer bagved, hvor
det nye maskinrum er placeret for enden.
|
Læs
mere her:
Biograf Teatret, Aalborg
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle
filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er
Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70
|
Panacolor
Dimension 150
|
Sensurround
High-Impact
biografdesign |
Aalborg
Bioscope-Teater i 1906
Selve salen til højre er med 165 pladser atypisk for 1906 let
tragtformet og ligner derved den meget senere traditionelle indretning
af biografteatre med to udgangsdøre mod Kongensgade. De oprindelige
tegninger havde faktisk salen vendt den anden vej, men kløgtige folk
havde indset det smarte i at placere den omvendt, hvilket passede med
murværkets eksisterende konstruktion.
De naturlige film bliver rost til skyerne, ligefrem ’verdensomvæltende’
morer man sig med at kalde dem allerede længe før åbningen, men i
forhold til ambitionsniveauet ser man aldrig noget til udforskningen af
det mørke Afrika. Direktøren er rigeligt besværet med at få
tilstrækkeligt publikum ind til resten og han står ikke alene. Allerede
i april 1907 går Julius Nielsen med på at trække sig ud, hvor i stedet
Biograf-Teatret flytter herover i en ny selskabskonstruktion.
Lørdag den 11. maj spilles således sidste forestilling som Aalborg
Bioscope-Teater. Få dage senere åbner i øvrigt
Klubhavens Biografteater
som med en placering ude i Enighedslund blot skulle være en sommerflirt.
Forbløffende nok viser sig den sig langtidsholdbar selv i de kolde
vintermåneder. Også i den for længst hedengangne forlystelseshave
Blegkilde vises film denne sommer og de efterfølgende, hvor såvel
Fotorama som
Kosmorama i 1907 danderer den ved at holde lang ferie.
|
|
Aalborg
Bioscope-Teater - facade i streg
Lørdag den 1. september genåbnes efter ombygning, hvor Anglo Continental
Biograph Syndicate ved C.A. Rasmussen og Alfred James Gee som
bevillingshaver i nyt kompagniskab med
Søren Nielsen tager sig af den
videre drift. Flytningen er lettere bekostelig, idet man udover
afståelsessum også betaler det dobbelte i husleje jævnført den gamle
adresse grundet den langt mere bekostelige indretning. Salen er shinet
op praktisk indrettet med en midtergang strækkende sig fra indgangen,
hvorved publikum lettere kryber ind på rækkerne, der herefter har 150
pladser. I stedets gamle ånd lægges ud med et ’eliteprogram’ bestående
af en serie billeder fra Bornholm og verdens største skiferbrud krydret
med gedeost fra Limburg foruden et drama fra riddertiden samt på kraftig
opfordring hele Kongens Islandsfærd, der også var sidste program ovre på
Nytorv.
Samarbejdet med Søren Nielsen går hen og bliver frugtbart, for også han
er pionér på området. Efter at have åbnet
Odenses første
biografteater
har han startet tilsvarende i andre byer nærmere bestemt
Biorama i
København og herefter
Faaborg,
Kjellerup,
Silkeborg og
Svendborg samt
Hellerup,
Lyngby og siden
Ordrup foruden, hvad der passer sig for en
gammel gøgler som Nielsen,
Bakkens
Biorama-Teater gennem fire sæsoner
fra 1906.
|
|
Aalborg
Bioscope-Teater bagved mellem Østeraagade tv og Kongensgade th (postkort)
Nielsen involverer sig samtidig i dansk filmproduktion, hvor Gee er
fotograf på flere af dem, ligesom han starter import og distribution af
udenlandske titler. Det samme gør Gee ad to omgange, hvor han et par år
fra 1914 driver det mere beskedne Tivoli Film og repræsenterer sammen
med sin gamle partner endvidere Valkyrie Film et par år yderligere fra
1928.
I byen holder man grundigt øje med alle de udenbys biografkøbmænd
heriblandt Hermansen efterfulgt af hele den senere Fotorama-konstruktion.
Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke var
Constantin Philipsen, der
drev byens Kosmorama, som allerede lukkede i januar 1908, men hvad laver
så hans kosmofon-konstruktion ude i Klubhavens Biografteater fra
november samme år? Det bemærkes fra flere kanter, at Gee oftest opholder
sig i København, men det må han gerne, for han har allerede fået
livsvarig bevilling til Biograf-Teatret og dets afkom med Edvin
Berndtsson som ministeriel godkendt leder og trofast bestyrer.
Berndtsson har han truffet i Göteborg og bragt med sig over Kattegat
efter en ekskursion med henblik på at studere byens biografer, som der
skulle være et utal af. I Sverige kræver det nemlig ingen bevilling.
|
|
Aalborg
Bioscope-Teater nu som Biograf-Teatret (public domain)
Op gennem 1910’erne får en lang række af Bioramas frembringelser
danmarkspremiere her på Østeraa som første sted i landet. Først i årtiet
nævnes dramatiske, danske strimler med titler som ”Den sorte mafia” og
”Tusmørkemændene” samt italienske billeder af samme kaliber som ”Den
skæbnesvangre diamant” eller ”Skatten fra Louzat”. I anden halvdel
blander massevis af amerikanske film sig med de danske. Disse kommer
fortsat via Biorama nu fra Universal, der i de tidlige år præsenterer
sine film som Bluebird Photoplays. På dette tidspunkt er ledelsen af
Biorama overtaget af Jørgen Ingvar Jørgensen fra
Biografen i Esbjerg,
som alene på grund af det store antal danmarkspremierer heroppe fortsat
må formodes at være økonomisk interesseret.
Tirsdag den 21. december 1920 vises sidste del af føljetonkrimien
”Stemmen i telefonen” også kaldet ”Dødningehaanden” med Ben Wilson.
Direktionen ønsker herefter glædelig jul og på gensyn i
City-Biograf,
som Gee har overtaget for at flytte derover efter ombygning og lettere
udvidelse med væsentlig flere pladser end for nuværende. Den
forhenværende City-direktion er selv tre uger forinden flyttet ind i
Kompagnihuset på den anden side i Østeraagades nr. 17 for her at starte
Kino-Teatret, så de to foretagender bytter faktisk gade.
Fra april 1921 benyttes salen til en større udstilling for butikken til
højre, der nu er herremagasinet Boston, før forretningen få måneder
senere udvides ind i salen, mens foyeren fungerer som lager.
Mellembygningen får samtidig en etage henover, så hele adressen fremstår
harmonisk, som den også tager sig ud i dag. Tøjhuset eksisterer frem til
1987 for herefter at blive omdannet til Burger King, der fortsat
serverer i lokalerne.
|
|
Biograf-Teatret
Østeraa med stort børnepublikum
|
|
Aalborg
Bioscope-Teaters åbningsprogram
|
|
|
|
Biograf-Teatret
i Østerågade med salen som butik og foyeren som lager og
udstillingslokale, 1921
|
|
Aalborg
Bioscope-Teater - forud salg af mejeriapparater til venstre for
Frederiksens blikkenslagervirksomhed.
|
|
Bioscope/Biograf-Teatret
på Østeraagade lå i den bagerste del af nuværende Burger King med
indgang fra siden jf. tegninger og de gamle fotos. Aalborg Bioscope-Teater
set den 20. juli 2010. Foto: Thomas Hauerslev
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Biograf-Teatret |
Kosmorama |
Fotorama |
Klubhavens Biografteater /
Klub-Biografen / Vesterbro Teater / Vesterbro Biografteater / Vesterbro
Stumfilmteater |
City-Biograf / City
Biografen / City |
Apollo / Palads
Teatret |
Fotorama-Teatret |
Haandværkerforeningen |
Palæteatret / Palæ |
Kino-Teatret / Fotorama |
Kinografen Vejgaard /
Kinografen |
Vesterbro Bio / Astoria /
Metropol |
Bio Boulevarden |
Scala Bio / Scala bio center |
Europa Bio / Symfonien |
Aalborg Hallen (Cinemiracle
& "Windjammer") |
Teater Bio |
Porno Cinema |
Bio 5 |
Cinema 180, Tivoliland |
Biffen |
BioCity / Nordisk Film
Biografer Aalborg Kennedy |
Biffen
Nordkraft |
Nordisk Film Biografer
Aalborg City Syd |
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Aalborg Bioscope-Teater /
Biograf-Teatret |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
søndag, 02 februar 2025 11:53:29 |
|
|