Biografmuseet's Formål

"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den sidste nye superbiograf."

Forord | Ris & Ros
Ansvar | Kontakt
 

BIOGRAFER
Oversigt
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

Rejsebiografer
Pop-Op | Pioner
1000 & 2000 Vintage

KÆDER AF BIOGRAFER
• Biorama | Kosmorama | Fotorama | Rialto | Lademan | Saga | Sandberg | Nordisk Film Biografer | CinemaxX

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 VistaVision
1955 Todd-AO
1957 Ultra Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super Panavision 70
1959 Super Technirama
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension 150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65

NYHEDER

• 2027 | 2026 | 2025
2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Filmannoncer
Biografdrift Annoncer
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Store Lærreder
Holger Pind
Stoleplaner
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden

Indhold | Opdateret
Din historie | Søg
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 


Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Slots-Bio, Randers

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.12.2024
Slots-Bio, Randers
Østergade 2 (i dag Slotsgade 22)

Åbnet 22. september 1936
Lukket 29. juni 1986

Østergade 2 er en nydelig ejendom, som i årevis er stykket sammen med en endnu finere nemlig den, der i dag er Slotsgade 22 opført i 1896. I årtier har de dannet det kønneste, lille indvendige hjørne oprindelig begge opført i tre etager samt loftsetage for sidstnævntes vedkommende, som bliver til direktørbeboelse. Det syner særligt i dag som det inderste stykke af en plads pyntet med fliser og grønt, hvor Slotsgade udgår i forlængelse heraf.

En kaffehandler har i årtier været mester i liflige dufte ved siden af en restauration, men nu er der snart film på menuen, hvor Arbejdernes Fællesorganisation ved Byggeselskabet I/S ’Jylland’ i et års tid har arbejdet på at flytte sin biografdrift fra ejendommen på Vestergrave over til det pæne hjørne, som endda er afrundet af et tårn. Henover serveringen har lokalerne hidtil været benyttet som afholdshotel. En slank sal strækker sig allerede bagtil i gården med tørreloft henover og bagved på tværs mod venstre et baghus med værksteder og stalde i det, der kendes som Starchs Gård. Et lille vaskehus må føje sig, da salen skal gøres både væsentlig bredere og længere ved at rage ind i baghuset og tager samtidig en bid af forhuset.

Holger Bach fortsætter som direktør på den nye adresse, hvor man tager bestik af placeringen og herved får Slots-Bio sit navn. Med 482 pladser bliver den på størrelse med byens øvrige biografer, ligesom Biografen i Forsamlingsbygningen ’Jylland’ er af omtrent samme statur. Op til åbningen ligger en lille kiosk i selve hjørnet, her til højre er indgangen placeret under en smal baldakin beskedent tilbagetrukket med plakat- og billedskabe til venstre. Indenfor i vestibulen er billetsalget placeret akkurat overfor, hvor biografen også har sit kontor. Til venstre ligger den udstrakte foyer i funkisstil med lige linjer og forkromet stål, et stort spejl, toiletter og en hvilesofa mens to fløjdøre i den modsatte ende fører ind til salen. Et særdeles rummeligt operatørrum er anbragt henover med trappeadgang fra gården installeret med toneanlæg fra Bang & Olufsen samt to stk. Nitzsche Matador I-maskiner. Udvendigt stråler et lysskilt i prangende neon over kaffehandleren, som kan ses langt ned ad slotsgaden.

Med et sug i maven er ’festligt’ det ord, der bedst beskriver salen, som modsat foyerens enkelthed bryder ud i farver. I stil med Raadhus-Teatrets indre er væggene her forneden inddelt i felter og flot dekoreret af kunstmaler Carl Christensen, der som i Regina-Teatret foyer i Aarhus har ladet sig inspirere til en lille (kærligheds)historie udspillende sig med Harlekin i centrum, som holder endnu større fest på væggene i Toftegaards Bio året derpå. Åbningsfilmen ”Jeg synger om kærlighed” fra Paramount med Jan Kiepura er særdeles passende til lejligheden og bliver en succes så enorm, at filmen fortsætter i Skanse-Teatret efterfølgende. Overvæggene er indirekte belyst afdæmpet hvide, mens loftet fremstår mørkt med stjernehimmel. Nedenunder er samtlige stole med røde sæder opsat amfiteatralsk med gang langs hver side, hvor der til venstre er udgang mod gården gennem tre døre.

Med traditionen fra ’Jylland’ i hævd som børnevenlig biograf vises særskilte programmer, hvis filmen om aftenen alene er for skrap. Således får man ”Metropols Juleshow” fra 1936 at se angivet blot som ’Børneprogram’ udvidet med en ekstra titel i forhold til København på plakaten kl. 17 og 19.30 om fredagen og kl. 16 og 19.30 de efterfølgende to dage, hvor ”Den glade bandit” Nino Martini herefter skyder løs med Ida Lupino til den sene forestilling.

Slots-Bio viser i det hele taget mange udenlandske film, hvor Paramount som fast leverandør eksempelvis giver ”Generalen døde ved daggry” med Gary Cooper premiere sammen med Kino-Palæet i København i oktober 1936 og ”En nations helte” med Gary Cooper sammen med World Cinema i marts 1937. ”Løs på tråden” med Jean Arthur får danmarkspremiere helt solo her i Randers i september 1937 og George Cukors ”Zaza” med Claudette Colbert premiereføres fire dage før Palads i København i april 1939. I oktober er det fx United Artists, der samtidig med World Cinema giver Slots-Bio premiere på eventyrfilmen ”De fire fjer” med Ralph Richardson.

Også svenske film fra Gefion trænger sig på. ”Helene skal giftes” med yndige Tutta Wolf kører kun få dage som premiere i marts 1937, men fra 12. januar 1940 er ”Jeg elsker en anden” i tydeligvis samme boldgade en gevaldig succes især fem måneder senere, hvor den først da kommer op i København, efter krigen er brudt ud. Hvor de amerikanske film efterhånden ligger underdrejet, har Atlantic Film friske strimler fra Finland også i 1946, men efterkrigsåret bliver herudover rigeligt dramatisk heldigvis alt sammen med lykkelig udgang.

Holger Bach får efter et halvt års forsinkelse i marts 1946 endelig mulighed for at overtage Kino-Palæet, hvorefter kontrollør Christian Ahrenkiel overdrages ledelsen af Slots-Bio, der renoveres med lidt udlugning i rækkerne til fremover 460 pladser. Lejemålet bliver samme år opsagt af smedemester Jens Møller, men ’Jylland’ får held til i stedet at købe det hele. Et andet held er, at den evigt beskedne Bach i Kino-Palæet har overtaget to store distributører af danske film, men overlader som barmhjertighedsgerning og fagforenings-trofast ASA-selskabet til Slots-Bio, som dog har haft premiere på film fra selskabet tidligere, bl.a. ”Lykken kommer” med Marguerite Viby 2. juledag 1942. Helt udansk har biografen altså ikke været de første år, selvom mange husker det sådan.

Ikke desto mindre er man evigt taknemlig – ikke mindst da Morten Korch-filmen ”De røde heste” med landspremiere 9. januar 1950 (en uge efter Odense) bliver den mest sete film i Danmark nogensinde og her i slottet henover syv uger overværet af ganske nøjagtig 54.780 mennesker, hvilket er flere, end der er indbyggere i Randers! Filmen kommer på plakaten igen flere gange siden. Danske film er der mange af og svenske film fortsat noget, man også gerne vil se, hvor nu også det lille selskab Codania giver en række af sine film danmarkspremiere her.

ASA er også årsag til de store forandringer, der hænder Slots-Bio i 1955, hvor salen ganske enkelt anses som utilstrækkelig i forhold til de stribevis af danske succestitler, der har sikret arbejderne solid bund i pengekassen. Efter sidste forestilling af den enormt succesfulde ”Oh, mein papa” med Lilli Palmer søndag den 16. januar 1955, er slottet lukket i næsten fem måneder for at fortsætte den gevaldige ombygning, der allerede er påbegyndt til noget, der ligner den moderne tragtform med installation af
CinemaScope alt sammen designet af biografarkitekt Holger Pind, som nærmest undtagelsesvist ikke benytter sit berømte terrassekoncept med foyeren ført ind under salens bagerste halvdel. Her skal der foran en dobbelt så bred foyer blive plads til en balkon, som man brugte det i gode gamle dage og som man endnu elsker dem i Randers.

Den nye kæmpebiograf rummer intet mindre end 739 pladser incl. sofarække og bliver således en af provinsens allerstørste, hvoraf de 193 Scandia-stole er placeret ovenpå. Lysende rækkenumre i gulvet gør det nemt at finde sin plads selv i mørket, mens et nyt operatørrum over balkonfoyeren forsynes med helt nye maskiner fra Philips leveret af Bang & Olufsen. Det nye lærred er næsten 11 meter bredt og således byens største med tre højttalere anbragt bagved foruden ti effekthøjttalere ude i salen. Her er væggene beklædt med nøddetræ ovenfor mødt af afdæmpede farver, mens foyerens vægge er dekoreret med elmetræ. I det nye, store rum herude består gavlen mod gården af et kæmpestort, matteret og rundbuet vindue inddelt i små felter med tre ophængte lamper, der stråler ned over et kønt blomsterarrangement med trappe op til balkonen mod højre. Foran er billetkontoret gjort større for bedre at tage imod de mange gæster, men ellers er vestibulen i samme dimensioner som hidtil.

Det nye Slots-Bio åbner for offentligheden søndag den 19. juni 1955 kl. 16 med historien om arvingen til et slot, hvilket jo er meget pudsigt. Der er selvfølgelig tale om ASA-produktionen ”Arvingen” med Poul Reichhardt, som lige så selvfølgeligt er endnu en fuldtræffer. Udvendigt er den tidligere relativt beskedne baldakin ligesom salen gjort behørigt bredere. Fuld af neonrør rækker den nu langt ud over hjørnet, mens den store lysreklame på tværmuren fortsat stråler sit lys udover pladsen.

Udover Paramount er også Criterion blevet storleverandør af danmarkspremierer i Slots-Bio, hvor Ahrenkiel fortsætter som forretningsfører frem til 1965. Her trækker han sig tilbage på grund af sygdom, hvorefter posten i april overtages af overassistent Leif Jensen. En modernisering henover to uger i juni 1967 reducerer balkonen til 185 pladser, mens loftet over lærredet må hæves en smule for at få plads til et nu knap 5 x 12 meter bredt scopelærred. Genåbningen finder sted med Anthony Quinn og Alain Delon i ”Den tabte kommando”.

Natten til fredag den 20. september 1968 bryder en pyroman ind og sætter ild på fortæppet. Brandstifteren forsøger også at brænde chokoladekiosken af, hvilket i alt betyder ødelæggelser for 50.000 kroner, hvor naturligvis også det nye lærred er fuldstændig ødelagt. Ilden breder sig ikke katastrofalt, men i en uge må ”Mig og min lillebror og storsmuglerne” med Poul Reichhardt aflyses. Et midlertidigt lærred fra Bang & Olufsen sættes op, indtil et nyt fra England kommer på plads og en større oprydning har slettet sporene efter røg og sod.

Op gennem 1970’erne er der fortsat stribevis af danmarkspremierer til kæmpebiografen. Også atter en ny distributør som Cinema Film benytter Slots-Bio som afsæt for en række humørfyldte titler. Trinity-filmene er i forvejen tidens hotteste også her i biografen, hvilket smitter af på mærkelige sager som ”De kalder mig Killer Kid – Trinity’s ligemand” med Peter van Eyck, mens ”Sergent Blue” med Guy Stockwell læner sig behageligt tæt op ad ”Soldier Blue”. Her foruden ”Sheriffen går fra snøvsen” og ”Carambola fupper hele banden” samt et par til, der af en vis størrelse senere kommer op i Kinopalæet i København. Andre ’klassiske’ danske titler fra årtiet som ”Nu falder hammeren, gutter” og ”Klem ballerne sammen, drenge” plus mere korporlige bliver det også til – alle fra samme distributør.

I sommeren 1976 fejrer Slots-Bio sine 40 år ved at lade sig skille, da salen deles op i to, hvor balkonen bliver til Slots-Mini med 109 pladser. Den store sal med fremover 507 sæder får nyt operatørrum ført ind bagerst i salen indrettet fuldautomatisk med provinsens første non-rewind system, hvor filmene ikke skal spoles tilbage, ligesom det gamle operatørrum får samme maskineri. Genåbningen i juli markeres med porno på slottet, da Ole Søltoft optræder ”I løvens tegn”, mens Mini først gør sig lækker fra 16. august. Foyer og billetsalg deles som hidtil, men de to sale ynder at optræde med programmerne side om side.

I starten går det helt forrygende som mange år forinden med stor rejsning i billetsalget, hvor direktøren eksempelvis fortryder at have budt sig til danmarkspremiere på ”Fængslende feriedage”, da det betyder ”Grease” med John Travolta og Olivia Newton John klemt sammen øverst, mens Jørgen Ryg og Dirch Passer lægger sig nederst i den store sal, hvor ikke mange får udløst billet.

I maj 1982 ønsker ’Jylland’ ved den mangeårige formand Aage Jensen efter 61 år ikke længere mere at beskæftige sig med biografdrift på baggrund af to år med pludselig nedgang i billetsalget og betydelige underskud. Selskabet leder derfor efter en forpagter, der vil overtage biografen. Blot fem år forinden havde biografen været en guldgrube, men nu står Slots-Bio til straks at lukke, hvis der ikke kommer en ny spiller på banen.

Leif Jensen selv gør sig for sit vedkommende parat til at stoppe efter 17 år, da han efter grundig overvejelse ikke vil give sig i kast som forpagter, hvor også det øvrige personalet opsiges. Jensen skifter imidlertid mening allerede i juni og overtager så alligevel biografen sammen med fru Mette på en aftale gældende fra 1. august løbende i ti år frem til 1992. I 1983 ses en lidt usædvanlig provinssucces i form af ”Gandhi”-filmen med Ben Kingsley, der bliver set af over 8.000 i Randers, men ellers vises stadig primært det lettere repertoire.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
Sidste program i Slots-Bio og Slots-Mini

Tre år senere sælger ’Jylland’ i august 1985 komplekset for omkring 3,5 millioner kroner til J. Carstens og Niels Erland Larsen, der bl.a. driver ejendomsinvestering med overtagelse i december. Samme måned lukker Kino-Palæet som biograf, mens Randers Teater fortsætter sammesteds. Her køber Erland Larsen sig ind for at lokke Jensen med over som daglig leder og dermed opgive sin slotskontrakt. Kino-Palæet genåbner da som Teater Bio den 4. juli 1986.

Slots-Bio og Slots-Mini spiller for allersidste gang søndag den 29. juni, hvor det ligger fast, at der ikke længere skal være biograf i huset. De sidste to film var i sig selv 2’ere, ”Selskabsrejsen 2” med Lasse Åberg og ”Rambo: First Blood 2” med Sylvester Stallone.

Jensen bliver sammen med sin hustru boende i forhuset, hvor han nogle år senere ærgrer sig over buldren i aftentimerne. I sommeren 1990 er foyeren og den store sal omdannet til bowlingcenter, mens Mini med fladt gulv hævet over det gamle benyttes til omklædning og billardsalon, hvor operatørrummet her bliver depotrum. Siden tilføjes morskabsautomater og videospil m.v. Nødudgangen fra oven eksisterer endnu ligesom glasmuren og bygningen ligner udvendigt sig selv, men siden 2010 har lokalerne stået tomme det meste af tiden. I senere år har Mødrehjælpen haft udsalg på stedet – med domæne i det gamle nabohus.
 
 
  
  

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om
 
 
  
  

• Gå til
Slots-Bio, Randers
 
Gå: tilbage - op
Opdateret 17-11-2024