Palæteatret, Horsens |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.09.2024 |
 Palæteatret
åbningsprogram 1. marts 1916Palæteatret Torvet 2 Åbnet 1. marts 1916 Lukket 27. februar 1992 Som erstatning for Kosmorama åbner Palæteatret onsdag den 1. marts 1916 akkurat ved siden af Odd-Fellow logens gamle palæbygning på Torvet 4, hvor kosmoramaet var placeret på første sal ud mod gaden. Det nye hus til højre er i fem etager; en kolossal bygning i røde mursten med port i midten, der fungerer som udgang fra salen placeret i gårdens højre side. I stedet for en tilsvarende portindgang til selve Palæteatret, sådan som alle byens hidtidige biografer havde benyttet pånær Royal-Biograf, er der indgang direkte fra gaden med konfektureforretning imellem, der som Palæ-Kiosken sidenhen berømmes for sine kræmmerhuse. I Palæteatrets eje er den populær fra day one med fru Karen Volfs vafler samt ’landskendte hjemmebagte kager og bisquits’. Social-Demokraten er ligesom Horsens Avis og Horsens Folkeblad alle af den overbevisning, at det, når det kommer til filmene, er det flotteste billedteater, der overhovedet findes i Danmark. Sidstnævnte tilføjer, at der er tale om en ganske overvældende skønhedsåbenbaring. Palæteatret mangler endnu ’sin hat ud mod gaden’, som det med morskab noteres, idet en kobbermarkise formet som halvcirkel med Palæteatrets navn iklædt grønt glas endnu ikke er på plads, men så skulle det også stort set være slut med manglerne. Indenfor er alt ’funklende nyt og blændende pragtfuldt.’ Over vindfangets døre, hvor en kontrollør tager imod i nystrøget uniform pranger to store påfugle. Inde bagved gemmer sig en forhal med billetkasse til højre. Længere inde i den rummelige foyer har påfuglene selskab af nogle herlige ørne, der lurer efter sit bytte på søjler og andre steder rundt om i lokalet, som for enden prydes af et mægtigt spejl. Væggene er herudover dekoreret med allegoriske kvindeskikkelser i frescomalerier, mens to glasrelieffer over salens indgangsdøre er udført af porcelænsmaler Karl Hansen Reistrup. De sidste bliver siddende gennem samtlige år. Den fornemt ornamenterede jerntrappe med gelænder af nøddetræ op til balkonen med de fineste plader er tæppebelagt, hvor man forud kan slænge sig i kurvestole på afsatsen udenfor. En tilsvarende trappe fører ned mod den underjordiske garderobe i dybet, der som det eneste i det nye palæ føles en smule underdimensioneret og uheldigt placeret. Hernede forefindes også toiletter, men det behøver man jo ikke nedværdige sig til at berette om. Fra en trappe yderligere op fra balkonen, når man frem til Palæteatrets kontor og operatørrum, der set fra salen er indrettet som en brandsikker hvælving. Alle bærende konstruktioner er af jernbeton. Operatørrummet er indrettet med to maskiner samt alskens mest moderne installationer. Af salens 425 pladser fordeles disse over 77 magelige, grøntbetrukne fauteuilstole med armlæn på balkonen med stolene opsat forskudt af hinanden samt 2 x 6 stole fordelt enkeltvist i hver side foruden et par kontrollørpladser både heroppe og nede, hvor 25 rækker hævet bagtil består af bænkepladser fra Grejsdalens Stolefabrik. Salens hvide loft er rundbuet 9½ meter over gulvet, hvor det er højest og smykket med store bøhmiske prismelysekroner, der stråler sit lys ud over gipsrosetterne og væggenes tilsvarende hvide farver over de høje sidepaneler. Tre udgangsdøre fører mod gården og porten til gaden. Over alle ind- og udgangsdøre er anbragt olielamper, som er tændt før, under og umiddelbart efter forestillingen. Arkitekt for byggeriet er Viggo Norn, der har forestået tegninger selv ned i udsmykningens mindste detaljer. Det er simpelthen i denne tid landets fornemst indrettede biograf også med tanke på foyeren, der i størrelse for en traditionel biograf endnu kun overgås af det gamle Paladsteater i Københavns tidligere banegård, hvis hensigt det også er at ligne ved udelukkende at vise store, sammensatte filmprogrammer. I Horsens har man allerede år forinden haft succes med noget lignende, sådan som man kan læse om de tidlige år under historien om Udstillingens Biograf-Teater. Som hovedprogram vises ”Penge” med manuskript af Carl Theodor Dreyer efter Émile Zolas roman i spøjst selskab med den amerikanske ”Fattigdommens datter” instrueret af Ralph Ince. I tilgift får publikum et farvelagt naturbillede fra Frankrig som appetizer og en lystig lille dansk farce, ”Paraplyen” med Oscar Stribholt som mellemspil. En trio bestående af to italienske musikere på violin og klaver og en dansk cellist placeret bag forhæng ved siden af lærredsvæggen sørger for musikledsagelsen, som ifølge aviserne lyder aldeles brillant i det store rum. Selv med fordoblede billetpriser er der fuldt hus på åbningsaftenen. ’Det er vel nok et spørgsmaal, om det vil kunne betale sig at drive teatret med helaftensforestillinger’, tilføjer Horsens Folkeblad i sin omtale, ’men det kan jo saa altid falde tilbage paa timeforestillingerne.’ Det turde ikke blive nødvendigt, selvom programmet snart indskrænker sig til 1½-2 timer incl. pause. Den nye palæbygning indehaves af fabrikant Emil Møller sammen med Købmand Jessen, der også ejer bygningen på den anden side af muren, hvor Biografen tilbagetrukket fortsat er i drift med samme ejerkreds i det gamle Kosmorama-konsortium, der udover konsul Wittrup også omfatter fotograf Hans Hansen som fungerende formand. Direktør Magnus Petersen vil utvivlsomt gøre sit yderste ypperste for at skaffe de bedste film som hidtil, afslutter Folkebladet sin begejstrede omtale, ’naar blot filmsleverandørerne vilde afstaa fra at lefle for den daarligste smag!’ |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Palæ
Teatret til venstre og indgang til dans i fhv. Biografen. Postkort 1949Frede Skaarup fra århusianske Fotorama og københavnsk teatermogul besøger Palæteatret i august 1916 og er svært begejstret for det, han ser, efter at være inviteret til byen af sin gode ven Petersen, han første gang har truffet, dengang han også aflagde Kinografen besøg for dér at lade sig inspirere. Man kan sagtens forestille sig både århusianske og københavnske biografteatre af samme kaliber inspireret af dette nyeste horsensianske vidunder. Også kommunen begynder snart at blive ubehageligt interesseret. Allerede i 1919 forsøger denne som et af de første steder i landet at rage en bevilling til sig og det måtte vel endda gerne blive palæets, men den gik dog ikke. Tyveri ved højlys dag var immervæk forbudt, men faren ved ikke at vide sig sikker på, at ens bevilling også vil følge investeringen, er noget mange biografdirektører kommer til at føle og i Horsens må tingene til sin tid splittes op, ligesom de bliver det i Aarhus. Hver ting til sin tid… endnu går det lystigt, selvom 1. verdenskrig forplanter sig til begrænsninger i forsyningen, hvilket er medvirkende årsag til kun at give den ene aftenforestilling. Således overkommer direktøren endda personligt at tage imod opkald indtil kl. 15, såfremt publikum skulle ønske at reservere plads over telefonen. Så populært er det øjeblikkeligt blevet, at man ser sig nødsaget at tilbyde denne service. Derudover skal chokoladerne og vaflerne passes og disse kan sandelig også både forhåndsbestilles og leveres. Den stakkels Petersen, interessentskabet ellers er vældig tilfreds med, går ikke begejstret ind i de glade tyvere. I februar 1920 må han stå for skud, at der ikke længere vises nogen danske film i byen. Hans lakoniske svar er, ’at hvor intet er, kan intet tages.’ Nok producerer Nordisk Films Kompagni fortsat film som noget nær de eneste, men med halvtomme sale har det vist sig ’med al ønskelig tydelighed, at publikum i almindelighed ikke bryder sig om dem.’ |
|
 Palæteatret
med trappen, spejlet og kig ind i salen (postkort)Det skal nu snart blive bedre igen, men ikke for Petersen i første omgang. I Viborg lejer han sig ind hos direktør Blichfeldt om her at drive byens Kosmorama, da den aldrende kaptajn i maj 1919 i forbindelse med den nye grænsedragning, som atter indlemmer Sønderborg i Danmark, fejrer begivenheden ved hernede at overtage det tyske filmhaus Kaiserkrone, der fordanskes til Kino-Palæet – et navn, der otte år senere også finder vej til Horsens. Kaptajnen residerer fortsat i Viborg og heroppe brænder så Kosmorama sammen med en hel beboelsesbygning, der gør fire familier hjemløse i oktober 1920, hvilket ender i en større retssag, da der ikke er tegnet tilstrækkelig forsikring. Snart dør dog kaptajnen og med enkefruens milde øjne kan han genåbne som direktør 1. marts 1921. I februar 1926 vender han hjem til Horsens og starter med enorm succes ’Rejsefilmen’, der i årtier forsyner mindre byer på egnen med filmoplevelser, heriblandt Nr. Snede og ikke mindst Klovborg mange år før der kom fast biograf. Hjemme i Horsens fortsætter Palæteatrets trio i årevis med at skabe glæde, sommetider endda en hel kvintet, før musikken reduceres til en duo, men de danske film med Fy & Bi – årtiets suverænt mest populære filmpar på vore breddegrader – bliver i stedet et livgivende pust ved siden af i Biografen, da Palladium-selskabet med rødder i Sverige får gang i de danske strimler, endnu før Nordisk Film genvinder pusten. |
|
 Palæteatrets
stueplan i 1916Fotograf Hans Hansen overtager selv ledelsen af Palæteatret foruden Biografen, som han forpagter. Konsortiet består endnu sidst i 1920’erne som interessentskab, hvor Kinografen i december 1921 er genopstået som Phønix-Teatret og det blev heller ikke denne gang kommunen, der her fik lov at muntre sig, men gamle Fremad, der igen fik bevilling til at drive biograf i gode venners lag. Da de så i 1927 flytter til Borgergade for at åbne Kino-Palæet, kommer også denne ind under interessentskabet, der de næste fem år i princippet driver alle byens tre biografer, inden det bliver fy uden Bi. En tid er det pantefoged Jonassen derovrefra, der tegner sig i spidsen for hele baduljen, som i Palæ fejres med en lille danmarkspremiere i november sammen med Kinoteatret i Odense, hvor Lon Chaney medvirker i ”Brand i Østen” og et år senere samme plus yderligere tre biografer i provinsen nu med Fyrtårnet og Bivognen ”For fuld fart” på engelsk manér 2. juledag. I november 1929 søges allernådigst om tilladelse til fortsat at benytte Palæteatret som biografteater ved installation af nye apparater til tonefilm ’uanset at dets indretning ikke er helt i overensstemmelse med bekendtgørelsen’ i forhold til de nyeste sikkerhedsforskrifter på området. Forskellige krav imødekommes ved at lade olielamperne udskifte til elektriske, men særligt adgangen til operatørrummet, der ikke kan ske ved selvstændig trappeadgang udefra, kræver en særlig ministeriel dispensation, som brandinspektøren for Horsens lader gå videre i februar 1930. Da forordningen ikke godkendes, bliver det nødvendigt med en ombygning af adgangsforholdene, hvor der på balkonen fortsat er 89 pladser med ændret opstilling, så der i stedet for to sidegange kun er en i midten. I forhallen indrettes to nye billetkasser til et mere moderne salgssted med salsrækker og prisklasser opsat over lugerne med nem ind- og udgang til kasserne fra inddelte båse, hvor betaling foregår pr. drejeskive, men herudover forandres ikke meget. |
|
 Palæteatrets
balkon i 1916 opstillingen her i tegning fra 1929I begyndelsen af december 1929 har Horsens Folkeblad interviewet byens biografdirektører om deres syn på den talende film og her har alle været forbeholdne. En fynsk fabrikant havde inde i det århusianske Kosmorama, der endnu var stumfilmsbiograf, fået lov til at demonstrere en opfindelse, som et større antal jyske og fynske biografdirektører har overværet sammen med Fotorama-selskabet, der i Regina allerede havde investeret i det bekostelige amerikanske Western Electric-system. Man finder, at der er tale om et surrogat for et tonefilmsapparat og rigtig nok meget billigere, men ikke ægte, da lyden ikke står i forbindelse med filmstrimlen, men derimod et grammofonapparat, der med højttaleranlæg til billedledsagelsen kun illuderer den ægte vare. De biografer, der vælger at bruge det, står med alskens problemer de kommende år. I Horsens sammenligner Hansen det med musikmaskineriet ved siden af i Biografen, som har arvet Kinografens løjerlige anordning med plademusik fremfor levende orkesterledsagelse. Til spørgsmålet om der så stadig ikke er udsigt til talefilm i Horsens, svarer direktøren, at det tror han ikke – ’talefilmen, jeg har hørt, har ikke overbevist mig’. Heller ikke den Fox-Follies film, der i de samme dage ruller henover lærredet i Regina. ’Den slags revyfilm kan ikke vedblive at interessere.’ Først ’naar man kan købe et talefilmsapparat til 3000 kr., saa kan vi investere det i alle biografer og saa bruge det en gang imellem – til lidt afveksling.’ |
|
 Palæteatret
her i tegning fra juni 1930 også med balkonenMindre end tre uger senere installeres alligevel tonefilm både her og i Kino-Palæet. Det er her på Torvet den dyre Western Electric-pakke, der er valgt, den kun tredje installation i provinsen af dette fabrikat, hvor selv den danske salgsagent indrømmer, at man binder sig på en slags slavekontrakt, hvor der skal betales 25.000 kroner i startomkostninger og herefter 100 kroner ugentligt. Dertil kommer, at lejen af de nye talefilm er meget dyrere end stumfilm. Præsentationsforestillingen finder sted lillejuleaften med deltagelse af direktøren for Filmcentralen og Metro Goldwyn Mayers repræsentant i Danmark, Tage Nielsen, søn af direktøren for World Cinema i København. Fotoramas direktør Oluf Jensen er også inviteret, så han kan sammenligne med hjemme i Regina. Første tonefilmsprogram i Palæteatret er ”Danserinden og de fem skæbner” med Lili Damitra, som fire dage senere afløses af den ”Fox Follies”, Hansen ellers var nok så skeptisk overfor. Som ekstranumre er der både her og i Kino-Palæet tale af den italienske diktator Mussolini og løvebrøl i urskoven leveret af Petersen & Poulsen, der står for byens anden tonefilmsinstallation i Borgergade. I Biografen fortsætter de gode gamle dage i flere år med masser af stumme westerns og ramasjang. Det var man meget mere til – langt hellere folkelige, danske lystspil fremfor al det amerikanske pjat med svømmepiger og hvad man nu ellers så derovre fra de første tonefilmsår. Selv Gøg & Gokke fangede ifølge direktørerne aldrig rigtig an hverken i eller omkring Horsens. |
|
 Palæteatrets
ombygning af scenen til CinemaScope i oktober 1955I 1934 bliver sønnen Jørgen V. Krøyer Hansen (kaldet I.V.) daglig leder på foranledning af alle de nye bevillingsslag i bolledejen, der har efterladt Horsens lettere tummelumsk i 1933, hvor konsortiet trækker sig helt ud for at overlade Palæteatret til Hans Hansen. Junior er gennem de seneste fire år oplært af sin far ved inde ved siden af at drive Biografen, som Arbejdernes Fællesorganisation har bevillingen til. Faderen er fortsat direktør indtil sin død i april 1938, men der går herefter hele fjorten måneder, før sønnike får bevillingen overdraget i juni 1939. Efter godt tre ugers lukkepause genåbner Palæteatret den 18. august 1939 efter den første større, gennemgribende modernisering, hvor det meste samler om palæets hjerte, operatørrummet, hvis tonefilmsanlæg er udskiftet til ’Skandinaviens mest moderne’ af slagsen fra BOFA med to nye filmmaskiner af mærket Kalee, da den nye direktør ville gøre sit ypperste for ’at befæste teatrets ry.’ I foyeren er kvinderne forsvundet, der kommet nyt linoleum på gulvene, nydelige lamper på væggene, møblementer og nye bløde tæpper både på trapperne og i salen, hvor antallet af pladser allerede kort forinden er reduceret en anelse ved opsætningen af 410 nye, magelige stole. Foran et større lærred ses nu et smukt fortæppe, hvad Palæteatret ikke har haft forud, med herefter prydet af en sand farveeksplosion, der gennem et nyt fikst arrangement sender belysningen i denne retning. Første film er med Deanna Durbin i ”Tre smarte piger bliver voksne”. Også efter krigen er der danmarkspremierer til Palæteatret, en hel del endda fra både RKO og det danske Palladium samt stribevis af Saga-titler via Teatrenes Films Kontor, hvorfra større danske film får provinspremiere her i det fine selskab. Den 14. september 1953 ses endnu et skelsættende kapitel i Palæteatrets annaler, hvor et af Danmarks første anlæg til visning af 3D film bliver indviet. CinemaScope kommer til Palæteatret i oktober 1955. Fremme i 1964 er det om at sidde så tæt på lærredet som muligt, for her vises det første bare, danske bryst i Poul Nyrups ”Villa Vennely” – ’uhørt dårlig’, genkalder man sig selve filmen, som gav anledning til kø hundrede meter ned ad Søndergade, da rygtet om åbenbaringen spredte sig. Bygningen ejes nu af Kgl. Brand, der indretter forretningskontor i stuen. Per Rusholt er uddannet tjener, før han i 1972 kastede sig over biografbranchen i Brædstrup suppleret med Tørring fra 1978. Fra november 1979 forpagter han Teater-Bio og overtager i 1981 Palæteatret efter biografen de seneste to år er drevet af Lis Hansen, den gamle direktørs datter. |
|
 Palæ
1-2 i længdesnitRusholt luger godt ud i rækkerne, hvilket efterlader samlet 170 på gulvet og 66 på balkonen, hvis gamle stole står som hidtil. De nye forneden er ikke netop det men indkøbt let brugte. I 1982 kaster han sig tillige over Ølsted Kro, men det er lige en mundfuld for meget og nøjes snart med at drive Palæteatret, som måtte være den bedste forretning. Teater-Bio er da blevet lukket i maj, men genopstår siden kortvarigt. Frem til 1984 er der 170 pladser på gulvet og 66 sæder på balkonen, der hidtil overhovedet ikke har haft nogen separat udgang, men det kommer der nu via en ny cirkulær ståltrappe til gården. I november godkendes planerne til ombygning af Palæteatret, der betyder et Palæ 2 på balkonen med 59 pladser, mens et nyt operatørrum til Palæ 1 på gulvet koster fjorten stole og således reduceres det fremtidige Palæ 1 til 156 stole. Rusholt kæmper efterhånden en sej kamp om publikums gunst – og udlejernes. De foretrækker ligesom yngre biografgæster i stigende grad ABC ude på Ormhøjgårdvej, som er stødt til i 1977 med tre sale og i en periode fire for at ende på fem. Kino, der eksempelvis kun har Nordisk Film som fast leverandør, bukker under i august 1985. |
|
 Palæ
1-2 med nyt operatørrum til den store salSom Palæ 1-2 bliver det hele lidt nemmere for en periode og i 1988 udnævnes Rusholt til årets borger i Horsens og fru Birte sikkert lige så populær med ansvar for isvaflerne. Tre år senere genopstår Teater-Bio atter. Denne gang ikke i det gamle teater men med to nye sale i et mellemhus, der mere har karakter af de mellemstore sale i fx Royal Cinema i Aarhus. Rusholt ansættes til at lede disse og da han samtidig har fået købstilskud, han ikke kan afslå, vælger han at lukke Palæteatret efter 76 år på Torvet. 86, hvis Kosmorama tælles med. Da Palæteatret lukker den 27. februar 1992, står facaden nærmest som dengang. Lidt af hatten er gået i stykker, men det er også alt. Lukningen skulle have fundet sted allerede den 20. februar, da Teater-Biograferne stod til at åbne dagen derpå, men da stolene ikke var ankommet, får Palæ-Teatret sin allersidste danmarkspremiere 21. februar i form af ”Savannah” med Barbra Streisand og Nick Nolte. |
|
 Palæ
1-2 som pub og dansestedArbejdet påbegyndes allerede i april med at omdanne de gamle lokaler til pub og discotek, der med sit lange navn Paddy’s Dancehall smager af et tilsvarende københavnsk danseetablissement under Palads på Axeltorv. I Paddy’s Palæ-disco fjernes væggen bag lærredet til sal 2, hvor der i stedet kommer en vindeltrappe med bar og sofagrupper heroppe. Pubben og discoteket har i alt tilladelse til at invitere 948 gæster indenfor, hvilket er mange flere end i Palæteatrets tid. En god del af den gamle ornamentering og salens kendetegn bibeholdes, ligesom den smukke trappe i foyeren består uforandret. I 1995 gøres balkonen større ned langs hver side af salen og har åbenbart godt fat i publikum, der, hvis man fortsat er til film, nu må nøjes med ABC Biograferne. Teater-Biograferne er lukket igen efter mindre end tre år. |
|
 Ejendomsmæglerfoto
af Palæteatrets rundbuede loft fra den udvidede balkonDiscoteket bygges om igen i 2010, men lukkes hurtigt og omdannes til forretning. Operatørrummet giver plads til et lille tekøkken og velfærdsfaciliteter for den nye butik, hvad det så end er. Således kan man gennem flere år som i mange andre gamle biografer rundt om i landet shoppe tøj. Palæteatrets lokaler skulle netop i sommeren 2024 være blevet udlejet igen for den beskedne sum af 540.000 kroner i husleje som introduktion stigende årligt med 50.000 kroner herefter. Spændende om der kommer tøj igen – eller café – hvis ikke nogen har fået lyst til en ny biograf her snart tyve år efter Megascope også har gjort det af med ABC? Hvilket stof drømme dog er gjort af… |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Udstillingens Biograf-Teater | Kosmorama | Arbejdernes Biograf / Biografen | Royal-Biograf | Kinografen / Phønix-Teatret | Kino-Palæet / Kino | Teater-Bio / Bio | Det Nye ABC Teater / ABC Biograferne | Teater-Biograferne | Megascope | |
|
 • Gå til Palæteatret, Horsens |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret 08-01-2025 |
|