Palæteatret / Palæ, Aalborg | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 11.12.2024 |
 Palæteatret / PalæBoulevarden 18 Åbnet 28. oktober 1915 Lukket 26. maj 1983 Mellem Boulevarden og Skolegades Vandgyde, som i dag er Bleggårdsgangen på hjørnet af Sankelmarksgade, opfører murermester Andreas Lauritzen efter tegning af arkitekt Jørgensen i 1915 en både markant og elegant fireetagers bygning i røde mursten med Palæteatret som den absolutte hovedattraktion, der stråler i gyldne bogstaver over hjørnerundingens halvbue med to søjler nedenunder mellem indgangsdørene. Store plakatvinduer lokker på hver side af bygningen. Indenfor findes billetkasser på hver side af et vindfang og her bagved en særdeles rummelig forhal med søjle i midten. I et afsnit til højre findes konfektureudsalget desuden med mulighed for at købe cigarer direkte fra en forretning i hjørnet, hvor man kan pulse og gnaske løs før indgang til salen, der kun gives i pauserne for ikke at forstyrre. Film bliver efterhånden taget helt seriøst. En række behagelige hvilesofaer er opstillet rundt om i foyeren, der er pyntet med paneler og smukke portrætter af filmens største hjerteknusere. Bag vestibulens bagvæg findes et toilet, som placeret for neden af en bagvedliggende trappe ikke umiddelbart står i forbindelse med biografen, men indlemmes siden. I den modsatte ende mod Sankelmarksgade fører en smal trappe op til et rummeligt operatørrum, som bølger sig let og elegant ud over salen, der fremstår særdeles højloftet og dekoreret i felter. Ved den i sig selv højt placerede billedramme findes orkesterplads foran prosceniet. Salen er holdt i enkle linjer uden større farvepragt men bred og tilstrækkelig lang til at være overordentlig moderne indrettet som kun få nybyggede biografer, hvilket kommer den til gavn sidenhen. Kun loftet er pyntet med et større stukarbejde og smuk frise rundt om. I venstre side går tre udgangsdøre ud mod gyden. Bagtil findes de reserverede og ekstra fine pladser inddelt i seks hævede loger samt fire rækker med ekstra fin polstring og mellemgang. Foran en tværgang findes seks rækker af samme kvalitet her uden midtergang foruden fem uden polstring. I alt råder pragteksemplaret Palæteatret ved åbningen over 296 pladser. Enkelte private gæster kan endda sidde på taget uden dog at følge med i filmen, hvor der her er opløftet gårdhave. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Bygningen, som den ser ud den 20. juli 2010. Foto: Thomas HauerslevDet hele går løs torsdag den 28. oktober 1915, hvor man har grund til at være stolt over det, der annonceres som Skandinaviens bedst ventilerede og smukkeste billedteater. Premieren byder på ”Guldmageren”, hvor dørvogtere i ildrød kappe tager imod gæsterne. Filmen er produceret i Marseille af Léon Ernest Gaumont i fire afdelinger om en moderne guldmager, der på gamle alkymisters teorier forsøger at at skabe sig en forgyldt tilværelse med undertitlerne ”Det hemmelighedsfulde slot”, ”Skyggen på vinduet”, ”En rædselsfuld nat” og ”Ved morgengry”. Sindsoprivende spændende skal den være men svær at identificere som en samlet film instrueret af Louis Feuillade med René Navarre og Renée Carl på rollelisten – to af fransk films i tiden mest populære navne fint matchende foyerens billedgalleri og en i hvert fald velvalgt titel for guldmager Lauritsen at lægge ud med. Programmet har måneden forinden været en succes i hovedstadens enorme banegårdspalads og vises efter champagnedåb i Palæteatret kl. 16, 17, 18, 19, 20, 21 og 22. Ligesom City-Biograf vedbliver Palæ at spille alle ugens dage fra kl. enten 16 eller 17. Programmerne kommer alle fra Kinografen med aktualitetsbilleder fra Gaumonts ugerevy, men siden blandes posen under forskellige bevillingshavere med andre distributører, hvoraf nogle giver Palæteatret danmarkspremiere på relativt ubetydelige film. Som i de andre af Aalborgs biografer er det danske film, der for alvor sætter palæet på den anden ende med kø langt ned ad Boulevarden, hvor man ligger i behagelig afstand til alle de andre, der har presset sig sammen indenfor en radius af 150 meter omkring Bispensgade og Østeraagade i forlængelse af Boulevarden, der i 1910-12 var skåret gennem mange af byens gamle huse for at forbinde havnen med byens nye banegård fra 1902. Klubhavens Biografteater er placeret et godt stykke ovre på den anden side så langt ude af Vesterbro, at det var lige før, at kragerne vendte i det, der siden bliver Vesterbro Teater, men den daglige leder herfra, der i begyndelsen står for Palæets programlægning, hvad Lauritzen ikke har en døjt forstand på. | |
 Tegning af Palæ fra Rialto Cinema Group, 1973. Gengivet med tilladelse.Da murermesteren dør i december 1919, sælger enkefru Kirstine pr. 1. maj 1920 for en halv million kroner bygningen incl. Palæteatret til et konsortium bestående af fhv. hotelejer Kjeldgaard samt bagermestrene Niels Christensen og Vilhelm Børsholt, der som byrådsmedlem får bevillingen puttet i egen lomme, hvor enkefruen forud ikke kunne vide sig sikker for længere end et år ad gangen. Fra 1922 får Palladium-filmene med Fyrtårnet og Bivognen instrueret af Lau Lauritzen uden gamle familierelationer danmarkspremiere i Palæteatret med garanti for trafikkaos i hvert fald på fortovet i konkurrence med tilsvarende forstoppelse længere nede mod havnen i oktober, hvor Chaplin møder op i Kino-Teatret med ”The Kid”. Samme år er bevillingerne lagt ind under Justitsministeriet, hvilket ikke får betydning for Børsholts værste konkurrenter (Gee nu i City, Beck i Fotorama og Sahl p.t. Kino-Teatret), der alle har opnået en sådan på livstid, mens han og Vesterbros ejer troligt må søge amtsmanden hvert tredje år og som herefter beslutter sig efter at have indhentet erklæring fra byrådet. Fortsat dygtigt ledet har han dog intet at frygte og i juli 1924 benyttes en uge på at pudse herligheden op. Udvendigt opsættes et lysende baldakinudspring over indgangen og salens trægulv pålægges løbere. | |
 I Palæ bliver der leget med grammofonplader også i forbindelse med det nyeste udstyr fra Nordisk Tonefilm, der installeres i januar 1930. 2. juledag fejres højtiden med Palladiums første talende frembringelse, som er endnu en sand publikumsbasker med den populære duo Fy & Bi i en genindspilning af ”Han, hun og Hamlet”. ’Det ungdommelige publikum morede sig, saa huset var ved at vælte’, skriver Amtstidende om premieredagens begejstringsrus. I juli 1933 flyttes operatørrummet nedenunder med direkte adgang fra Sankelmarksgade, hvor så i stedet logepladserne rykker ovenpå og drager nytte af balkonen, som den allerede ser ud endda med plads til flere gæster end tidligere. Vinduerne heroppe dækkes blot til af gardiner. Ved gennem annoncesalg at skille sig af med 170 slidte stole og føje flere til, kommer Palæteatret op på 308 herefter sikret i forhold til brandfare med reservetrappe ført ned fra balkonen til venstre for maskinerne. Det er en særdeles velfungerende biograf, der allerede kalder på mere. I juni 1936 overtager den handelsuddannede Johannes Drost fra Kino-Teatret i Slagelse bevillingen til Palæteatret og søger straks om tilladelse til at udvide balkonen, der i september 1936 føres længere ud over rummet i jernbeton. Trappen tilføres tre trin, så der kommer hældning over det eksisterende gulv. De 102 nye stole på balkonen er bredere, men Palæteatret da totalt nået op på 377 pladser, hvor stoleopsætningen ikke forandres sidenhen på nær, at der fjernes en række og en stol i venstre side, da der kommer scope på plakaten tyve år senere, hvor salen herefter har 358 sæder og tværgangen en ekstra lækker af slagsen udstyret med sofaer – disse dog først fra 1963. Uden at holde lukket gøres klar til smartere tider med et revideret billetsystem, der for første gang involverer nummererede pladser i Palæ, ligesom Palads Teatret har fået det fire år forinden dengang under stort kaos. Det sker fra den 18. september med Myrna Loy som ”En kvinde i nettet” med Spencer Tracey på tyvejagt. Allerede i 1937 er publikum hver som én lykkeligt vidende om, hvor godt det går for Palæ og da ikke mindst ved juletid, hvor ”Nøddebo Præstegaard” fra Nordisk Film siden 1934 har været fast inventar. En tyv savner midler til sine sidste juleindkøb og aflægger natligt visit på Boulevarden uden at være blevet inviteret, hvor personalet lillejuleaften erfarer, at billetkassen er lettet for 25 kroner i byttepenge. Politiet tilkaldes og det er ikke sidste gang. I oktober 1940 dør direktøren uventet og efterlader sig sin hustru af andet ægteskab, fru Rigmor Drost, der efter vanlig spænding om udfaldet får overdraget bevillingen dermed heldigere stillet end den forrige enkefrue. Foyeren pyntes om fortsat med masser af plakater og hvilesofaer. Udgangsforholdene fra oven er samme år til nærmere inspektion, hvor man igen er heldig, at en bredere trappe til de mange ekstra publikummer teoretisk kunne føres udenfor, hvor fortovet allerede er ekstra bredt. Brandinspektøren erklærer sig dog tilfreds med de nuværende forhold, når bare der er ½ time mellem forestillingerne, hvilket altså er temmelig længe, skulle vi hilse at sige. Om det bliver overholdt på sigt, er vist sin sag og op til politiet at afgøre. Herfra vendes tommelfingeren op efter inspektion. Som hyppige gæster er man fra den kant godt hjemmevant. | |
 I oktober 1941 er der netop indrettet nye, moderne toiletter i foyeren foran det gamle trappe-wc, men det er sket upraktisk med mulighed for blufærdighedskrænkelse set fra vestibulen i direkte blik ind mod herretoilettets urinaler. Ikke underligt erklærer fru Drost sig enig med arkitekten, at man nok heller sporenstregs må opsætte en ekstra væg akkurat indenfor efter et besøg af denne gang Rigspolitiets kreds nr. 48’s underafdeling, Beværter-Næring & Sundhedspolitiet. I maj 1944 ansøges om tilladelse til at sprængtryksikre både vindfang og balkon, sådan som to af de fire udgangsdøre er blevet det, mens to er spærret af. Det sker alt sammen efter en lang række schalburgtageangreb i byen, men ikke ligefrem fordrende for publikums sikkerhed. Den 1. august 1944 påbegyndes en ombygning, der tilsvarende bringer en bredere smedejernstrappe op til balkonen, mens foyeren får større billetkontor stadig på hver side af vindfanget. Chokoladekiosken rykkes frem nu synlig akkurat indenfor dørene til højre og dermed hygiejnisk flyttet lidt væk fra toiletterne ligeledes med vokseværk. Den bagerste dør ind til salen mures til for sammen med et forsænket loft at skabe sofanicher i mere intim stil, sådan som hjørnet lod at tiltrække sig opmærksomhed. Det hele står færdigt i september. Hvor mange andre i byen måtte lægge hjernerne i blød for at finde plads til deres brede lærred, er det i Palæteatret som antydet en smal sag for Drost, der uden besværligheder placerer et bredt fortæppe i rødt og lilla foran et nu syv meter bredt lærred, da direktricen i juni 1959 uden største behov i forhold til repertoiret tilfredsstiller tidens krav, hvor også filmmaskinerne udskiftes. Ved udgangen af august 1962 vælger Rigmor Drost at lade sig pensionere fra sit Palæ og udlejer herefter til prokurist Poul Christensen Rahbek, der får det nye kulturministeriums bevilling til at fortsætte driften. Han kommer til Aalborg efter flere år som filmansætter hos ASA og nyder vældig godt af et fortsat glimrende samarbejde ikke mindst, da Palads Teatret lukker et halvt år senere. Snapsene derfra deles herefter med City, som man bliver bonkammerat med. En første danmarkspremiere-succes har han efter blot to dage på jobbet mandag den 3. september med Merry-produktionen ”Den rige enke”, hvor Rigmor Drost… undskyld, Maria Garland har hovedrollen. Som hidtil spilles fortsat altid om eftermiddagen foruden 19 og 21. Velkommen til Det nye Palæ 2. påskedag 1963, hvor Rahbek dørene op til en forandret sal i forhold til farver med væg og loft malet blåt i tre nuancer. Stolene er delvist udskiftet med omtalte lækkerbisken af en sofarække og her springer farver i øjnene af alle mulige slags. Børnerækkerne foran har fået påført ekstra slidstærkt betræk, de bagerste stole flyttet op på balkonen mens resten kommer med bedre polstring og luftfriskningsanlægget med afsæt i den eksisterende konstruktion helt tilbage fra 1915 gevaldigt justeret. | |
 Palæ fra Rialto Cinema Group, 1973Palæs 50 års dag i 1965 fejres med Erik Ballings ”Landmandsliv”, der allerede i ugevis har kørt for udsolgte huse. Begivenheden er forinden markeret med nye gulvtæpper og til premieren på ”Næsbygårds arving” instrueret af Alice O’Fredericks den 17. december samme år er tilmed maskinerne udskiftet med garanti for endnu bedre billedkvalitet. Herefter forestår opsætningen af en helt ny facade, der også udadtil gør Palæ til et moderne centrumteater, som Stiftstidende udlægger den trækasse, der som om nogen har savnet Vesterbro Teater smyger sig rundt om vinduer, billedskabe og dørparti ikke ulig Kinografens nye udseende ude i Vejgaard. Fortsat nyder palæet masser af succes… med deraf følgende problemer. Fra fredag den 18. marts 1966 skaber byens besofne ungdom flere aftener i træk store problemer for ASA-filmen ”Kvindedyr”, der som del af et længere kørende udvekslingsprogram med Sverige har fået premiere, nok mest fordi instruktørens navn er Henning Carlsen. I København havde den fungeret udmærket i Nygade, der altid stod model til lidt af hvert, men Aalborgs unge ikke kunne kapere, hvad der i virkeligheden var en svensk kunstfilm, hvilket man ikke kunne læse af den danske titel, der vel også var noget bombastisk i forhold til blot ”Kattene” hvis direkte oversat. ’Kunne man ikke tilkalde politiet og få fjernet urostifterne?’, spørger Stiftstidende, hvortil direktøren svarer, at han ikke synes om at have politiet stående (vagt) ved sin biograf hele tiden. Løsningen blev den simple at pille filmen af plakaten før tid, hvilket var noget, Palæ aldrig havde gjort før på netop den baggrund. ”Fodboldpræsten” fra 1951 hentes ind som erstatning; Jørgen Reenberg kunne vel nok tale drengene til ro som i filmen. Den efterfølgende fredag lyder en danmarkspremiere på ”Dyden går amok” instrueret af Sven Methling. ’Den kan formentlig ikke få urostifterne til at gå amok også’, spørger Rahfeldt sig selv lettere bekymret. Direktørens unge søn bliver selv berømt den 13. oktober1969 her for det gode, hvor 13-årige Mads Rahbek har hovedrollen som Dick i filmatiseringen af Enid Blytons ”De 5 og spionerne”. Børnefilmen er fortrinlig til målgruppen, selvom pressen ikke synes om den. De kunne heller aldrig lide ”Far til fire”. I Aalborg bliver filmen en moderat succes for øvrigt produceret af Just Betzer, der året forinden har stiftet produktionsselskabet bag, nemlig Panorama, der også påbegynder en distribution af udenlandske film. Også han er Aalborg-kendt som operatør i Palads Teatret frem til lukningen i 1963 for herefter at blive produktionsleder på ASA, hvis titler han siden bringer ind under selskabet med fælles udlejning. Han og Rahbek kender dermed hinanden særdeles godt. Et år senere spiller hele to danmarkspremierer fra Panorama samtidig, da fortsættelsen ”De 5 i fedtefadet” fra mandag den 20. oktober får selskab af en tysk ”Sexy Baby” kl. 21. Mange andre af Panoramas titler kommer op i Palæ, hvis ikke i City, hvor de to fortsætter det udvidede parløb ved også at reklame i hinandens biografer nogle år senere. I juli 1972 har Rialto ved Preben Philipsen overtaget Bio i Herning og ansætter Rahbek til også at lede denne foruden Grand i Odense. Rialto får samtidig en halvpart i Palæ. I februar 1973 konstaterer brandvæsenet ved et hovedeftersyn af byens biografer, hvilket som en gentagelse af tidligere tider stiller konkurrenten Fotorama overfor større problemer, at de nyere loftsplader i foyeren her i Palæ er af brandfarlig skumplast og beder straks Rahbek om at få dem pillet ned. Direktøren nægter i første omgang, idet pladerne skal være godkendt af boligministeriet. Det viser sig at være rigtigt, men kun gældende bygninger indtil to etager, hvor palæet rummer fire, hvad angår foyerområdet. Efter utallige genoptagelser af ”Nøddebo” er den gamle traver vist for sidste gang, da en ny indspilning af historien instrueret af Peer Guldbrandsen får premiere 22. november 1974. Den 15. december 1976 overtages både Rialtos halvpart og resten af huset af Saga Film i 50% forening med Rahbek, der fortsætter som direktør. Sammen slår de sig på lejligheds- og værelsesudlejning af de overliggende etager, man nu gerne vedkender sig. Efter direktøren får mere at gøre med at drive pensionat og varetage husets øvrige forretningslejemål, træder Kai Altenov Nielsen ind som driftsleder af Palæ på en forpagtningsaftale fra 1. januar 1979. Han filmdebuterede som 12-årig tilbage i 1955 med en lille rolle i ”Far til fire på landet”, en ASA-film, naturligvis, men kommer ellers med handelsskoleeksamen, et job som tjener og forskellige jobs i filmbranchen frem til 1975, hvor Rahbek hentede ham ind som vellidt inspektør. I foråret 1983 er den helt gal på Boulevarden, da Saga Film under konkurs ledes fra et advokatkontor i København, mens Rahbek har bosat sig langt væk i Spanien. I 1977 var Bio 5 kommet til som streng konkurrent og Scala blevet et biocenter med seks sale, hvor alle de store distributører helst sætter filmene op. Den 26. maj viser Palæ de to allersidste film, ”Holly – vild af begær” kl. 17 og 21 med nordafrikanske ”Ørkenrotter” placeret midt imellem kl. 19. Altenov havde set for sig, at Palæ ville kunne klare sig i konkurrencen udelukkende ved selv at lade sig splitte op i to. Ejerskabet var ikke til at hugge eller stikke i, men det havde jo sin forklaring. Kort før lukningen klager lejerne i bygningen over larmen fra salens ventilationssystem, der berømmet i fordums tid nu hoster og sprutter af den anden verden. Nogen er derfor glade, da det straks efter lukningen lyder, at der ikke vil blive drevet biograf igen. Altenov kommer til en anden af Saga-selskabets halvparts-biografer, nemlig Hvidovre Bio 1+2, som Arne Hübertz Knudsen via sin distribution for nuværende placeret i Thisted akkurat fik holdt udenfor Sagas konkurs året forinden. Endnu overlevede Palæ-Kiosken, som var vokset ud af cigarforretningen men i dag for længst borte. Til en begyndelse skitseredes muligheden for at etageopdele salen for ovenpå at indrette en lille lejlighed eller kontor, hvor man i det fjerne aner omridset af en biograf i ministørrelse. Stueetagen er evident som forretning på grund af den gode beliggenhed i forhold til udstillingsvinduer. I begyndelsen flytter Skousen ind, hvor operatørrummet bliver til kantine, mens trappenedgangen fra balkonen sløjfes og dametoilettet bliver rengøringsrum. Kiosk, billetsalg og vindfang fejes ud. Med den anden dør ind til salen reetableret står her et par rummelige lokaler, der med skiftende lejemål og længere perioder uden har rummet forskellig virksomhed siden da. Herudover fremstår bygningen med alle sine oprindelige kendetegn, efter baldakinen er pillet ned, bl.a. med sine tre udgangsdøre, ligesom man på resten af murværket tydeligt aner døren fra balkonen. Også døren ind mod det forhenværende operatørrum består. | Rialto Cinema Group - Danmarks første biografkæde |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
| Gå: tilbage - op Opdateret onsdag, 11 december 2024 16:02:50 |