| |
BioCity / Nordisk Film Biografer, Randers | Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk | Dato:
08.11.2024 |
Foto:
Per Jacobsen
BioCity / Nordisk Film Biografer, Randers
Thors Bakke 2
Åbnet 9. september 2009
Som biografchef Morten Arnesen fortæller op mod åbningen:
’Tiden er
løbet fra det gamle og charmerende Grand
Teater. Jeg kan allerede
fornemme det nye og spændende eventyr der venter i BioCity.’
Alle byens
gamle, store biografer er væk. Det samme er byens stolthed Thor, der fra
nyere fabriksbygninger oppe på bakken foran Nordregrave sammen med ældre
anlæg ved Thorsvej siden 1800-tallet har brygget øl til ikke bare
randrusianere men det ganske, danske folk. I dag hører bryggeriet ind
under Faxe, som i 2003 flyttede Thor-produktionen til Ceres’ bryggeri i
Aarhus.
Hvor Thor havde fæstnet sig om ikke bag hegn og pigtråd, så i hvert fald
en mur på Østervold, skabes frem mod 2009 en helt ny kerne på toppen af
byen, hvor der længst mod øst opføres et nyt erhvervsbyggeri med
kontorer i tre etager. I stuen ligger indgangen til Nordisk Film
Biografers nye kompleks med perforeret, galvaniseret stålfacade i gråt
over indgangspartiet, der skiller sig ud i orange. Bag billetsalg og
sliksupermarked er foyeren indrettet som en lounge i to planer med store
vinduer og mørke sofaarrangementer, mens selve biografsalene er placeret
under jorden. Falkoner
Biografen på Frederiksberg er netop skabt i samme
mønster to år forinden.
|
Læs mere her:
Nordisk Film's Biografer
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle
filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er
Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70
|
Panacolor
Dimension 150
|
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Foto:
Per Jacobsen
Sal 1 har 325 pladser og et lærred på over 16 x 7 meter, som dermed
er det største, byen hidtil har set og fra start digitalt udstyret til
3D. De efterfølgende fem sale har i rækkefølge 180, 126 og 3 x 84
pladser med behagelige stole fra den norske møbelfabrik Skeie, der har
specialiseret sig i biografsæder alle med kopholder og kunstlæder øverst
for at undgå den værste slid. Bagerste række består af dobbeltsæder uden
armlæn. Det er første biograf i Danmark med LED-lys i loft, på væggene
og stolerækkerne. Salene kan tilgås handicapvenligt og er desuden
indrettet med teleslynge. Efter digitaliseringen i samtlige sale få år
senere er bio 1 indrettet med 4K laser og 5.1 Digitallyd samt 3D,
ligesom også 2 og 4 er installeret til 3D.
Rene Jensen afløser Morten Arnesen i januar 2018, hvor biografen samme
år i august sættes ny rekord med over 3.200 solgte billetter på en dag.
Biografgade fører i dag fra Thorsgade op ad Thors Bakke, hvor Nordisk
Film Biografer fortsat er alletiders succeshistorie.
| |
Foto:
Per Jacobsen
| |
Foto:
Per Jacobsen
| |
Foto:
Per Jacobsen
| |
Biografdetaljer, 2011
|
|
Foto:
Per Jacobsen
Stor moderne 6-sals biograf i centrum af Randers
BioCity Randers finder man for enden af Østervold på Thors Bakke.
Biografen har 6 sale med plads til i alt 900 gæster og byder på det
nyeste indenfor lys, lyd og billede. Kvaliteter der også er vigtige, når
biografen byder på musik- og eventoplevelser. Biografen kan vise film i
3D.
Der er gode parkeringsmuligheder lige ved biografen, med to timers
gratis parkering, læs også mere herom under ’Kort og parkering’, eller
se et kort her.
Billetpriser:
Forestillinger før kl. 18:00: 70-80 kr.
Forestillinger fra kl. 18:00: 80-90 kr.
Børnebillet (under 12 år): 65 kr.
Seniorbillet (fra 65 år): 65 kr.
BabyBio:
Normal billetpris.
BioCenter Randers har BabyBio den sidste torsdag hver måned kl. 10.30.
(Børne- og seniorbilletter kan ikke kombineres med andre rabatformer)
Eventuelle tillæg som for eksempel helaftenstillæg på 20 kr. afregnes
separat. Ved 3D tillægges alle billettyper 30 kr./stk. (inkl. briller).
Billetprisen varierer efter placering i salen.
70 13 12 11 (billetreservationer)
Åbningstider: Mandag, tirsdag og onsdag: 15.00-21.30.
Torsdag og fredag: 13.00-21.30.
Lørdag og søndag: 11.00-21.30
| |
Biograf |
Plads |
Lærred |
Teknik |
Noter |
Bio 1 |
325 |
16,7 m x 7 m (116,9 m2) |
SR.D.EX
HD, Blu-ray og Digital 3D |
Teleslynge Handicapadgang
2 kørestolspladser
Sæder med ekstra benplads og
sofarække |
Bio 2 |
180 |
12,4 m x 5,2 m (64,5 m2) |
SR.D.EX
Digital 3D |
Teleslynge Handicapadgang
1 kørestolsplads. Sæder med ekstra benplads og sofarække |
Bio 3 |
126 |
10 m x 4,2 m (42 m2) |
SR.D |
Teleslynge Handicapadgang
1 kørestolsplads
Sæder med
ekstra benplads og sofarække. |
Bio 4 |
84 |
7,9 m x 3,3 m (26,1 m2) |
SR.D |
Teleslynge Handicapadgang
1 kørestolsplads
Sæder med ekstra benplads og sofarække. |
Bio 5 |
84 |
7,9 m x 3,3 m (26,1 m2) |
SR.D |
Teleslynge Handicapadgang
1 kørestolsplads
Sæder med ekstra benplads og
sofarække. |
Bio 6 |
84 |
7,9 m x 3,3 m (26,1 m2) |
SR.D |
Teleslynge Handicapadgang
1 kørestolsplads
Sæder med
ekstra benplads og sofarække. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
Nordisk Film's Biografer |
Kosmorama |
Kinografen |
Biografen /
Phønix-Teatret |
Teater-Biografen /
Randers Teater |
Rådhusteatret |
Arbejdernes
Biografteater / Biografen ’Jylland’ |
Kosmo-Palæet |
Skanse Teatret |
Slots-Bio |
Kino-Palæet / Teater
Bio |
Grand Teatret |
Værkets Biograf / KGB / KGBio |
|
|
|
|
|
|
• Gå til
BioCity / Nordisk Film Biografer, Randers |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 08 januar 2025 11:34:00 |
|
|