Teater-Bio / Bio, Horsens |
Tilbage
til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.09.2024 |
|
|
Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Teater
Bio billetkasser i 1941 (byhistorisk arkiv)I det store reparations- og moderniseringsarbejde til 80.000 kroner ved arkitekt Poul E. Jacobsen placeres et lærred to meter fra scenerampen prydet af et smukt, 45 kvadratmeter stort, himmelblåt fortæppe oplyst af projektør, mens selve det hvide lærred, der slet ikke er et lærred men lavet af et porøst, næsten gennemsigtigt stof, er omkranset af sort fløjlsbeklædning til afmaskning, som man først nu er ved at kende det. Således også fordi en kæmpe højttaler er placeret akkurat bagved, velvidende at lyden ikke er nær så god, når der kun benyttes én stor fremfor flere mindre. Der er taget særlig hånd om situationen ved et specialbygget design, hvor tingesten på hjul endda kan trilles ud til siden, så scenen på under en time kan fungere som traditionelt teater. Herudover fremstår prosceniet restaureret, men ellers er der ikke hændt det store med rummet, der blot er frisket op med rød maling på væggene, hvis elegance man er noget uenig om, men farven bliver på væggene i 50 år. Oppe fra det rundbuede, let kuppelformede loft overvåger englene fortsat begivenhedernes gang under dem. Stolene fornyes heller ikke i denne omgang, da det om end tiltrængt ville stå i yderligere 60.000 kroner. 618 af de oprindelige står på dette tidspunkt endnu tilbage, men de nærmeste mod scenen kan ikke benyttes til biografforestillinger. 575 sæder kan komme i funktion, men der garanteres kun upåklageligt udsyn fra de 558, så i hvert fald nogen kommer til at lide. Det måtte være de fjerneste pladser på 2. balkon, hvor de billigste stole sælges til børnepris plus 20 øre, såfremt små størrelser ikke har adgang. Om sommeren nærmer temperaturen sig heroppe det ulidelige. Omvendt, som i rigtige teatre, er 1. række på gulvet ikke den billigste. Operatørrummet er placeret bag første etages balkonen, hvis buegang bagved dermed er skrumpet og den vanskeligste del at få placeret, idet den friholdt passage for publikum får adgang via en underjordisk gang fra gården med indvendig trappe ført op. Som den enkeltvist bekosteligste del af etableringen installeres her for 40.000 kroner to nye maskiner fra Bang & Olufsen. Al benyttet udstyr er således dansk undtagen nye, kuglerunde lamper importeret fra Holland. |
|
 Teater
Bio slikkiosk i foyeren (byhistorisk arkiv, 1941)Allerede ude fra Graven ser man i starten af oktober, hvordan forholdene er forandret. En stor, pileformet lysreklame, der tidligere stod på hotellets facade, er flyttet over til Graven, hvor den nu peger ned mod porten for at markere den nye indgang, der på hver side af det gamle og efterhånden lettere ujævne terrazzogulv er fyldt med udhængsskabe spækket med plakater og billeder til ”Syvende himmel” med James Stewart. Denne fire år gamle film selv i danske biografer er udvalgt som åbningstitel, for krigen har gjort forsyningerne vanskelige og de amerikanske skal man være glade for overhovedet at kunne se endnu. Der var udsolgt både kl. 19 og 21 flere dage i forvejen. Længere inde ses den betragteligste forandring, hvor forhallen s nye ind- og udgangsforhold har vægt på så hyggelige forhold som muligt for publikum både i foyeren og til restaurationen på første sal, mens en tidligere billardsalon omdannes til Teater-Katten indrettet med fikse barstole og bløde sofaer, så man i den indlagte pause kan få sig en drink, men stedet skal også kunne fungere separat og har derfor anlagt et dansegulv i miniaturestørrelse. En mindre bar er i stedet omdannet til garderobe. Udskænkningen tager hotellets personale sig af. Pauser havde Biografen ellers ikke benyttet sig af siden overgangen til tonefilm i 1932. Forneden er billetkontoret udbygget med et ekstra salgssted til bestilte billetter og via en mikrofon kan der herfra udsendes meddelelser til publikum i salen. Trappeskakten op til operatørrummet optager nogen plads, men malet op i smukke, tiltalende farver samt nogle polstrede bænke og stole foruden en chokoladekiosk i træ, tager det sig ganske pænt ud om end kanske lidt gammeldags. De oprindelige trapper til balkonen er nu udgange fra venstre, mens publikum til 21-forestillingen alle går ind fra højre. |
|
|
Ud mod Graven har hotelejeren desuden indrettet ’Den Røde Lygte’, en
supplerende bar i en noget billigere klasse med servering af kaffe, vand
og røde pølser. Hvor begejstret det end blev gengivet under 2.
verdenskrig, hvor selv små glæder var store begivenheder, lod det ikke
at være den mest tilfredsstillende løsning på den lange bane. Den trods
alt beskedne, nye indgang fra Graven blev snart betragtet som skummel og
kold og selv teatergæster holder sig gerne væk. Selv unge generationer frygtede med rette flytningen fra baggårdsplaceringen i Søndergade blot for at blive lagt i Graven. Under krigen blev det såmænd til danmarkspremierer men af den tungsindige slags fra Finland og Ungarn, der med titler som ”En hustrus moral” og ”Nattens datter” ikke havde det fjerneste at gøre med røddernes gamle helt, Ken Maynard. Så var det lige godt bedre nogle år senere, da 1947 skydes i gang med ”Desperados” distribueret sandelig af westernglade Columbia endda med Randolph Scott i hovedrollen og kort fra inden fra samme selskab tilmed ”Ubåds-jageren” med både Edward G. Robinson og Glenn Ford. Now you’re talking! Der kommer tilmed flere af dem – det er snart ved at være som i de gode gamle dage. På den danske side bliver Teater-Bio ASA-favorit og det er således her, man ser Morten Korch og Far til Fire. Den 14. marts 1957 er det slut med de afdankede teaterforestillinger, da fællesorganisationen køber bygningen af hotelejeren. Byens teaterforening finder sig et nyt hjem; det bliver håndværkerforeningens gamle festsal på Allégade, der fortsat i dag huser teaterforestillinger. Det gjorde den også i tiden tilbage i 1909, mens den nuværende sal blev opført. Efter flere måneders ombygning genåbner Teater-Bio den 22. december 1957 nu kun med Bio henover facaden. Set fra Graven er porten og passagen ind mod gården ikke til at kende. Som en lang cigarkasse er den smykket med teaktræspaneler fra nyt mosaikgulv til bølget plasticloft, hvor 48 lysstofrør tager sig af den kraftige belysning. Vejen derind er måske ikke længere som en tur gennem skærsilden, men fortsat mystisk som en lille labyrint, hvor man stadig kan ende på hotellet, hvis man ikke ser sig for. Går man derimod ind i Teater-Bio, som fortsat er navnet, møder der publikum et helt nyt syn. Alt er forandret i forhal såvel som teaterrum. Vel de samme men moderniseret i tidens luksus. I gården er indgangsdørene rykket ned foran trappen, hvilket giver bedre plads i vestibulen foran billetkontoret, der fortsat er til højre, mens der til venstre er store udstillingsskabe og et nyt reklamespejl med skiftende lysbilleder. Gulvbelægningen er udskiftet med en grå gummibelægning, der følger med ind i salen suppleret med kokosfarvede løbere. Foyeren er forsynet med grønne sofaer i lampeoplyste nicher. Loftet er forsænket og med paneler gives også her en særlig virkning af en indendørs skov. Ligeledes er alle toiletter helt nye. I salen måtte omvæltningen være størst, da alle de gamle stole endelig er røget ud og scenen revet ned, hvilket har skabt langt bedre plads for de nye stolerækker. Også her strækker mandshøje mahognipaneler sig op mod de endnu røde vægge med kongeblå lænestole i køn forening med det kongeblå velourfortæppe, en farve man har bibeholdt foran et langt større lærred på 11,5 x 6 meter til de brede film. Byens nu største lærred er denne gang behandlet med perlemorsagtigt stof, der sikrer den størst mulige lysstyrke. Man har ikke nænnet at nedbryde det gamle, kuplede loft, hvis basunblæsende engle fortsat skuer ned over det hele omkring den store krystallysekrone. Under dem står herefter 585 splinternye stole i absolut luksuskvalitet. Prisen ender nu på 105.000 kroner alene for disse, men fordeler sig så henover begge balkoner, som der ikke er pillet yderligere ved udover nye lampetter. Faktisk finder man, at pladserne oppe på 2. balkon fremover vil blive de stærkest efterspurgte, når der kommer CinemaScope, hvor der foran fortsat findes en lille tribune til eventuel solistoptræden med et par af de gamle garderobe under den gamle scene bibeholdt. Selve teatret er det slut med – for de næste 34 år. Forandringen slutter i operatørrummet, hvor kulbuelyset er afløst af et nyt lysstem til de to moderne apparater fra B&O. Teater-Bio er nemlig den første biograf i Danmark med Zeiss Ikon xenonlampe og patenterede Wabenkondensatorer, hvis lysstyrke 30% kraftigere end det tidligere samtidig er langt mere ensartet og så skal det slet ikke reguleres. Som i andre af byens biografer er der også indrettet et stort nødbelysningsanlæg således, at teatret oplyses, selvom strømmen udefra skulle svigte. Efter forestillingerne undgår man den stærke trængsel til Graven, da der nu findes tre muligheder for udgang. Fra salen er der direkte udgang til Mælketorvet omme på den anden side gennem en tunnel ligeledes forsynet med lysstofrør og reklamer, mens en tredje fører forbi hotellets gård ved siden af hovedindgangen. Hele ombygningen er foretaget af arkitekt Ivar Christensen og Torben Knudsen. I 1970 trækker Ove Jensen sig tilbage som biografdirektør, hvorved Arbejdernes Fællesorganisation overdrager posten til den købmandsuddannede bogholder Hans Haubjerg. Midt i august rammes bygningerne af en brand, der er opstået på Jørgensens Hotel, som bliver stærkt beskadiget. At det ikke går langt værre er et rent held, for det viser sig, at brandvæsenets stiger ikke kan nå den øverste etage. I Teater-Bio har branden spredt sig til taget, hvor halvdelen af sæderne nedenunder er ødelagt nu mest på grund af vand. De omfattende istandsættelser beløber sig til 300.000 kroner, men alle tekniske installationer samt maskinerne i operatørrummet har klaret frisag. Det hele måtte dog varmes godt igennem, stole ombetrækkes med ny maling rundt om i alle hjørner. Særlig lykkeligt, at hverken prismelysekronen eller malerierne i loftet led overlast, selvom der var brændt igennem taget. Ved siden af er både spejlsalen, Kings Pub og varietéen Kit-Kat helt ødelagt. Først mandag den 5. oktober genåbner Teater-Bio renoveret undtagen 2. balkon, da taget endnu ikke er helt tørt. Meget ironisk sker det med titlen ”Vinger af ild” bedre kendt som ”Airport” med Burt Lancaster og Dean Martin. Programmerne er fortsat kulørte underholdningsfilm krydret med det pænere repertoire. Haubjerg lægger vægt på alsidighed og særligt Trinity-filmene, som er ubegribeligt populære, gør godt på bundlinjen, men her på egnen kan selv vanskeligere titler som både Knud Leif Thomsens ”Hosekræmmeren” og ”Løgneren” gøre sig gældende. Disse appellerer særligt til det modne publikum, der atter kan finde glæde ved at besøge det gamle teater. Selv med branden klarede biografen sig gennem et år med overskud, men fem år senere vender bøtten. Haubjerg dør i november 1978 og inspektør Thorkild Kristensen tager derfor midlertidigt over, indtil stillingen officielt bliver hans pr. 1. februar 1979, hvor han bl.a. udvider med børneforestillinger fredag eftermiddag. Det varer dog kun godt et halvt år, for pr. 22. oktober 1979 indgår Per Rusholt fra biograferne i Brædstrup og Tørring en forpagtningsaftale med fællesorganisationen om at drive biografen, der er ved at miste sit tag på publikum. Da Rusholt i 1981 så også overtager Palæteatret, går det ud over Bio, der bliver nedprioriteret og lukkes den 28. maj 1982 – officielt fordi hans operatør er meget syg, men problemet var nærmere af økonomisk karakter og – indrømmer han henover sommer – både solen og VM i fodbold har kostet yderligere tilskuere i byen. Børnefilmklubben fortsætter ufortrødent i næste sæson, hvor der i det sene efterår rumler nye teaterplaner for stedet. Forskellige aktiviteter tænkes fremover samlet under navnet ’Det gamle Theater’. Fællesorganisationen vil efterhånden vældig gerne af med det hele. Bygningen som helhed er vurderet til 1,5 millioner kroner. Lidt overraskende genåbner Teater-Bio fredag den 4. marts 1983 med danmarkspremiere på Bille Augusts ”Zappa” efter Bjarne Reuters roman. Filmen spiller kl. 19 og 21 frem til søndag den 13. marts, hvorefter den fra om mandagen fortsætter i ABC ude på Ormhøjgårdvej, der har lejet sig ind med den centrale lokation til at sætte ekstra fokus på filmen. |
|
 Teater
Bio, loftet i 1991 (byggesagsarkiv)Herefter fortsætter salen med at blive udlejet til særarrangementer, det være sig forestillinger på den lille scene mens filmklubber afholder spredte arrangementer. I februar 1984 vises således dokumentarfilm af Ib Makwarth og den 27. og 28. marts 1984 er den russiske ”Stille flyder Don” fra 1957 på plakaten i anledning af den russiske forfatter og Nobelpristager Mikhail Sholokovs død i februar. Dette bliver sidste, offentlige filmprogram på det gamle lærred, men officielt må 13. marts 1983 sættes som filmpunktum i den store, gamle sal. I april 1984 er forfatter og præst Johannes Møllehave på besøg, men snart glider også disse besøgsaftener ud, om end børnefilmklubben fortsætter indtil 1986. Året efter købes bygningen af Horsens Kommune mod at private forestår reetableringen af Horsens Teater, der nu atter bliver Horsens Ny Teater efter en større plan om et centralt ’Horsens Midtpunkt’ er skåret fra inklusiv tre større biografsale foruden teatersalen bag den kraftigt rundbuede facade, der i dag udgør teatrets front ud mod Mælketorvet bagtil, der får nyt navn foran, Teaterpladsen. Under ombygningen er den gal igen i januar 1991, da en håndværker i kamp mod et svampeangreb i loftsbjælkerne ved brug af gasbrænder atter fik sat ild i taget. Branden blev hurtigt bekæmpet og ombygningsarbejdet til 25 millioner kroner kunne fortsætte. Under nedtagningen af de mange forsænkede lofter afsløredes atter de højt hvælvede lofter, buede dørpartier og det smukke stukkatørarbejde, der i sin tid prydede bygningen fra foyer over gangarealer ind til salens sceneloft. Den 30. november 1991 genåbner det ombyggede hus således med Lars Lilholt Band som første program på den nye, genskabte scene. Mest spændende for netop os er så genkomsten også af selve biografvirksomheden, hvor Teater-Biograferne så alligevel genopstår med to mindre sale i nye lokaler, der dog ligger bagved i gården som i gamle dage. Den ene af disse i øvrigt i gamle Kit-Kat. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Udstillingens Biograf-Teater | Kosmorama | Arbejdernes Biograf / Biografen | Royal-Biograf | Kinografen / Phønix-Teatret | Palæteatret | Kino-Palæet / Kino | Det Nye ABC Teater / ABC Biograferne | Teater-Biograferne | Megascope | |
|
|
• Gå til Teater-Bio / Bio, Horsens |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret onsdag, 08 januar 2025 11:33:57 |
|
Teater
Bio i 1941 (public domain)