Kinografen, Randers |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.12.2024 |
 Kinografen
på Middelgade 14 (public domain)Kinografen Middelgade 14 Åbnet 19. marts 1907 Lukket 31. marts 1939 På Middelgade 14 ikke langt fra Kosmorama har Gottlieb Erichsen en større ejendom opført i 1878 med legetøjsforretning og galanteri til venstre samt en isenkræmmer med salg af kakkelovne og støbegods foruden en større værktøjsforretning til højre. I 1906 vil han også være biografdirektør og går som bevillingshaver sammen med et konsortium bestående af bl.a. købmand Nielsen om driften. I sommerens løb har Erichsen i husets højre side foretaget en særdeles høj tilbygning til salen og et nyt støbegodslager på tværs bagerst. Han vil herefter slå de tre forretninger sammen til én for at indrette biograf i de to øvrige. På etagen ovenfor er der ud mod gaden beboelse. Kinografen har samme navn som en københavnsk af slagsen, der åbner i november 1906. De to lader ikke til fra åbningen at være økonomisk forbundne, men bliver det indirekte muligvis netop ved købmand Nielsen og overretssagfører Johan Hans Christian E. Hecht-Petersen, der med penge i det københavnske foretagende i oktober 1908 åbner en tilsvarende kinograf i Odense, hvis elegante uglelogoer og Hecht-Petersens investering også finder vej til Randers og et par øvrige kinografer i Jylland. På åbningsdagen den 19. marts 1907 noteres der godt besat på bænkerækkerne klapsæder. Billederne er upåklagelige tenderende det fortrinlige, skriver pressen om programmet, hvor Randers Amtsavis dog savner nogle aktuelle indslag og billeder af naturen fremfor den lange stribe underholdningsfilm. ’De mange overdrivelser og usandsynligheder trætter i længden publikum’. ’Kinografen har de bedste og største lokaler, indrettet efter alle tidens fordringer, allerfineste maskiner, hvorfor billedet faar den smukkeste fremstilling’ skriver en storladen annonce nogle dage senere. Det er også et temmelig pænt lokale, Gottlieb Erichsen har fået banket op med plads til 230 gæster og derved 55 flere end Kosmorama rummer de få meter væk. Gulvet er endda for tiden stærkt skrånende med udmærket plads mellem rækkerne men også temmelig langt. Udvendigt mødes man til højre for indgangen af de to store butiksvinduer fyldt med reklamestof oplyst af fire lamper samt et vindue yderligere på den åbne gavl mod naboejendommen i nr. 12. Hvor man hos konkurrenten endnu køber sin billet indenfor døren og træder nærmest direkte ind i salen, har Kinografen indrettet et hyggeligt venteværelse, hvor folk kan tage ophold inden filmstart og endnu mere interessant er der opsat automater til chokolade og konfekt. Det er første dokumenterede eksempel i Danmark på denne form for konfekturesalg i en biograf. Andre steder spæner drenge rundt med slikbakker, hvis der overhovedet er mulighed for at købe godter, før den gængse chokoladekiosk vinder indpas op gennem 1910’erne. Kinografen er imidlertid lige fra start tænkt som en seriøs biograf, der ikke blot skal få folks tid til at gå med en halv times lagkagekomik uanset indvendingerne på premieredagen. Børnene selv har de først uger ej heller faste rækker, som man allerede kendte det, men da så også Biografen på Brødregade åbner mindre end tre uger senere, sælges billetter til reduceret pris nede foran, hvor børn kan klemme sig sammen for bare ti øre pr. snude. En pianist tager plads bag det opspændte lærred og bidrager til oplevelsen med afdæmpet baggrundsmusik. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Kinografen
på Middelgade på matrikel 264aAllerede henover sommeren forbedrer Kinografen sine lokaler, hvor salen friskes op med maling og dekorationer foretaget af malermester Erik Poulsen & Søn. Bag lærredet er pianoet erstattet af et flygel, men mest usædvanligt er der tilmed opstillet et elektrisk klaver i venteværelset, hvor man kan lytte til mandolintoner, før man bevæger sig videre ind i salen, hvilket i sig selv bliver en vældig publikumsmagnet. Operatørrummet har sin helt særlige historie – også dette nu elektrisk med nye maskiner. Udover de fortrinlige apparater og lignende superlativer, Kinografen selv strøede om sig, er der nok noget om snakken, at fremførslen er pletfri. En ung urmager ved navn Johan Ankerstjerne er ansat som foreviser og da Erichsen ligesom andre i tiden ønsker byens større begivenheder foreviget på film til fremvisning i biografmørket, erhverver han sig et kamera, som Ankerstjerne efter at være sendt på kursus i Hamborg får til opgave at få noget brugbart ud af. Det gør han i en grad, at hans mange film om livet i og omkring Randers – hvor publikum, hver gang der annonceres nye strimler, flokkes til i spændt forventning om enten at se sig selv eller én man kender foreviget deroppe på lærredet – også finder vej til Aarhus. Her får Frede Skaarup fra Fotorama allerede tidligt øjnene op for hans flotte teknik – sådan lyder i hvert fald historien – at han og Ole Olsen i 1910 henter ham Nordisk Film i Valby. Her begynder for alvor Ankerstjernes karriere som filmfotograf, der også vedrører andre selskaber, før han grundlægger sit eget filmlaboratorium, som bliver førende i Skandinavien og hvis navn optræder på utallige filmstrimler. I senere år bliver han selv biografdirektør med bevilling til først Apollo og siden Bispebjerg Bio. I maj 1911, hvor Erichsen har mistet sin Ankerstjerne, køber han i stedet Kosmorama og driver herefter dem begge fra midt i juni. Allerede i februar 1909 har de to nu forhenværende konkurrenter vist samme film begge steder samtidig, hvilket endda blot var den franske titel ”Samvittighedsnag” med Max Dearly, men uhyre populær, da den var dristig og dermed forbudt for børn, hvilket endnu var noget, der virkelig kunne lokke. En bedre anbefaling kunne man faktisk slet ikke få. Et modsatrettet forsøg på diversitet var set nogle måneder senere, hvor Erichsen sammen med øvrige jyske biografer viser film importeret direkte fra Pathé Frères, som også har produceret den nævnte titel, der distribueredes af Kosmorama. ’Hvad der muligvis forevises i andre herværende teatre fra dette firma, er kun ældre udrangerede ting’, skriver en annonce kækt fremme i april 1910, hvor hovednummeret denne måned er den knap to timer lange ”Jesu liv og levned” med orgel- og flygelledsagelse, som Kinografens livslange billetkassererske næsten et halvt århundrede senere erindrer som et af sit livs største filmoplevelser. Nu er alt pludselig fryd og gammen mellem de to stridshaner, hvor indtil videre kun Biografen står udenfor i hvert fald i forhold til bevillingshaver. Bag Erichsens overtagelse gemmer sig det faktum, at han slet ikke er ene om at have fundet den store pose penge frem. Det er Skaarup selv, der i en overfladisk byttehandel for Ankerstjerne har været med til at finansiere gildet i form af nyt maskineri begge steder mod samtidig at sikre sig eneret på filmleverancerne, hvilket bestemt også er til Erichsens fordel, da både Fotorama og Nordisk Films produktioner i disse år er sællerter, der trodser enhver beskrivelse navnlig dem med Valdemar Psilander. Ole Olsen selv bliver en af Erichsens nære venner. |
|
 Kinografens
åbningsprogram 19. marts 1907Den drevne Erichsen, gjort af samme stof som Skaarup, har ikke glemt sine rævestreger, men kan nu med styrket kraft under fælles annonce for Kinografen og Kosmorama præsentere denne svada som set i december 1912, hvor også Teater-Biografen er kommet til: ’Kinografen og Kosmorama, som er repræsenteret med eneret ved A/S Nordisk Film Co. og Fotorama har ubestrideligt og altid de bedste programmer og den bedste musik og den korrekteste fremstilling af levende billeder. Kosmorama og Kinografen anvender ikke en dynge uinteressante films i sine programmer, men møder altid med et program, som ingen herværende filmsteater tilnærmelsesvis kan maale sig med, saavel i fremstilling som i udførelse.’ Biografen foretager sit modtræk med løbesedler og udførlige omtaler af titlerne, der stammer fra Palads Teatret program i København og således bestemt ikke at kimse ad. Erichsen klør på i månedsvis med vildt overdrevne erklæringer om, at man har ’95% af samtlige filmsteatre som kunder i Danmark’ og, at Nordisk Film Co. i denne og forrige sæson har ’udgivet de fleste slagnumre, flere end samtlige verdens-fabrikker tilsammen.’ Det er i øvrigt pudsigt, at de store dobbeltannoncer i aviserne altid står over både Biografen og Teater-Biografen. I juli 1915 er Kinografen lukket i tre uger for en gennemgribende modernisering af lokalerne, hvor der også indrettes garderobe. Antallet af sæder reduceres en smule til 210, da musikken flytter om på den anden side af lærredet, mens unge mennesker fortsat har tjansen at gnide træklodser forsynet med sandpapir mod hinanden for at frembringe lyden af eksprestog, der drøner over prærien eller slå på tromme for kanonskud under store slag i krigen 1864. Ellers sker der ikke meget på Middelgade de kommende år andet end, at publikum strømmer til både i nr. 14 og i nr. 6 på hjørnet af Apothekerstræde, hvor Kosmorama har hjemme. |
|
 Spændende
annonce for Kinografen og Kosmorama i december 1912I starten af november 1922 er Erichsen ganske forbavset, da han efter to uger slet ikke ser sig i stand til at slippe af med ”Han, hun og Hamlet”. En let komedie som mange andre, men her optræder Carl Schenstrøm og Harald Madsen som henholdsvis Fyrtårnet og Bivognen. Dem er publikum faldet pladask for! Også selvom det er en yndig pige, som danner blikfang og Olga Svendsen står øverst i annoncen. Filmen (der siden genindspilles med Lissen Bendix erstattet af Marguerite Viby) spiller i første omgang tre uger som forud i Aalborg, Esbjerg og Horsens. Kinografen dur endnu, men til sine store sællerter går direktøren i gang med at opføre Kosmo-Palæet, der skal afløse Kosmorama. Sine nye esser mister han dog allerede forinden til Raadhus-Teatret, der med sine 524 stole har langt bedre plads til de danske tr(i)umfer fra Palladium. I ugen op mod julen 1923, hvor Kosmo-Palæet har slået dørene op et par måneder forinden, benyttes de stille dage til endnu en restaurering, hvor salen moderniseres med centralvarme og ventilation og er herefter udstyret med alle nutidens fordringer, som det benævnes. Da Kosmorama er væk, bliver det nu Kinografens lod som byens mindste at tage sig af det mere kulørte repertoire, men fanen holdes dog rimelig højt. I foråret 1928 graves der i gaden og Kinografen holder lukket en uge i juni. Der er ved at stå galt fat med ejendommen, der rager længere ud end de fleste af naboejendommene på byens efterhånden stærkt befærdede hovedstrøg. Hvor tre af byens biografer allerede i januar 1930 giver sig i lag med tonefilm, heriblandt også Kosmo-Palæet, holder Kinografen sig sammen med Teater-Biografen og Skanse-Teatret til stumfilm lige til marts 1932, hvor der ganske enkelt ikke er umælende film nok til at holde biografen kørende, hvor repertoiret i samme anledning dårligt har været værd at gøre anmærkninger til. Egentlig vil direktøren også helst være fri, for Kinografen skal helst køre under radaren – han er jo indehaver af hele to biografer. Idet han har fået livslang bevilling, sidder Erichsen trods alt nogenlunde sikkert i sadlen, men man ved jo aldrig. Sidst i årtiet må der i alle tilfælde forandringer til, efter Raadhus-Teatret allerede har bygget helt om og er blevet topmoderne, hvad Kinografen bestemt ikke var længere. Fredag den 31. marts 1939 lukker Kinografen med Risto Orkos finske ”Spionen fra østfronten” som sidste program for at blive revet ned sammen med alle øvrige af Erichsens bygninger på grunden sammen med naboejendommen til venstre. I stedet skal opføres en helt moderne ejendom i fem etager med beboelse og forretninger i stuen foruden ikke mindst indgang i midten til den nye kæmpebiograf, der skal forme sig bagved – nemlig Kino-Palæet, der samtidig også vil erstatte Kosmo-Palæet i Brødregade. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Kosmorama | Biografen / Phønix-Teatret | Teater-Biografen / Randers Teater | Rådhusteatret | Arbejdernes Biografteater / Biografen ’Jylland’ | Kosmo-Palæet | Skanse Teatret | Slots-Bio | Kino-Palæet / Teater Bio | Grand Teatret | Værkets Biograf / KGB / KGBio | BioCity / Nordisk Film Biografer | |
|
 • Gå til Kinografen, Randers |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret 08-01-2025 |
|