| |
Kosmorama (1955), Århus
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet
af: JG, biografmuseet.dk Teknik: Thomas Hauerslev |
Dato:
02.05.2024 |
Kosmorama
i 1955 (AarhusArkivet)
Kosmorama (1955)
Store Torv 11
Åbnet 14. januar 1955
Lukket 30. juni 1985
Kosmorama i 1955 klæder er den første nye biograf i centrum af Aarhus
siden Folketeatret flyttede til M.P. Bruunsgade i 1923 og som nu i øvrigt
selv står foran at skulle flytte adresse for gud ved hvilken gang. Faktisk
er det nye Kosmorama i sig selv nr. 3 i rækken. Det
første lå i Guldsmedgade
på hjørnet af Korsgade og var dengang i 1905 byens allerførste biograf. Den
flyttede i 1912 her til Store Torv, men pladsen var længe alt for trang. 325
kunne der knibes sammen på de spækkede rækker og foyerplads var der strengt
taget ingen af. Det bliver der fremover, for hele den oprindelige sal danner
her i et nyt hus rum for forhal og et stykke prægtig foyer med den nye
bygning trukket halvanden meter tilbage.
Bevillingen til Kosmorama er placeret hos Ahl-udvalget under Aarhus
Lærerforening specifikt med svagbørnskolonien ved Ahl Strand syd for
Ebeltoft som begunstiget ved overskuddet af biografdriften. Skolelærer
Holger Moth tiltræder som ny direktør, efter overlærer Johannes Riber er død
ganske pludseligt midt under ombygningsarbejdet. Moth har et udmærket
kendskab til filmens verden, idet han har lavet en række kortfilm for
Statens Filmcentral samt Dansk Kulturfilm og stod som medstifter af Aarhus
Filmklub. Hans mission bliver på lærerforeningens vegne at gøre ’Kosmorama
til provinsens absolut flotteste, og med hensyn til repertoire vil vi bringe
film i et andet plan end tidligere. Fra nu må Kosmorama regnes blandt
premiereteatrene’, er hans lønlige håb.
I 1952 har lærerforeningen opkøbt den bredere, bagvedliggende grund mod
Skt. Clemens Stræde, som strækker sig halvvejs ned langs Maren Smeds Gyde,
hvor et gammelt, ombygget pakhus rives ned. I starten af 1954 påbegyndes
opførslen af en helt ny kæmpesal, der ender med at få 789 pladser opsat
amfiteatralsk incl. stor balkon trukket ind over den inderste foyer. Det
gamle Kosmorama fortsætter med at spille nogle måneder endnu og rives først
ned til slut, hvor dette skal indlemmes i den nye foyer.
|
Læs
mere her:
Folketeatret, Århus
Park Teatret, Risskov
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle
filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er
Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70
|
Panacolor
Dimension 150
|
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Kosmorama
på Store Torv (man aner tydeligt det oprindelige Kosmorama fra 1912 i den
forreste foyer incl. forhal.
Arkitekt er Holger Pind, der stammer fra Hammel, men som gik i skole og
kom i lære i Aarhus. Særligt de seneste femten år har han været flittigt
benyttet af biografdirektører over det ganske land, hvor han i de
allerstørste ombygningsprojekter formår at lade aldrende biografer fortsætte
længst muligt, mens nybyggeri skyder op omkring det gamle. Idet Kosmorama
helt bogstaveligt var hans barndoms og ungdoms biograf, måtte det
nødvendigvis blive ham og ingen anden, der tog sig kærligt af det nye.
Resultatet mødes da også med begejstring!
Facaden mod Store Torv er som nævnt flyttet nogle meter tilbage, mens en
neonbaldakin med 33 strålende rør i stedet rækker godt ud over fortovet med
Kosmorama funklende henover. Et parti glasdøre med guldkant fører ind til
forhallen med marmormosaik på væg og gulv samt kraftig spotlight i loftet
mod de tre billetkasser til højre. Her bagved strækker en foyer sig i resten
af den oprindelige sals længde med vinylgulv og vægbeklædning af nøddetræ og
ahorn. I forlængelse af billetsalget findes toiletter og chokoladekiosk,
mens der på modsatte side er opsat håndtrykt tapet og rosafarvede spejle,
som ’skal bringe damerne i godt humør’. Bagved ligger endnu en foyer på
tværs langs hele bagstykket til den nye sal med indgang i midten og for
enden stråler en glasdekoration udført af kunstmaleren Victor Isbrand efter
udkast af Pind med dyrene, der går i land fra Noahs ark og her foran en
kumme med eksotiske blomster. I modsatte ende fører en relativt bred trappe
mod højre op til balkonen. Ganske bekymrende, egentlig, findes der ingen
anden udgang deroppefra. Til gengæld er der indlagt lys i gelænderet, så der
forhåbentlig ikke er risiko for at snuble på trappen i mørket. Udvendigt er
der trappe ned til cykelkælder – og beskyttelsesrum.
|
|
Kosmoramas
foyer i 1955 - også her aner man tydeligt konturerne af den gamle sal,
selvom bygningen er ny
Af yderligere bekvemmelig, indvendig karakter er alle salens lyse stole
betrukket med musegråt velour, mens væggenes beklædning består af
bobingamahogni. Gangene er belagt med tykke, røde gulvtæpper, som også
dækker den indre foyer. Set fra operatørrummet er Aarhus’ Kosmorama nr. 3 i
rækken den første nybyggede biograf i landet, hvor
CinemaScope med 4-kanals magnetlyd er installeret fra start med lærred i 11 x 4 med en
projektionsafstand på 26 meter. Det er dog ikke byens første nybyggede med
det brede lærred, for det havde
Park Teatret i den nordlige forstad Risskov
fået i august 1953. Det er i sandhed Aarhus, der er fremme i skoene.
Kinomaskinerne er af typen Gaumont Kalee 21 med 4-spors magnettone og
operatørrummet i øvrigt ligesom trappen placeret ude til højre. Bag lærredet
findes tre af de allerstørste højttalertyper på markedet, mens yderligere
fjorten effekthøjttalere er fordelt på side- og bagvæg såvel over som under
balkonen. Salens loft er blåt og overvæggene røde, hver side desuden
udstyret med atten skotlamper og i den bagerste del glaslampetter fra
Orrefors. Alene udgifterne til maskineri udgør 126.000 kroner. Nogle måneder
senere opsættes BOFA’s elektroniske synkroniseringsanlæg for 3D film, som
kommer i brug til horrorfilmen ”Vokskabinettet” med Vincent Price.
Allerførste strimmel gennem maskinerne i januar bliver for et indbudt
publikum dagen forinden en scene fra George Cukors ”En stjerne fødes” med
Judy Garland og James Mason, der i øvrigt vises i sin fulde længde ved en
helt særlig demonstrationsforestilling om lørdagen. Den får først
danmarkspremiere fremme i oktober, da filmen gennem sin amerikanske
distributør Warner Bros. er sat i bero, indtil man når ’en afklaring
angående de generelle filmlejesatser for fremtidige CinemaScope-film’. I virkeligheden gjaldt det alle de store titler, amerikanerne gerne vil have
flere penge for, hvilket her midt i 1950’erne afstedkommer en landsdækkende
’blokade’ af en række film fra de amerikanske distributører (men ikke
amerikanske film via danske distributører) og den såkaldte blokade gik altså
begge veje.
Hovedprogrammet, der officielt indvier Kosmorama fredag den 14. januar,
er Edward Dmytryks ”Mytteriet på Caine” med Humphrey Bogart distribueret af
Columbia og her må man, som man næsten kan regne det ud, altså nøjes med
widescreen – men får dog herved i alle tilfælde en ’ægte amerikanerfilm’.
Interessen er så kolossal, at der ved middagstid dagen forinden er ni timers
ventetid på Noteringen, hvilket som forklaring til yngre læsere var et
telefonnummer, man kunne kontakte, for at blive stillet i kø, hvorefter man
blev ringet op, når der var klar bane til billetdamerne. Næste program byder
i alle tilfælde på en frigiven scopefilm af slagsen, nemlig ”Den sidste
kommando” med manuskript af bl.a. Samuel Fuller.
|
|
Kosmoramas Victoria
X maskiner
fotograferet i 1975. Objektiver til 70mm
var ISCOs T-Kiptagoner serienummer 725000 og 724499. WS objektivet var en
3" (=76mm) f:2.0 serie "S". Foto: Per Hauberg
I 1956 får Kosmorama nærmest som i gamle dage premiere på indtil flere
danske film, fx bliver ”Flintesønnerne” den hidtil største succes ved
juletid, hvilket tildels skyldtes de utrolig mange populære danske film på
markedet netop nu, hvor også Danmarks produktion syner farvestrålende oppe
på lærredet begyndende med ”Kispus” over i
Regina tidligere på året.
”Flintesønnerne” er i farver og det samme er ”Far til fire i byen”, der den
12. november har haft premiere i
Folketeatret og så stor en succes, at den
slet ikke kunne tages af plakaten til jul, hvor Morten Korch-filmen skal op.
Desuden havde man allerede vist ASA-filmen ”Taxa K-1640 efterlyses” nogle
måneder forinden. Således træder Kosmorama atter til helt uden at kny, men
hurtigt viser det sig svært at holde gejsten, da hver biograf traditionelt
har sine faste leverandører. Desuden er der fra selvsamme jul stærk
konkurrence fra Aarhus Scala, der afløser
Fotorama ved Aarhus Teater.
I
regulær mangel af storfilm, ser Moth ingen anden udvej end at bryde blokaden
i maj 1957 og melder sig samtidig ud af Biografteaterforeningen for
Købstæderne, hvilket i årene frem ikke stiller ham særlig heldigt i forhold
til de danske distributører. Inspektør Johanne Torp, som det gamle Kosmorama
beretter om, må ofte skrue bissen på, mens kollegaerne er rødglødende af
raseri, som Moth siden formulerer det. Han er dog ikke den eneste – også
Lido i Vejle og
City i Aalborg er blevet udbryderkonger og det samme er
Vest Teatret ude i Brabrand, da det åbner sidst i august.
1. januar 1958 vises således Otto Premingers ”Carmen Jones” med Dorothy
Dandridge og Harry Belafonte, som præcis et halvt forinden havde haft
premiere i Carl Th. Dreyers
Dagmar – for også han var sgu sin egen. Det
bliver også i begge disse biografer, man ni måneder senere for allerførste
gang i Danmark kan se den 19 år gamle ”Borte med blæsten”, der ligeledes har
været syltet i en evighed på grund af gammel filmlejeproblematik, hvor
amerikanske drømme ikke altid harmonerede med den danske virkelighed. Vel
blæste det ikke i et stormvejr af scope som den afrikanske Carmen, men begge
var i blændende farver og så baner de vejen for det, der bliver Kosmoramas
helt store force – 70mm-filmene, som bliver 1960’erne trækplaster akkurat
her på Store Torv.
Kosmorama bliver med sit kæmpelærred den foretrukne biograf for de
amerikanske film i storformat og i særdeleshed fra maj 1960, hvor biografen
udstyres med
Todd-AO, Victoria X maskiner og et nyt lærred med dimensionerne
12 x 5 meter til de nye, storslåede 70mm film. Den første film med
sekssporet magnetlyd bliver "South Pacific" og "The Miracle of
Todd-AO" med århuspremiere 23. maj, hvor kopien kom til Aarhus fra
Europa Bio i Aalborg.
Udgifterne til ombygningen anslås til 100.000 kr. og i Stifts-Tidende
fremviser kinotekniker Poul Petersen iført skjorte og slips stolt 70mm i
forhold til 35mm film.
|
|
Kosmorama
viser West Side Story i 1963 (AarhusArkivet)
Også pressen var begejstret – i hvert fald når det altså kom til den
tekniske og billedmæssige side af sagen. ’Pragtfuld teknik, et teknisk
vidunder, et fremvisningsapparat med en fænomenal kapacitet. Lærredet er
gigantisk, og det samme må siges om lyden. Elendig handling, 3. klasses
produkt, R. Brazzi er den værste flødebolle der endnu er set’, skrev
Demokraten. Amtstidende glatter lidt ud med ’raffineret lydgengivelse’, mens
det i gamle dage så revsende Stifts-Tidende er faldet helt pladask for det
sydlige stillehav hvis ikke også Mitzi Gaynor: ’Fantastisk, sikke billeder,
brede, høje, dybe, skarpe – og musikken, hvilken lydgengivelse – som om man
sad nede i orkestergraven. Og der er kun grund til at lykønske Kosmorama med
den ny teknik.’
Filmen spiller hver dag kl. 17 og 20 til den 4. september og har da
indtjent lige så meget, som installationen havde kostet. Filmen kommer på
programmet igen siden, men afløses i første omgang af århuspremiere på Dirch
Passer i ”Elefanter på loftet”; en film så slet, at ingen københavnske
biografer viser den før sidst i maj året derpå og burde være omdøbt ”Rotter
på loftet”. Herefter følger indiskutable kæmpefilm som William Wylers
”Ben-Hur” med Charlton Heston, den stjernebesatte krigsfilm ”Den længste
dag”, ”The Sound of Music” med Julie Andrews samt ”My Fair Lady”, der får
århuspremiere i
Super
Panavision 70 den 13. september 1965. Publikum
modtages her af fire Eliza-udklædte piger, der uddeler blomster og
parfumeprøver. Ladyen er en indbringende dame, som Stifts-Tidende noterer
sig efter en måned, hvor filmen allerede de første fire uger har indspiller
en kvart million kroner, hvilket er ny rekord. Der har stort set været
udsolgt hver aften undtagen måske nede på 1. række. Der er skrevet kontrakt
om, at filmen fortsætter frem til jul, men vises i alt 17 uger til en samlet
indtjening på 570.000 kroner.
2. juledagspremieren 1971 på det moderne westerndrama ”Billy Jack” med
Tom Laughlin bliver en ordentlig stor succes i Kosmorama, hvor den er på
plakaten i hele seks uger, mens selvsamme titel i det københavnske
Carlton må nøjes med det halve. I olympiadeperioden 1972 lukker Kosmorama for at
blive moderniseret med mere benplads. 700 nye, spanske Figueras stole i
plexiglas og stål med skrigende rødt betræk erstatter de 789 udtjente sæder
nu med bedre benplads. Loftet og væggenes nye beklædning er malet mørkegrå
med en helt usædvanlig belysning fra kraftige, specialdesignede projektører
op mod lærredet og fortæppet, der i sig selv er dekoreret som en voldsomt
forstørret, sort-hvid filmstrimmel. Resultatet ligner, som direktionen selv
formulerer det, en hule i rødt og gråt med Magasins chefdekoratør Torben
Busk som idémand. Han har vundet flere internationale priser for sine
dekoreringsarbejder og fået frie hænder i en grad, at han har tvunget ny
beklædning ned over både billetsalget og piccolinerne, der viser publikum på
plads. De nuværende uniformer ’ville være en skændsel mod det nye inventar.’
|
|
Kosmorama
efter ombygning i 1972 (AarhusArkivet)
Kosmorama genåbner mandag den 11. september 1972 med ”Clockwork Orange”
og den var jo også et kapitel for sig. Stanley Kubrick afløses af ”Jeg
hedder stadig Trinity” med Bud Spencer og Terence Hill som af en helt anden
kaliber bliver en gevaldig grinesucces og årets største, der de næste elleve
uger indspiller 681.000 kroner. Ved juletid kommer ”The Godfather” til byen
i et mere dunkelt ærinde samtidig med, en ny Kosmo-bar ude foran har fået
spiritusbevilling og rummet smykket med store fotostater fra de film, som
gennem årene har haft succes. Kunstmaler Frede Schilling har i denne
forbindelse udsmykket foyeren, mens det igen er Busk, der står for
detaljerne og mere af den usædvanlige projektørbelysning. Samlet står årets
ombygningsarbejder i 700.000 kroner. I foråret 1973 kan Moth notere sig, at
første del af Francis Ford Coppolas gangsterepos som den første i sit
spilleforløb frem mod maj runder én million kroner, nærmere bestemt
1.040.000,- i omsætning ved billetkasserne.
Kosmorama er på dette tidspunkt fortsat den i byen, der holder filmene
længst tid på plakaten og julepremiererne blandt de mest succesfulde. Året
derpå gælder det tilsvarende Fred Zinnemanns ”Sjakalen” med Edward Fox. Til
gengæld flopper så i 1974 en så højprofileret film som William Friedkins
gyser ”Eksorcisten” rundt om i hele provinsen, ligesom heller ikke tallene i
København ved sin premiere nåede det forventede estimat. Det blev der rådet
bod på siden. Julens bundsolide, amerikanske titel skal man dog heller ikke
dette år snydes for i Kosmorama, hvor det drejer sig om ”Odessa-kartoteket”
med Jon Voight og i 1975 sætter også Kosmorama en skræk i livet for alle,
der måtte have lyst til at besøge badestrandene den efterfølgende sommer i
form af ”Dødens gab”.
Her ved næste olympiade i 1976 bygges der atter om og denne gang mere
fatalt, da balkonen deles fra den store til en selvstændig og udvidet sal
med 289 pladser, mens gulvet fremover rummer 345. Sidste film i fuld
størrelse bliver den 4. juli 1976, hvor ”Sheriffen går fra snøvsen” med
George Hilton. Herefter påbegyndes indretningen af nyt operatørrum forneden,
mens balkonen fortsætter egenhændigt fire uger yderligere med 25% rabat på
billetten i et for biografers vedkommende spøjst ’ombygningsudsalg’, før
også denne undergår den store forandring. Allersidste forestilling som den
gamle balkonsal bliver 1. august en genoptagelse af Steve McQueen som ”Bullitt”.
Onsdag den 25. august slås dørene op for Kosmorama 1 og 2 med Alfred
Hitchcocks sidste bedrift ”Family Plot” samt ”Master Gunfighter” af og med
Tom Laughlin, der lod til at være en populær herre på Store Torv.
|
|
Betjeningssiden på en Victoria X maskine
fotograferet i 1975. Det carrygule objektiv er en prismeanamorphot fra
Gaumont Kalee. Foto: Per Hauberg
Moth fortryder gevaldigt, at han ikke foretog begge forandringer
samtidig og altså havde ventet lidt dengang i 1972, for sammenlagt var det
en bekostelig affære og meget dyrere for pengepungen, end nedgangstiderne op
gennem 1970’erne berettigede. Det var efterhånden blevet temmelig svært at
få store, amerikanske film til Kosmorama i tilstrækkelig grad, efter
70mm-filmene på ubehagelig kort tid var svundet ind til nærmest ingenting,
mens Hollywoodfilm som man lavede dem i gamle dage var en saga blot. Et
Saga var i øvrigt også kommet til byen i selvsamme 1976 – ude i Trøjborg-centret
endda med to sale, så kampen om filmene var ikke blevet mindre.
Regina var
allerede ombygget til to sale som den første i 1973, mens
Folketeatret var
blevet delt i tre fremme i 1975 (siden også kendt bl.a. som Aarhus Bio
Center) og så var Biografen jo for resten genopstået i ny skikkelse i
Aarhus-Hallen tilbage i 1971. Sammen med Scala nøjedes denne dog med sin ene
sal nogle år endnu, ligesom Palads Teatret ligeså ved Trøjborg og de øvrige
forstadsbiografer og sluttelig Øst for
Paradis fra 1978. I 1979 lyder en
danmarkspremiere fx på ”Concorde 820 forsvinder” fra det lille Cinema Film
som en af de mange flyvende katastrofefilm, der var populære i årtiet. Som
eneste større distributør handles fra omkring 1980 med Warner-Metronome, der
også leverer film til Biocentret og Palads. I maj 1983 indkøbes to nye
Dolby-anlæg, sådan som Biografen havde været først med fire år forinden og i
februar 1984 bestilles et nyt lærred til sal 1 i målet 10,5 x 5,1 meter.
Formand Moth – som man yndede at kalde ham (svaret på hvorfor hittes mod
øst) – fortsætter som direktør helt frem til 15. juni 1984, efter det var
gået galt under et møde med bestyrelsen bag den selvejende institution Ahl
Strand, der nu er hovedaktionær i A/S Kosmorama efter lærerforeningen. Moth
kunne ikke længere garantere et overskud til feriekolonien og man enedes om
at ’skilles i mindelighed’, selvom den udlægning også foreligger i en
modsatrettet version. For mange kom det dog helt uventet; Moth kunne samme
år have fejret 30-års jubilæum som leder af Kosmorama. De senere år var
programmet rigtig nok gået hen og blevet noget mat i sokkerne, men det var
næppe formandens skyld. Han var gennem alle tider gået op i virket med liv
og sjæl og havde kæmpet sin sag, når forhold bød ham imod. Når eksempelvis
danske titler efter hans opfattelse havde været misvisende, havde Moth pænt
orienteret distributøren om, at den givne film i Aarhus vil blive lanceret
under sin originaltitel. Noget tilsvarende havde
Grand i København benyttet
sig af i stor stil mange år forinden derovre nu mest for at være fin på den.
|
|
Kosmorama
set fra Sankt Clemens Stræde (byggesagsarkiv)
Andre slag havde været på krigsfronten pr. efterdønning, da ”Hitler – en
karriere” havde stået foran århuspremiere i februar 1978. (Tv)-publikum
havde da godt nok stiftet bekendtskab med ”En verden i krig” men endnu
hverken ”Holocaust” eller ”Anden verdenskrig i farver” og da slet ikke en
tysk dokumentarfilm om Adolf og så endda hans ’karriere’ som værende ’undervisningsegnet’,
som man med særlig arrigskab noterede sig. At filmen går analytisk til værks
med samme grundighed, vi kender fra så mange senere dokumentar- og
spillefilm om krigen, betød ikke meget dengang i 1978.
Egentlig skal man erindre sig, at dokumentarfilm som genre i biograferne
endnu var en sjældenhed. Rejsefilms skønne naturbilleder eller musikfilm
kendte man så udmærket, men handlingsgivende med element af regulær
underholdningsværdi kendte man endnu ikke meget til fra denne kant. Sigende
var det nu, at Moth tilbød de mange, der gik og demonstrerede ude foran ved
forpremieren, ikke var spor interesseret i at tage stilling på oplyst
grundlag, da de rent faktisk blev inviteret ind for at se ’misfostret’, som
den blev udlagt. Som lærerforeningens biograf var det helt naturligt, at
filmen kom op i Kosmorama, da filmen som nævnt var oplagt til
skoleforestillinger. I forbindelse med premieren i Grand Teatret i København,
havde Anders Bodelsen i Politiken fanget det væsentligste: ’Det er vigtigt,
at give et stort publikum den lille injektion af nazirusen mod, hvad der
måtte komme i nye krisetider af forfølgelse, hysterisk persondyrkelse og
massemanipulation.’
Men altså… fra sommeren 1984 fungerer nu skoleinspektør Poul Erik Röhl
som leder den sidste tid, mens det hele fryser til is. Anden halvdel af året
byder på så vidt forskellige godbidder som ”Politiskolen” og ”Greystoke
Tarzan” begge fra Warner-Metronome, hvor i hvert fald den sidste instrueret
af Hugh Hudson lyder af gamle dages eventyrlige bedrifter, mens fjollede
politirekrutter er i færd med at erstatte Hill & Spencer til nok så stor
succes endda.
|
|
Kosmorama
set fra Sankt Clemens Stræde (byggesagsarkiv)
Størst af de sidste havde forinden været ”E.T.” knap to år tidligere med
danmarkspremiere 2. juledag 1982 – et behageligt men efterhånden sjældnere
besøg fra distributøren UIP (far), der handlede flittigst med Biografen (søn),
som også selv havde Steven Spielbergs eventyrlige film på plakaten og i
København fik Imperial og
Palads til at spille sammen, hvilket førhen var
uhørt, hvis ikke hovedpersonens navn var Bond. ”Never Say Never Again” var
også en Bond-film med go’e gamle Connery og disse havde altid haft hjemme
andre steder, dengang det var United Artists og endnu ikke slået sammen til
United International Pictures, men nu var netop denne Bond-afstikker altså
en Warner-titel. Det blev Kosmoramas sidste stjernestund i januar 1984 og
vel end ikke så stor endda.
Kosmorama lukker den 27. februar 1985, da det efterhånden stod alt for
klart, hvor det bar hen. ’I relation til de mægtige filmudlejere har
Kosmorama været død og kold i et godt stykke tid’, som Stifts-Tidende
formulerer det. Efter 80 år skal det nu være slut med et århusiansk
Kosmorama, mens indtægten på seks millioner kroner ved salget anbringes i
den nystiftede Ahl-Fond, hvis afkast herefter bidrager til driften af
kolonien. Joe Dantes (i øvrigt Spielberg-producerede) ”Gremlins” og Wolfgang
Petersens ”Den uendelige historie” slutter eventyret, der altså ikke varede
evigt, men selveste lukningsaftenen byder på en overraskelse, som bevirker,
at det alligevel slet ikke er helt forbi. Faktisk var bulldozerne allerede
bestilt flere dage forinden, lød det efterfølgende, men kommunale
betænkeligheder havde forsinket processen for den store forandring af
bygningen, man havde skrevet om i månedsvis og nu berettes det død og pine,
at Kosmorama vil genåbne.
Den nye indehaver, butiksejer Viggo Falkenberg Andersen fra Skt. Clemens
Stræde, havde forhørt sig hos byens øvrige biografdirektører, som havde
været uinteresseret og har derfor indrykket annoncer angående muligheden for
at drive Kosmorama videre i nogle måneder. Nu ’midt under gravøllen’, men
nok nærmere tidligere på eftermiddagen, er han blevet kontaktet af en gruppe
unge århusianere, der under lidt hemmelighedskræmmeri er interesseret i at
videreføre Kosmorama i den angivne periode, mens kommunen bliver enig med
sig selv. ’Om disse unge mennesker så i det hele taget kan få film fra
udlejerne, er en anden sag’ noterer Stifts-Tidende tørt i relation til
tingenes tilstand i den virkelige verden. Det lugter alt sammen af
fuldstændig det samme, som akkurat samtidig hænder ovre i det engang så
hæderkronede Regina, der kun har sin balkonsal tilbage under aktiv dødshjælp
som Arkade Bio. Udover kontorer på 1. og 2. sal har man forestillet sig 35
specialbutikker akkurat i stil med Hafnia Arkaden derovre på Søndergade, som
i øvrigt allerede er i økonomiske vanskeligheder.
|
|
Hvad Kosmorama angår, må det hemmelighedsfulde selskab de næste måneder
tage sig til takke med henlagte titler fra Toofa Film, der støves af sammen
med et restudsalg fra Atlantic Film foruden et par nyere kopier via
Mallings Hauberg
Film, hvor den gode Per havde stået for den oprindelige genåbning af
Regina i september 1983, der da endnu rummede to sale. I juni vises en af
Toofa Films største titler ”The Bermuda Triangle” i ugevis lige indtil
allersidste dag den 30. juni 1985, hvor den britiske farce ”På den igen
doktor” fra 1969 og krigsdramaet ”Massakren i Rom” med Richard Burton fra
1973 er Kosmoramas to øvrige, bedagede attraktioner. Nøjagtig en måned
forinden er Arkade Bio gået bort med et lige så pauvert program eller værre.
Al inventar var ellers allerede afsat i februar. Lærredet skulle flyttes
over til Palads Teatret og en overlæge har haft kig på Schilling-maleriet i
foyeren, der skrabes ud for inventar, mens publikum endnu lægger vejen forbi.
Maskinerne blev efterfølgende sendt til København og opsat 25. november 1985
hos Swan Production på Sundhomlvej, mens objektiverne endte hos Jens Erslev
i en af hans Slagelse-biografer.
Biografsalen i sin oprindelige form (incl. den inderste foyer) bliver
stående med kun skallen tilbage, forhus med forhal og den ydre foyer rives
ned. Mens Jysk Totalenterprise afventer de allersidste byggetilladelser,
hygger arkæologer sig i ro og mag med at grave i fortiden også helt inde
under det gamle biografgulv. Måske hitter de foran rester af kosmoramaet fra
1912, men der er ikke meddelt om nogen fund af interesse i den forbindelse.
Det var nok også nærmere en gammel vikingeby, man var på jagt efter, da
byens gamle vold menes at have slynget sig netop her.
Efter endt arbejde åbnes salen op med sine nye lejere som Sct. Clemens
Butikscenter i oktober 1986 med glasvægge ud mod strædet og gyden, der er
shinet op til lejligheden, mens Cafe Cosmo fra Store Torv med discotek på
toppen fra april 1987 tager imod gæster i et modernistisk byggeri med enorme
rudepartier henover 1. og 2. sal, karnapper og finpudsede mure. JME-Byg
indrykker store annoncer og praler med overskriften ’så smukt bygger vi i
Århus!’ Det turde vist være en smagssag. Senere flytter McDonalds ind i
gemakkerne ud mod det gamle torv og pynter lokalerne nydeligt op med
filmplakater, så man forledes til at tro, man rent faktisk befinder sig i et
reststykke af gamle filmtempel. Burgerkæden bliver på adressen frem til
november 2020, mens forskellige butikker og kontorer rykker ind og ud
indenfor rammerne af den gamle sal i tre etager længere omme bagved.
Direktør
Århus lærernes feriekoloni (58-59)
Skoleinspektør Johannes Riber (54-55)
Holger Moth (58-83)
70mm Maskiner
Victoria X
Billet telefon
Århus 2 34 10 (54-64)
12 34 10 (68-69)
06 12 34 10 (78-79)
Siddepladser
789 (58-72)
700 (72- )
|
|
|
|
Plantegning
|
|
Kosmorama
balkon 1955
|
|
Kosmorama
- ny sal, gulvplan 1955
|
|
|
|
Swan Film
Hans Perk, 16.10.2014
Instruktør og klipper hos A. Film, et tegnefilmsfirma i København (Vi har
bl.a. lavet Jungledyret Hugo, Hjælp! Jeg er en fisk, Terkel i Knibe, Olsen
Banden på Dybt Vand og min egen Miffy the Movie)
|
|
Swan Kosmorama
Jeg
kan også oplyse at, selvom Swan Film i 1986 købte Århus Kosmorama's inventar
og fik sat en af projektorerne op af Dansk Kinoteknik (eller hvad de nu hed) som kunne køre 70mm, så fik vi aldrig brugt den, hvilket ærgrede mig.
Vi havde simpelthen ikke nogen film at køre, og selvom jeg påtog mig
teknikken blev jeg ikke vist hvordan projektoren virkede. Vi havde faktisk
ingen operatør overhovedet, hvilket jeg undrede mig over. Men vi fik da
brugt vores lille biograf og Kosmoramas røde fløjlssæder, hvilket jeg
dengang døbte "Swan Kosmorama" til at se Danmark
vinde 6-1 over Uruguay til WM i 1986...
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Kosmorama (1912),
Århus
|
|
• Gå til
Kosmorama (1955), Århus |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 08 januar 2025 11:33:46 |
|
|