Kinografen / Phønix-Teatret, Horsens | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.09.2024 |
 Kinografens åbningsannonce 9. maj 1909Kinografen / Phønix-Teatret Kattesund 5 Åbnet 9. maj 1909 Lukket 26. april 1914 Genåbnet 9. december 1921 Lukket 16. september 1927 Kinografen åbner et halvt år efter Royal-Biograf er lukket og der er således igen tre biografer i byen fra søndag den 9. maj 1909. Kosmorama er i sin tid startet af Constantin Philipsens, men drives nu primært af et lokalt konsortium, mens Arbejdernes Biograf er kommet delvist i hænderne på det århusianske Fotorama. Her træder så Kinografen ind i manegen, som via Johan Hans Christian E. Hecht-Petersens investering ligeledes har fundet vej til Odense, selvom det dog langt overvejende igen for Horsens vedkommende er lokale kræfter, der tegner virket; i dette tilfælde den tidligere totalafholdsforening Fremad – nu Byggeselskabet Fremad anno 1898, hjemhørende under Good-Fellar logen, som i en knudret bogstavsrække forkorter Nordisk Independent Order of Good Templars til N.I.O.G.T. Placeringen er igen pudsig for byen, da salen ligger oppe på første etage ligesom Kosmoramas. Hvor denne hygger sig gevaldigt hos Odd Fellow ordenen, indlogerer Kinografen sig i Good-Templars festsal i logens nye forsamlingsbygning, som stod færdig i foråret 1900. Alerede få måneder efter opførslen fik salen besøg af rejsebiograf, så stedet er på den facon ikke ubekendt med levende billeder. Endnu bedre er den med plads til 600 gæster kæmpestor. Logen havde egentlig ansøgt om blot at foretage en mindre tilbygning i gården til de herlige film, hvilket bygningskommissionen havde anbefalet, men forslaget blev nedstemt, da sundhedskommissionen var imod på grund af bebyggelsesgraden. I det store lokale ligner man såmænd vel i endnu højere grad Arbejdernes Biograf, der også er indrettet med balkon. Kinografen kan med den eksisterende sal åbne sine døre noget hurtigere end forventet med indgang fra gaden gennem port i forhusets venstre side. Til at lede det nye foretagende henter man samtidig Biografens leder herover, nemlig købmand Magnus Petersen, der hurtigt bliver anset som byens smarteste reklamemand, hvilket heller ikke Kosmorama er sen til at få øje på. Med sit righoldige antal titler fra egen distribution er Kinografen straks på højde med de øvrige og pressen i hvert fald begejstret for det, man ser. Good-Templar folket er selv direkte involveret i opstarten og har selv bekostet en større ombygning af indgangsforholdene. Der er således indrettet en bred port i selve mellembygningen, hvor publikum via en overdækket trappe kan passere udenom logens private stuer op til Kinografen. Forneden findes udover mødelokaler også restauration. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Kinografen 14.3.10 samme dag Arbejdernes Biograf har danmarkspremiere på nærmest identisk hovedprogramBilletterne er fortsat særdeles billige i byen, 20 øre for voksne og halv pris for børn. På hverdage spilles uafbrudt fra kl. 19 til 23 og på søn- og helligdage fra kl. 16. Programmet af de endnu sammensatte kortfilm på hver omkring fem minutter varer en lille halv times tid. Først på plakaten ses ”Den store petroleumsbrand i Paris”, ”Sultanens datter”, ”En slem tand”, ”Fra det skønne Syd-Frankrig”, ”Dogen af Venedig” og ”Hansen på motorcykle”. Sjov, natur og fart over feltet. Den første af titlerne skulle man også kunne se i de øvrige biografer, men hos Arbejdernes Biograf bedyrer Fotorama, at deres billeder med sikkerhed ikke har været forevist før i Horsens ’heller ikke under andre navne.’ En ofte benyttet skummel metode at snyde publikum. Selv danske film lanceres sommetider med helt op til tre-fire alternative titler, når det går allerværst til. Efter bare halvanden uge går Kinografen den modsatte vej og udvider sit program betragteligt til 1½ time. ’Det længste program, som nogen sinde har været vist i Horsens’, skriver annoncen, hvilket er usandt, for den rekord besad to rejsebiografaktører fra Norge, der også lagde fast udstyr til Udstillingens Biograf-Teater i sommeren 1905. Men det med fyldige programmer er noget publikum i dén grad synes om og det varer ikke længe, før film generelt bliver meget længere. I efteråret kan man tilmed se det hele for bare 15 øre – også voksne. Det er fabelagtig billigt, som også Horsens Avis erindrer sig fremme i 1921 og horsensianerne bare strømmer i biografen! På samme tid skifter bestyrelsen ledelse, hvorefter Fremad alene tegner driften med tanke på udelukkende at skaffe Kinografen ’1. rangs billeder’ ved direktør Berthelsen, mens Petersen nu er kapret af Kosmorama. Det sker især ved at stjæle Fotoramas titler fra Arbejdernes Biograf og placere dem her i salen indrettet med balkon hele raden rundt, byens største lokale med levende billeder, hvor både loft, vægge og prosceniet omkring scenen er smukt ornamenteret. Øverst pryder ’Fremad 1898’ mellem to englebørn. Næsten 600 kan få plads ad gangen, så det er ikke fordi, man forventer udsolgt hver eneste gang, men det er helt bogstaveligt fuld fart fremad. I oktober 1910 vises ganske løjerligt to forskellige versioner af ”Elverhøj” på samme tid i byen, ligesom det var sket med nogle Jesus-film tidligere på året. Den ene ovre i Kosmorama har Fotorama produceret, mens der for den anden på plakaten i Kinografen fra Biorama suppleres med en lige så løjerlig annoncetekst, der i sig selv morsomt nok refererer til Royal Biograf i København (og dennes ofte mere uldne repertoire), som også den horsensianske i sin tid var udsprunget af. | |
 Kinografen - annonce 1911. Bemærk muværk øvers til højre, og navnet "Kinograf for levende billeder"Bioramas version har generelt vist sig en fiasko rundt om i landet, men i Horsens kan alt åbenbart lade sig gøre. Trods beskedne billetpriser tegner samtlige tre biografer sig i 1911 for omsætninger af en størrelse, der kun overgås af Aarhus blot akkurat under Aalborg nemlig sammenlagt næsten 100.000 kroner svarende til godt en halv million solgte billetter, mens både Randers, Odense og Vejle som de næste på listen falder noget under. Som prangende shownummer supplerer Kinografen som byens første i foråret 1912 sin bagvæg med et fortæppe, der ligesom ved traditionelle teaterforestillinger trækkes til side. Bagved gemmer sig herefter også teatrets kullager, der skal tilfredsstille salens to forslugne kakkelovne placeret i hver ende. Et andet begejstrende tiltag er en stribe børneforestillinger for nu sølle 5 øre – svarende til 3,50 kroner her 112 år senere. Normalt skulle de af med, hvad der svarer til en hel tikrone! Den almindelige billetpris for voksne ligger i disse år på 20-35 kroner i nutidspenge, mens man for en reserveret plads i 1913 må slippe, hvad der svarer til en halvtredser. I april 1914 er det hele så pludselig slut, da logen simpelthen mangler plads og smider Fremad på porten. En anden historie fortæller om Fremad, der ikke selv vil mere og mens en tredje lyder, at byens skumle biografkonsortium en mørk aftentime ved bevillingsafstemning gjorde sin indflydelse gældende. Det sidste lyder ganske sandsynligt i forhold til alle de rævekager, man har hørt om. Sidste program søndag den 26. april byder udover naturbilleder fra Krim og komisk ”Strandbad i hjemmet” på ”De to brødre”, et kortere fransk drama med Louis Gauthier. Efter lukningen fortsætter salen som mødesal for logens medlemmer og andre større forsamlinger samt eksempelvis i januar 1915 foredragssal for indkvarterede soldater. | |
 Phønix-Teatrets åbningsannonce 9. december 1921Senere afholdes også koncerter, men så 7½ år senere genopstår Kinografen sandelig igen nu som Phønix-Teatret den 9. december 1921. Det er Fremad, der har kridtet skoene og få tilranet sig en ny biografbevilling, efter disse nu udstikkes af Justitsministeriet. Idet Good-Templar folket samtidig har fundet det omkostningstungt at drive det store bygningskompleks, sælges herligheden til Fremad, som fortsat har mod på at drive biograf. Ny formand er på dette tidspunkt slagtermester Steensen, der som første program lader ”Den grønne elevator” med May Allison køre kl. 20 til 85 øre pr. tur. Med små midler og nænsom hånd, som Horsens Avis forbarmer sig at forklare det, er det endog lykkedes at genskabe lokalet i pæne rammer med en biografkomfort, der halvt om halvt kan måle sig med de to øvrige, hvor Kosmorama for længst er erstattet af Palæteatret. Salen kan nu rumme 450 gæster, når folk er flest. Det kommer som i gamle dage an på, hvor mange børn, der kan stuves sammen nede foran. Omkring billedfeltet har den unge malermester Ejnar Petersen skabt en række nye tiltalende fresco-ornamenter, som er med til at bibeholde det gode indtryk, men i stedet for den levende musikledsagelse, der i Palæteatret udgøres af en trio, installeres temmelig meget billigere på den lange bane et mekanisk klaver, som larmer mere end det lokker. Selv et violinspil er elektrisk fup og fidus, men ved åbningen kaldtes det hele skam ’meget illuderende med fyldige og rene toner… fra den sværeste operamusik til døgnets lette melodier.’ | |
 Kinografens sidste program 26. april 1914Allerede i 1927 flytter Phønix til Borgergade, hvor det bliver til Kino-Palæet, der i størrelse og splinterny indretning bedre matcher Palæteatrets ekstravagance. Således blev det hurtigt sidste spilledag igen i Kattesund, der denne gang markeres med en genoptagelse af A.W. Sandbergs uhyre populære ”Fra Piazza del Popolo” med Karina Bell og Olaf Fønss. Sidste forestilling gives fredag den 16. september. Om lørdagen forhåndspræsenteres Kino-Palæet – efterfulgt af et spørgsmålstegn, da det lige til det sidste var hensigten, at Phønix skulle være fulgt med som navn. Fire dage senere åbner det nye pragtpalæ for offentligheden med sine 495 fornemme pladser og altså lidt flere end til slut i den gamle Phønix-kinograf, der i et rum med 27 år på bagen vel heller ikke var så gammel endda. Nytårsdag den 1. januar 1928 åbner en ’anatomisk udstilling’ i Phønix-Teatret med udstilling i en ’fællesafdeling for damer og herrer’ af cirka 300 præparater anbefalet af en professor under overskriften ”Kend dig selv!”. Der er åbent fra 10 formiddag til 23 aften, hvor man kan opleve lysbilledforedrag fra kl. 14 med farvebelagte billeder om mennesket, kønssygdomme og fosterudvikling. Hver halve time er programmet for kvinder, den anden halve time for mænd. Ser man det, ser man det… Phønix-Teatrets spøjse januarprogram løber henover tre uger. Den 1. november 1929 åbner en moderne restaurant med ’god, billig mad’ i lokalerne forneden under navnet Middagssalen Phønix, der inviterer større selskaber ovenpå. Stedet fungerer desuden fra juni 1930 som auktionshus. I 1941 går nedrivningen af en række naboejendomme i gang til første etape af en langstrakt beboelsesejendom, hvor restauratøren opsiges 14 år senere pr. 1. april 1955, så den fra 1956 kan strækker sig videre ind over den gamle logebygning. Fire etager med forretninger i stuen dækker nu hele Kattesund 1-11. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Udstillingens Biograf-Teater | Kosmorama | Arbejdernes Biograf / Biografen | Royal-Biograf | Palæteatret | Kino-Palæet / Kino | Teater-Bio / Bio | Det Nye ABC Teater / ABC Biograferne | Teater-Biograferne | Megascope | | |
 • Gå til Kinografen / Phønix-Teatret, Horsens | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 28-09-2024 |