Biograf-professoren
Thomas Hauerslev er den mand, der ved mest om de storkøbenhavnske biografer. Så vær beredt på en lektion i årstal, adresser og bevillinger.

Supermarkeder i stedet

Nørreport Bio som Irma den 23. september 2021. Foto: Thomas Hauerslev

På hjemmesiden kan man også læse sig til, at det var i Roxy Teatret på Godthåbsvej 14, at der i 1929 for første gang blev vist en talefilm. Det var dengang, man skulle ringe over Centralen for at bestille billetter på nummer 2191.

I dag huser adressen et supermarked, og den udvikling er også noget, den 37-årige Thomas Hauerslev har undersøgt indgående.

»Ved du, at Irma for nogle år siden var den største biografkæde i København?,« spørger han grinende over en kop te fredag morgen på Hovedbanegården. »Alle de gamle biografer var på det tidspunkt blevet lavet om til Irma-butikker. Faktisk havde de flere biografer end Nordisk Film,« siger han.

For at uddybe den udvikling nævner han bl.a., at Alladin Teatret på Amagerbrogade 29 (lukket i 1971), Bella Bio på Frederikssundsvej 175 (lukket i 1966), Colosseum på Jagtvej 65, (lukket i 80'erne), Merry Teatret på Amagerbrogade 84 (lukket i 1975), Nørreport Bio, Nørrevoldgade 80 (lukket i 1981) og Virum Bio på Virum Torv (lukket i 1973) i dag er fyldt op med grøntsager, mælk og indkøbsvogne.

»Det er sjovt at gå rundt og kigge på adresserne. For man ved jo, at det er her, at alle de store kino-dinosaurer er gået i dvale. Nu er der supermarkeder, og fortiden er ikke noget, folk tænker over,« siger han.

Skældud til Cinemaxx

Film blandt trætop og tunge skyer, og det 36 meter brede lærred som det så ud i sæson 1986. Danmarks største lærred. Foto: Thomas Hauerslev

»For 40 år siden lavede man biografer med meget store lærreder. 3 Falke Bio, der åbnede i 1958 på Frederiksberg, var en fantastisk biograf med plads til 1000 mennesker. Og den kunne tilbyde et sublimt lærred. Den sidste forestilling blev vist den 14. december 1982. Når man i dag snakker med de operatører, der arbejdede der dengang, får de våde øjne, når talen falder på 3 Falke Bio. Det var simpelt hen stedet at se film. Det var et harmonisk rum, hvor det hele hang sammen,« siger han.

Så store lærreder som det, Cinemaxx på Fisketorvet bryster sig med i reklamer og i interviews, er ifølge Thomas Hauerslev langt fra noget nyt fænomen i København.

»Helt tilbage i 1918 havde man én biograf med plads til 1780 mennesker i en sal. Det var den største biograf i Nordeuropa, og det var Palads Teatret,« siger han.

Derfor kontaktede Hauerslev den tysk/belgiske koncern Cinemaxx for at præcisere de storkøbenhavnske biograf-forhold.

»Jeg skrev en mail, hvor jeg henviste dem til min hjemmeside, og så forklarede jeg dem også, at Drive In Bio i Farum har et lærred på 36 meter. Det vidste de ikke derude, hvor de fremhæver deres eget på 25 meter,« siger han.

Hvorfor gider du bruge tid på det?

»Når der kommer sådan nogle tyskere til København, må man jo hjælpe dem lidt med det faktuelle. Derfor kontaktede jeg dem. For de troede jo virkelig, at de havde det største lærred,« griner han.

Kun én bevilling

»I aftes sad jeg lige og regnede på det. Der er 59 biografsale i Storkøbenhavn. Det var der også i 1956. Til gengæld er der cirka 11.000 sæder i byen i dag, men dengang var der over 30.000. Faktisk holdt jeg op med at tælle, da jeg var kommet til 30.000. Så gad jeg ikke mere. Så der er masser af plads til biografer i Storkøbenhavn,« siger han.

I de gode gamle dage var det ikke mastodonter som CinemaxX, Nordisk Film og Sandrew/Metronome, der stod for driften af byens biografer.

»Dengang var der ikke noget, der hed biografkæder. Det måtte man ikke. Man kunne få en bevilling til én biograf, og det var typisk bedagede filmskuespillere, der fik bevillingerne. Så kunne de tjene penge på det resten af livet. Dreyer havde bevillingen til Dagmar Teatret, og Bodil Ipsen havde Odeon Teatret på Fælledvej (lukkede i 1958). Det bevillingssystem blev ophævet i starten af 70'erne, og så begyndte selskaberne at konsolidere sig og opkøbe biografer.«

"Cleopatra" med datteren

»Da jeg var lille, lavede jeg sirlige lister over alle de film, jeg så. Det blev til en 200 stykker om året. Men da jeg begyndte at arbejde som operatør, holdt jeg op med det. Og med to børn og fuldtidsarbejde bliver det heller ikke til lige så mange film mere,« siger han.

For et par uger siden tog Thomas Hauerslev dog en tur over Sundet til Malmö sammen med sin femårige datter. Herovre var der en film på plakaten, som de for enhver pris måtte se.

»De viste "Cleopatra" i 70mm med Richard Burton og Elizabeth Taylor i hovedrollerne. Så der sad hun tryllebundet i tre stive timer, og man kan jo kun håbe på, at Cinemaxx husker at vise de gamle klassikere, når nu de har det store lærred,« siger han.