Fotorama-Teatret, Aalborg | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 11.12.2024 |
| Fotorama-Teatret Bispensgade 5 Åbnet 1. januar 1911 Lukket 2. november 1930 Nytårsdag 1911 får Aalborg et nyt Fotorama eller rettere Fotorama-Teatret, som det nu kaldes, sådan som det århusianske Fotorama omvendt var åbnet påført teaternavn i 1906. Det er vigtigt for direktionen at præsentere sig større og bedre i forhold til det tidligere Fotorama få meter væk, men dog i hvert fald for halvdelens vedkommende de samme, gamle klapsæder, man har taget med over. Den nye sal er med balkon langt mere rummelig, hvor loftet er farvet som et lysegult låg med kraftige pærer og pyntet med kalkstuk i forskellige mønstre. Henover midten løber en frise som en bred ramme, der glider ned over de mørkerøde vægge forestillende Aalborg og Nørresundby ved nattetide. I pauserne tændes dunkelrøde lampetter over udgangene, hvis lys spejler sig i messingstængerne, der med sine forhæng skjuler dørene. Bagtil ført ad trappe ovenpå er balkonrampen og sæderne dækket af blødt fløjl og stolene derfor ualmindeligt lækre, men sælges også til let forhøjet pris. Her ligger maskinrummet i midten og udnytter pladsen temmelig dårligt. I den modsatte ende findes intet lærred men kun bagvæggen i prosceniets indramning udsmykket på hver side. Henover findes yderligere en foredragssal for Soldaterhjemmet, hvis værelser strækker sig i hovedbygningen og en sidefløj parallelt på den modsatte side af gården. Ind mod forhallens billetsalg ses blålige, blyindfattede ruder dog mindre kraftigt end det blålys, der er sat i værk for at få det fine eksemplar af et biografteater bragt til verden i ejendommen fra 1895, der erstatter et oldgammelt bindingsværkshus. For at lede på vildspor tager forretningsfører Jørgensen tager sig af det daglige. Han har været stationsforstander så langt væk som i Argentina, men nu Fotorama-Teatrets officielle leder, eftersom bevillingshavere ikke deltager ret meget heroppe i Aalborg, sådan som det ellers i de fleste provinsbyer er deres hjerteblod. Netop her er der også tale om selskabskonstruktion pr. stråmand. I dette tilfælde har bygningsinspektør Oscar Beck fået bevillingen overført til sig ved at garantere, han bliver boende i Aalborg, hvor den i så fald vil gælde så længe, han lever. Det er også ham, der har forestået ombygningen til biograf, som på forunderlig vis er påbegyndt i efteråret, før bevillingen overhovedet er kommet ham i hænde. Huset ejer han tilmed selv. Et nyt aktieselskab til formålet kaldes Regina, som hermed åbner første biograf i denne konstellation nøjagtig ti år før Regina-Teatret i Aarhus slår dørene op den 1. januar 1921. I bestyrelsen samt på 2/3 af kapitalen sidder direktør Frede Skaarup sammen med overretssagfører Otto Knud Gulmann fra Fotorama i Aarhus foruden borgermesterfuldmægtig Aage Faber her fra Aalborg og så naturligvis Beck. Man øjner i ovenstående, hvordan den guddommelige bevilling er ført sikkert i havn endda på livstid, efter i det tidligere Fotorama at have tilhørt en lokal boghandler. ’Selskabet hører hjemme i Aalborg og har ikke noget at gøre med Fotorama i Aarhus’, drister Amtstidende sig til at skrive. Tre måneder senere forbyder Aalborg politi alle byens biografer at have publikum stående i gangene, hvilket medfører, at man kun lukkes ind i pauserne. Direktionen både her og i City-Biograf ærgrer sig over, at man dermed ikke råder over et tilstrækkeligt antal siddepladser i forhold til indtjeningsgrundlaget. For begges vedkommende ansøges om tilladelse til udvidelse af balkonerne, som ingen steder er ret store, men det tager sandelig sin tid. I Fotorama-Teatret er kun 32 af de i alt 256 sæder placeret deroppe. Lykkeligere bliver man ikke i oktober, hvor billetterne påføres en forlystelsesskat på 5 øre, hvilket gør det dyrere for publikum over hele landet at gå i biografen. Et andet stort problem i 1911, man kan grine over i dag, er kampen mod hattenålene! De var skam farlige, de stikkepinde, som Damerne vedbliver at medbringe sig i kraft af de skuder, de har sejlende henover hovedet. I Fotorama sætter direktionen skilte op på væggene med ’Pas paa hattenaalene’ og det anbefales i morskab at aflevere dem ved indgangen. Både dette og efterfølgende år er Fotorama-Teatret den suverænt bedst omsættende biograf i byen, hvilket skyldes indretningen, men også det faktum, at det selvfølgelig fortsat er århusianerne, der leverer filmene, hvoraf mange af dem er de allermest succesfulde danske af slagsen fra Nordisk Film Kompagni navnlig dem med Valdemar Psilander. Man har for længst konstateret, at pengene som altid fosser mod syd i en lind strøm, men lever med det, nu Beck ejer bygning og bevilling. Søndag den 4. juni 1916 lukker Fotorama-Teatret i hvad, der ender med at blive 2½ måned for at foretage den ønskede ombygning, der ikke kun flytter balkonen ind over salen men også denne længere bagtil og samtidig bredere ind i gården. Kæmpestilladser sættes op på alle sider for ud mod Bispensgade at åbne hele facaden op til en enorm glasfacade mod forhallen og det tidligere balkonstykke, hvor en bredere trappe nu fører ovenpå til en lille niche, hvor operatørrummet ligger isoleret til højre med adgang samme vej som en uheldig disposition. Det påpeges, at maskineriet er af allernyeste fabrikat konstrueret med en brandsikringsmekanisme, der vil forhindre en ild i at sprede sig ved antændelse af strimlen. Til venstre findes nødudgang og bagved en eksklusiv loge med fem pladser, til højre herfor et balkonafsnit på det inderste stykke af den oprindelige med endnu en nødudgang til højre og atter foran yderligere fem stolerækker sat op i en kraftig bue. 124 af teatrets nu 456 stole er således placeret heroppe fortsat af den bedste kvalitet. Et nyt ventilationsanlæg langs siderne sikrer den mest behagelige lufttilstand i konkurrence med Palæteatret, der et halvt år forinden er åbnet i oktober 1915. Derovre har man udbasuneret et sindrigt system, der om vinteren blæser varm luft ind under stolene og om sommeren kold under konstant cirkulation. I store træk er lokalet udformet som det også tidligere så ud med hvælvet loft og fem rækker med pærer i felter. I stedet for billetkontor benytter man noget, enkelte andre også finder på, som man forestiller sig er vanvittig smart, nemlig salg direkte ved tælleapparaterne, hvor det anbefales publikum at medbringe aftalte penge for at sikre en hurtig ekspedition. I stedet er der plads til en kiosk for lækkerier, som man noterer sig med et stort smil, men foyeren i det hele taget meget større end før. De markante panoramavinduer strækker sig over forretningerne til højre, hvilket giver bygningen et særdeles moderne præg. Søndag den 20. august genåbnes med Valdemar Psilander i ”Det stjaalne ansigt”. Fire år senere går man stille og roligt tilbage til at blot at benytte Fotorama om teatret i tekst og annoncer, sådan som der altid blot har stået ude foran. Det sker allerede inden tilkomsten af Kino-Teatret den 3. december 1920 få meter væk omkring hjørnet af Østeraa. Søndag den 12. juli 1924 genåbner Fotorama med russiske Ivan Mozzhukhin (Mosjoukine) i den franske film ”Kean” efter roman af Alexandre Dumas. Lokalerne er gennem to uger frisket op af dekorationsmaler Lauritz Pedersen og stoleantallet reduceret til 376. I de samme dage får Kino-Teatret også en tur med skrubber og børster, men her nøjes man med fire dage. De nuværende bygninger betegnes af Oscar Beck seks år senere som brøstfældige, da nye brandværnsbestemmelser lader til at gribe forstyrrende ind i teatrets drift i en sådan grad, at Beck som gammel brandinspektør beslutter sig for endnu en flyttedag. Først skal han lige kvæle Kino-Teatret, der betales for at lukke, hvor direktionen alligevel stod foran at bekoste det nødvendige tonefilmsudstyr, tiden fordrer, nu vi skriver 1930. Som sidste forestilling søndag den 2. november vises Skaarup Films ”Skriget fra luften” med schæferhunden Rin Tin Tin sammen med en kort farce om Ungerne, der har fået mæslinger, for at flytte maskineriet over til hjørnet af Østeraa. ’Forlystelseskongen’ Frede Skaarup, hvis historier fylder gevaldigt i Aarhus og København, må ligesom sin kollega Sophus Madsen erkende, at træerne aldrig voksede helt ind i himlen, selvom de var godt på vej. Selve Regina-konstruktionen slår sprækker, men hans film vises endnu og de er fortsat stumme, for Beck er først nu ved selv at bestille nyt apparatur hjem. Bispensgade 5 overtages af Fællesforeningen af Danmarks Brugsforeninger, der indretter et større manufakturmagasin i salen, der etageopdeles med loftsudsmykning og pærer intakt og foyeren åbnet yderligere op ud mod Bispensgade. Udstillingsmontre reklamerer rundt om de søjler, der holder bygningen oprejst sammen med FDB’s skotøjsforretning til højre, der rammes af schalburgtage i november 1944. Butikkerne genindrettes og i 1960’erne er der stormagasin i salen, som i dag er blevet tøjforretning. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
• Gå til Fotorama-Teatret, Aalborg | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 11-12-2024 |