Skanse-Teatret / Skanse-Bio, Randers |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 08.11.2024 |
 Skanse-Teatret
i 1942 (Randers Stadsarkiv, fotograf W. Wohlert Jørgensen)Skanse-Teatret / Skanse-Bio, Randers Aarhusvej 2 Åbnet 23. november 1927 Lukket 2. marts 1980 På den anden side af broen på vejen mod Aarhus kendt som Strømmen opførtes i 1927 et stykke ude på Aarhusvej foran Skansebakken, hvor Bøsbrosvej dengang drejede af mod højre, den nye biograf, der helt naturligt får navnet Skanse-Teatret. Prokurist S. Christian Krogh har efter ti års slagsmål i sogn og byråd fået tilladelse til at bygge biograf og opfører på bare fem måneder det nye teater bag en stor beboelsesejendom i fire etager, som kort forinden er åbnet med seksten topmoderne lejligheder ud mod det skrånende vejstykke, hvor Kistrupvej på den modsatte side forskudt drejer af mod venstre. Det er den sjette biograf i Randers. Indgangen ligger helt centralt og majestætisk med front mod hjørnerundingen, hvor fire fede søjler holder en stor altan på plads foroven. Her syner Skanse-Teatret let oplyst af tre lysapparaturer med rudevindue i midten nedenfor og her to billedskabe på hver side og i enderne tunge indgangsdøre ind mod en mindre forhal. Her passerer man først gennem tælleapparat, hvor man samme sted løser billet og en hel salgsfunktion er således sparet. Billetklasserne fordeler sig fra 1,25 kr. på de reserverede pladser, mens en almindelig billet koster en krone. Børn kommer ind for bare 35 øre nede foran. Kiosken er heller ikke typisk men en lille konfektbod. To døre fører bagved ind til den rummelige sal med 288 brede stole og god benplads alt sammen holdt i afdæmpede farver. Piano og violin udgør musikledsagelsen ved fru Rosa Nygaard og søn bag forhæng ved siden af lærredet. Åbningsfilm onsdag den 23. november 1927 er ”En kvindes tragedie” med Lee Parry og Harry Liedtke. Som nyeste biograf i byen kort før tonefilmens dominans, har Skanse-Teatret ikke alt for travlt med at spendere penge på ombygning. Både Kinografen, Teater-Biografen og ’Jylland’ venter, så det gør man også herude på skansen. Da Kinografen får tonefilmsanlæg i marts 1932, springer Krogh med på galejen og de to er med på noderne nærmest samtidig, sådan som Kosmo-Palæet og Raadhus-Teatret havde suppleret hinanden samme dag 26 måneder forinden. |
Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Skanse-Bio
i 1954 (lokalhistorisk arkiv)Den 10. marts lægges ud med en ustyrlig morsom Mickey Mouse-film, mens skulle man mene, at Willi Forst er ganske frembrusende i den tyske titel ”Brug mig til alt” som hovedprogram. Den var også skæg. Apparatet kommer fra danske Bang & Olufsen, der overalt er det populære og gode valg, men kun én maskine opstilles. Det er derfor ikke usædvanligt, at Skanse foretrækker kortere film på omkring 50 minutter, der da vises to af som dobbeltprogram. Nye højttalere kræver visse småforandringer i salen, der bl.a. får ny, rød beklædning. Udsolgt er der ikke på premieredagen, men Skanse-Teatret har som regel altid god belægning til både seriøse og lette film. Krogh havde i 1927 indgået en tiårig kontrakt med cigarhandler E. Weirsøe-Schjødt fra Aars, der som bestyrer rent faktisk havde bevillingen, men han bliver smidt ud på røv og albuer i 1930, da Krogh hævder, han har udsat teatret for brandfare ved fremførslen af film og altså underforstået ikke overholdt gældende sikkerhedsforanstaltninger. Det var tydeligvis ingen formildende omstændighed, at byggeriet i tilknytning til Skanse-Teatret også rummede en lille badeanstalt… Direktørens beslutning viser sig at være overilet, da bortvisningen efter anke i Venstre Landsret erklæres ulovlig og Krogh må betale den forurettede Weirsøe-Schjødt 3.500 kr. i erstatning for ulovlig bortvisning og desuden udrede sagens omkostninger. Cigarhandleren havde for sin part forlangt løn helt til 1937 på baggrund af den tiårige kontrakt, der var indgået mellem parterne og dermed hele 24.000 kroner, men så meget fik han ikke med sig. Omvendt får Krogh nu selv bevillingen. Efter direktørens død i august 1949 overtages Skanse-Teatret af enkefru Krogh, sådan som Justitsministeriet efterhånden foretrak det efter bl.a. balladen om også Kino-Palæet her i byen fire år forinden, selvom sognerådet havde indstillet en udenbys biografejer, som var villig til at ofre op mod 70.000 kroner på en generel forbedring af lokalerne. Fire år senere meddeler direktricen, at hun ikke ønsker at fortsætte, men giver dog et års varsel til udgangen af august 1954. Allerede i marts 1954 tildeles en ny bevilling fhv. landstingsmand Niels Christian Nielsen, der køber biografen af enkefru Krogh med overtagelse 1. september. Han kommer fra ’Jylland’, hvor han er tidligere formand for det gamle arbejderorganisations-foretagende, der opførte Slots-Bio i 1936 efter forud at have drevet Biografen i Forsamlingsbygningen. |
|
 Skanse-Bio
- ny facade i 1954 (lokalhistorisk arkiv)I maj 1954 ansøger Nielsen om tilladelse til at udvide forhallen med en ekstra foyer bygget ud på pladsen foran med rigtigt billetkontor og chokoladekiosk samt nyt toilet, mens også salen gennemgribende forandres. Således åbner den 6. november 1954 Skanse-Teatret moderniseret som Skanse-Bio efter arkitekt Holger Pinds tegninger med 277 pladser heraf lænestolene bagtil iført blå velour opstillet let hævet i terrasseform adskilt af midtergang, mens sæderne foran er beklædt med blå plastic. Salen fremstår nymalet med mandshøje træpaneler under hvide vægge. Første film er igen tysk denne gang Marika Rökk som ”Pigen med den blå maske” i operettefilmen, der samtidig vises på nyt og bredere widescreenlærred, som er ti kvadratmeter større end det gamle på bare otte. I operatørrummet er maskineriet udskiftet, her findes fremover to apparater, så der ikke længere skal holdes pause undervejs. Direktøren har fuld af optimisme anskaffet sig en rød lygte, der kan tændes som tegn på udsolgt forestilling og ifølge Randers Amtsavis lykkes det faktisk at slide godt på den, da billetsalget stiger til omtrent det tre- eller firedobbelte på et år, hvor mindre distributører begynder at placere danmarkspremierer helt ude på Århusvej. Fire år senere er der god anledning til også at justere maskineriet til CinemaScope og 2. juledag 1962 er der sågar en danmarkspremiere solo fra det amerikanske MGM på en løjerlig fransk titel kaldet ”En marsmand i Paris” med Darry Cowl. Op gennem 1960’erne bliver premierefilmene faktisk kun større. I 1966 er der premiere i august på Henning Carlsens ”Sult” med Per Oscarsson sammen med København, Århus og Aalborg og i november har Sherlock Holmes-filmen ”Studie i terror” med John Neville danmarkspremiere som eneste sted i landet, hvor der går et halvt år før, den kommer op i tre københavnske biografer. Det er i begge tilfælde her Athena Film, der nyder stor glæde af skansen og vice versa. Ligesom i Raadhus-Teatret gemmer sig et spøgelse i kulissen. Ikke sådan usjæleligt, men Randers er i kraftig vækst og trafikken ind og ud af byen både enorm henover Gudenåen og det går lige så trangt den modsatte vej fra landevejsudmundingen ind mod midtbyen. På Rådhustorvet bliver det ikke til noget med forandringer, sådan som Odense blev skåret midt over, men en udvidelse af Århusvej synes på sigt uundgåelig, hvor planer helt tilbage fra 1955 om at lade Bøsbrovej rette ud for at blive ført den anden vej rundt om Skansekomplekset droppes. Endnu helt uden lyssignaler i det rodede kryds, er Skanse-Bio mere synlig end nogensinde i gadebilledet fra 1967, hvor stærke projektører oplyser nye billedskabe ude ved fortovstrapperne. Ifølge aviserne er der mange skrappe sager på plakaten dette år, men altid en hyggelig biograf at besøge sommetider med umådelig fint besøg. Bl.a. Josephine Baker aflægger Skanse-Bio besøg i juni 1971, hvor hun var i Randers i anden forbindelse, men her for at opleve Paul Scofield som ”King Lear”. I marts 1974 dør Nielsen, hvorefter enkefru Ella overlader det til sin inspektør, svigersønnen Herbert Busch at fortsætte driften sammen med fru Grete, men allerede i juni 1975 sælges den til kun 30-årige Tonny Lauritsen. Han har specialiseret sig i køb og salg af forretninger og ejendomme senest indenfor restaurationsbranchen, men har længe været biografinteresseret og overtager tillige Park Teatret i Risskov. |
|
 Skanse-Teatrets
åbningsprogramBiografen friskes op henover sommeren, alt imens Lauritsen lufter interessante planer om en ny biograf i centrum uden på dette tidspunkt at komme det nærmere. I juli 1977 koncentrerer han sig en tid om flere ejendomshandler, men glemmer ikke sine biografvisioner, der her flere år forinden afslørede, at han var én, man lytte til og tage alvorligt med ganske nøgterne betragtninger omkring, hvordan landet ligger. ’Lad mig først slå fast, at en biograf er en forretning, som man skal leve af. Jeg tror ikke på ’19-21’ biografen’. Direktøren var nemlig forbløffet, da han erfarede, at alle spiller på samme tid og ikke undersøger de mange muligheder, der kan gribes om. Snart spiller Skanse-Bio eksempelvis hele seks forestillinger om søndagen og det går slet ikke dårligt. Peter Nielsen fortsætter som inspektør, mens Just Betzer, der i København ejer ASA-Panoramas filmudlejning, sammen med faderen Edvard som ansvarlig for filmansættelserne, overtager ledelsen på en forpagtningsaftale, ligesom de også overtager biografen i Risskov. Lauritsen har i forvejen spillet en lang række film fra Betzer og ejer stadig skansen. 50-års dagen i 1977 fejres med store film i alle genrer fra ”Far til fire byen” i november, hvor det allerede er tid ”Til julebal i Nisseland” samt ”Krig og fred” midt imellem mere traditionel dansk hyggedramatik i ”Arvingen”. Søndag den 2. marts 1980 viser Skanse-Bio sin sidste film, Panoramas ”Verden er fuld af børn” med Karen-Lise Mynster, der har spillet som danmarkspremiere siden 9. februar. Allerede inden sidste forestilling er slut, begynder teknikere at demontere den ene maskine, da alt udstyr incl. stole skal flyttes ind til Grand-Teatret, som åbner i Middelgade fem dage senere. Også filmplakaten fra åbningen dengang i 1927 pilles forsigtigt ned for siden at blive sat op i Grand. Inspektør Peter Nielsen følger med ind til den nye biograf med hele tre sale, der – som man måske har gættet – ejes af Tonny Lauritsen, der denne gang har købt et hotel for at indrette tre biografer på første sal i selvsamme bygning, der engang husede Kosmorama nedenunder. Det er der ingen, der interesserer sig for i 1980. Selv filmen trasker med ind over Gudenåen til centrum, før bulldozeren køres i stilling et halvt års tid senere. Resultatet bliver en kolossal udvidelse af Århusvej, som koster et væld af bygninger livet. Små som store ejendomme rives ned uden man helt tager tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Der sker heldigvis ikke noget, selvom biografen sammen med resten af ejendommen styrter i grus helt uden afspærring. Området er overhovedet ikke til at kende fra dengang, for der er praktisk talt intet tilbage. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Kosmorama | Kinografen | Biografen / Phønix-Teatret | Teater-Biografen / Randers Teater | Rådhusteatret | Arbejdernes Biografteater / Biografen ’Jylland’ | Kosmo-Palæet | Slots-Bio | Kino-Palæet / Teater Bio | Grand Teatret | Værkets Biograf / KGB / KGBio | BioCity / Nordisk Film Biografer | |
|
 • Gå til Skanse-Teatret / Skanse-Bio, Randers |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret onsdag, 08 januar 2025 11:34:02 |
|