| |
Bio
Boulevarden, Aalborg |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
11.12.2024 |
Boulevarden
27 - forhenværende Gestapohovedkvarter i Aalborg - og biograf. Foto 20. juli 2010: Thomas Hauerslev
Bio Boulevarden
Boulevarden 27
Åbnet 3. januar 1953
Lukket 23. maj 1958
Boulevarden 27 er opført som højskolehjem i 1896 dengang som nr. 11 på
stykket, der frem til 1900 bar det selvstændige navn Bleggaardsvej med
portindgang i husets venstre side. Bagved opføres i gården til højre
fremme i 1905 en højloftet samlingssal med smal, trelænget balkon. Denne
forbindes med forhuset af en mellembygning, som rummer indgang med
garderobe og fra 1925 desuden to toiletter henover på første sal foran
indgangen til balkonen. Under besættelsen har Gestapo fra september 1943
hovedkvarter på stedet, der fra april 1946 bliver Hotel Cecil, som de
næste år benytter salen som festlokale. Hotellet lukker få år senere,
hvor værelserne siden bliver til ungdomsboliger.
I efteråret 1952 besluttes det at starte en foredrags- og
foreningsbiograf på stedet, hvortil der ikke kræves biografbevilling.
Nærmere oplysning og indmeldelse i en voksenfilmklub kan i øvrigt ske
hos Viggo Madsens boghandel i Bispensgade, der også mange år forinden
har været behjælpelig med salg til filmvisningerne i
Haandværkerforeningens gamle sal på Østeraagade og lignende arrangementer
i byen. Kontingentet bliver to kroner for en sæson og 1,50 kr. pr.
forestilling. Der er planlagt en serie på foreløbig otte film, der skal
vises som aftenforestilling hver 14. dag i den nye foreningsbiograf, der
egentlig bare kalder sig Bio, men som i annoncer ender med at folde sig
ud som Bio Boulevarden ved at lege med bogstaverne.
|
Læs
mere her:
Palads Teatret, Aalborg
Fotorama, Aalborg
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle
filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er
Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70
|
Panacolor
Dimension 150
|
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Bio
Boulevarden i længdesnit
Lige netop disse annoncer er det ømme punkt, for en klub må ikke
annoncere åbent med sine film, så hvad angår helt traditionelle
spillefilm for voksne i dette regi, fungerer det som alle andre
filmklubber. En anden sag er så det tilbud, der herefter retter sig mod
den yngre generation, hvor alting bliver set på med mildere øjne og
priserne lavere. Her har godhjertede mennesker med afsæt i en gammel
tradition om visninger for børn med eller uden vederlag forplantet sig
til idéen om at starte en regulær børnebiograf. Sådanne visninger har
man haft mange af i Palads Teatret fostret af gamle Apollo-direktør
Beier 50 år forinden og det er netop inspektør Jens Victor Møller fra
Palads, der er mand for det nye tiltag. Bestemt ikke alle er lige
begejstret, når man de næste år spotter køer ned ad Boulevarden nærmest
så langt som til Palæteatret af den slags, der på to ben står og tripper
længselsfuldt af forventning.
Bio
Boulevarden bliver mest af alt landets første børnebif, men lægger
såmænd ud med noget helt andet, hvor store annoncer i dagene omkring
lørdag den 3. januar 1953 proklamerer adgang for alle til en billetpris
af 2 kr. for voksne og 1 kr. for børn. ”De plastiske film”, som det
handler om, består af sammenklippede dyrefilm, tegnefilm, ballet- og
musikfilm samt et abstrakt program, der alt sammen tidligere kun har
været vist i København. Hele herligheden er temmelig umage at fremvise,
for det kræver nemlig to specielle fremføringsapparater, der projekterer
mod lærredet fra hver side, mens publikum for sin part skal påføre sig
særlige briller med farvet glas. Disse bevirker, at man helt uden
alkohol ser sol, måne og stjerner, når skyer bevæger sig henover hovedet,
ligesom dyr i Zoologisk Have træder direkte frem mod én og biler kommer
buldrende så skræmmende, som dengang toget på lærredet kom farende ind
på perronen første gang i 1896. Der er med andre ord tale om, hvad der
svarer til de 3D-film, man snart viser på bare én maskine.
|
|
Bio
Boulevarden i tværsnit
Salen rummer balkon fraregnet 253 pladser – i begyndelsen med to
35mm-fremvisere placeret på hver side af balkonen, der af samme årsag
ikke benyttes, før projektionen flytter ind på midten. Gæsteprogrammet
med de bragende flotte annoncer, der i forskellige udgaver kaster
giraffer, søløver og… damer ind i hovedet på publikum, kører i ni dage.
Leon Møller – vi formoder en familierelation, der ikke udspringer af
løveburet – har ifølge ’Ny Tid’ boltret sig i abstraktioner og indrammet
filmlærredet, mens resten af salen fremstår i rolige, adfæmpede og varme
farver.
Onsdag den 14. januar er der stiftende generalforsamling i
voksenfilmklubben, der allerede har 300 indmeldt. Torsdag den 15. januar
indvies børnebiografen officielt med aalborgpremiere på den timelange
”Afrikas vilde pragt” med adgang også for voksne samt ledsagede foredrag,
sådan som der er indkøbt en talerstol til formålet. Afhængigt af
filmenes karakter, er der afgiftsfritagelse på biografbilletten til
ordinære forestillinger, hvor rejsefilm altid kan vises frit. Som
børnebio kører et forskelligt antal ugentlige forestillinger somme tider
bare kl. 16, men det kan også være kl. 15.15 og 17 eller i ferieperioder
med fuld tryk på hele dagen, ligesom dette næste ’åbningsprogram’ i
rækken, der som de plastiske har adskillige visninger i dette tilfælde
kl. 14.30, 16.30, 19.15 og 21. Ugen derpå er ”Helt til grin” kun
forbeholdt børn.
|
|
Bio
Boulevardens første børnefilm torsdag den 15. januar 1952
Går man en tur ned ad Boulevarden, er der pyntet flot op med billedskabe
på hver side af porten med Bio foroven og et skilt yderligere nedenunder,
der skriver børnefilmklub, men også for dem er medlemskab nemt at
erhverve. Konkurrenterne er som nævnt ikke spor begejstret og gør flere
forsøg på at få det stoppet. Efter fem år er eventyret slut, da sidste
sæsonforestilling finder sted den 23. maj 1958. Herefter lægger kommunen
beslag på børnefilmene i næste sæson, da den kommunale
Europa Bio åbner
fredag den 15. august 1958, hvor også Dansk Skolescene benytter denne
langt større sal. Dagen forinden er der på Boulevarden afholdt
tvangsauktion over al inventar, hvor Møller nedslået konstaterer,
hvordan misundelse forhindrede den videre drift. Efter salen er ryddet,
afholdes i marts 1959 ålborgmesterskaber i bordtennis, før Inga & Leif
B. Jessen stepper ind.
I oktober 1987 forespørges om muligheden for at omdanne den nu nedlagte
danseskole til dagligvareforretning, mens Pensionisternes Samvirke i
oktober 1989 anbefaler at tage stedet i brug som forsamlingshus med
tilbud, kommunen ikke i forvejen tilbyder ældre, fx daghøjskolekurser og
foredrag. Ældreforeningen har i forvejen filmvisninger i
Astoria og
kæmper hårdt for at omgøre allerede trufne afgørelser.
Byfornyelsesplaner for området ikke mindst denne firkant mellem
Louisegade på to sider og Christiansgade på den tredje taler desværre
ubønhørligt om rekreative, grønne områder som erstatning for de mange
overbyggede baggårde. Således rives under adskillige protester først
mellembygningen og et par garager ned, før salen i foråret 1991 styrter
i grus som den sidste, efter den sidste tid at være udlejet til en
fotograf, der ville benytte den som atelier.
|
|
Erindringer
|
|
Vinterstemning
ved Børne Bio. Billedet er doneret af Jens' familie.
06.09.2013
Min far startede, var indehaver af og "lukkede" Børne Bio. Han startede
sin biografkarriere som chokaldesælger i
Fotorama, Aalborg. Det var dengang
man gik rundt med en større kasse på maven før forestillingen og solgte
slik. Senere kom han til Palads
Teatret som bl. a. operatør og senere som inspektør. Reelt kørte han
biografen med Peter Kjear som bevillingshaver. Senere blev det saa til
Børne Bio. Mine forældre endte deres aktive karriere som frugt- og
grønthandlere i Christiansgade.
Tak for en meget beskrivende hjemmeside. Stort arbejde:-)
Med venlig hilsen
Per Møller
|
|
3D / Plastiske Film
|
|
Bio
Boulevarden med De Plastiske Film her med søløve-angreb på premieredagen
|
|
 |
|
 |
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Biograf-Teatret |
Kosmorama |
Fotorama |
Aalborg Bioscope-Teater /
Biograf-Teatret |
Klubhavens Biografteater /
Klub-Biografen / Vesterbro Teater / Vesterbro Biografteater / Vesterbro
Stumfilmteater |
City-Biograf / City
Biografen / City |
Apollo / Palads
Teatret |
Fotorama-Teatret |
Haandværkerforeningen |
Palæteatret / Palæ |
Kino-Teatret / Fotorama |
Kinografen Vejgaard /
Kinografen |
Vesterbro Bio / Astoria /
Metropol |
Scala Bio / Scala bio center |
Europa Bio / Symfonien |
Aalborg Hallen (Cinemiracle
& "Windjammer") |
Teater Bio |
Porno Cinema |
Bio 5 |
Cinema 180, Tivoliland |
Biffen |
BioCity / Nordisk Film
Biografer Aalborg Kennedy |
Biffen
Nordkraft |
Nordisk Film Biografer
Aalborg City Syd |
|
|
|
|
|
|

• Gå til
Bio Boulevarden, Aalborg |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
søndag, 02 februar 2025 11:53:29 |
|
|