Kino-Palæet / Teater Bio, Randers |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.12.2024 |
 Kino-Palæets
facade (fotograf Johan Christensen)Kino-Palæet / Teater Bio Middelgade 14 Åbnet 1. august 1940 Lukket 22. marts 1989 Gottlieb Erichsen driver i 1939 både Kinografen og Kosmo-Palæet, hvilket er én for meget i forhold til bevillingsreglerne. At han er sluppet afsted med det så længe, kunne være et lille mysterium i sig selv, men det forholder sig sådan, at han har fået livsvarig bevilling, hvilket var et absolut særsyn. Det er imidlertid virkelig en herre, der har gjort sig bemærket og vist sig som et aktiv for byen, sådan som øvrige biografkapitler beretter om. Nu lukkes imidlertid det ellers så fine palæ på Brødregade med 390 pladser for samtidig at rive Kinografen med 210 pladser ned her på grunden i Middelgade, han har ejet siden 1888 for ved køb af naboejendommen til venstre at opføre en ny ejendom i fem etager trukket lidt tilbage i forhold til en længe ønsket gadeudvidelse. Efter de mest moderne forskrifter opføres bagved med indgang midt i forhuset så Kino-Palæet, hvis navn er en sammentrækning af byens tidligere Kosmorama, han ligeledes havde ejet i årevis, før dette i 1923 var nedlagt og erstattet af Kosmo-Palæet. Kosmorama var i sin tid åbnet af Constantin Philipsen tilbage i 1905, som også i hovedstaden havde ladet Kino-Palæet opføre i 1918, så tingene følges ad i hver sin landsdel. Kinografen, som også eksisterede i København, lades dermed i stikken. Det var dog ellers Erichsens egen frembringelse her i byen. Med præcis 600 pladser i den nye sal tegnet af arkitekt J.P. Hjersing efter den snart landskendte arkitekt Holger Pinds princip om en terrasseformet sal med stolerækkerne placeret amfiteatralsk her kraftigt hævet bagtil således, at foyeren ligger under den bagerste del af salens gulv, mister Erichsen ikke så meget som ét sæde ved at slå driften af de to biografer sammen. Krigsåret gav ikke helt de samme muligheder som hverken dengang Raadhus-Teatret åbnede eller genåbnede. Således mangler tæpperne på gulvene, men på nær de første tre rækker er dog sæderne blødt betrukne i grønt. Modsat førnævnte er Kino-Palæet så herudover ikke pyntet i særlig grad; såvel det let buede loft og væggenes bølgede beklædning fremstår indirekte belyst i mat hvidt, mens gulvbelægningen er af samme grønne nuance som stolene og ligeså fortæppet, som dog i midten er brudt af en kanelagtig farve. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Kino-Palæet
i tegning 1939Indgangen til salen sker gennem en særdeles bred trappeopgang midt i rummet med belysning under gelænderne, hvor tre udgangsdøre efter forestilling i venstre side fører publikum ud mod en åben plads foran Provstegyde til venstre, ligesom der også etableres tre nødudgange mod højre, hvor man da skal bagom salen for at nå ud samme vej. Desuden findes reserveudgange bagtil mod operatørrummet her installeret med to maskiner fra Zeiss-Ikon. På de fire etager ovenfor er der indrettet seks elegante lejligheder. I stuen findes butik på hver side af indgangsportalen med belyst glasloft – til venstre Erichsens gamle værktøjsmagasin, der med ny ejer fra 1909 er fulgt med over i den nye bygning. To dobbelte svingdøre fører ind mod vestibulen med billetkiosk og toiletter og her bagved foyeren i tilsvarende hvide farver udstyret med magelige, røde sofaer, pyntevaser, garderobe og chokoladekiosk. Sorte søjler holder salens gulv på plads henover. Inspirationen til indretningen skal være en blanding mellem Palladium og Scala-Bio i København, hvor den svenske publikumstræffer ”Landevejskroen” med Edvard Persson som første program i Kino-Palæet ovre i hovedstadens Nørreport Bio får sit helt eget krigskapitel. Jens Birk er kontorchef i Handelsbanken og i mange år den drivende kraft i Randers Kunstmuseum og byens kunstforening foruden han er gift med den ene af Erichsens fire døtre, Tony. Den gamle direktør dør efter et par ugers sygdom i januar 1945 og en måned senere vil skæbnen, at Randers Teater sprænges i luften. Den selvejende institution Randers Teater, der netop er sprunget ud af Harmonien, må herefter nøjes med dennes festsal, der med alt for lille scene slet ikke dur til de store teateropførsler, man ellers er blevet så glad for. Begge salene på Østergade havde frem til 1932 også huset Teater-Biografen, indtil man ved lidt bestikkelse frasagde sig biografbevillingen fremfor at bekoste nyt udstyr til tonefilm. Birk hyres af enkefru Gottliebsen til at forestå ledelsen på ministeriel godkendelse, mens fru Tony samtidig tager del i kulturaktiviteter med relation til teatervirket. Således sker det efterhånden som de mange år forinden, at to slægtsbesjælede og dog så forskellige teaterformer atter finder sammen. Denne gang kommer teatret snigende til biografen, hvor det i 1912 var biografen, der havde fundet vej ind i teatret. Endnu er det dog en bumlet vej, hvor en nervepirrende duel mellem fru Gottliebsen, Birk og Holger Bach fra Slots-Bio først skal spille sin vej gennem avisspalterne. En bevillingsafgørelse havde i sin tid trukket gevaldigt ud, hvor arvingerne selv var ansøgere, men så let skulle det ikke gå, da det bliver Holger Bach, som har ydet en kolossal indsats for arbejderforeningens Slots-Bio, der personligt belønnes. |
|
 Kino-Palæet
i 1950 (public domain)En ædelmodig propagandafilm med titlen ”Een for alle”, der bl.a. har Bette Davis på rollelisten, som amerikanerne fra den 14. maj 1945 havde brugt til at afnazificere de danske biograflærreder, kommer på plakaten i Kino-Palæet fra mandag den 1. oktober. Samme dag skulle Holger Bach have overtaget bevillingen, men han er ikke blevet enig med fru Gottliebsen om betingelserne og således fortsætter barnebarnet og hendes mand blot driften. Fem dage senere kan man i Socialdemokraten læse, at politiet om fredagen har lukket Kino-Palæet, hvor det viser sig, at teatrets videre drift er strandet på det forhold, at Bach har tilbudt 27.000 kroner i årlig leje (modsvarende hvad der blev ydet i Raadhus-Teatret), mens der fra ejers side forlanges 48.000 kroner, hvilket unægtelig er en verden til forskel. ’En snarlig afgørelse ventes’, kan man videre læse angående den ulykkelige historie om en biograf uden bevilling og en bevillingshaver uden biograf. Det var ikke nogen enestående situation i danmarkshistorien. Det er Justitsministeriet, der har bedt politiet om at lukke biografen, efter at have fået sagen om huslejen på bordet for at tage stilling. Politimesteren foretog sig såmænd ikke andet end at kontakte direktionen, som efterlevede ordren, så mere dramatisk var det heller ikke foregået. Publikum var ikke gennet ud midt under forestillingen alle som én. Allerede om lørdagen fortryder ministeriet på baggrund af utallige telefonopkald sin hastige indgriben – Gottliebsen var dog et respekteret navn i byen og Bach ligeså – så faktisk bliver der vist film igen allerede lørdag aften, men dér havde publikum jo fået noget andet at vide, så det blev i den retning en rolig dag. Søndag aften var der atter udsolgt til sidste forestilling. Snart bliver det kutyme at lade bevillingerne gå i arv, men her var det en generation, der skulle springes over, hvor i hvert fald ikke hr. Birk havde været beskæftiget med biografdrift forud. Han får lov at virke lidt endnu, før tingene falder på plads. Bare tre dage senere vises velvalgt må man sige ”Der brænder en ild” med Inga Tidblad og Lars Hanson. Det varer seks måneder, før Bach 1. marts 1946 overtager driften med Deanna Durbin i ”Det begyndte med Eva” som sin første film. Den nye direktør har altid sat de yngste i højsædet og således er det også hans tanke, at 200 pladser hver søndag eftermiddag skal være forbeholdt børnene til en overkommelig pris. Frue Julie Bach deltager også i det daglige virke, men i kulissen spøger teatret, der trænger sig på. Efter ansøgning i februar bliver der i september 1951 givet tilladelse til at forandre salen, så Kino-Palæet også kan benyttes til teater med større scene, scenetårn og garderober i kælderen. |
|
 Kino-Palæet
med nyt lærred til widescreen og scope nærmest hvor det gamle engang varNy arkitekt er Kaj H. Jensen, hvis forandringer er tilendebragt i oktober 1952. Det er lykkedes at beholde 589 stole ved helt at ændre adgangsforholdene, selvom operatørrummet bagerst i sig selv er trukket ind i rummet her indrettet med komplet nyt tonefilmsudstyr fra Bang & Olufsen. Lærredet er i den modsatte ende ført ud til scenekanten, hvor der efter brandforskrifterne skal etableres et jerntæppe, som opsat på ruller kan trækkes ned og forhindre en brand under en teaterforestilling på scenen i at sprede sig til ud til publikum. Her opstår et mindre problem fem år senere, da Bach i 1957 vil erstatte det flade og synligt kun otte meter brede CinemaScope-lærred, som med lethed kunne sættes op to år forinden på samme tid, hvor både Raadhus-Teatret fik sit og Slots-Bio genåbnede med langt større sal herefter som byens suverænt største. De to andres buede lærreder var naturligvis langt mere tiltalende og der ansøges derfor om dispensation til at fjerne væggen og i øvrigt nedbryde eksisterende sidekonstruktioner for et herefter fuldt synligt lærred på 9,5 meter ført tilbage nærmest, hvor det oprindelige var placeret. Bach henviser til de mange nødudgange og øvrige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med teaterindretningen. Tilladelsen gives, idet antallet af teaterforestillinger trods alt er yderst beskedent; der har været sølle otte det forgangne år, men der skal så etableres brandvagt ved disse, ligesom scenen skal forsynes med et større antal sprinklere. I april 1964 bygges indgangspartiet om, så der over gaden i lysskrift står henholdsvis Kino-Palæet eller Randers Teater alt efter om der spilles film eller teater den pågældende dag. Desuden bliver to gamle medaljoner med relieffer af Holberg og Oehlenschlæger, der tidligere flankerede indgangen til Randers Teater i Østergade, indmuret over indgangspartiet. Fremme i september 1972 skiftes sæderne og i marts 1977 overtages Kino-Palæet af Lademann Film, der opsætter nyt skilt over baldakinen, så Kino-Palæet igen er i fokus med sit gamle navn. Holger Bach fortsætter frem til december 1977 som daglig leder sammen med sin søn Jørgen som inspektør, men i december overtages driften af Søren Simmelkjær fra Bio i Herning. Overordnet er Mogens Steen Kruse, der selv ejer Palads i Aarhus, direktør for Lademanns biografer vest for Storebælt, mens Den selvejende institution Randers Teater fortsat står som ejer. |
|
 Kino-Palæet
i længdesnitEfter Lademann-koncernen kollapser med det meste af sin biografdrift allerede året efter, overtager Kruse personligt Kino-Palæet i juni 1978. Efter overenskomst med teatret påbegynder Kruse en lettere renovering af salen uden, det dog resulterer i større forandringer af salen, der fortsat står som i 1957. I august 1981 ansøges om spiritusbevilling til baren også på aftener, hvor teatret ikke spiller. Inspektør Peter E. Holm bliver direktør i april 1981 og i efteråret 1981 ombygges det gamle værktøjsmagasin i forhusets højre side til Kino II (eller ’mini-kino’ for at lege lidt med nuværende direktør Leif Jensens Slots-Bio og dennes Slots-Mini). Den lille sal indrettes med 87 pladser og et rent deja-vu fra dengang i 1907, hvor Gottlieb Erichsen for første gang forandrede sin værktøjsforretning til Kinografen. I dette tilfælde er salen dog placeret i den modsatte side, hvor nabohuset lå. Ellers havde det da også været et morsomt sammentræf helt til historiebøgerne, hvor den så alligevel fandt vej. Åbningen finder sted til efterårsferien, der bl.a. lokker med Otto Brandenburg i ”Gummi Tarzan” og ”Slingre valsen” om aftenen med Solbjørn Højfeldt og Ole Ernst. I 1985 annonceres endnu som Kino-Palæet I & II, men i december giver Holm fortabt. Et halvt år senere både begynder og slutter det, som det alt sammen var startet ovre på Østergade de mange år forinden, dengang Teater-Biografen blomstrede op af Randers Teater for at blive lagt ind under Kino-Palæet. Nu afrundes historieskrivningen som Teater-Bio ved Niels Erland Larsen fra Randers Sports Invest og biografdirektør Leif Jensen, hvor Kino-Palæet herefter som Teater-Bio genoptager driften fredag den 4. juli 1986 med danmarkspremiere på Steve Guttenberg i ”Politiskolen 3”. Tanken ved overtagelsen i april var børneparkering om eftermiddagen og nonstop-forestillinger i den lille om aftenen, hvor publikum kunne blive siddende, så længe man orkede, men dette tiltag bliver aldrig relevant. Forestillinger for Randers Teater udgør fortsat omkring tyve torsdags aftener om året, men herudover skal den store sal benyttes til koncerter, som der kommer en del af. |
|
 Kino-Palæet
i 1937I juli har Jensen netop lukket Slots-Bio fem dage forinden efter overenskomst med samme Larsen, der et halvt års tid forinden har overtaget ’Jyllands’ bygning med en kompagnon. Største salgsargument i sommervarmen bliver stedets nye teatercafé ’først og fremmest baseret på fadøl’, der erstatter den tidligere garderobe. Allerede pr. 1. januar 1987 trækker Jensen sig tilbage for at lade sig pensionere og i 1988 forsøger Larsen sig med bankospil i dagtimerne udenfor biografens almindelige spilletid, mens da så den bortforpagtede café lukker, forklarer Larsen, at der ikke længere er incitament til at fortsætte. Den velvoksne bar har udgjort den svage puls, der var tilbage, mens Grand-Teatret få meter væk har fuld fart på. På plakaten de seneste år er der fortsat film af nyere dato fra Warner-Metronome, sågar endnu en del danmarkspremierer, men uden at genere små distributører er der også dykket langt ned i posen for glemte filmsager, hvor udspillede eller dårligt nok spillede film bugseres herover. Der klappes behørigt til de sidste Dirch Passer-film, der får en tur til gennem det nystartede Bio-Film i Nr. Aaby beliggende i denne bys biograf, mens Randers næppe har bidraget meget til de 719 solgte billetter, den stille australske thriller ”Hun løb for livet” fra Carina Film præsterede i Danmark som allersidste program onsdag den 22. marts 1989. Teatret i biografforklædning er der nok heller ikke mange, som savner med sin smalle scene, men løjerligt, at det skal blive Grand Teatrets fem sale i bygningen for det oprindelige Kosmorama, der med sine relativt beskedne sale overlever alle byens flotte biografpalæer. Biografens filmklub tager en sæson mere sammen med teaterforestillingerne, mens en lille dansk ungdomsfilm med titlen ”Tekno Love” trods listeannoncer under Teater-Bio vises i Grand, der også annoncerer med denne. Den store sal har bl.a. gæstebesøg af Privatteatret fra København i marts 1990 (i det gamle Mercur, såmænd), men ophører kort efter, da bygningen bliver solgt. Ude på Mariagervej sker der nye mirakler, da en mangfoldig teatervifte åbner sig i ombyggede fabriksbygninger på Værket med sine utallige kombinationsmuligheder af sceneoptræden og store forsamlinger ude som inde. Bedst af alt bliver der også plads til en lille art-biograf med sit maskineri hentet fra Kino II, som i begyndelsen under navnet Værkets Biograf og siden det mere fordækte KGB med fin succes tager sig kærligt af filmkunsten. Det gør den fortsat i 2024 – undercover navnemæssigt glattet en smule ud til KGBio. Den pudsige historie forfølges derovre. På Middelgade 14 slår i stedet Discotek City Hall & Cafe Power Station til i 1990, hvor det inderste stykke af scenen i den store sal står tilbage, mens operatørrummet degraderes til lager og opvaskerum. I 1992 ligger mod gaden henholdsvis Café Bagdad og Cafe Oscar i hver side, hvor den første indrettet på fransk manér smager skønt af biograftitel og det gør Oscar faktisk også. Herefter følger i raske skridt Crazy Daisy bagved fra 1995 og Hong Kong Wok House foran til højre efterfulgt af Twist and Shout foruden (naturligvis) en engelsk pub til venstre. I 2000 klipper en frisørsalon og et solcenter sig ind imellem, mens discoteket let reduceret har fået indgang fra siden langs strædet som 3D, fra november 2002 atter Crazy Daisy. Dette lukker i juli 2015 og bliver til Rustik & Flamingo. Barry’s pub fortsætter i 2024 serveringen ud mod gaden i II’eren, mens en burgerjoint har afløst smagsindtrykket af Hong Kong. |
|
 Kino-Palæets
åbningsprogram 1. august 1940 |
|
 Kinopalæet
den
5. september 2024. Foto: Henning Sprogøe |
|
 Kinopalæet
i Provstegyden den
5. september 2024. Foto: Henning Sprogøe |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Kosmorama | Kinografen | Biografen / Phønix-Teatret | Teater-Biografen / Randers Teater | Rådhusteatret | Arbejdernes Biografteater / Biografen ’Jylland’ | Kosmo-Palæet | Skanse Teatret | Slots-Bio | Grand Teatret | Værkets Biograf / KGB / KGBio | BioCity / Nordisk Film Biografer | |
|
 • Gå til Kino-Palæet / Teater Bio, Randers |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret 08-01-2025 |
|