Kinografen Vejgaard / Kinografen, Aalborg | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 11.12.2024 |
| Kinografen Vejgaard / Kinografen Hadsundvej 18 Åbnet 10. juli 1924 Lukket 29. juni 1977 I august 1923 har grosserer N. Odgaard som den mest pengestærke herre efter heftig duel med værtinderne på Afholdshotellet tilkæmpet sig bevillingen til at indrette Vejgaard Biografteater, som han navngiver Kinografen her i Nørre Tranders Kommune, der i årevis har sukket efter egen biograf. Salen kan efter hans tegninger indrettes med 224 pladser fordelt over 14 rækker med otte sæder på hver side af en midtergang i en opstilling, der i øvrigt aldrig forandrer sig stort. Ved åbningen er der udgang bagtil på hver side af lærredet, mens et operatørrum placeres over foyeren med lille kontor mod gadens murstenspyntede, hvide gavl, der i tysk og heroppe uvant stil svinger sig op i buer tænkt som en hilsen til byens nye apotek ved siden af. Øverst reklamerer Kinografen på en rød vimpel med indgang nedenfor i midten på hver side af store vinduer pyntet med billeder og plakater. Til venstre for en lille butik er et vindfang i midten af forhuset indrettet med kasse og tilhørende kiosk bagved indenfor døren til forhallen, der som en overraskelse har fået en rummelig balkon placeret henover det inderste stykke med plads til yderligere 42 gæster. Indvendigt fremstår det meste i røde farver under det kraftigt rundbuede loft. Således kan 266 gæster fra torsdag den 10. juli 1924 øst for Aalborg midtby se ”Vejen mod lyset”, D.W. Griffiths succesrige melodrama med Lillian Gish og Richard Barthelmess, der såmænd bedst er kendt under originaltitlen ”Way Down East”. Ved klaveret spiller fru Heegaard til alles uovertrufne nydelse så godt, at musikken i sig selv er værd at rejse efter. Den 16. august 1931 har Kinografen premiere på sit nye tonefilmsanlæg med Marlene Dietrich i ”Den blaa Engel”, sådan som samme film havde inviet Fotoramas nye anlæg på Østeraa ni måneder forinden. Kinografens første større ombygning sker i sommeren 1942, hvor biografen lukker den 4. maj frem til genåbning med Marguerite Viby som ”Frk. Kirkemus” tirsdag den 25. august. Salen er da forlænget 5½ meter med plads til 252 på gulvet, mens en projekteret udvidelse af balkonen for at få plads til 67 ikke realiseres og rummer derved ’kun’ 294 pladser, selvom der skulle være kommet 90 ekstra ud af ombygningen. Odgaard kan have pillet nogle rækker ud forinden. Højttalerne er udskiftet og lærredet større, idet dørene er ført ud i hver side. Hele rummet er desuden pudset op fra gulv til loft og fremtræder nu i lyse farver over høje træpaneler, ligesom forhallen er vokset ved at inddrage den lille forretning, hvorved også trappen op til balkonen er blevet bredere efter at være flyttet over i højre side. Omvendt må en ny trappe i januar 1943 af sikkerhedshensyn føres op til operatørrummet udenfor bygningens venstre side. Ved salens nordlige ende mod højre er der allerede om sommeren ligeledes udenfor opført en halvtagsbygning til toiletter. Før var der slet ingen. Her bliver det nødvendigt at opsætte gitterlåger ud mod gaden på begge sider, så publikum ikke forvilder sig ind ad den vej. Fra 1950 er forstaden Vejgaard en del af Aalborg Kommune og den 30. juli 1954 bliver Kinografen for en tid førende, da den som kun provinsens fjerde biograf får installeret widescreenlærred på 3 x 5,5 meter mod før 2,8 x 3,9 til ”Tordenbugten” med James Stewart, hvilket sammen med nyt maskineri fra Zeiss-Ikon i operatørrummet står i 40.000 kroner. Forandringen koster denne gang kun relativt få pladser på grund af den i forvejen store afstand op til lærredet lagt til de tolv år forinden. Kinografen råder da over 288 sæder og bliver et sandt tilløbsstykke med sit såkaldte vidunderlærred, der fylder hele endevæggen. Odgaard nyder de gode tider med høj cigarføring og flere danmarkspremierer, bl.a. ”Familien Trapp i Amerika” sammen med Aarhus Scala og Kino Horsens den 11. april 1959 et helt år før 3 Falke Bio, der i årevis var totalt blændet af sydens sol over ”South Pacific”. I 1962 lukker Kinografen den 10. maj, hvor bygningen for en god skilling er solgt til John Thybo Nielsen fra Kinoteatret i Farsø her drevet af moderen, mens han selv opnår bevilling til Kinografen. Den unge direktør bruger det næste halve år på en renovering af både foyer og salen, der er delvist ramt af svampeangreb. Salen stråler nu i blåt over nye mahognipaneler, mens salens denne gang 265 stole kommer i forskellig kvalitet iført rød plastic foran og her bagved fløjlsbetrukne i blågrå nuancer. Omkring mellemgangen er der kun syv sæder til venstre, da de nye er en my bredere end de gamle. Samtidig tilbygges en lille scene foran lærredet, der dækkes af et gult fortæppe, mens lyden er stereofonisk. Til evig tid udskudte planer om at indrette toiletter i kælderen bliver heller ikke til noget i foråret 1963, hvorfor man aldrig slipper for gennemtræk omkring udgangen til højre for lærredet. Facaden får ny beklædning forneden og neonskilt med KINO-grafen ragende ud over fortovet. Den officielle genåbning finder sted tirsdag den 6. november 1962 markeret med intet mindre end en danmarkspremiere fra filmselskabet Columbia på en mexicansk film med titlen ”Op og ned med Cantinflas”, som bliver en pæn succes her i byen, hvor den spiller i otte dage. Fra maj 1968 spiller ”The Sound of Music” i flere måneder som Kinografens største succes gennem alle tider. Stor tilfredsstillelse har Nielsen fra samme år, da han begynder sine efterhånden legendariske dobbeltmidnattere, mange i og omkring Aalborg gerne drager til Vejgaard efter. Det slagfærdige program vises snart også lørdag eftermiddag, hvilket er et særsyn, der kræver notat for eftertiden, når man fx en dag i 1973 må vente helt til kl. 19 for at se ”Walt Disneys Jubilæums-Show”. Alt lod til at foregå anderledes på Hadsundvej og Kinografen var elsket for det. 10. marts 1967 lyder en fornøjelig danmarkspremiere på ”Dr. Goldfoot og bikini-maskinen”, hvor man trods Vincent Price øverst på plakaten begynder at ane, hvor det bærer hen. Idolet Frankie Avalon er også med. Indenfor har en ung Erik Hamre uddannet sig som operatør, før han finder vej til Scala og videre ind i voksenlivet. Han bliver siden mangeårig direktør for Gentofte Kino med Kai Altenov fra Palæ som inspektør. I december 1969 købes Kinografen med fars penge af den 23-årige handelsstuderende musiker Karl Gunnar Skadelund fra Løkken, hvor elektricitetsbestyrer Magnus Skadelund i mange år har drevet først Løkken Biografteater og herefter Kino-Palæet. Bevillingen skal dog opslås ledig og unge Karl Gunnar får den ikke før 1. maj 1970, så overdragelsen trækker lidt ud. Nu bliver det først rigtig ophidsende, når man dykker ned i repertoirets mørkere sider, som får frit løb, da voksencensuren er afskaffet. ’Den forrige ejer forsøgte at spille problemfilm, men det gik helt i vasken’, forklarer Skadelund. ’Indtil videre fortsætter jeg med westerns, knaldfilm og den slags… Jeg har overhovedet ingen idealistiske skrupler med hensyn til at spille krigsfilm og pornofilm. Hvorfor skulle jeg have det? Det er dem, der giver bedst…’ Der bliver nærmest tale om helgendyrkelse af denne fortsat spøjst udseende bygning med sit efterhånden mystiske repertoire og usædvanlige tilgang til blot det, at skulle træde afsides. Inside er der fra efteråret ’satisfaction’ hver eneste dag med sene forestillinger bestående af pornofilm, der under denne paraply viser hjemmegjorte sager støvet op i København for i Jylland at blive præsenteret i traditionelle biografer. Aabybro Bio har siden juli 1970 med undtagelse af et ufrivilligt stop efter politimæssig interaktion haft dem fast på programmet, hvilket ved aftentid gjorde de tyve kilometer landevej stærkt befærdet. Annoncerne noterer indholdet som værende ’pornographically motion pictures’ og saftsuseme, at man skal være 20 år gammel for at komme ind til dem. Filmene distribueres via Aabybro af ’Dansk-Tysk Film’, hvorved i øvrigt ophavet afsløres. Indgangen til salen flyttes ud i venstre side, hvorved der med et ’uheldigvis’ dårligere udsyn fra foyeren skabes en lille niche bagtil, som reducerer antallet af stole til 252, hvoraf halvdelen står til at blive udskiftet med i alt 248 stående tilbage. For projektionen står et lille apparat af mærket Norris Super 8, så større er aftenshowet altså ikke. Ved nattetide i maj 1971 bryder nogen ind i operatørrummet og stjæler hele beholdningen af den tyske slægt, tolv frække strimler samt smalfilmsapparatet og øvrige småting. Som Stiftstidende skriver, mangler tyven bare lærredet, hvad mange dog sagtens kunne slå op, dengang 8mm var almindelig udbredt i private hjem. Efter et par hastige opkald til det københavnske sidegadekontor sættes tolv nye pakker med kød straks sat på flyveren nord-nordvest, så ingen den aften gik hjem med uforløst sag. I januar 1975 sætter Skadelund Kinografen til salg, men nøjes med at indgå en forpagtningsaftale. Foruden at have startet grillbar i Samsøgade har han og fruen nemlig i december året forinden taget skridtet og åbnet Porno Cinema inde i midtbyen, hvilket ikke levner tid til Kinografen. Således tager Kurt Olsen nu Vejgaard i sin besiddelse efter, han et halvt år forinden måtte opgive at fortsætte Fotorama for enkefru Beck, hvor man ikke kunne nå til enighed med ejeren om, hvordan fremtiden skulle tegne sig. Ud af det blå kommer et fint premiereindslag fra Borg Film på ”Hævneren Shane” med Mike Marshall i titelrollen mandag den 24. februar, hvilket allerede er før overtagelsen officielt finder sted 1. april. Med sit samtidige job som salgschef for filmselskabet Columbia-Fox, betyder det i forhold til repertoirevalg et kortvarigt farvel til de frække damer, men fra 11. oktober 1976 kan man se noget så aparte som en danmarkspremiere på ”De liderlige jomfruer”. Filmen er hentet hjem fra Grækenland påsat denne obskure danske titel, er i besiddelse af en britisk X-rating og forbudt under 18 i Tyskland, men da der blot var tale om en uartig krimi, er nogen denne gang nok kørt afsted med slukørede billygter. Den 1. november kvitter Olsen sit job hos Columbia-Fox for i stedet at blive omrejsende filmbooker for de mindre selskaber Jesper Film og så netop Borg. Således har nu han heller ikke længere tid til Kinografen, som han løses fra i februar 1977. Skadelund har ingen intention om selv at fortsætte, men transporterer midlertidigt en række af sine strandfilm tilbage mod øst. Kinografen spiller sidste gang mandag den 29. juni 1977 nok så højstemt med et uidentificerbart program vielleicht aus Deutschland, hvor ”Den frække elevator” kører sammen med ”Porno i modeverdenen”. Mange skulle efter sigende være interesseret i at overtage stedet, men med hvilket formål? Der spørges til muligheden for at rive bygningen ned for i stedet af opføre en boligblok. Kinografen ender med at blive tæppehus, hvor salen i 1993 opdeles i tre niveauer med kvadratmeter til værelsesudlejning helt oppe under skråtaget. Tre år senere flytter filmene igen ind i stuen i form af videokassetter fra Christianshavn Video med Blockbuster i hælene. I dag er stedet endt som café og second-hand shop, hvor facaden ligner sig selv uden sin 60’er-reference. Gitterlågerne er der også endnu. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
• Gå til Kinografen Vejgaard / Kinografen, Aalborg | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 11-12-2024 |