Kosmorama, Randers |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 30.11.2024 |
 Kosmorama
i hvad der ligner elegant julepåklædning, men billedet er fra midt i
juni 1906 (public domain).Kosmorama, Randers Middelgade 6 Åbnet 1. november 1905 Lukket 14. oktober 1923 I Randers ved man nok, hvad det handler om, men står alligevel et skridt tilbage. Under overskriften ’mani for lysbilleder’ kan man i amtsavisen fra en korrespondent i Paris den 2. juli 1896 læse, hvorledes man blot få år tilbage ikke kunne spadsere forbi et ledigt butikslokale eller et kælderrum langs boulevarderne, uden Edisons Fonograf blev forevist. Nu gælder det så ’Kinetoskopet med sine levende billeder’. ’Endnu er det kun optrin i almindelighed’, der måtte ’give sig ud for tro kopier af virkeligheden, men som meget godt kunne lade sig arrangere’ forstået således, at filmene blev sat op som rollespil. ’Der bliver emner nok, naar apparatet, der endnu er i sin barndom, bliver rigtig udviklet.’ Der henvises til primitive henrettelsesscener og drabelige indianerskalperinger, men er såre bevidst om, at dette helt nye kan bruges til meget mere end det allermest simple. Artiklen nævner ikke, at endda københavnerne netop har fået syn for sagen i forhold til den næste opfindelse i rækken, som ikke bare Thomas Edison men sandelig også brødrene Lumière i den grad lader folde ud mellem Triumfbuen og Place de la République. Nemlig filmen som vi kender den! I Randers må man vente til november 1897, før der gives to små filmprogrammer i forbindelse med et større arrangement i Koncert-Hallen på Rosenørnsgade. Fra 1. januar 1898 vises Kinoptikonforestillinger kombineret med musik, optræden og dukketeater, der i et mærkeligt sammensurium ikke vækker den store begejstring. Fredag den 29. april og frem ses samme år en stribe forestillinger af cirka 45 minutters varighed udelukkende bestående af film atter præsenteret som Kinoptikon med ’Edisons levende billeder’ ledsaget af flygel eller regimentsmusik alt efter tidspunkt. Publikum ikke just valfarter til første aften, da man snart ikke vidste, hvad man kunne vente sig og lange pauser mellem hver strimmel af blot to minutters varighed føltes uendeligt lange, men filmene interesserede denne gang betragteligt. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Kosmorama,
den 6. september 2024. Foto: Henning SprogøeEfter nogle dage er der fuldt hus og det bliver med flere forlængelser til knap tre ugers spilletid. Siden gives forestillinger i forsamlingsbygningen ’Jylland’, der bliver til Arbejdernes Biografteater samt i Håndværkerforeningens festsal på Vestergade, ligesom Koncert-Hallen fra 1902 som varietéteatret Kasino nu endda viser film regelmæssigt. Desuden benyttes såvel det gamle Randers Teater i Østergade og fra 1905 Harmoniens festsal ved siden af det nye, som syv år senere begge danner lokaler for Teater-Biografen. Edvard Michelsen har været tosset med film, siden han som 16-årig oplevede de levende billeder i Københavns Panorama tilbage i 1896. Som ung mand gik han en anden vej og blev først tapetserer og siden møbelpolstrer her i Randers, men da den i stumfilmstiden snart allestedsnærværende Constantin Philipsen skal til at åbne sin kun anden filial af Kosmorama efter Aarhus, er Michelsen ikke sen til at aflægge den gode Philipsen visit, omend han helst beretter, at det var Philipsen, der kom til ham. Den allerede erfarne forretningsmand ser et strålende engagement i den unge mand, der som 25-årig straks antages til at drive foretagendet. Biografledelsen er én historie – selve bygningen en anden – og fortællingen her på hjørnet af Middelgade og det yderst smalle Apothekerstræde voldsomt interessant, da huset gennem tiderne rummer biografsale både oppe, nede og i midten. Ikke at man udefra overhovedet skulle tro det. Der bliver for Kosmoramas vedkommende her i 1905 nærmest tale om en tro kopi af modellen fra Aarhus på hjørnet af Klostergade og Guldsmedgade og med 175 pladser fordelt over 20 rækker endda en smule større i Randers. Et gammelt hjørnehus i to etager er revet ned i 1904 og en ny bygning under opførelse i dobbelt højde tegnet af arkitekt Christian Fugl for Randers Højskolehjem med værelser på anden og tredje sal, mens store lejeindtægter tænkes tilvejebragt via stueetagens butikker. I kælderen ud mod gården findes køkken for højskolehjemmets restauration, der sammen med spisestue og selskabslokaler er placeret oppe på første sal omkring hjørnet og ned langs strædet. Her er der ekstra indgang til en stor samlingssal på tværs for enden med plads til dobbelt så mange nemlig knap 350, men resten af historien om netop disse etager gemmer vi til næste biograf i rækken, Grand Teatret fremme i 1980. Butikkerne skal stå klar 1. oktober 1905, men kort forinden har Philipsen lejet både den store hjørnebutik samt et kontor bagved og endnu et lille butikslokale for her at indrette sit Kosmorama, der således først åbner en måned senere, mens højskolehjemmet, der snart får karakter af egentligt hotel, indvies i februar 1906. Dette er med indendørs toiletter aldeles moderne, men i Kosmorama er der intet af nævnte og såmænd ej heller hverken foyer eller blot et venteværelse. Indenfor døren sker billetsalg i et vindfang med direkte adgang til salen. Akkurat bag billetkassen findes et lille kontor og maskinrum med apparat drevet af gasmotor, mens salen som resten af bygningen er installeret med elektrisk lys. En nødudgang fører gennem korridor ud mod gården, hvorfra der er opgang til hotellet med port ud mod Middelgade. Vinduerne på begge sider af hjørnet males op med Kosmorama i sirlige bogstaver, mens to tavler omkring indgangen fortæller om dagens program. |
|
 Kosmoramas
åbningsprogram i RandersI godt to uger op til Kosmoramas åbning onsdag den 1. november har nordmændene Fernander & Hallseth til enorm succes vist et prægtigt antal film af høj kvalitet som Biograf-Teatret ovre i Harmoniens festsal. Philipsen & Michelsens servering er med varighed på under en halv time noget kortere, men med pause mellem hver strimmel kommer man til at sidde ned i små tre kvarter. De første dage spiller nordmændene endnu deres program endda med helt nye titler to dage før Kosmorama starter op. De fortsætter frem til søndag den 5. november til nedsat pris på grund af konkurrencen, så henover fem dage vises film to steder i byen. Kosmorama tager sig betalt 25 øre for voksne og 15 øre for børn dog kun gældende de første tre rækker. For de gode pladser bagerst må man slippe 50 øre uanset alder, men så er rækkerne også hævet en anelse over de øvrige. Der noteres ikke særlig stort besøg på åbningsdagen, men det var jo også midt på ugen og så var der som bekendt den stærke blæst fra nord. Fra pressen rapporteres det, at de fremmødte var strålende underholdt, hvor det særligt om sidste programpunkt med titlen ”Elskeren i kufferten” hurtigt rygtedes, at filmen måtte være på kanten af almindelig anstændighed og så var interessen skærpet. Titlerne stammer alle fra Kosmoramas egen distribution, men der er naturligvis sat censurforanstaltninger op ved den ledende politimyndighed, som oftest lader en af sine assistenter se filmene igennem på forhånd. Tilsvarende overvåges samtlige forestillinger i begyndelsen af en myndighedsperson for at sikre, at alt går pænt og ordentligt til. Man er endnu ikke helt tryg ved disse hersens film. Også den anerkendte pianist Th. Rasch er sat på toget til Randers for at spille stedet ordentligt op. Man kender ham udmærket i byen, da han gennem to vintersæsoner har spillet i Slots-Caféen og kommer på sigt til at imponere stærkt med sine musikalske frembringelser i hovedstadens Kosmorama. Efter ham følger Sofus Nielsen ved klaveret. Henover åbningsweekenden opleves ikke underligt et støt stigende besøg og efter nordmændenes adjø går det snart rigtig godt. Tre uger senere kan man flere dage i træk og mange gange siden notere samtlige forestillinger udsolgt. I hele tre uger men kun til de sene aftenforestillinger vises i januar og februar 1906 en særligt skrap film, hvor børn absolut ikke har adgang, som det formuleres. Der er tale om en over hele landet berygtet sag om den spanske inkvisitions torturmetoder, hvor kontrolløren holder kamferdråber parat til frøkener og fruer, der måtte blive ført på randen af besvimelse. Philipsen lærer hurtigt i sine byer at få fuldstændig eneret til levende billeder for typisk et år men i Randers kan også andre gækken løs, hvis ellers byrådet bifalder. Således genoptager en hr. Kaufmann forevisninger med sit Elektro-Biograf-Teater ovre i Kasino med en række forestillinger fra den 20. maj til den 1. juni 1906. Fra 1. oktober indgår de som permanent del af varietéunderholdningen med samme program som Cirkus Varieté i København, hvor det specifikt noteres, at disse film ikke har været vist i byen forud. |
|
 Facaden
til bygningen ud mod Middelgade for Kosmorama og siden Grand (tegning
december 1904)I marts 1907 åbner så Kinografen, der også har etableret sig med dette navn i København i begyndelsen uden nogen umiddelbar tilknytning. Denne ejes og drives af købmand Gottlieb Erichsen, der snart betragtes som en af byens store kanoner. Da Philipsen ikke bryder sig om konkurrence, men elsker smarte forretninger, har han et halvt år forinden taget Michelsen med sig til Viborg for også her at åbne et endda særdeles imponerende Kosmorama, der slet ikke ligner disse butiksbiografer, man snart ser mange af rundt om. Også Kinografen er en sådan – placeret ikke langt væk ovre i nr. 14 og få uger senere er den også gal på Brødregade, hvor Biografen støder til, efter af andre årsager at have stået parat uden at åbne i næsten et helt år, hvis ikke også Philipsen alligevel har haft lidt at skulle have sagt. I stedet hyres skuespiller Ludvig Castella til at bestyre Kosmorama sammen med fru Anna, hvis programmer efterhånden kommer op på sammenlagt tre kvarters spilletid. Kinografens titler bebrejdes i flere tilfælde at være film, der tidligere har været vist i byen og Erichsen får et føl, da det går op for ham, at en del af de film, han i begyndelsen køber hjem, stammer fra Kosmorama, som Philipsen har solgt videre blot påført ny dansk titel. Et lokalt konsortium bestående af sagfører Bek og Koch har slået sig sammen om at overtage Kosmorama i 1909, hvor Pathé Frères-produktionen ”Opstandelse” efter Tolstojs roman søndag den 25. juli vises som sidste hovedtitel ’under det gamle firmas fane’. ’Et saadan mesterværk er aldrig før set’, skriver Social-Demokraten begejstret og Randers Dagblad erklærer sig enig. Herefter lukker Kosmorama for en større ombygning. Castella fortsætter som forretningsfører, men er nu også involveret i Biografen, der under ombygningen af Kosmorama genåbnes efter igen at have stået lukket i et år. Først torsdag den 9. september fører to udgangsdøre mere naturligt direkte mod Apothekerstræde, så salen kan tømmes hurtigt og sikkert. Denne er samtidig ved arkitekt Münsters nyindretning vendt 180 grader med let stigning på rækkerne og projektionsrummet placeret i den anden ende med separat adgang. Samtidig er den omvendte sal ’med gennemført smag og fornem elegance’ malet skinnende hvid med udsmykning på både vægge og loft. Indgangen sker fortsat på hjørnet, som indendørs er forandret til et lyst og nydeligt venteværelse, hvor også kontoret er inddraget, mens flotte plakater hænges op i de tilbageblevne vinduer. Forandringen er ret kostbar også mht. siddepladser, hvor der skæres omkring 40 fra. Samtidig reklamerer Kosmorama herefter med at være byens mest stilfulde biograf og partoutkort kan erhverves gældende for én eller tre måneder. Det er ingen hemmelighed, at Kinografen vel fortsat er den bedste, mens Biografen må anses som den ringeste. Den musikalske Castella synger sommetider selv ovre i Brødregade, men hyrer eksempelvis for at styrke konkurrencen med Kinografen byens nye drengeorkester til at spille fra februar 1911, hvor en håndfuld knægte hver aften tjener en lille skilling. |
|
 Kosmorama-facaden
ud mod Apothekerstræde (før de to udgangsdøre)Arrangementet løber kun få uger, da orkestrets ledelse ikke er taget med på råd, men den gode Castella vil ellers kun folk det bedste. Han er ved siden af ansat på Fattiggårdens kontor og hver jul begunstiges både de økonomisk trængte og børn med pengegaver. Ryge måtte man heller ikke derinde i salen; et askebæger er stillet op foran døren, hvor herrerne kan placere deres cigar for at tage den med sig igen en lille times tid senere. Det var de færreste, der benyttede sig af denne service, for ingen kunne jo huske præcis hvilken, der var ens egen. Så blev stumperne fragtet over til Fattiggården og delt ud til fattiglemmerne. I maj 1911 overtager Gottlieb Erichsen Kosmorama af d’ herrer Bek og Koch, ligesom han de foregående år har opkøbt andre forretninger i byen. I kulissen står samtidig Frede Skaarup fra Fotorama i Aarhus og Nordisk Film i Valby med økonomiske interesser i foretagendet ved at bekoste nyt fremvisningsudstyr, før Erichsen overtager hele menageriet og dermed også alene bestemmer repertoiret. Til en start kan han begge steder udelukkende vise Fotoramas titler. I 1912 åbner Teater-Biografen i Randers Teater og ved siden af i Harmoniens festsal, mens Biografen i 1913 skifter navn til Phønix-Teatret. I februar 1917 er alle byens biografer lukket et par uger på grund af elektricitetsmangel og fra august er det slut med at stå op i gangene, når man ventede på en siddeplads. Publikum vises nu udelukkende ind ved filmstart, hvilket ofte betyder flaskehals ude omkring hjørnet. Kort før Raadhus-Teatret slår dørene op i oktober 1918, er Kosmorama byens førende biograf i antal solgte billetter, selvom man er den mindste, efter Phønix-Teatret atter er lukket denne gang for stedse. Kinografen ligger 20% under i omsætning, mens Teater-Biografen blot med sine søndagsforestillinger omsætter for det halve af Kinografen. Et år senere ser det hele ganske anderledes ud. Raadhus-Teatrets omsætning er 35% over Kosmoramas året forinden på væsentlig færre forestillinger. Kinografen ligger omtrent status quo, mens Kosmorama er dykket 40% og ligger nu omvendt cirka 20% under denne. Større film placeres andetsteds og sommetider sætter Erichsen film op på hjørnet, som hans gamle konkurrent har spillet flere år forud – noget, man i tidligere tider havde sat en ære i aldrig ville ske. Herudover kan man de sidste år se sammensatte kortfilmsprogrammer samt farcer, lystspil, knaldfilm og westerns eller med andre ord alt det, man generelt vil kalde et B-films repertoire, hvor underholdende det end måtte være. Det var med få undtagelser slet ikke længere filmkunsten som i gamle dage; den tager Raadhus-Teatret sig af. Den allersidste tid forsøger Kosmorama sig med garderobe og nogle små danmarkspremierer fra finder Paramount når at finde vej, men søndag den 14. oktober 1923 lukker Erichsen byens ældste biograf, der med forandringerne var nået ned på 125 pladser. Driften flyttes til Brødregade 7, hvor han starter Kosmo-Palæet, der endnu mangler 50% i at blive til Kino-Palæet fremme i 1940, hvor Kinografen lå. Sidste film under højskolehotellet blev ”Et drama på havet” med John Barrymore. Herefter sælges ud af det gamle inventar, før Kosmorama omdannes til butikslokale for tricotagehandler Christian Lynbech. I 1975 er hotellet tæt på lukning, men overlever som et lidt pænere Grand Hotel, der i 1979 sælges til Tonny Lauritsen fra Skanse-Bio, som syd for midtbyen står foran lukning på grund af nedrivning, for i stedet at ombygge hotellet til biograf med tre sale. Her indgår den gamle festsal og få måneder senere et lokale under festsalen foruden en femte sal i hotellets gamle køkken nede i kælderen, men midt imellem kommer Kosmorama ikke i funktion igen. Her er der fortsat tøjforretning frem til, bygningens sidste modebutik flytter ud i foråret 2018. Siden har huset stået aldeles tomt og ledt efter en ny ejer, der måtte være parat til at blive lettet for 20 millioner kroner. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Kinografen | Biografen / Phønix-Teatret | Teater-Biografen / Randers Teater | Rådhusteatret | Arbejdernes Biografteater / Biografen ’Jylland’ | Kosmo-Palæet | Skanse Teatret | Slots-Bio | Kino-Palæet / Teater Bio | Grand Teatret | Værkets Biograf / KGB / KGBio | BioCity / Nordisk Film Biografer | |
|
 • Gå til Kosmorama, Randers |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret 08-01-2025 |
|